Plattysk ordliste: Forskelle mellem versioner
Spring til navigation
Spring til søgning
Buchard (diskussion | bidrag) (→H) |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
(28 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. | {{Ordliste}} | ||
Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. Moderne plattysk er lidt forskelligt fra ældre plattysk og som regel skrives ordene som de udtales. Der findes ingen fælles retskrivning og hver region har forskellige udtaler og dermed skrivemåder. | |||
I Peter Kr. Iwersen: [https://slaegtsbibliotek.dk/924445.pdf Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (bd. 2)] (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord: | |||
<center><div style=" background-color: #e2e1e1; border: 1px solid #888; padding: 3px; width: 490px;"> | |||
'''Indholdsfortegnelse''':<br /> | |||
[[Plattysk ordliste#A|A]] - [[Plattysk ordliste#B|B]] - [[Plattysk ordliste#C|C]] - [[Plattysk ordliste#D|D]] - [[Plattysk ordliste#E|E]] - [[Plattysk ordliste#F|F]] - [[Plattysk ordliste#G|G]] - [[Plattysk ordliste#H|H]] - [[Plattysk ordliste#I|I]] - [[Plattysk ordliste#J|J]] - [[Plattysk ordliste#K|K]] - [[Plattysk ordliste#L|L]] - [[Plattysk ordliste#M|M]] - [[Plattysk ordliste#N|N]] - [[Plattysk ordliste#O|O]] - [[Plattysk ordliste#P|P]] - [[Plattysk ordliste#Q|Q]] - [[Plattysk ordliste#R|R]] - [[Plattysk ordliste#S|S]] - [[Plattysk ordliste#T|T]] - [[Plattysk ordliste#U|U]] - [[Plattysk ordliste#V|V]] - [[Plattysk ordliste#W|W]] - [[Plattysk ordliste#Z|Z]] | |||
</div></center> | |||
===A=== | ===A=== | ||
* arnen: høste | * arnen / arnten: høste | ||
* Arnte: høst | * Arnte: høst | ||
* aufgebohren: pålagt | * aufgebohren: pålagt | ||
===B=== | ===B=== | ||
{| border="0" | |||
|----- | |||
| | |||
* Barckvoigt: birkefoged | * Barckvoigt: birkefoged | ||
* bauen: over | * bauen / boven: over | ||
* Bede: ekstraskat | * Bede: ekstraskat | ||
* Beest: kvæg | * Beest: kvæg | ||
* Begevene: folk med egen husstand | * Begevene: folk med egen husstand | ||
* binnen: indenfor | * binnen: indenfor | ||
| | |||
* Bode: bod, lille hus | * Bode: bod, lille hus | ||
* Bok: bog | |||
* Boringk: afgift | * Boringk: afgift | ||
* Bunde: selvejerbonde | * Bunde: selvejerbonde | ||
* Bör: afgift | * Bör: afgift | ||
* böten: tænde ild | |||
|} | |||
===C=== | ===C=== | ||
* Carspel: sogn | * Carspel / karkspel: sogn | ||
* Croeg: kro | * Croeg: kro | ||
===D=== | ===D=== | ||
{| border="0" | |||
|----- | |||
| | |||
* Dag: dag | |||
* Dhenstgeld: hoveripenge | * Dhenstgeld: hoveripenge | ||
* Dicke: dam, vandhul | * Dicke: dam, vandhul | ||
* Diek: dige | |||
* Dienstgeld: hoveripenge | * Dienstgeld: hoveripenge | ||
* dot: død | * dot / dod: død | ||
| | |||
* Drage: trave = 60 neg | * Drage: trave = 60 neg | ||
* Dräger: bærer, havnearbejder; jf. drager | |||
* Dresch: brakland | * Dresch: brakland | ||
|} | |||
===E=== | ===E=== | ||
* eingezeuget: indhegnet | * eingezeuget: indhegnet | ||
