https://wiki.slaegt.dk/api.php?action=feedcontributions&user=Lars+J.+Helbo&feedformat=atomDS-Wiki - Brugerbidrag [da]2024-03-28T19:45:32ZBrugerbidragMediaWiki 1.39.5https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Sandkassen&diff=841Sandkassen2007-10-17T09:55:32Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>Dette er '''sandkassen'''. Her kan du skrive, ændre og slette efter hjertens lyst, uden at være bange for at lave fejl. På den måde kan du f.eks. i fred og ro afprøve særlige formatteringer i teksten.<br />
<br />
Her er et billede:<br />
http://www.helbo.org/pic/skafte.gif<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=50% | Hvordan det ser ud<br />
! width=50% | Hvad du skriver<br />
|-<br />
<br />
<br />
<br />
===Eksterne links===<br />
* [https://www.dis-danmark.dk/forum/DIS Forum]<br />
<br />
Urtoligt jeg ikke kan det dér?<br />
<br />
<br />
* [http://noerrebrolokalhistorie.dk Nørrebro Lokalhistorie]<br />
<br />
Jeg KAN, jeg kan Tak for hjælpen Lars :-))</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Folket%C3%A6lling&diff=829Folketælling2007-09-24T09:29:53Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>En '''folketælling''' er en officiel optælling og/eller registrering af alle personer, som bor eller opholder sig indenfor et bestemt område. Det kan være et land, et amt, en by eller et sogn. Optællingen foretages som regel på en bestemt dato, og giver dermed et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning. De indeholder altså hele befolkningen både de [[Kendte danskere|kendte]] og de ukendte.<br />
<br />
Som [[kilde]] i [[slægtsforskning]]en er folketællinger interessante, fordi de fortæller, hvilke personer, der på denne dag boede i hver husstand, og hvordan de er i familie med hinanden. Derudover indeholder folketællingerne oplysninger som alder, fødselsdag og fødested, der gør det nemmere, at finde personerne i [[kirkebog|kirkebøgerne]].<br />
<br />
Denne artikel handler primært om folketællinger fra det danske monarki. Vedrørende folketællinger fra Storbritannien og USA, se under [[Census]].<br />
<br />
<br />
== Folketællingsår ==<br />
<br />
Den første folketælling i Danmark blev gennemført i 1769. Den viste, at der på det tidspunkt var 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, hvoraf de 80.000 boede i København. Frem til 1970 blev der gennemført ialt 27 landsdækkende folketællinger. <br />
]<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=30% | Landsdel<br />
! width=70% | Folketællingsår<br />
|-<br />
| Kongeriget Danmark<br />
| 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Slesvig<br />
| 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860<br />
|-<br />
| Holsten<br />
| 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860 og 1864<br />
|-<br />
| Lauenburg<br />
| 1845, 1855 og 1860<br />
|-<br />
| Grønland<br />
| 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1901, 1911, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Færøerne<br />
| 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Trankebar<br />
| 1835<br />
|-<br />
| Frederiksnagore<br />
| 1840<br />
|-<br />
| Dansk Vestindiske øer<br />
| 1841, 1846, 1850, 1855, 1857, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1911<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
Efter 1970 bliver der ikke gennemført folketællinger i traditionel forstand. I stedet bliver der med jævne mellemrum gennemført systematiske udtræk af Det Centrale Personregister (CPR-registret), som blev oprettet i 1968.<br />
<br />
Derudover er der gennemført en række lokale folketællinger eller mandtal i dele af landet, herunder: Sjællands stift 1771, København 1885 og 1895, Aalborg og Nibe 1819.<br />
<br />
Den første folketælling i 1769 blev afholdt den 15. august. I 1787 blev der talt den 1. juli. Fra 1801 og fremefter blev folketællingerne afholdt den 1. februar. Dog med to undtagelser i 1803 (13. februar) og 1834 (18. februar).<br />
<br />
<br />
== Gennemførelsen ==<br />
<br />
Det overordnede ansvar for gennemførelsen af folketællinger lå i begyndelsen hos [[Rentekammeret]]. I 1797 overgik ansvaret for så vidt angik Danmark, Norge, Færøerne og Grønland til det Dansk-Norske Tabelkontor. Det blev senere til Statistisk Bureau (1850), Statistisk Departement (1913) og endelig Danmarks Statistik (1966). I Hertugdømmerne lå det overordnede ansvar hos Tyske Kancelli.<br />
<br />
Den praktiske gennemførelse påhvilede i købstæderne magistraten, hjulpet af [[Rodemester|rodemestrene]]. I landsognene lå ansvaret hos [[sognepræst]]en, der skulle hjælpes af [[degn]]e og [[skoleholder]]e. Afvigende herfra lå ansvaret i Hertugdømmerne hos [[herredsfoged]]erne. I praksis foregik folketællingerne i nogle tilfælde ved, at listeføreren (rodemester, degn eller betroet gårdmand) gik fra hus til hus for at tælle beboerne. I andre tilfælde blev beboerne sammenkaldt efter gudstjenesten om søndagen, hvor sognepræsten så talte op.<br />
<br />
Ved den første folketælling i 1769 skulle de lokale myndigheder blot indberette de samlede tal. Derfor er denne folketælling ikke særlig interessant i slægtsforskningssammenhæng. Der findes dog enkelte sogne og byer, hvor lokale lister med mere udførligt indhold er bevaret. Fra 1787 er alle folketællinger foretaget ved hjælp fortrykte skemaer. Den første folketælling, der blev registreret direkte på hulkort og magnetbånd, var i 1965.<br />
<br />
<br />
== Registrerede oplysninger ==<br />
<br />
Indholdet af folketællingerne er skiftet gennem årene således:<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=20% | År<br />
! width=80% | Indhold af folketællingen<br />
|-<br />
| 1787, 1801/3<br />
| adresse, navn, familiestand, alder, ægteskabelig stilling, ægteskabs nummer, erhverv<br />
|-<br />
| 1834/5, 1840<br />
| adresse, navn, alder, ægteskabelig stilling, erhverv/familiestand (i Holsten også religion)<br />
|-<br />
| 1845<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand<br />
|-<br />
| 1850<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
| 1855, 1860<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, religion, handicap <br />
|-<br />
| 1870<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv, familiestand, religion, handicap <br />
|-<br />
| 1880, 1890<br />
| adresse, familier/husstand, navn, køn, alder, ægteskabelig stilling, religion, fødested, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
| 1901, 1906, 1911<br />
| adresse, matikelnr, navn, køn, fødselsdato, ægteskabelig stilling, religion, fødested, opholdssted, erhverv/familiestand, arbejdsplads, handicap <br />
