Kirkebog

Kirkebøger

• Introduktion
• Tilgangsliste
• Afgangsliste
• Jævnførelsesregister
• Hovedministerialbog
• Kontraministerialbog

Diverse kirkebøger på Landsarkivet for Nørrejylland

En kirkebog er en optegnelse eller protokol over kirkelige handlinger som eksempelvis dåb, bryllup og begravelse. For slægtsforskere udgør kirkebøgerne vigtige kilder. Det er der flere grunde til. De er bevaret langt tilbage i tiden, de indeholder oplysninger om vigtige begivenheder i almindelige menneskers liv og de indeholder ofte oplysninger om slægtsforhold. F.eks. er forældre ofte nævnt i forbindelse med dåb og konfirmation.

Historie

Den ældste danske kirkebog stammer fra Hjordkær Sogn i Sønderjylland. De første indførsler i denne bog er fra året 1573. Der er enkelte sogne, hvor kirkebøgerne rækker næsten lige så langt tilbage; men først i 1645 fik præsterne i Sjællands Stift påbud om at føre kirkebøger og året efter blev loven udstrakt til hele landet. Det skete ved to kongelige missiver til biskopperne. Det første den 20. maj 1645 til Biskoppen over Sjælland Stift og det andet den 17. maj 1646 til Landets øvrige Biskopper.

Loven sagde imidlertid ikke noget om, hvordan kirkebøgerne skulle føres, og slet ikke noget om, hvordan de skulle opbevares. Derfor er der stor variation i indholdet i disse tidlige kirkebøger, og mange er gået tabt i tidens løb pga. præstegårdsbrande og dårlige opbevaringsforhold.

I 1763 blev det pålagt præsterne i Slesvig stift, at kirkebøgerne fra nu af skulle føres i to eksemplarer. Samme ordning indførtes først i 1813 i kongeriget Danmark samt i Ribe stift og de dele af Slesvig, som oprindeligt havde hørt under Odense stift. Derfor er der en del sogne, hvor kirkebøgerne ikke rækker længere tilbage end dette år. Til gengæld blev kirkebøgerne i kongeriget ved denne lejlighed standardiseret og førtes herefter i bøger med standardiseret opbygning og fortrykte skemaer.

Kongeriget

En typisk kirkebog, her opslået på en side med fødte mandkøn

Indholdet i kirkebøgerne kan være organiseret på flere forskellige måder. De ældste kirkebøger før 1813 er ofte ført kronologisk. D.v.s. at alle begivenheder er indført mellem hinanden i tidsmæssig rækkefølge. Forrest i disse bøger er indsat et register, som viser opdelingen.
I 1813 blev der indført kirkebøger med fortrykte skemaer og fast opdeling. Her findes hver begivenhedstype i et særligt afsnit. Rækkefølgen af disse afsnit er fast, nemlig: dåb, konfirmation, vielse, tilgangslister, afgangslister, begravelser, jævnførelsesregister. Indenfor afsnittene dåb, konfirmation og begravelse er drenge/mænd og piger/kvinder opført hver for sig. De kan enten stå i to adskilte afsnit eller på modstående sider, sådan at drenge/mænd står på venstresiderne og piger/kvinder på højresiderne.
Kirkebøgerne kan ses på Arkivalieronline

• Den 'jyske' Kirkebog en online-registratur over kirkebøger med sognenumre og de enkelte kirkebøgers omfang

Hertugdømmerne

Sønderjylland

I Sønderjylland følger kirkebøgerne efter 1813 ikke generelt, kun i dele af Haderslev amt og på Als, samme mønster som i Kongeriget.
Efter indførelsen af civil personregistrering i 1874 vil man kun finde folkekirkelige handlinger i kirkebøgerne. Børn, der ikke blev døbt i folkekirken, skal findes i de civile fødselsregistre på LA Aabenraa. Denne ordning gælder stadig - se Trossamfund. Kirkebøgerne kan ses på Arkivalieronline; de civile registre under de enkelte sognebeskrivelser på DIS-Wiki

Sydslesvig

Kirkebøgerne fra Sydslesvig kan efter aftale mellem Statens Arkiver og Nordelbische Kirche ses på mikrokort på Statens Arkiver, dog på bestemte betingelser. Læs nærmere i H. C. Elberg: Sydslesvigske kirkebøger fra Slægt&Data 2009/3 s. 19 ff.

Holsten

Kirkebøgerne i Holsten kan benyttes mod betaling på regionale kirkebogskontorer

Tilgængelighed

Efter indførelsen af den elektroniske kirkebog i 2003 er alle kontraministerialbøger før 2003 og alle hovedministerialbøger før 1891 afleveret til de respektive landsarkiver. Ifølge arkivloven er kirkebøgerne på Statens Arkiver tilgængelige for offentligheden efter en frist på 50 år. Registrene over begravede dog allerede efter 10 år.

Kopiering

Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg kopierer kirkebøgerne for at sikre dem og for at forbedre tilgængeligheden. Kirkebøger fra alle sogne før 1891 er fotograferet på mikrofilm.

For tiden mellem 1813 og 1891 er det lidt forskelligt, om det er hovedbogen eller kontrabogen, der er affotograferet. For Nørrejylland, Fyn og staden København er det kontrabøgerne, der findes på mikrokortene. For Sønderjylland og Sjælland udenfor København samt Lolland-falster og Bornholm er det hovedbogen, der er brugt.

Mikrokortene findes på læsesalene på alle Statens arkiver samt på mange lokalarkiver. De kan også købes hos Statens Arkivers Filmningscenter.

