Kilde

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Ordet kilde betegner oprindelsen til et eller andet. I forbindelse med historisk forskning, herunder slægtsforskning, er det et dokument, en person eller noget andet, som leverer en oplysning om en historisk begivenhed eller sammenhæng. Slægtsforskning handler jo i stort omfang om at indsamle, ordne og sammensætte oplysninger om slægten. Det er kun muligt med adgang til kilder, hvor disse oplysninger kan findes.

Det er imidlertid ikke alle kilder, der er lige gode. De fundne oplysninger kan være forkerte eller modstridende. Derfor er det vigtigt, at vurdere kildens troværdighed, gennemføre kildekritik, for på den måde at komme nærmere til "sandheden". I den forbindelse skelnes mellem forskellige typer af kilder.

Indholdsfortegnelse

Førstehånds- og andenhåndskilder

En førstehåndskilde stammer fra en person, der selv har været tilstede ved begivenheden. Når præsten skriver i kirkebogen om en dåb eller begravelse, så er der tale om en førstehåndskilde, fordi præsten selv var tilstede.

Men allerede når han i samme indførsel skriver om fødslen eller døden, er der formentlig tale om en andenhåndskilde. Præsten skriver nemlig om noget, som han har fået oplyst af de pårørende.

Primære og sekundære kilder

En primær kilde er den kilde, der ligger nærmest ved begivenheden. En sekundær kilde har derimod sine oplysninger fra den primære kilde. I slægtsforskningen er kirkebøger og folketællinger normalt primære kilder. En slægtsbog er derimod en sekundær kilde.

Den primære kilde har normalt større troværdighed. Det kunne nemlig tænkes, at der ved behandlingen af oplysningerne er sket fejl. På den anden side er sekundære kilder ofte lettere tilgængelige.

Samtidige og senere kilder

En samtidig kilde er en kilde, der stammer fra samme tid eller umidelbart efter, at begivenheden fandt sted. En kirkebog er således normalt en samtidig kilde, idet man kan gå ud fra, at præsten har skrevet oplysningerne ned, umiddelbart efter, at han kom hjem fra kirken.

En samtidig kilde er normalt mere troværdig end en senere kilde. Det kan imidlertid tænkes, at den der skrev den samtidige kilde endnu ikke havde adgang til alle oplysninger og ikke kunne se begivenheden i det nødvendige perspektiv.

Objektive og subjektive kilder

Som forskere ønsker vi os normalt primære, samtidige førstehåndskilder. De indebærer dog en risiko. Den slags kilder stammer nemlig oftest fra personer, der selv var en del af den begivenhed, der skildres. Derfor er der en risiko for, at kildens ophavsmand kan have haft en interesse i at skildre begivenheden på en bestemt måde, at han ikke har været objektiv.

Skildringer af historiske begivenheder vil naturligvis altid være farvet af den person, der leverer beskrivelsen; men det bør overvejes, hvilke interesser den pågældende selv kan have haft i sagen, og dermed om det kan have betydning for troværdigheden.

Et eksempel

Det er vigtigt, at skelne klart mellem de forskellige typer og forstå, hvad de indebærer. Herunder er det vigtigt, at kategorierne gælder i forhold til den enkelte oplysning og at de kan ændres. For at illustrere det, er her et eksempel.

I kirkebogen finder vi en indførsel om en kvindes begravelse. Der står, hvornår hun døde, hvor og hvornår hun blev begravet, hvor gammel hun var og hvem hun var enke efter.

I forhold til begravelsen er der tale om en samtidig, primær førstehåndskilde. Præsten var selv til stede ved begravelsen og han skrev det ned umiddelbart bagefter.

I forhold til dødsfaldet er der tale om en samtidig, primær andenhåndskilde. Præsten var ikke selv til stede, da hun døde. Han skriver altså om noget, han har fået fortalt af de pårørende. Men han skriver det umiddelbart efter og vi har ikke en kilde, der ligger nærmere ved begivenheden.

Vi antager nu, at præsten var så gammel, at han også har begravet den afdøde mand, og han foretog i sin tid vielsen af parret. Han har dog ikke døbt kvinden, og kirkebogen med oplysningerne om hendes dåb, konfirmation og vielse er gået tabt.

Dermed vil indførslen ved begravelsen være en senere, primær førstehåndskilde i forhold til vielsen. Præsten var selv til stede ved vielsen. Han skriver om begivenheden på et meget senere tidspunkt; men vi har ikke nogen kilde, der ligger nærmere ved begivenheden.

I forhold til kvindens fødsel er der tale om en senere, primær andenhåndskilde. Præsten var ikke selv tilstede.

Nu sker der imidlertid noget. Den ældre kirkebog, som alle troede var gået tabt, bliver fundet igen, og her finder vi en indførsel om kvindens dåb. Det betyder, at indførslen ved hendes begravelse pludselig får en ny indordning. I forhold til kvindens fødsel er den nu en senere, sekundær andenhåndskilde. Vi har nemlig fundet en ny kilde, som ligger nærmere ved begivenheden, og den er dermed nu den primære.

Personlige værktøjer
Andre sprog