|-<br />
| 1916<br />
| adresse, navn, køn, fødselsdato, religion, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
== Tabtgåede folketællinger ==<br />
<br />
De udfyldte folketællingsskemaer fra 1787 og senere skulle indsendes til centraladministrationen. De fleste af dem er stadig bevaret og findes på Rigsarkivet. Der er dog visse undtagelser.<br />
<br />
En del skemaer er gået tabt i tidens løb. Hertil hører det meste af København 1834 og en række købstæder 1840. Men der mangler også enkelte sogne i de fleste andre folketællinger. Ved folketællingerne 1935, 1945 og 1955 blev de originale skemaer makuleret efter den statistiske behandling. Fra disse år er der altså kun bevaret de samlede tal.<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=20% | År<br />
! width=80% | Tabtgået<br />
|-<br />
| 1787<br />
| Christiansø Sogn<br />
|-<br />
| 1801<br />
| Fuglslev Sogn (kun delvis), Brede Sogn, Frederiksborg Slotssogn <br />
|-<br />
| 1834<br />
| Staden København med undtagelse af Skt. Annæ Østre og Skt. Annæ Vester kvarterer<br />
|-<br />
| 1840<br />
| Frederikshavn, Mors (hele øen med Nykøbing Mors), Mariager, Grenå, Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Varde, Middelfart, Fåborg, Korsør (kun delvis), Frederikssund, Svaneke, Præstø, Rødby<br />
|-<br />
| 1845<br />
| Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Jordrup Sogn, Lejrskov Sogn, Galmsbüll sogn <br />
|-<br />
| 1850<br />
| Hyllebjerg Sogn, Hornum Sogn, Stouby Sogn, Kværndrup Sogn <br />
|-<br />
| 1855<br />
| Store dele af Slesvig<br />
|-<br />
| 1880<br />
| Hobro, Brønshøj Sogn<br />
|-<br />
| 1890<br />
| Gentofte Sogn<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
== Tilgængelighed ==<br />
<br />
De bevarede folketællingsskemaer er en vigtig kilde i [[slægtsforskning]]en. Ifølge [[arkivlov]]en er de frit tilgængelige efter 75 år. De fleste ældre folketællinger er i dag mikrofilmet og findes på alle [[Statens Arkiver]]s læsesale samt på mange [[lokalarkiv]]er. De kan også købes gennem Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg.<br />
<br />
Siden 1992 har en kreds af flere hundrede frivillige arbejdet med indtastning af folketællinger i Kildeindtastningsprojektet. Der er allerede indtastet over 10 millioner personer fra forskellige folketællinger, herunder de komplette folketællinger 1787, 1801, 1834 og 1845 fra kongeriget samt 1803 fra Hertugdømmet Slesvig. Disse indtastede folketællinger er tilgængelige via [http://ddd.dda.dk Dansk Demografisk Database] online eller på CD.<br />
<br />
I forbindelse med projektet [http://www.arkivalieronline.dk Arkivalier Online] indscannede [[Statens Arkiver]] folketællingerne 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1880, 1890 og 1916 fra kongeriget og gjorde dem tilgængelige via Internet. Frem til udgangen af 2007 vil folketællingen 1906 og dele af 1925 blive tilgængelig på samme måde.<br />
<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
Metode og Data nr. 84, 2001:1<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://ddd.dda.dk Dansk Demografisk Database] - med indtastede (afskrevne) folketællinger.<br />
* [http://www.arkivalieronline.dk Arkivalier Online] - med indscannede folketællinger. <br />
* [http://www.sa.dk/sa/brugearkiver/kildetyper/folketaelling.htm Statens Arkiver] - vejledning om folketællinger.<br />
<br />
[[de:Volkszählung]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Kendte_danskere&diff=828Kendte danskere2007-09-24T09:26:01Z<p>Lars J. Helbo: /* Nicolai Frederik Severin Grundtvig, (1783 - 1872) */</p>
<hr />
<div>Ved en folketælling registreres i sagens natur hele folket - både kendte og mindre kendte. Under arbejdet med slægtsforskningen kan man derfor ind i mellem støde på et navn, man har hørt før. På den måde kan man få et fint indtryk af, hvem der var samtidige med ens egne aner. Her er nogle eksempler:<br />
<br />
<br />
== Bernhard Severin Ingemann (1789-1862): ==<br />
'''FT-1801''', Sorø, Slagelse, Slagelse Købstad<br />
*Slagelse Kiøbstæd, Bredegade 26<br />
*1181, Bergitte Ingermann født Svane, 49, Enke, 1, Huusmoder, har 140 r aarlig Pension, tilføjet "Præsteenke"<br />
*1182, Johanne Laurentze Ingermann, 19, Ugift, hendes Datter<br />
*1183, Bolette Ingermann, 17, Ugift, hendes Datter<br />
*1184, Cathrine Necoline Ingermann, 16, Ugift, hendes Datter<br />
*1185, Christopher Friderich Christian Ingermann, 14, Ugift, hendes Søn<br />
*1186, Bernhardt Severin Ingermann, 11, Ugift, hendes Søn<br />
*1187, Karen Sophie Hansdatter, 16, Ugift, Tienestepige<br />
*1188, Cathrine Marie Hind, 67, Enke, 1, logerende<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', Sorø, Alsted, Sorø Landdistrikt, Lectorbolig<br />
*257, Bernhard Severin Ingemann, 56, Gift, Lector ved Sorø Academi fung Directør p T, Torkildstrup paa Falster, 1<br />
*258, Lucie Marie Ingemann, 53, Gift, Kiøbenhavn, 1<br />
*259, Marie Hansdatter, 28, Ugift, Tjenestepige, Hyllested S, 1<br />
<br />
<br />
==Nicolai Frederik Severin Grundtvig, (1783 - 1872)==<br />
<br />
'''FT-1787''', Præstø, Baarse, Udby<br />
*Udbÿe Bÿe, Præstegården<br />
*1, Johan Grundtvig, 53, Gift, 1, husbond, sognepræst<br />
*2, Cathrine Maria Bang, 40, Gift, 1, hustruen<br />
*3, Jacob Ulric Hansen Grundtvig, 12, Ugift, børn<br />
*4, Niels Christian Bang Grundtvig, 10, Ugift, børn<br />
*5, Ulrica Eleonora Grundtvig, 6, Ugift, børn<br />
*6, Nic.Frideric Severin Grundtvig, 4, Ugift, børn<br />
*7, Apollone Hald, 19, Ugift, søsterdatter, Huus Jomfrue<br />
*8, Lauritz Feld, 38, Ugift, informator, Candidat+S's Min:Informator<br />
*9, Rasmus Madsen, 24, Ugift, tjenestefolk, avlskarl<br />
*10, Ole Jacobsen, 20, Ugift, tjenestefolk, anden karl<br />
*11, Bodil Peders Datter, 31, Ugift, tjenestefolk, kokkepige<br />
*12, Sidse Christofers Datter, 30, Ugift, tjenestefolk, Brÿggerspige<br />
*13, Malene Jens Datter, 55, Ugift, almisselem, almisselem<br />
*14, Maria Jörgens Datter, 11, Ugift, et fattigt faderløst barn, et fattigt faderløst barn<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Snarens Kvarter<br />
*Vimmelskaftet No 134 A 2den Sal<br />
*1, Nic. Fred. Lev: Grundvig, 62, Gift, Præst ved Vartov, Udby Præstø Amt<br />
*2, Elisabeth Blicher, 58, Gift, Hans Kone, Gunslev paa Falster<br />
*3, Johan Grundtvig, 23, Ugift, Student Deres Børn, Præstøe<br />
*4, Sven Grundtvig, 21, Ugift, Litesætus, Deres Børn, Christianshavn<br />
*5, Neta Grundtvig, 18, Ugift, Deres Børn, Ditto<br />
*6, Jane Blicher, 54, Ugift, Hans Kone Søster, Gunslev paa Falster<br />
