Kirkebog: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 103: | Linje 103: | ||
==Navneregistre== | ==Navneregistre== | ||
Ud over navneregistrene i kirkebøgerne i større købstadssogne og jævnførelsesregistre findes også nyere navneregistre | Ud over navneregistrene i kirkebøgerne i større købstadssogne og jævnførelsesregistre findes også nyere navneregistre | ||
* [http://danbbs.dk/~stst/kbh_kbg_reg Navneregistre til Københavns kirkebøger] Arne Julins navneregistre over fødte (58.000), viede (5.300 par) og døde (11.000) i København og på Frederiksberg | * [http://danbbs.dk/~stst/kbh_kbg_reg Navneregistre til Københavns kirkebøger] Arne Julins navneregistre over fødte (58.000), viede (5.300 par) og døde (11.000) i København og på Frederiksberg i 1700-1800-tallet | ||
==Litteratur== | ==Litteratur== | ||
* S. Nygård: [http://www.dis-danmark.dk/intro/danmarks_kirkeboeger.pdf Danmarks Kirkebøger], København 1933 | * S. Nygård: [http://www.dis-danmark.dk/intro/danmarks_kirkeboeger.pdf Danmarks Kirkebøger], København 1933 |
Versionen fra 28. jun. 2013, 10:03
En kirkebog er en optegnelse eller protokol over kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse. For slægtsforskere udgør kirkebøgerne vigtige kilder. Det er der flere grunde til. De er bevaret langt tilbage i tiden, de indeholder oplysninger om vigtige begivenheder i almindelige menneskers liv og de indeholder ofte oplysninger om slægtsforhold. F.eks. er forældre ofte nævnt i forbindelse med dåb og konfirmation.
Historie
Den ældste danske kirkebog stammer fra Hjordkær sogn i Sønderjylland. De første indførsler i denne bog er fra året 1573. Der er enkelte sogne, hvor kirkebøgerne rækker næsten lige så langt tilbage; men først i 1645 fik præsterne i Sjællands Stift påbud om at føre kirkebøger og året efter blev loven udstrakt til hele landet. Det skete ved to kongelige missiver til biskopperne. Det første den 20. maj 1645 til Biskoppen over Sjælland Stift og det andet den 17. maj 1646 til Landets øvrige Biskopper.
Loven sagde imidlertid ikke noget om, hvordan kirkebøgerne skulle føres, og slet ikke noget om, hvordan de skulle opbevares. Derfor er der stor variation i indholdet i disse tidlige kirkebøger, og mange er gået tabt i tidens løb pga. præstegårdsbrande og dårlige opbevaringsforhold.
I 1763 blev det pålagt præsterne i Slesvig stift, at kirkebøgerne fra nu af skulle føres i to eksemplarer. Samme ordning indførtes først i 1813 i kongeriget Danmark samt i Ribe stift og de dele af Slesvig, som oprindeligt havde hørt under Odense stift. Derfor er der en del sogne, hvor kirkebøgerne ikke rækker længere tilbage end dette år. Til gengæld blev kirkebøgerne i kongeriget ved denne lejlighed standardiseret og førtes herefter i bøger med standardiseret opbygning og fortrykte skemaer.
Kongeriget
Indholdet i kirkebøgerne kan være organiseret på flere forskellige måder. De ældste kirkebøger før 1813 er ofte ført kronologisk. D.v.s. at alle begivenheder er indført mellem hinanden i tidsmæssig rækkefølge. Forrest i disse bøger er indsat et register, som viser opdelingen.
I 1813 blev der indført kirkebøger med fortrykte skemaer og fast opdeling. Her findes hver begivenhedstype i et særligt afsnit. Rækkefølgen af disse afsnit er fast, nemlig: dåb, konfirmation, vielse, tilgangslister, afgangslister, begravelser, jævnførelsesregister. Indenfor afsnittene dåb, konfirmation og begravelse er drenge/mænd og piger/kvinder opført hver for sig. De kan enten stå i to adskilte afsnit eller på modstående sider, sådan at drenge/mænd står på venstresiderne og piger/kvinder på højresiderne.