Derudover har disse mikrokort dannet grundlag for Arkivalieronline, idet Statens Arkivers Filmningscenter har scannet kortene ind til brug på siden. Kirkebøgerne efter 1891 skal ses i original på det respektive landsarkiv; men Statens Arkivers Filmningscenter er i gang med at indscanne bøgerne for perioden 1891-1925 til brug på Arkivalieronline. De nyere kirkebøger er scannet fra originalerne.

Kirkebøger online

Ud over kirkebøgerne på Arkivalieronline og hos Familysearch finder man flere steder kirkebogsafskrifter :

Hele landet Kirkebøger Kirkebøger på DDA Nørrejylland Sogne Bjørnsholm Bjørnsholm 1709-1913 Blegind-Hørning Blegind-Hørning 1659-1792 Boddum Boddum F 1669-1732 (incl. indtroducerede) Brabrand Brabrand 1922-1944/53, Årslev V 1892-1940 Brande Brande 1600-1773 (simuleret) Bregnet Bregnet 1748-1813 Bryndum Vester Nebel Bryndum 1721-1814 og Vester Nebel 1721-1952 Dråby Dråby 1693-1831 Ebeltoft Ebeltoft 1692-1813 Fousing Fousing 1816-1891 Frederiks Frederiks 1814-1949 Guldager Guldager Døbte 1721 - 1803, Viede 1762-1787, Viede 1788-1834, Døde 1720-1787, Døde 1788-1845 Hornslet Hornslet 1716-1787 Den_Biskoppelig_-_Methodistiske_Menighed_(Kolding) Kolding Kolind Kolind 1750-1792 Ho og Oksby Ho Døbte 1700-1756, Viede 1700-1756, Døde 1700 tallet (delvis); Oksby Døbte 1700-tallet Seest Seest 1646-1814/1837 Skivholme og Skovby Skivholme og Skovby 1535-1814 (rekonstruktion) Stauning Stauning Døbte 1723-1787, Viede 1738-1801, Viede 1788-1834, Døde 1723-1787, Døde 1787-1845 Vistoft Vistoft 1692-1813 Vonsild Vonsild 1659-1857 Øster Snede Øster Snede V 1638-1753 Aal Ho Oksby Mosevrå Aal 1691-1901, Ho, Oksby og Mosevrå 1892-1906 Folket i Midten Aarhus V 1750-1891 Herreder Milloup Mols-Djurs Sdr. herred, Hads-Ning herred, Voer-Nim herred, Framlev-Hjelmslev herred, Vrads-Tyrsting herred Hammerum Herred en række sogne i Hammerum herred Slavs Herred Slavs herred til 1814 Tyrsting, Vrads, Voer, Nim, Nørvang og Tørrild herreder Vielser -1814 i Tyrsting, Vrads, Voer, Nim, Nørvang og Tørrild herreder; kun vielser, hvor een part var udensogns Amter Thisted-Viborg amter Thisted og Viborg amt: D efter 1892 (beg.), Viede 1700-1756, Døde 1700-tallet (delvis)

Sønderjylland Bov Bov F 1864-1908 (kun børn af forældre, der ikke er født i sognet) Branderup Branderup 1667-1814 Gråsten Gråsten navneindex 1721-1891 Egen Egen 1734-1922 Haderslev Navneregister F V D 1672-1874 Tandslet Tandslet 1901-1891 Fyn Virgo Fyn Fyn - en oversigt over indtastede sogne Paarup Pårup 1646-1814 Sdr. Nærå Sdr. Nærå 1755-1891 Kauslunde Kauslunde 1646-1794 - se under download Bøstrup Bøstrup 1684-1810 Køng kirkebog Køng 1687-1801 Gadstrup Gadstrup 1717-1891 Diernes Diernæs 1741-1808 Drejø Drejø 1648-1860 Magleby Magleby 1682-1706 Nyborg: Herrested, Langå, Svindinge, Øksendrup, Ørbæk Sjælland Højby Højby, Ods herred 1700-1799 Ebberødgård Vallensbæk Vallensbæk 1733-1944 Solrød Solrød 1752-1914 Jersie Jersie 1747-1814 Syv Syv 1717-1836 Undløse Undløse 1781-1814/42 Søndersted Søndersted 1755-1814/45 Varpelev Varpelev 1723-1814 Vordingborg Vordingborg døde 15-1600-tallet Utterslev Utterslev 1682-1814 Bornholm Bornholmske kirkebøger Bornholm før 1814

Navneregistre

Ud over navneregistrene i kirkebøgerne i større købstadssogne og jævnførelsesregistre findes også nyere navneregistre

• Navneregistre til Københavns kirkebøger Arne Julins navneregistre over fødte (58.000), viede (5.300 par) og døde (11.000) i København og på Frederiksberg i 1700-1800-tallet

Litteratur

• S. Nygård: Danmarks Kirkebøger, København 1933

Eksterne henvisninger

• Nygårds oversigt over bevarede kirkebøger -1891
• Dansk Demografisk Database indtastede kirkebøger
• Arkivalier Online indscannede kirkebøger
• Rebus Den 'jyske' Kirkebogs oversigt over besynderlige placeringer af enkelte kirkebogssider; dækker hele landet og opdateres løbende
• Føroya Landsskjalasavn Færøerne: indscannede kirkebøger for Færøerne
• Bente Feldballe Kildeafskrifter omkring Aarhus
• Birgit Juul Kristensen Registre og afskrifter af nørrejyske kirkebøger
• Hammerum Herred Kildesamling fra Hammerum herred
• Virgo Fynske kirkebøger
• Richter: Dødsfald i Danmark (1791-1890)

Skabelon:Kilder