*7, Ane Sophie Svendsen, 44, Ugift, Tjenestepiger, Hirseholme<br />
*8, Johanne Ørskov, 46, Ugift, Tjenestepiger, Kjøbenhavn, K,<br />
<br />
<br />
'''FT-1850''', København, København (Staden), Snarens Kvarter<br />
*825, Snarens kvarter, Vimmelskaftet 134 A, anden sal<br />
*Niels Severin Grundtvig, 67, Gift, præst, huusfader, Udby sogn<br />
*Elisabeth Blicher, 63, Gift, hans kone, Gimslev sogn<br />
*Jane Blicher, 59, Ugift, hendes søster, Do.<br />
*Svend Grundtvig, 25, Ugift, deres søn, leutenant, ved krigsf., Præstøe<br />
*Johanes Grundtvig, 27, Ugift, deres søn, fraværende i krigstjeneste, Præstøe<br />
*Amalie Nicoline Jørgensen, 8, Ugift, huusfaderens niece, Gladsakse<br />
*Juliane Stounerk, 24, Ugift, tjenestefolk, Helsingør<br />
*Catrine Neergaard, 43, Ugift, tjenestefolk, Falster<br />
<br />
== Steen Steensen Blicher (1782-1848) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1787''', Viborg, Lysgaard, Vium<br />
Vium sogn, Wium Bye<br />
*1, Niels Blicher, 38, Gift, 1, Hosbonde, Sogne Præst<br />
*2, Christine Marie Curtz, 32, Gift, 1, Hans Koene<br />
*3, Steen Steensen Blicher, 4, Ugift, Begges ægte Søn<br />
*4, Mogens Jensen, 24, Ugift, Tieneste Karl<br />
*5, Barbare Jensdatter, 25, Ugift, Tieneste Pige<br />
*6, Zidsel Jensdatter, 15, Ugift, Tieneste Pige<br />
*FT-1801, København, København (Staden), Rosenborg Kvarter<br />
*203571, Rosenborg Kvarter, Matr. 17<br />
*400, Benjamin Reitzel, 43, Gift, Hanskemager, Huusbond<br />
*401, Susanne Andersen, 43, Gift, hans Kone<br />
*402, Carl Emanuel [Reitzel], 12, Ugift, deres Søn<br />
*403, Georg Gotfried [Reitzel], 9, Ugift, deres Søn<br />
*404, Friderich Christian [Reitzel], 7, Ugift, deres Søn<br />
*405, Abraham Wilhelm [Reitzel], 4, Ugift, deres Søn<br />
*406, Isaac Lorentzen [Reitzel], 1, Ugift, deres Søn<br />
*407, Susanne Cathrine [Reitzel], 10, Ugift, deres Datter<br />
*408, Steen Steensen Blicher, 19, Ugift, Student, Logerende<br />
<br />
<br />
'''FT-1834''', Randers, Nørhald, Spentrup<br />
*Spentrup by, Præstegaarden<br />
*1, Steen Steensen Blicher, 52, Gift, Sognepræst<br />
*2, Ernæste Juliane Berg, 42, Gift, Hans kone<br />
*3, Jens Frederik Blicher, 22, Ugift, Deres Søn<br />
*4, Christiane Blicher, 20, Ugift, Deres Datter<br />
*5, Malvina Blicher, 16, Ugift, Deres Datter<br />
*6, Niels Jørgen Blicher, 13, Ugift, Deres Søn<br />
*7, Franscisko Blicher, 11, Ugift, Deres Søn<br />
*8, Teodor Eberhardt Blicher, 8, Ugift, Deres Søn<br />
*9, Hans Gustav Blicher, 6, Ugift, Deres Søn<br />
*10, Kirstine Marie Blicher, 2, Ugift, Deres Datter<br />
*11, Niels Blicher, 86, Enke, Pastor Emeritus Pensionist<br />
*12, Margrete Kirstine Brant, 27, Ugift, forlovet med Præstens Søn blev Huusholderske<br />
*13, Christen Tyggesen Linde, 38, Ugift, Tjenestekarl<br />
*14, Karen Petersdatter, 29, Ugift, Tjenestepige<br />
*15, Ane Ellerup, 20, Ugift, Tjenestepige<br />
*16, Christen Pedersen Hjort, 54, Ugift, Forpagterens Tjenestekarl<br />
*17, Rasmus Pedersen, 37, Ugift, Forpagterens Tjenestekarl<br />
*18, Peter Christensen, 25, Ugift, Forpagterens Tjenestekarl<br />
*19, Jens Pedersen Holk, 45, Gift, Forpagterens Tjenestekarl<br />
<br />
<br />
'''FT-1840''', Randers, Nørhald, Spentrup<br />
*Spentrup Bye, Præstegaarden<br />
*1, Steen Steensen Blicher, 58, Gift, Sognepræst<br />
*2, Erneste Juliane Berg, 48, Gift, Hans Kone<br />
*3, Christiane Blicher, 25, Ugift, Deres Barn<br />
*4, Theodor Blicher, 14, Ugift, Deres Barn<br />
*5, Gustav Blicher, 12, Ugift, Deres Barn<br />
*6, Marie Blicher, 8, Ugift, Deres Barn<br />
*7, Nicoline Blicher, 15, Ugift, Pleiebarn<br />
*8, Christen Petersen, 32, Gift, Tjenestekarl<br />
*9, Bodil Jensdatter, 32, Ugift, Tjenestepige<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', Randers, Nørhald, Spentrup<br />
*Spentrup Bye, Præstegaarden<br />
*1, S. S. Blicher, 63, Gift, Sognepræst, Vium Viborg Amt<br />
*2, Erneste Juliane Berg, 53, Gift, Hans Kone, Kbhavn [København]<br />
*3, Christiane Blicher, 30, Ugift, Deres Børn, Ørridslev Aarhus Amt<br />
*4, Theodor Eberhard Blicher, 20, Ugift, Deres Børn, Thorning Viborg<br />
*5, Nicoline Blicher, 20, Ugift, Pleiedatter, Ørting Aarhuus Amt<br />
*6, Vilhelm Christian Lekier, 36, Ugift, Cappellan pro Grana paa eget ?? og Tilsvar, Kjøbenhavn<br />
*7, Kirsten Andersdatter, 30, Ugift, Tjenestepige, Harridslev Randers Amt<br />
*8, Niels Sørensen, 27, Ugift, Almisselem, Her i Sognet<br />
<br />
<br />
== Johannes Jensen (1801 - 1870) ==<br />
<br />
(Kaldet Bettefanden - Kendt fra Steen Steensen Blicher's novelle Bettefanden og var medlem af Lorents Meyer banden)<br />
<br />
'''FT-1834''', Aalborg amt, Gislum, Stenild sogn familie 17 Steenild Bye hus<br />
*88, Johannes Jensen, 34, gift, Indsider ernærer dem af hænders gerninger<br />
*89, Mætte Pedersdatter, 32, gift, Hans kone<br />
*90, Dorthe Mari Johannesdatter, 2, ugift, Deres datter<br />
<br />
<br />
'''FT-1840''' Aalborg amt, Aalborg Købstad, Commisions Arresten, Nr. 23: a. under Commisionen<br />
*Nr. 19: a. under Commisionen, Johannes Jensen Stenild, M, 38, Gift, Commisions Arrestant<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''' Københavns amt, Christianshavn Kvarter Overgaden oven Vandet Varige Rasphuus Livsfanger<br />
*4472, Søren Peersen Hvam, 55, Ugift, Jylland, Kludehandler<br />
*4473, Peder Bendsen Sørensen, 48, Ugift, Kræmmer<br />
*4474, Peder Olsen Kappeløvgaard, 54, Gift<br />
*4475, Hans Nielsen, 29, Ugift, Tjenestekarl<br />
*4476, Christian Westermand, 47, Gift, Murersvend<br />
*4477, Jørgen Sørensen, 24, Ugift, Tjenestekarl<br />
*4478, Peder Danielsen, 44, Gift<br />
*4479, Jens Pedersen, 44, Ugift<br />
*4480, Niels Corneliussen, 38, Gift<br />
*4481, Jørgen Hansen, 31, Gift, Skrædder<br />
*4482, Jens Nielsen, 45, Gift, Tjenestekarl<br />
*4483, Peder Svendsen, 50, Ugift, Sjælland, Tjenestekarl<br />
*4484, Christen Christiansen Uggerløse, 33, Ugift, Sjælland, Stolemagersvend<br />
*4485, Peder Christian Knudsen, 49, Enke, Sjælland, Arbejdsmand<br />
*4486, Christian Jensen Bruun, 22, Ugift, Lolland, Tjenestekarl<br />
*4487, Hans Mortensen, 21, Ugift, Tjenestekarl<br />
*4488, Lorentz Jacob Meyer, 45, Gift, Skomager<br />
*4489, Jens Christian Olsen, 57, Gift, Jylland, Skomager<br />
*4490, Johannes Jensen Stenil, 41, Gift, Jylland, Skomager<br />
*4491, Anders Hansen Nørager, 43, Enke, Jylland, Skomager<br />
*4492, Jørgen Justesen Gug, 48, Ugift<br />
*4493, Niels Christensen Larsen, 37, Gift, Skjærslipper<br />
*4494, Ole Pedersen, 43, Gift, Sjælland, Huusmand<br />