Kirkebøgerne kan ses på Arkivalieronline
- Den 'jyske' Kirkebog en online-registratur over kirkebøger med sognenumre og de enkelte kirkebøgers omfang
Hertugdømmerne
Sønderjylland
I Sønderjylland følger kirkebøgerne efter 1813 ikke generelt, kun i dele af Haderslev amt og på Als, samme mønster som i Kongeriget.
Efter indførelsen af civil personregistrering i 1874 vil man kun finde folkekirkelige handlinger i kirkebøgerne. Børn, der ikke blev døbt i folkekirken, skal findes i de civile fødselsregistre på LA Aabenraa. Denne ordning gælder stadig - se Trossamfund. Kirkebøgerne kan ses på Arkivalieronline
Sydslesvig
Kirkebøgerne fra Sydslesvig kan efter aftale mellem Statens Arkiver og Nordelbische Kirche ses på mikrokort på Statens Arkiver, dog på bestemte betingelser. Læs nærmere i H. C. Elberg: Sydslesvigske kirkebøger fra Slægt&Data 2009/3 s. 19 ff.
Holsten
Kirkebøgerne i Holsten kan benyttes mod betaling på regionale kirkebogskontorer
Tilgængelighed
Efter indførelsen af den elektroniske kirkebog i 2003 er alle kontraministerialbøger før 2003 og alle hovedministerialbøger før 1891 afleveret til de respektive landsarkiver. Ifølge arkivloven er kirkebøgerne på Statens Arkiver tilgængelige for offentligheden efter en frist på 50 år. Registrene over begravede dog allerede efter 10 år.
Kopiering
Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg kopierer kirkebøgerne for at sikre dem og for at forbedre tilgængeligheden. Kirkebøger fra alle sogne før 1891 er fotograferet på mikrofilm.
For tiden mellem 1813 og 1891 er det lidt forskelligt, om det er hovedbogen eller kontrabogen, der er affotograferet. For Nørrejylland, Fyn og staden København er det kontrabøgerne, der findes på mikrokortene. For Sønderjylland og Sjælland udenfor København samt Lolland-falster og Bornholm er det hovedbogen, der er brugt.
Mikrokortene findes på læsesalene på alle Statens arkiver samt på mange lokalarkiver. De kan også købes hos Statens Arkivers Filmningscenter.
Derudover har disse mikrokort dannet grundlag for Arkivalieronline, idet Statens Arkivers Filmningscenter har scannet kortene ind til brug på siden. Kirkebøgerne efter 1891 skal ses i original på det respektive landsarkiv; men Statens Arkivers Filmningscenter er i gang med at indscanne bøgerne for perioden 1891-1925 til brug på Arkivalieronline. De nyere kirkebøger er scannet fra originalerne.
