Plattysk ordliste: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 83: | Linje 83: | ||
* Kohlhaue: kålgård | * Kohlhaue: kålgård | ||
* Koppel: vang, skifte | * Koppel: vang, skifte | ||
===L=== | |||
* Lachevidt: lovhjemmel | |||
* Lanste: fæster | |||
* Lehmb: ler | |||
* Lendichen: fenne | |||
* Lude: folk | |||
===M=== | |||
* Mißweichinge: kogødning | |||
* Moldt: malt | |||
===B=== | ===B=== | ||
=== | ===O=== | ||
=== | * Olding: gammel tid | ||
===P=== | |||
* Paschdage: påske | |||
* Peltzer: bundtmager | |||
* Pfarhaue: præstegård | |||
* Pflicht: landgilde | |||
===B=== | ===B=== | ||
===B=== | ===B=== | ||
Linje 94: | Linje 106: | ||
===S=== | ===S=== | ||
* Schipp: skæppe | * Schipp: skæppe | ||
=== | ===T=== | ||
* Tegde: tiende | |||
===B=== | ===B=== | ||
===W=== | ===W=== | ||
* Wisch: eng | * Wisch: eng | ||
===B=== | ===B=== |
Versionen fra 12. sep. 2013, 16:12
Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne.
I Peter Kr. Iwersen: Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 finder man en ordliste, der kan være til nytte:
A
- arnen: høste
- Arnte: høst
- aufgebohren: pålagt
B
- Barckvoigt: birkefoged
- bauen: over
- Bede: ekstraskat
- Beest: kvæg
- Begevene: folk med egen husstand
- binnen: indenfor
- Bode: bod, lille hus
- Boringk: afgift
- Bunde: selvejerbonde
- Bör: afgift
C
- Carspel: sogn
- Croeg: kro
D
- Dhenstgeld: hoveripenge
- Dicke: dam, vandhul
- Dienstgeld: hoveripenge
- Dot: død
- Drage: trave = 60 neg
- Dresch: brakland
E
- eingezeuget: indhegnet
- Einnehmentt: indtægt, vang
- Eille: alen
- Erdtbuch: jordebog
- Erffland: arvejord
F
- feist: fed
- Ferendell: fjerding
- Feurung: brændsel
- Fiertage: helligdage
- Flassen: hør
- Foderbeest: fødernød, en landgildeafgift
- Fohr: ægter, kørsel
- Forbedelsespenge: afgift, betalt af indsiddere og kådnere
- Frombde: fremmede
G
- Garffmühle: garvemølle
- Garsten: byg
- Gebeuete: bygning
- gebruken: bruge
- Geist: geest
- Gesterey: gæsteri, afgift
- Guett: gård
H
- Haber: havre
- Haer: hør
- Harde: hyrde
- Haue: hoveri
- Hauerland: havrejord
- Heuer: hyre, leje
- Heiutfasser: fiskegårde
- Henneopf: hamp
- Heuer: hyre, afgift
- Heuerlingk: fæster
- Heuw: hø
- Hewingk: oppebørsel
- Hoen: høne
- Hoew: hø
- Holdt: lund
- Hope: trolovelse
- Houeholz: hovbrænde
- Howbergung: høbjergning
- Hövener: gårdmand
I
- ingeschutzett: indfanget (kvæg)
- Innhement: indtægt, vang
J
- Jegend: egn
K
- Kamp: indtægt, vang
- Karche: kirke
- -ken: lille
- Kercke: kirke
- Kohlhaue: kålgård
- Koppel: vang, skifte
L
- Lachevidt: lovhjemmel
- Lanste: fæster
- Lehmb: ler
- Lendichen: fenne
- Lude: folk
M
- Mißweichinge: kogødning
- Moldt: malt
B
O
- Olding: gammel tid
P
- Paschdage: påske
- Peltzer: bundtmager
- Pfarhaue: præstegård
- Pflicht: landgilde
B
B
R
Repffe: reb
S
- Schipp: skæppe
T
- Tegde: tiende
B
W
- Wisch: eng