<br />
<br />
'''FT-1850''', Christianshavn Kvarter mandsfanger Overgaden oven Wandet 183 og 176 a & b 2 Tugthuset<br />
*5773, Jens Jensen Lilleballe, 43, Ugift, Aalborg, arbeidsmand<br />
*5774, Jørgen Justesen Gug, 53, Ugift, Sønder Tranders Sogn wed Aalborg, tjenestekarl<br />
*5775, Lorentz Jacob Meyer, 50, Gift, Aalborg, skomager<br />
*5776, Jens Christian Olsen, 62, Enkemand, Hals, skomager<br />
*5777, Peter Anthon Hassing, 36, Ugift, Aalborg, Søemand<br />
*5778, Johannes Jensen Stenild, 46, Gift, Veggerslev Sogn paa Morsøe, uhrmager<br />
*5779, Anders Hansen Nörager, 48, Enkemand, Hÿlleberg Sogn, Aalborg Amt, kammand<br />
*5780, Niels Christensen Lassen, 42, Gift, Kiøbenhavn, skjærsliber<br />
<br />
<br />
'''FT-1860''', Københavns amt, København Christianshavn KV del 1 matr 1-200, Straffeanstalten paa Christianshavn matr. 196 liste 3<br />
*202, Lorents Jacob Meyer, 60, Gift, Aalborg, Forbedringshus Livstidsfange, Luthersk<br />
*203, Jens Christian Olsen, 74,Enkemand, Aalborg, Forbedringshus Livstidsfange, Luthersk<br />
*204, Johannes Jensen Stenild, 57, paa Mors, Forbedringshus Livstidsfange, Luthersk<br />
*205, Anders Hansen Nørager, 58, Hyllebjerg sogn Aalborg amt, Forbedringshus Livstidsfange, Luthersk<br />
<br />
<br />
== Adam Oehlenschläger (1779-1850) ==<br />
<br />
Han døde den 20. januar 1850, og nåede derfor ikke at komme med i FT det år.<br />
<br />
'''FT-1787''', København, Sokkelund, Frederiksberg<br />
*76, Joachim Conrad Øhlenschlæger, 39, Gift, 1, Husbonde, Organist<br />
*77, Marthe Marie Hansen, 41, Gift, 1, Madmoder<br />
*78, Adam Gottlob Øhlenschlæger, 8, Søn<br />
*79, Sophie Wilhelmine Øhlenschlæger, 5, Datter<br />
*80, Christine Marie Øhlenschlæger, 2, Datter<br />
*81, Anne Cathrine Ring, 27, Tjenestepige<br />
*82, Anne Hansdatter, 44, Tjenestepige<br />
*83, Peder Simonsen, 63, Ugift, Slotsvægter<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Vester Kvarter<br />
*Ny Kongensgade 236, Stuen<br />
*7301, A. Oehlenschläger, M, 64, Enkemand, Frederiksberg, Etatsraad<br />
*7302, W. Oehlenschläger, M, 29, Ugift, Kjøbenhavn, Juridisk Candidat<br />
*7303, A. Hwemann, M, 29, Ugift, Kjøbenhavn, Lieutenant i Søetaten<br />
*7304, Hendrik Jeppesen, M, 33, Ugift, Kjærup i Ribe Amt, Tjener<br />
*7305, Trine Hendriksdatter, K, 29, Ugift, Humlebæk, Tjenestepige,<br />
<br />
<br />
== Grevinde Danner (1818-1874) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Frimand Kvarter<br />
*1, Vimmelskaftet No 20, Stuen<br />
*585, Lovise Rasmussen, 27, Ugift, Modehandlerinde, Kbhvn<br />
*586, Caroline Rasmussen, 76, Enke, Modehandlerinde, Ibidem [Kbhvn]<br />
<br />
<br />
== Bertel Thorvaldsen (1770-1844) ==<br />
<br />
efternavnet er ikke en indtastningsfejl! Han findes ikke i andre FT, da han rejste til udlandet før 1801, kom hjem efter 1840 og døde før 1845.<br />
<br />
'''FT-1787''', København, København (Staden), Øster Kvarter<br />
*Laksegade 299<br />
*4394, Gotskalk Torwaltsen, 44, Gift, 1, Hosbond, Bild Hugger<br />
*4395, Karen, 38, Gift, 1, Hans Kone<br />
*4396, Bertel Torsen, 17, Ugift, Hans Søn, Lærer Professionen, M<br />
<br />
<br />
== Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1801''', København, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter<br />
*198570, Sankt Annæ Øster Kvarter, Matr. 34<br />
*526, Johan Buntzen, 72, Enke, 2, Huusbond, Dispachør og Mester<br />
*527, Thomasine Heiberg f Buntzen, 28, Gift, 1, hans Datter, underholdes af hendes fader<br />
*528, Johan L. Heiberg, 10, Ugift, hans Søn<br />
*529, Johanne C. Buntzen, 23, Ugift, hans Datter<br />
*530, Anne B. Buntzen, 19, Ugift, hans Datter<br />
*531, Johan H. Møller, 27, Ugift, Tjenestefolk, Kontorbetj.<br />
*532, Johannes Reng, 18, Ugift, Tjenestefolk, Kontorbetj.<br />
*533, Hans Obdrup, 17, Ugift, Tjenestefolk, Kontorbetj.<br />
*534, Ole Hansen, 26, Ugift, Tjenestefolk, Gaardkarl<br />
*535, Hedevig Fruegaard, 42, Ugift, Tjenestefolk<br />
*536, Edle Kiær, 39, Ugift, Tjenestefolk<br />
*537, Inger K. Andersdatter, 34, Ugift, Tjenestefolk<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Christianshavn Kvarter<br />
*176 a & b, Overgaden oven Vandet, Stueetagen<br />
*4245, Johan Ludvig Heiberg, 54, Gift, D. phil. professor, København<br />
*4246, Johanne Luise Heiberg, 33, Gift, Kongelig skuespillerinde, København<br />
*4247, Thomasine Christine Gyllemburg, 72, Enke, Pensionaire, København<br />
*4248, Søren Pedersen, 27, Ugift, Tjenestefolk, Hjerne sogn, Ringkøbing amt<br />
*4249, Kirsten Holm, 34, Ugift, Tjenestefolk, Aalborg<br />
*4250, Charlotte Amalie Smith, 33, Ugift, Tjenestefolk, Viborg<br />
<br />
<br />
'''FT-1850''', København, København (Staden), Christianshavn Kvarter<br />
*1023, Christianshavn kvarter II, Overgaden oven Vandet 176, b.1, stueetagen<br />
*5097, Johan Ludvig Heiberg, 59, Gift, professor, teaterdirekteur, Kjöbenhavn<br />
*5098, Johanne Luise Heiberg, 38, Gift, hans kone, kgl. skuespillerinde, Do.<br />
*5099, Thomasine Christian Gyllemborg Ehsenvold, 77, Enke, hans moder, Do.<br />
*5100, Søren Pedersen, 32, Ugift, tjenestefolk, ansat som bud hos theaterdirecteuren, Skjern Sogn, Ringkjöbing Amt<br />
*5101, Cathrine Elesabeth Greise, 31, Ugift, tjenestefolk, Kjöbenhavn<br />
*5102, Caroline Laurenze Andersen, 31, Enke, tjenestefolk, Do.<br />
<br />
<br />
== Hans Christian Andersen (1805-1870) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Øster Kvarter<br />
*København Øster Kvarter, logerende<br />
*67, Br?? Pjetursson, 35, Ugift, S??mand, logerende, Island??<br />
*68, Carl Molkte, 23, Ugift, Lieutenant, logerende, Svendborg<br />
*69, Carl Hansson, 39, Ugift, ??, logerende, ??<br />
*70, Marius Wiltnan, 38, Ugift, Bogholder, logerende, Nyborg<br />
*71, Konrad Gislason, 36, Ugift, Cand. Philos., logerende, Island??<br />
*72, ?? Fonslev, 26, Ugift, Lieutenant, logerende, Randers<br />
*73, Henrik August Springer, 27, Ugift, L?? i det Launborgske ?? ??, logerende, Segeberg<br />
*74, ?? Jørgensen, 29, Ugift, Cand. Jur., logerende, ??<br />
*75, Thyge Thøgersen, 34, Ugift, Cand. Theologie, logerende, Stenderup i Slesvig<br />
*76, Fritz Borch, 33, Ugift, Lieutenant ved det ??, logerende, København<br />
*77, Frederik Ludvig Liebenberg, 34, Ugift, Cand. Phil., logerende, København<br />
*78, Daniel Rold??, 17, Ugift, Stud. Art., logerende, Fredensborg<br />
*79, F?? de Ø??Geht, 48, Enke, Lever af sine Midler, logerende, Falster<br />
*80, R. C. Holcs ??, 69, Ugift, Pensionist, logerende, København<br />
*81, C?? Olsen??, 17, Ugift, Cand. Jur., logerende, Aarhuus<br />