Linje 35: | Linje 62: | ||
* Erffland: arvejord | * Erffland: arvejord | ||
===F=== | ===F=== | ||
{| border="0" | |||
|----- | |||
| | |||
* feist: fed | * feist: fed | ||
* Ferendell: fjerding | * Ferendell: fjerding | ||
* Feurung: brændsel | * Feurung: brændsel | ||
* Fiertage: helligdage | * Fiertage: helligdage | ||
* Feur Böter: fyrbøder | |||
| | |||
* Flassen: hør | * Flassen: hør | ||
* Foderbeest: fodernød, en landgildeafgift | * Foderbeest: fodernød, en landgildeafgift | ||
Linje 44: | Linje 76: | ||
* Frombde: fremmede | * Frombde: fremmede | ||
|} | |||
===G=== | ===G=== | ||
{| border="0" | |||
|----- | |||
| | |||
* Garffmühle: garvemølle | * Garffmühle: garvemølle | ||
* Garsten: byg | * Garsten: byg | ||
Linje 50: | Linje 87: | ||
* gebruken: bruge | * gebruken: bruge | ||
* Geist: geest | * Geist: geest | ||
| | |||
* Gesterey: gæsteri, afgift | * Gesterey: gæsteri, afgift | ||
* Guett: gård | * Guett: gård | ||
|} | |||
===H=== | ===H=== | ||
{| border="0" | |||
|----- | |||
| | |||
* Haber: havre | * Haber: havre | ||
* Haer: hør | * Haer: hør | ||
Linje 59: | Linje 105: | ||
* Hauerland: havrejord | * Hauerland: havrejord | ||
* Heuer: hyre, leje | * Heuer: hyre, leje | ||
| | |||
* Heiutfasser: fiskegårde | * Heiutfasser: fiskegårde | ||
* Hennepf: hamp | * Hennepf: hamp | ||
Linje 65: | Linje 114: | ||
* Heuw: hø | * Heuw: hø | ||
* Hewingk: oppebørsel | * Hewingk: oppebørsel | ||
| | |||
* Hoen: høne | * Hoen: høne | ||
* Hoew: hø | * Hoew: hø | ||
* Holdt: lund | * Holdt / Holt: lund | ||
* Hope: trolovelse | * Hope: trolovelse | ||
* Houeholz: hovbrænde | * Houeholz: hovbrænde | ||
* Howbergung: høbjergning | * Howbergung: høbjergning | ||
* Hövener: gårdmand | * Hövener (tysk: Hufner): gårdmand | ||
|} | |||
===I=== | ===I=== | ||
Linje 80: | Linje 133: | ||
===K=== | ===K=== | ||
* Kamp: indtægt, vang | * Kamp: indtægt, vang | ||
* Karche: kirke | * Karche / Kark: kirke | ||
* -ken: lille | * -ken: lille | ||
* Kercke: kirke | * Kercke: kirke | ||
Linje 90: | Linje 143: | ||
* Lehmb: ler | * Lehmb: ler | ||
* Lendichen: fenne | * Lendichen: fenne | ||
* Lude: folk | * Lude / Lüüd: folk | ||
===M=== | ===M=== | ||
* Mißweichinge: kogødning | * Mißweichinge: kogødning | ||
Linje 103: | Linje 156: | ||
* Ploch: plov | * Ploch: plov | ||
===Q=== | ===Q=== | ||
* Quie: kvie | |||
* Quick: kvæg | * Quick: kvæg | ||
===R=== | ===R=== | ||
* Regh: rækkefølge | * Regh: rækkefølge | ||
Linje 109: | Linje 164: | ||
* Rocken: rug | * Rocken: rug | ||
===S=== | ===S=== | ||
{| border="0" | |||
|----- | |||
| | |||
* Saedt: sæd | * Saedt: sæd | ||
* Schaap: får | * Schaap: får | ||
Linje 116: | Linje 174: | ||
* Schwingeld: svinepenge, oldenpenge | * Schwingeld: svinepenge, oldenpenge | ||
* seien: så | * seien: så | ||
| | |||
* solt: tylvt (12 stk.) | * solt: tylvt (12 stk.) | ||
* soren: udtørres | * soren: udtørres | ||
Linje 122: | Linje 181: | ||
* Sterck: kvie | * Sterck: kvie | ||