Kirkebøger online
Ud over kirkebøgerne på Arkivalieronline finder man flere steder kirkebogsafskrifter :
Hele landet
- Kirkebøger Kirkebøger på DDA
Nørrejylland
- Thisted-Viborg amter Thisted og Viborg amt: D efter 1892
- Boddum Boddum F 1669-1732 (incl. indtroducerede)
- Vistoft Vistoft 1692-1813
- Dråby Dråby 1693-1831
- Bjørnsholm Bjørnsholm 1709-1913
- Kolind Kolind 1750-1792
- Ebeltoft Ebeltoft 1692-1813
- Bregnet Bregnet 1748-1813
- Hornslet Hornslet 1716-1787
- Folket i Midten Aarhus V 1750-1891
- Brabrand Brabrand 1922-1944/53, Årslev V 1892-1940
- Blegind-Hørning Blegind-Hørning 1659-1792
- Frederiks Frederiks 1814-1949
- Hammerum Herred en række sogne i Hammerum herred
- Milloup Mols-Djurs Sdr. herred, Hads-Ning herred, Voer-Nim herred, Framlev-Hjelmslev herred, Vrads-Tyrsting herred
- Fousing Fousing 1816-1891
- Øster Snede Øster Snede V 1638-1753
- Tyrsting, Vrads, Voer, Nim, Nørvang og Tørrild herreder Vielser -1814 i Tyrsting, Vrads, Voer, Nim, Nørvang og Tørrild herreder; kun vielser, hvor een part var udensogns
- Brande Brande 1600-1773 (simuleret)
- Slavs Herred Slavs herred til 1814
- Seest Seest 1646-1814/1837
- Skanderup Skanderup 1692-1814
- Vonsild Vonsild 1659-1857
- Guldager Døbte 1721 - 1803, Viede 1762-1787, Viede 1788-1834, Døde 1720-1787, Døde 1788-1845
- Bryndum Vester Nebel Bryndum 1721-1814 og Vester Nebel 1721-1952
- Aal Ho Oksby Mosevrå Aal 1691-1901, Ho, Oksby og Mosevrå 1892-1906
- Ho og Oksby Ho Døbte 1700-1756, Viede 1700-1756, Døde 1700 tallet (delvis); Oksby Døbte 1700-tallet (beg.), Viede 1700-1756, Døde 1700-tallet (delvis)
- Stauning Døbte 1723-1787, Viede 1738-1801, Viede 1788-1834, Døde 1723-1787, Døde 1787-1845
Sønderjylland
- Branderup Branderup 1667-1814
- Bov Bov F 1864-1908 (kun børn af forældre, der ikke er født i sognet)
- Gråsten Gråsten navneindex 1721-1891
- Egen Egen 1734-1922
- Tandslet Tandslet 1901-1891
Fyn
- Virgo Fyn Fyn - en oversigt over indtastede sogne
- Paarup Pårup 1646-1814
- Sdr. Nærå Sdr. Nærå 1755-1891
- Kauslunde Kauslunde 1646-1794 - se under download
- Bøstrup Bøstrup 1684-1810
- Køng kirkebog Køng 1687-1801
- Gadstrup Gadstrup 1717-1891
- Diernes Diernæs 1741-1808
- Drejø Drejø 1648-1860
- Magleby Magleby 1682-1706
Sjælland
- Højby Højby, Ods herred 1700-1799
- Vallensbæk Vallensbæk 1733-1944
- Solrød Solrød 1752-1914
- Jersie Jersie 1747-1814
- Syv Syv 1717-1836
- Undløse Undløse 1781-1814/42
- Søndersted Søndersted 1755-1814/45
- Varpelev Varpelev 1723-1814
- Vordingborg Vordingborg døde 15-1600-tallet
- Utterslev Utterslev 1682-1814
Bornholm
- Bornholmske kirkebøger Bornholm før 1814
Ud over navneregistrene i kirkebøgerne i større købstadssogne og jævnførelsesregistre findes også nyere navneregistre
- Navneregistre til Københavns kirkebøger Arne Julins navneregistre over fødte (58.000), viede (5.300 par) og døde (11.000) i København og på Frederiksberg i 1700-1800-tallet
Litteratur
- S. Nygård: Danmarks Kirkebøger, København 1933
Eksterne henvisninger
- Dansk Demografisk Database indtastede kirkebøger
- Arkivalier Online indscannede kirkebøger
- Rebus Den 'jyske' Kirkebogs oversigt over besynderlige placeringer af enkelte kirkebogssider; dækker hele landet og opdateres løbende
- Føroya Landsskjalasavn Færøerne: indscannede kirkebøger for Færøerne
- Bente Feldballe Kildeafskrifter omkring Aarhus
- Birgit Juul Kristensen Registre og afskrifter af nørrejyske kirkebøger
- Hammerum Herred Kildesamling fra Hammerum herred
- Virgo Fynske kirkebøger