*82, Lauritz Anthon Busch, 36, Ugift, Kjøbmand, logerende, København<br />
*83, Peter Gjølbye, 28, Ugift, Cand. Theologie, logerende, Viborg<br />
*84, Jørgen Christian Scherte, 30, Ugift, Cand. Phil. og Polyt, logerende, København<br />
*85, Carl Søeborg, 69, Ugift, ??, logerende, København<br />
*86, Carl Theodor Ebbesen, 20, Ugift, Kobberflikker ved Generaletatens ?? section, logerende, Vallensbæk, Københavns amt<br />
*87, H. C. Andersen, 38, Ugift, Digter Cand Philosophio ?? R. Jørgensen ??, logerende, Odense<br />
<br />
<br />
== Anthon Frederik Tscherning (1795-1874) ==<br />
<br />
'''FT-1801''', Frederiksborg, Strø, Vinderød<br />
*Frederiksværk<br />
*314, Eilert v. Tscherning, 34, gift, 1, Huusbonde, Artelleri Capitain og Værkets Inspektør<br />
*315, Marie Lytzow, 33, gift, 1, hans Frue<br />
*316, Anthon Friderich, 5, -, deres Børn<br />
*317, Elisabeth Birgitha, 8, -, deres Børn<br />
*318, Karen Maria, 7, -, deres Børn<br />
*319, Elisabeth Hoffmann, 17, ugift, Pleiebarn<br />
*320, Anthonette Günther, 23, ugift, Logerende<br />
*321, Ane Magrethe Hansen, 20, ugift, Tjenestefolk<br />
*322, Ole Jørgensen, 25, ugift, Tjenestefolk<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Snarens Kvarter<br />
*1, Snarens Kvarter København, Brolæggerstræde 76 Gaarden 2den Sal<br />
*2211, Helene Chathrine Fenger, 65, Enke, lever af sine midler, Helsingør<br />
*2212, Sara Hellesen, 66, Ugift, Hendes Søster, Helsingør<br />
*2213, Herta Wilhelmine Fenger, 40, Ugift, Hendes Datter, Helsingør<br />
*2214, Ane Margrete Carlsdatter, 24, Ugift, Tjenestepige, Faendstrup<br />
*2215, Anton Frederik von Tseherning, 49, Ugift, Af erdigst Antillleniagitair, Frederiksværk<br />
<br />
<br />
'''FT-1850''', København, København (Staden), Rosenborg Kvarter<br />
*803, Rosenborg, Hausers plads 221 E, anden sal<br />
*8617, Anthon Fredrik Tscherning, 54, Gift, afskediget oberst og krigsminister, huusfader, Frederiksværk, Vinderød sogn<br />
*8618, Eleonora Christine Tscherning født Lützow, 34, Gift, huusmoder, Helsingør<br />
*8619, Marie Elisabeth Tscherning, 3, Ugift, deres børn, Kjøbenhavn<br />
*8620, Anthonie Eleonore Tscherning, ½, Ugift, deres barn, Ditto<br />
*8621, Bodil Rasmussen, 59, Ugift, livsrente, Onslews sogn, Marieboe amt, Rosenborg, For tiden ugift ??, 5<br />
*8622, Ane Marie Nielsen, 26, Ugift, tjenestepige, Kalundborg, Dagerup<br />
*8623, Ane Madsdatter, 26, Ugift, goldamme, Dagerup, Frue sogn, Kjøbenhavns amt<br />
<br />
<br />
<br />
== Niels Heidenreich (1761-1844) ==<br />
<br />
Han var manden, der stjal guldhornene.<br />
<br />
'''FT-1801''', København, København (Staden), Nørre Kvarter<br />
*205587, Nørre Kvarter, Matr. 105<br />
*Niels Heydenrich, 40, Gift, 1, Huusbonde, Uhrmager frie Mester<br />
*Johanne Sophie Rosine [Lukner], 26, Gift, 1, hans Kone, -<br />
*Johann Georg Lukner, 72, Enkemand, 1, Huusbondens Sviger Fader, Skomager Mester, M,<br />
<br />
<br />
== Hans Christian Ørsted (1777-1851) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1787''', Svendborg amt, Langelands Nørre herred, Rudkøbing Købstad<br />
*Rudkiøbings Kiøbsted, Broegade No 18<br />
*Søren Ørsted, 37, Gift, Hosbond, Priviligered apothequer<br />
*Karen Hermansdatter, 36, Gift, Hans Koene<br />
*Hans Christian Ørsted, 10, Ugift, deres Børn<br />
*Anders Sander Ørsted, 9, Ugift, deres Børn<br />
*Jacob Albert Ørsted, 8, Ugift, deres Børn<br />
*Niels Randoph Ørsted, 5, Ugift, også deres Børn<br />
*Barbara Albertine Ørsted, 4, Ugift, også deres Børn<br />
*Søren Christian Ørsted, 3, Ugift, også deres Børn<br />
*Hermann Ørsted, 2, Ugift, også deres Børn<br />
*Wilhelm Ørsted, 38, Ugift, Hans Broder, Apotheker Svend<br />
*Elsebeth Maria Bud??, 27, Ugift, af Koenens familie, Huus-Jomfr<br />
*Johanne Mortensdatter, 40, Ugift, tienestefolk<br />
*Anne Rasmusdatter, 22, Ugift, tienestefolk<br />
<br />
<br />
'''FT-1801''', København amt, København (Staden), Strand Kvarter<br />
*Strand Kvarter, Matr. 45<br />
*908, Ludvig Manthey, 31, Gift, Huusfader, Proff.<br />
*909, Augusta Gynther, 32, Gift, Huusmoder<br />
*910, Ludvig Manthey, 4, Ugift, deres Søn<br />
*911, Friderich Oldendorf, 54, Ugift, folk i Apoteket, Provisor<br />
*912, Hans J. Lorentzen, 28, Ugift, folk i Apoteket, Svend I Apotek<br />
*913, Jacob Møller, 24, Ugift, folk i Apoteket, Svend I Apotek<br />
*914, Christian Eilskov, 23, Ugift, folk i Apoteket, Svend I Apotek<br />
*915, Jens Thanning, 19, Ugift, folk i Apoteket, Dreng I Apotek<br />
*916, Christopher Hejberg, 16, Ugift, folk i Apoteket, Dreng I Apotek<br />
*917, Ahrent Muuhr, 15, Ugift, folk i Apoteket, Dreng I Apotek<br />
*918, Hans Chr. Ørsted, 24, Ugift, Logerende, Doctor<br />
*919, Michel Wiiger, 27, Ugift, Tjenestekarl<br />
*920, Sophie Probstein, 26, Ugift, Husholderske, Husholderske<br />
*921, Anne Hofmann, 32, Ugift, Tjenestepige<br />
*922, Dorthe Lind, 27, Ugift, Tjenestepige<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København amt, København (Staden), Nørre Kvarter<br />
*Nørre Kvarter I, Studiestræde No. 97, 1ste og 2sal<br />
*3358, Hans Christian Ørsted, 68, Gift, Conferensraad og Professor samt Directør for den Polytechniske Læreanstalt, Rudkjøbing<br />
*3359, Inger Birgitte Ballum [Ørsted], 56, Gift, Hans Kone, Kjldby Magle paa Møen<br />
*3360, Mathilde Elisabeth Ørsted, 22, Ugift, Deres Datter, Kjøbenhavn<br />
*3361, Anders Sandøe Ørsted, 19, Ugift, Deres Søn, Student, Kjøbenhavn<br />
*3362, Albert Nicolay Ørsted, 16, Ugift, Deres Søn, Skolediscipel, Kjøbenhavn<br />
*3363, Johanna Högström, 30, Ugift, Tjenestefolk, Kjøbenhavn<br />
*3364, Johanna Axarine Dorothea Lohmann, 21, Ugift, Tjenestefolk, Kjøbenhavn<br />
*3365, Jens Rasmus Marcussen, 29, Gift, Tjenestefolk, Fredericia<br />
<br />
<br />
'''FT-1850''', København, København (Staden), Nørre Kvarter<br />
*703, Studiestræde 97, 1ste og 2den sal<br />
*3558, Hans Christian Ørsted, 73, Gift, conferenceraad, professor og direktør for den polyt. læreanstalt., Rudkjøbing, Det bemærkes at stueetagen tilhører polyt. læreanstalt.<br />
*3559, Inger Birgitte Ørsted født Ballum, 51, Gift, hans hustru, Fjelbymagle i Møen<br />
*3560, Anders Sandøe Ørsted, 24, Ugift, cand. juris., Kjøbenhavn<br />
*3561, Mathilde Ørsted, 26, Ugift, i forældrenes huus, Kjøbenhavn<br />
*3562, Albert Nicolay Ørsted, 21, Ugift, student og polyt. examind., Kjøbenhavn<br />
*3563, Jens Rasmus Marcussen, 33, Gift, tjener hos conferenceraad Ørsted. Konen er ikke i dette huus., Fredericia<br />
*3564, Johanna Caroline Høgström, 33, Ugift, kokkepige, Kjøbenhavn<br />
