Kirkegård: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
==Kirkegårde== | ==Kirkegårde== | ||
Kirkegårdene lå oprindeligt omkring sognets kirke; de var afgrænset mod landsbyens jord med hegn eller stendiger. Her blev sognets rettroende begravet, mens andre blev begravet i uindviet jord udenfor kirkegården. Kirkegårdene tilhører i dag oftest det sogn, de ligger i, men med nyere tids byudvikling blev der i de større bykommuner oprettet kommunale kirkegårde. Et påbud fra 1805 pålagde alle byer i Danmark at anlægge kirkegårde udenfor byerne. | |||
=== København=== | === København=== | ||
I ''København'' blev det i 1851 (Christianshavn: 1853) forbudt at begrave de døde indenfor voldene i et forsøg på at forbedre | I ''København'' blev det i 1851 (på Christianshavn: 1853) forbudt at begrave de døde indenfor voldene i et forsøg på at forbedre hygiejnen; kirkegårdene blev flyttet udenfor centrum, se [http://www.kk.dk/da/brugbyen/brug-steder-i-byen/groenne-omraader/kirkegaarde Københavns Kommunale Kirkegårde] med en beskrivelse af de persongrupper, der er begravet de forskellige steder. Men allerede i 1666 blev Holmens kirkegård anlagt udenfor Østerport. Hertil blev også Garnisons kirkegård flyttet i 1711. Den nye Assistens Kirkegård udenfor voldene fra 1757 (indviet 1760) var fra begyndelsen tænkt som fattigkirkegård; hvert sogn bestyrer sin del af kirkegården. <br> | ||
Vor Frelsers kirkegård på Amagerbrogade blev anlagt i 1790<br> | |||
Vestre Kirkegård (1870) anlægges af Københavns kommunesom byens nye store begravelsesplads | Flere andre gamle kirkegårde er sløjfet, f.eks. fattigkirkegården ved Sankt Annæ Gade 37-55 ("Cul de Sac") (i 1873) og kirkegården ved 'Børnehuset' på Christianshavn <br> | ||
Sundby Kirkegård (1872) er også kommunal | Vestre Kirkegård (1870) anlægges af Københavns kommunesom byens nye store begravelsesplads<br> | ||
Bispebjerg Kirkegård (1903) er vokset frem parallelt med den nye ide om ligbrænding | Sundby Kirkegård (1872) er også kommunal<br> | ||
Bispebjerg Kirkegård (1903) er vokset frem parallelt med den nye ide om ligbrænding<br> | |||
===Aarhus=== | ===Aarhus=== | ||
I ''Aarhus'' indvies Søndre Kirkegård 1818 (og nedlægges 1946). Nordre Kirkegård indvies 1876 og Vestre Kirkegård indvies 1927 | I ''Aarhus'' indvies Søndre Kirkegård 1818 (og nedlægges 1946). Nordre Kirkegård indvies 1876 og Vestre Kirkegård indvies 1927 |
Versionen fra 27. okt. 2019, 16:31
Kirkegårde
Kirkegårdene lå oprindeligt omkring sognets kirke; de var afgrænset mod landsbyens jord med hegn eller stendiger. Her blev sognets rettroende begravet, mens andre blev begravet i uindviet jord udenfor kirkegården. Kirkegårdene tilhører i dag oftest det sogn, de ligger i, men med nyere tids byudvikling blev der i de større bykommuner oprettet kommunale kirkegårde. Et påbud fra 1805 pålagde alle byer i Danmark at anlægge kirkegårde udenfor byerne.
København
I København blev det i 1851 (på Christianshavn: 1853) forbudt at begrave de døde indenfor voldene i et forsøg på at forbedre hygiejnen; kirkegårdene blev flyttet udenfor centrum, se Københavns Kommunale Kirkegårde med en beskrivelse af de persongrupper, der er begravet de forskellige steder. Men allerede i 1666 blev Holmens kirkegård anlagt udenfor Østerport. Hertil blev også Garnisons kirkegård flyttet i 1711. Den nye Assistens Kirkegård udenfor voldene fra 1757 (indviet 1760) var fra begyndelsen tænkt som fattigkirkegård; hvert sogn bestyrer sin del af kirkegården.
Vor Frelsers kirkegård på Amagerbrogade blev anlagt i 1790
Flere andre gamle kirkegårde er sløjfet, f.eks. fattigkirkegården ved Sankt Annæ Gade 37-55 ("Cul de Sac") (i 1873) og kirkegården ved 'Børnehuset' på Christianshavn
Vestre Kirkegård (1870) anlægges af Københavns kommunesom byens nye store begravelsesplads
Sundby Kirkegård (1872) er også kommunal
Bispebjerg Kirkegård (1903) er vokset frem parallelt med den nye ide om ligbrænding
Aarhus
I Aarhus indvies Søndre Kirkegård 1818 (og nedlægges 1946). Nordre Kirkegård indvies 1876 og Vestre Kirkegård indvies 1927
Odense
I Odense indvies Assistenskirkegården 1811
Aalborg
I Aalborg indvies Almen Kirkegård 1806 på en parcel af Hospitalskirkegården og sammenhængende med Sct. Jørgensgårdens kirkegård; den er assistenskirkegård for Budolfi og Vor Frue Kirke
Vejle
I Vejle bliver kirkegården omkring St. Nicolaj Kirke sløjfet i begyndelsen af 1940'erne; Gamle Kirkegård oprettes i 1825 og kaldes da Assistenskirkegården; i dag 'Den gamle Kirkegård'; Østre Kirkegård oprettes 1871 som assistenskirkegård for Gamle Kirkegård
Nykøbing F
I Nykøbing Falster blev Assistenskirkegården tilskødet kirken i 1850'erne; den aktive drift sluttede 1920. Østre Kirkegård er fra 1880erne og kaldes 'Den ny kirkegård'. Nordre Kirkegård er indviet i 1920'erne
Affotograferede gravsten
På mange kirkegårde er gravstenene blev affotograferet og indekseret, så de kan søges på internettet.
Hele landet
- Dk-gravsten - god søgefunktionalitet i hele databasen
- Dansk KirkegårdsIndeks (DKI) med Sepper og Stegemüller indeholder 225 kirkegårde, hvor 252.000 personnavne kan søges
- Find en grav, med danskere begravet i udlandet mm. og billeder vist i alfabetisk orden
- Agerbæks, gravsten og kirkebøger fra 21 sogne
- Gravsted, indeholder 6164 kendte personligheders gravsted - primært danske
- Gravsten og epitafier i danske og skånske kirker
Jylland
- Saltlandets Historiske Forening Sæby - med søgemulighed på områdets 11 kirkegårde
- Gravstensarkivet Vejle, Ribe, Skanderborg og Århus amter
- corpo Ålborg amt
- Hr-ladefoged, 22 sogne i Midtjylland300
- Sepper, kun Ål sogn i Ribe amt
Bornholm
- Gravsten på bornholmske kirkegårde under indtastning