* Stige: snes | * Stige: snes | ||
|} | |||
===T=== | ===T=== | ||
* Tegde: tiende | * Tegde: tiende | ||
* Tegend: tiende | * Tegend: tiende | ||
* Teich: dige | * Teich: dige | ||
* tho: i, af, til | |||
===U=== | ===U=== | ||
* | * umbsteneden: sætte sten om | ||
* | * unduglich: uegnet (om jord) | ||
===V=== | ===V=== | ||
{| border="0" | |||
|----- | |||
| | |||
* Vahlen: føl | * Vahlen: føl | ||
* Vatter: fadder | * Vatter: fadder | ||
Linje 136: | Linje 205: | ||
* Verwarcke: ladegaard | * Verwarcke: ladegaard | ||
* Vestegut: fæstegård | * Vestegut: fæstegård | ||
| | |||
* Voder: læs | * Voder: læs | ||
* Vollguet: helgård | * Vollguet: helgård | ||
* Voralten: forfædre | * Voralten: forfædre | ||
* vorstarwen: dø | * vorstarwen: dø | ||
|} | |||
===W=== | ===W=== | ||
{| border="0" | |||
|----- | |||
| | |||
* wandages: førhen | * wandages: førhen | ||
* Wedeme: præstegård | * Wedeme: præstegård | ||
* | * wechruhmen: bortrydde | ||
* Wische: eng | * Wische: eng | ||
* Wolbordages: valborgsdag | * Wolbordages: valborgsdag | ||
| | |||
* Wung: vang | * Wung: vang | ||
* wöste: brak | * wöste: brak | ||
|} | |||
__NOTOC__ | |||
== Se også == | |||
* [https://www.platt-wb.de/platt-hoch/?term=bew%C3%A4ssern Ostfriesische Landschaft] | |||
* [https://www.ndr.de/kultur/norddeutsche_sprache/plattdeutsch/woerterbuch101_abc-R.html?fbclid=IwAR1JnNeT9Af8Su3Vr0rjKa1-k-GdWC9F1Heoooblt5tDYgRo-lRfGy8d7Cg Plattdeutsches Wörterbuch] | |||
* [[Latinsk ordliste]] | |||
* [[Juridisk ordliste]] | |||
[[Kategori:Ordbog]] | |||
[[Kategori: Slægtsforskning i udlandet]] |
Nuværende version fra 17. apr. 2021, 09:51
Ordlister |
---|
Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. Moderne plattysk er lidt forskelligt fra ældre plattysk og som regel skrives ordene som de udtales. Der findes ingen fælles retskrivning og hver region har forskellige udtaler og dermed skrivemåder.
I Peter Kr. Iwersen: Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (bd. 2) (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord:
A
- arnen / arnten: høste
- Arnte: høst
- aufgebohren: pålagt
B
|
|
C
- Carspel / karkspel: sogn
- Croeg: kro
D
|
|
E
- eingezeuget: indhegnet
- Einnehmentt: indtægt, vang
- Eille: alen
- Erdtbuch: jordebog
- Erffland: arvejord
F
|
|
G
|
|
H
|
|
|
I
- ingeschutzett: indfanget (kvæg)
- Innhement: indtægt, vang
J
- Jegend: egn
K
- Kamp: indtægt, vang
- Karche / Kark: kirke
- -ken: lille
- Kercke: kirke
- Kohlhaue: kålgård
- Koppel: vang, skifte
L
- Lachevidt: lovhjemmel
- Lanste: fæster
- Lehmb: ler
- Lendichen: fenne
- Lude / Lüüd: folk
M
- Mißweichinge: kogødning
- Moldt: malt
O
- Olding: gammel tid
P
- Paschdage: påske
- Peltzer: bundtmager
- Pfarhaue: præstegård
- Pflicht: landgilde
- Ploch: plov
Q
- Quie: kvie
- Quick: kvæg
R
- Regh: rækkefølge
- Repffe: reb
- Rocken: rug
S
|
|
T
- Tegde: tiende
- Tegend: tiende
- Teich: dige
- tho: i, af, til
U
- umbsteneden: sætte sten om
- unduglich: uegnet (om jord)
V
|
|
W
|
|