*3565, Johanna Dorothea Azarine Lohmann, 26, Ugift, stuepige, Kjøbenhavn<br />
<br />
<br />
== Holger Drachmann (1846-1908) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1850''', København, København (Staden), Rosenborg Kvarter<br />
*506, Rosenborg kvarter, Møntergade 55, 2den sal<br />
*2340, Anders Georg Drachmann, 40, Gift, Reservekirurg, læge i søetaten, huusfader, Kjøbenhavn<br />
*2341, Wilhelmine Marie Stæhr, 30, Gift, hans hustru, Do.<br />
*2342, Erna Emilie L. Drachmann, 5, Ugift, deres datter, Do.<br />
*2343, Holger Henrik H. Drachmann, 1, Ugift, deres søn, Do.<br />
*2344, Mimi Drachmann, 1, Ugift, deres datter, Do.<br />
*2345, John. Chr. Emil Clemensen, 13, Ugift, skolediscipel, deres pleiesøn, søn af overlæge Clemensen, Aalborg<br />
*2346, Ane Marie Barbøll, 24, Ugift, tjenestepige hos Drachmann, Lyngbye, Kjøbenhavns amt<br />
*2347, Stine Frandsen, 21, Ugift, tjenestepige hos Drachmann, Skjevinge, Frederiksborg ant<br />
<br />
<br />
== Søren Gyldendal (1742 - 1802) ==<br />
<br />
(Stifter af Gyldendals forlag og boghandel)<br />
<br />
'''FT-1787''', København, København (Staden) Købmager Kvarter, Silkegade familie 66<br />
*1032, Søren Gyldendal, 45, Gift 2, Husbonde, Agent og Boghandler<br />
*1033, Bolette Catharina Kraft, 29, Gift, 1, Hustru<br />
*1034, Jens Gyldendal, 14, Ugift, Søn af 1. ægteskab<br />
*1035, NN Greitz, 39, Ugift, Af familien, Jomfru<br />
*1036, Bartholomæus Johan Lode, 82, Ugift, Logerende, Student<br />
*1037, NN Zuschlag, 29, Ugift, Logerende, Student, Er måske fra Køge ?<br />
<br />
<br />
'''FT-1801''', Københavns amt, København (Staden), Rosenborg Kvarter, Matr. 9<br />
*126, Søren Gyldendahl, 58, Gift 3, Huusbond, Boghandler<br />
*127, Frideriche Kraft, 45, Gift 2, hans Kone<br />
*128, Bolette Cathrine Gyldendahl, 11, Ugift, hans Datter<br />
*129, Jens Kraft Gyldendahl, 8, Ugift, deres Søn<br />
*130, Thomas Møller, 24, Ugift, hans Søstersøn, Volontør<br />
*131, Henning Lorentzen, 51, Ugift, Logerende, Fuldmægtig<br />
*132, Friderich Ditlev Meyer, 28, Ugift, Logerende, ...Medicus<br />
*133, Anton Schouboe de, 19, Ugift, Logerende, Student<br />
*134, Jens Lorentz Flohr, 21, Ugift, Logerende, Student<br />
*135, Claus Christ: Holst, 26, Ugift, Logerende, Kopist Rentekam<br />
*136, Karen Olsdatter, 20, Ugift, Tienestefolk, Tjenestepige<br />
*137, Stine Holst, 28, Ugift, Tienestefolk, Tjenestepige<br />
*138, Clemen Rasmussen, 42, Ugift, Tienestefolk, Kusk<br />
*139, Niels Jensen, 26, Ugift, Tienestefolk, Gaardkarl</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Kendte_danskere&diff=827Kendte danskere2007-09-24T09:18:26Z<p>Lars J. Helbo: Siden blev oprettet: Ved en folketælling registreres i sagens natur hele folket - både kendte og mindre kendte. Under arbejdet med slægtsforskningen kan man derfor ind i mellem støde på et navn...</p>
<hr />
<div>Ved en folketælling registreres i sagens natur hele folket - både kendte og mindre kendte. Under arbejdet med slægtsforskningen kan man derfor ind i mellem støde på et navn, man har hørt før. På den måde kan man få et fint indtryk af, hvem der var samtidige med ens egne aner. Her er nogle eksempler:<br />
<br />
<br />
== Bernhard Severin Ingemann (1789-1862): ==<br />
'''FT-1801''', Sorø, Slagelse, Slagelse Købstad<br />
*Slagelse Kiøbstæd, Bredegade 26<br />
*1181, Bergitte Ingermann født Svane, 49, Enke, 1, Huusmoder, har 140 r aarlig Pension, tilføjet "Præsteenke"<br />
*1182, Johanne Laurentze Ingermann, 19, Ugift, hendes Datter<br />
*1183, Bolette Ingermann, 17, Ugift, hendes Datter<br />
*1184, Cathrine Necoline Ingermann, 16, Ugift, hendes Datter<br />
*1185, Christopher Friderich Christian Ingermann, 14, Ugift, hendes Søn<br />
*1186, Bernhardt Severin Ingermann, 11, Ugift, hendes Søn<br />
*1187, Karen Sophie Hansdatter, 16, Ugift, Tienestepige<br />
*1188, Cathrine Marie Hind, 67, Enke, 1, logerende<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', Sorø, Alsted, Sorø Landdistrikt, Lectorbolig<br />
*257, Bernhard Severin Ingemann, 56, Gift, Lector ved Sorø Academi fung Directør p T, Torkildstrup paa Falster, 1<br />
*258, Lucie Marie Ingemann, 53, Gift, Kiøbenhavn, 1<br />
*259, Marie Hansdatter, 28, Ugift, Tjenestepige, Hyllested S, 1<br />
<br />
<br />
==Nicolai Frederik Severin Grundtvig, (1783 - 1872)==<br />
<br />
'''FT-1787''', Præstø, Baarse, Udby<br />
*Udbÿe Bÿe, Præstegården<br />
*1, Johan Grundtvig, 53, Gift, 1, husbond, sognepræst<br />
*2, Cathrine Maria Bang, 40, Gift, 1, hustruen<br />
*3, Jacob Ulric Hansen Grundtvig, 12, Ugift, børn<br />
*4, Niels Christian Bang Grundtvig, 10, Ugift, børn<br />
*5, Ulrica Eleonora Grundtvig, 6, Ugift, børn<br />
*6, Nic.Frideric Severin Grundtvig, 4, Ugift, børn<br />
*7, Apollone Hald, 19, Ugift, søsterdatter, Huus Jomfrue<br />
*8, Lauritz Feld, 38, Ugift, informator, Candidat+S's Min:Informator<br />
*9, Rasmus Madsen, 24, Ugift, tjenestefolk, avlskarl<br />
*10, Ole Jacobsen, 20, Ugift, tjenestefolk, anden karl<br />
*11, Bodil Peders Datter, 31, Ugift, tjenestefolk, kokkepige<br />
*12, Sidse Christofers Datter, 30, Ugift, tjenestefolk, Brÿggerspige<br />
*13, Malene Jens Datter, 55, Ugift, almisselem, almisselem<br />
*14, Maria Jörgens Datter, 11, Ugift, et fattigt faderløst barn, et fattigt faderløst barn<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Snarens Kvarter<br />
*Vimmelskaftet No 134 A 2den Sal<br />
*1, Nic. Fred. Lev: Grundvig, 62, Gift, Præst ved Vartov, Udby Præstø Amt<br />
*2, Elisabeth Blicher, 58, Gift, Hans Kone, Gunslev paa Falster<br />
*3, Johan Grundtvig, 23, Ugift, Student Deres Børn, Præstøe<br />
*4, Sven Grundtvig, 21, Ugift, Litesætus, Deres Børn, Christianshavn<br />
*5, Neta Grundtvig, 18, Ugift, Deres Børn, Ditto<br />
*6, Jane Blicher, 54, Ugift, Hans Kone Søster, Gunslev paa Falster<br />
*7, Ane Sophie Svendsen, 44, Ugift, Tjenestepiger, Hirseholme<br />
*8, Johanne Ørskov, 46, Ugift, Tjenestepiger, Kjøbenhavn, K,<br />
<br />
<br />
== Steen Steensen Blicher (1782-1848) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1787''', Viborg, Lysgaard, Vium<br />
Vium sogn, Wium Bye<br />
*1, Niels Blicher, 38, Gift, 1, Hosbonde, Sogne Præst<br />
*2, Christine Marie Curtz, 32, Gift, 1, Hans Koene<br />
*3, Steen Steensen Blicher, 4, Ugift, Begges ægte Søn<br />
*4, Mogens Jensen, 24, Ugift, Tieneste Karl<br />
*5, Barbare Jensdatter, 25, Ugift, Tieneste Pige<br />
*6, Zidsel Jensdatter, 15, Ugift, Tieneste Pige<br />
*FT-1801, København, København (Staden), Rosenborg Kvarter<br />
*203571, Rosenborg Kvarter, Matr. 17<br />
*400, Benjamin Reitzel, 43, Gift, Hanskemager, Huusbond<br />
*401, Susanne Andersen, 43, Gift, hans Kone<br />
*402, Carl Emanuel [Reitzel], 12, Ugift, deres Søn<br />
*403, Georg Gotfried [Reitzel], 9, Ugift, deres Søn<br />
*404, Friderich Christian [Reitzel], 7, Ugift, deres Søn<br />
*405, Abraham Wilhelm [Reitzel], 4, Ugift, deres Søn<br />
*406, Isaac Lorentzen [Reitzel], 1, Ugift, deres Søn<br />
*407, Susanne Cathrine [Reitzel], 10, Ugift, deres Datter<br />
*408, Steen Steensen Blicher, 19, Ugift, Student, Logerende<br />
<br />
<br />
'''FT-1834''', Randers, Nørhald, Spentrup<br />
*Spentrup by, Præstegaarden<br />
*1, Steen Steensen Blicher, 52, Gift, Sognepræst<br />
*2, Ernæste Juliane Berg, 42, Gift, Hans kone<br />
*3, Jens Frederik Blicher, 22, Ugift, Deres Søn<br />
*4, Christiane Blicher, 20, Ugift, Deres Datter<br />
*5, Malvina Blicher, 16, Ugift, Deres Datter<br />
*6, Niels Jørgen Blicher, 13, Ugift, Deres Søn<br />
*7, Franscisko Blicher, 11, Ugift, Deres Søn<br />
*8, Teodor Eberhardt Blicher, 8, Ugift, Deres Søn<br />
*9, Hans Gustav Blicher, 6, Ugift, Deres Søn<br />
*10, Kirstine Marie Blicher, 2, Ugift, Deres Datter<br />
*11, Niels Blicher, 86, Enke, Pastor Emeritus Pensionist<br />
*12, Margrete Kirstine Brant, 27, Ugift, forlovet med Præstens Søn blev Huusholderske<br />
*13, Christen Tyggesen Linde, 38, Ugift, Tjenestekarl<br />
*14, Karen Petersdatter, 29, Ugift, Tjenestepige<br />
*15, Ane Ellerup, 20, Ugift, Tjenestepige<br />
*16, Christen Pedersen Hjort, 54, Ugift, Forpagterens Tjenestekarl<br />
*17, Rasmus Pedersen, 37, Ugift, Forpagterens Tjenestekarl<br />
*18, Peter Christensen, 25, Ugift, Forpagterens Tjenestekarl<br />
*19, Jens Pedersen Holk, 45, Gift, Forpagterens Tjenestekarl<br />
<br />
<br />
'''FT-1840''', Randers, Nørhald, Spentrup<br />
*Spentrup Bye, Præstegaarden<br />
*1, Steen Steensen Blicher, 58, Gift, Sognepræst<br />
*2, Erneste Juliane Berg, 48, Gift, Hans Kone<br />
*3, Christiane Blicher, 25, Ugift, Deres Barn<br />
*4, Theodor Blicher, 14, Ugift, Deres Barn<br />
*5, Gustav Blicher, 12, Ugift, Deres Barn<br />
*6, Marie Blicher, 8, Ugift, Deres Barn<br />
*7, Nicoline Blicher, 15, Ugift, Pleiebarn<br />
*8, Christen Petersen, 32, Gift, Tjenestekarl<br />
*9, Bodil Jensdatter, 32, Ugift, Tjenestepige<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', Randers, Nørhald, Spentrup<br />
*Spentrup Bye, Præstegaarden<br />
*1, S. S. Blicher, 63, Gift, Sognepræst, Vium Viborg Amt<br />
*2, Erneste Juliane Berg, 53, Gift, Hans Kone, Kbhavn [København]<br />
*3, Christiane Blicher, 30, Ugift, Deres Børn, Ørridslev Aarhus Amt<br />
*4, Theodor Eberhard Blicher, 20, Ugift, Deres Børn, Thorning Viborg<br />
*5, Nicoline Blicher, 20, Ugift, Pleiedatter, Ørting Aarhuus Amt<br />
*6, Vilhelm Christian Lekier, 36, Ugift, Cappellan pro Grana paa eget ?? og Tilsvar, Kjøbenhavn<br />
*7, Kirsten Andersdatter, 30, Ugift, Tjenestepige, Harridslev Randers Amt<br />
*8, Niels Sørensen, 27, Ugift, Almisselem, Her i Sognet<br />
<br />
<br />
== Johannes Jensen (1801 - 1870) ==<br />
<br />
(Kaldet Bettefanden - Kendt fra Steen Steensen Blicher's novelle Bettefanden og var medlem af Lorents Meyer banden)<br />
<br />
'''FT-1834''', Aalborg amt, Gislum, Stenild sogn familie 17 Steenild Bye hus<br />
*88, Johannes Jensen, 34, gift, Indsider ernærer dem af hænders gerninger<br />
*89, Mætte Pedersdatter, 32, gift, Hans kone<br />
*90, Dorthe Mari Johannesdatter, 2, ugift, Deres datter<br />
<br />
<br />
'''FT-1840''' Aalborg amt, Aalborg Købstad, Commisions Arresten, Nr. 23: a. under Commisionen<br />
*Nr. 19: a. under Commisionen, Johannes Jensen Stenild, M, 38, Gift, Commisions Arrestant<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''' Københavns amt, Christianshavn Kvarter Overgaden oven Vandet Varige Rasphuus Livsfanger<br />
*4472, Søren Peersen Hvam, 55, Ugift, Jylland, Kludehandler<br />
*4473, Peder Bendsen Sørensen, 48, Ugift, Kræmmer<br />
*4474, Peder Olsen Kappeløvgaard, 54, Gift<br />
*4475, Hans Nielsen, 29, Ugift, Tjenestekarl<br />
*4476, Christian Westermand, 47, Gift, Murersvend<br />
*4477, Jørgen Sørensen, 24, Ugift, Tjenestekarl<br />
*4478, Peder Danielsen, 44, Gift<br />
*4479, Jens Pedersen, 44, Ugift<br />
*4480, Niels Corneliussen, 38, Gift<br />
*4481, Jørgen Hansen, 31, Gift, Skrædder<br />
*4482, Jens Nielsen, 45, Gift, Tjenestekarl<br />
*4483, Peder Svendsen, 50, Ugift, Sjælland, Tjenestekarl<br />
*4484, Christen Christiansen Uggerløse, 33, Ugift, Sjælland, Stolemagersvend<br />
*4485, Peder Christian Knudsen, 49, Enke, Sjælland, Arbejdsmand<br />
*4486, Christian Jensen Bruun, 22, Ugift, Lolland, Tjenestekarl<br />
*4487, Hans Mortensen, 21, Ugift, Tjenestekarl<br />
*4488, Lorentz Jacob Meyer, 45, Gift, Skomager<br />
*4489, Jens Christian Olsen, 57, Gift, Jylland, Skomager<br />
*4490, Johannes Jensen Stenil, 41, Gift, Jylland, Skomager<br />
*4491, Anders Hansen Nørager, 43, Enke, Jylland, Skomager<br />
*4492, Jørgen Justesen Gug, 48, Ugift<br />
*4493, Niels Christensen Larsen, 37, Gift, Skjærslipper<br />
*4494, Ole Pedersen, 43, Gift, Sjælland, Huusmand<br />
<br />
<br />
'''FT-1850''', Christianshavn Kvarter mandsfanger Overgaden oven Wandet 183 og 176 a & b 2 Tugthuset<br />
*5773, Jens Jensen Lilleballe, 43, Ugift, Aalborg, arbeidsmand<br />
*5774, Jørgen Justesen Gug, 53, Ugift, Sønder Tranders Sogn wed Aalborg, tjenestekarl<br />
*5775, Lorentz Jacob Meyer, 50, Gift, Aalborg, skomager<br />
*5776, Jens Christian Olsen, 62, Enkemand, Hals, skomager<br />
*5777, Peter Anthon Hassing, 36, Ugift, Aalborg, Søemand<br />
*5778, Johannes Jensen Stenild, 46, Gift, Veggerslev Sogn paa Morsøe, uhrmager<br />
*5779, Anders Hansen Nörager, 48, Enkemand, Hÿlleberg Sogn, Aalborg Amt, kammand<br />
*5780, Niels Christensen Lassen, 42, Gift, Kiøbenhavn, skjærsliber<br />
<br />
<br />
'''FT-1860''', Københavns amt, København Christianshavn KV del 1 matr 1-200, Straffeanstalten paa Christianshavn matr. 196 liste 3<br />
*202, Lorents Jacob Meyer, 60, Gift, Aalborg, Forbedringshus Livstidsfange, Luthersk<br />
*203, Jens Christian Olsen, 74,Enkemand, Aalborg, Forbedringshus Livstidsfange, Luthersk<br />
*204, Johannes Jensen Stenild, 57, paa Mors, Forbedringshus Livstidsfange, Luthersk<br />
*205, Anders Hansen Nørager, 58, Hyllebjerg sogn Aalborg amt, Forbedringshus Livstidsfange, Luthersk<br />
<br />
<br />
== Adam Oehlenschläger (1779-1850) ==<br />
<br />
Han døde den 20. januar 1850, og nåede derfor ikke at komme med i FT det år.<br />
<br />
'''FT-1787''', København, Sokkelund, Frederiksberg<br />
*76, Joachim Conrad Øhlenschlæger, 39, Gift, 1, Husbonde, Organist<br />
*77, Marthe Marie Hansen, 41, Gift, 1, Madmoder<br />
*78, Adam Gottlob Øhlenschlæger, 8, Søn<br />
*79, Sophie Wilhelmine Øhlenschlæger, 5, Datter<br />
*80, Christine Marie Øhlenschlæger, 2, Datter<br />
*81, Anne Cathrine Ring, 27, Tjenestepige<br />
*82, Anne Hansdatter, 44, Tjenestepige<br />
*83, Peder Simonsen, 63, Ugift, Slotsvægter<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Vester Kvarter<br />
*Ny Kongensgade 236, Stuen<br />
*7301, A. Oehlenschläger, M, 64, Enkemand, Frederiksberg, Etatsraad<br />
*7302, W. Oehlenschläger, M, 29, Ugift, Kjøbenhavn, Juridisk Candidat<br />
*7303, A. Hwemann, M, 29, Ugift, Kjøbenhavn, Lieutenant i Søetaten<br />
*7304, Hendrik Jeppesen, M, 33, Ugift, Kjærup i Ribe Amt, Tjener<br />
*7305, Trine Hendriksdatter, K, 29, Ugift, Humlebæk, Tjenestepige,<br />
<br />
<br />
== Grevinde Danner (1818-1874) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Frimand Kvarter<br />
*1, Vimmelskaftet No 20, Stuen<br />
*585, Lovise Rasmussen, 27, Ugift, Modehandlerinde, Kbhvn<br />
*586, Caroline Rasmussen, 76, Enke, Modehandlerinde, Ibidem [Kbhvn]<br />
<br />
<br />
== Bertel Thorvaldsen (1770-1844) ==<br />
<br />
efternavnet er ikke en indtastningsfejl! Han findes ikke i andre FT, da han rejste til udlandet før 1801, kom hjem efter 1840 og døde før 1845.<br />
<br />
'''FT-1787''', København, København (Staden), Øster Kvarter<br />
*Laksegade 299<br />
*4394, Gotskalk Torwaltsen, 44, Gift, 1, Hosbond, Bild Hugger<br />
*4395, Karen, 38, Gift, 1, Hans Kone<br />
*4396, Bertel Torsen, 17, Ugift, Hans Søn, Lærer Professionen, M<br />
<br />
<br />
== Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1801''', København, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter<br />
*198570, Sankt Annæ Øster Kvarter, Matr. 34<br />
*526, Johan Buntzen, 72, Enke, 2, Huusbond, Dispachør og Mester<br />
*527, Thomasine Heiberg f Buntzen, 28, Gift, 1, hans Datter, underholdes af hendes fader<br />
*528, Johan L. Heiberg, 10, Ugift, hans Søn<br />
*529, Johanne C. Buntzen, 23, Ugift, hans Datter<br />
*530, Anne B. Buntzen, 19, Ugift, hans Datter<br />
*531, Johan H. Møller, 27, Ugift, Tjenestefolk, Kontorbetj.<br />
*532, Johannes Reng, 18, Ugift, Tjenestefolk, Kontorbetj.<br />
*533, Hans Obdrup, 17, Ugift, Tjenestefolk, Kontorbetj.<br />
*534, Ole Hansen, 26, Ugift, Tjenestefolk, Gaardkarl<br />
*535, Hedevig Fruegaard, 42, Ugift, Tjenestefolk<br />
*536, Edle Kiær, 39, Ugift, Tjenestefolk<br />
*537, Inger K. Andersdatter, 34, Ugift, Tjenestefolk<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Christianshavn Kvarter<br />
*176 a & b, Overgaden oven Vandet, Stueetagen<br />
*4245, Johan Ludvig Heiberg, 54, Gift, D. phil. professor, København<br />
*4246, Johanne Luise Heiberg, 33, Gift, Kongelig skuespillerinde, København<br />
*4247, Thomasine Christine Gyllemburg, 72, Enke, Pensionaire, København<br />
*4248, Søren Pedersen, 27, Ugift, Tjenestefolk, Hjerne sogn, Ringkøbing amt<br />
*4249, Kirsten Holm, 34, Ugift, Tjenestefolk, Aalborg<br />
*4250, Charlotte Amalie Smith, 33, Ugift, Tjenestefolk, Viborg<br />
<br />
<br />
'''FT-1850''', København, København (Staden), Christianshavn Kvarter<br />
*1023, Christianshavn kvarter II, Overgaden oven Vandet 176, b.1, stueetagen<br />
*5097, Johan Ludvig Heiberg, 59, Gift, professor, teaterdirekteur, Kjöbenhavn<br />
*5098, Johanne Luise Heiberg, 38, Gift, hans kone, kgl. skuespillerinde, Do.<br />
*5099, Thomasine Christian Gyllemborg Ehsenvold, 77, Enke, hans moder, Do.<br />
*5100, Søren Pedersen, 32, Ugift, tjenestefolk, ansat som bud hos theaterdirecteuren, Skjern Sogn, Ringkjöbing Amt<br />
*5101, Cathrine Elesabeth Greise, 31, Ugift, tjenestefolk, Kjöbenhavn<br />
*5102, Caroline Laurenze Andersen, 31, Enke, tjenestefolk, Do.<br />
<br />
<br />
== Hans Christian Andersen (1805-1870) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Øster Kvarter<br />
*København Øster Kvarter, logerende<br />
*67, Br?? Pjetursson, 35, Ugift, S??mand, logerende, Island??<br />
*68, Carl Molkte, 23, Ugift, Lieutenant, logerende, Svendborg<br />
*69, Carl Hansson, 39, Ugift, ??, logerende, ??<br />
*70, Marius Wiltnan, 38, Ugift, Bogholder, logerende, Nyborg<br />
*71, Konrad Gislason, 36, Ugift, Cand. Philos., logerende, Island??<br />
*72, ?? Fonslev, 26, Ugift, Lieutenant, logerende, Randers<br />
*73, Henrik August Springer, 27, Ugift, L?? i det Launborgske ?? ??, logerende, Segeberg<br />
*74, ?? Jørgensen, 29, Ugift, Cand. Jur., logerende, ??<br />
*75, Thyge Thøgersen, 34, Ugift, Cand. Theologie, logerende, Stenderup i Slesvig<br />
*76, Fritz Borch, 33, Ugift, Lieutenant ved det ??, logerende, København<br />
*77, Frederik Ludvig Liebenberg, 34, Ugift, Cand. Phil., logerende, København<br />
*78, Daniel Rold??, 17, Ugift, Stud. Art., logerende, Fredensborg<br />
*79, F?? de Ø??Geht, 48, Enke, Lever af sine Midler, logerende, Falster<br />
*80, R. C. Holcs ??, 69, Ugift, Pensionist, logerende, København<br />
*81, C?? Olsen??, 17, Ugift, Cand. Jur., logerende, Aarhuus<br />
*82, Lauritz Anthon Busch, 36, Ugift, Kjøbmand, logerende, København<br />
*83, Peter Gjølbye, 28, Ugift, Cand. Theologie, logerende, Viborg<br />
*84, Jørgen Christian Scherte, 30, Ugift, Cand. Phil. og Polyt, logerende, København<br />
*85, Carl Søeborg, 69, Ugift, ??, logerende, København<br />
*86, Carl Theodor Ebbesen, 20, Ugift, Kobberflikker ved Generaletatens ?? section, logerende, Vallensbæk, Københavns amt<br />
*87, H. C. Andersen, 38, Ugift, Digter Cand Philosophio ?? R. Jørgensen ??, logerende, Odense<br />
<br />
<br />
== Anthon Frederik Tscherning (1795-1874) ==<br />
<br />
'''FT-1801''', Frederiksborg, Strø, Vinderød<br />
*Frederiksværk<br />
*314, Eilert v. Tscherning, 34, gift, 1, Huusbonde, Artelleri Capitain og Værkets Inspektør<br />
*315, Marie Lytzow, 33, gift, 1, hans Frue<br />
*316, Anthon Friderich, 5, -, deres Børn<br />
*317, Elisabeth Birgitha, 8, -, deres Børn<br />
*318, Karen Maria, 7, -, deres Børn<br />
*319, Elisabeth Hoffmann, 17, ugift, Pleiebarn<br />
*320, Anthonette Günther, 23, ugift, Logerende<br />
*321, Ane Magrethe Hansen, 20, ugift, Tjenestefolk<br />
*322, Ole Jørgensen, 25, ugift, Tjenestefolk<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København, København (Staden), Snarens Kvarter<br />
*1, Snarens Kvarter København, Brolæggerstræde 76 Gaarden 2den Sal<br />
*2211, Helene Chathrine Fenger, 65, Enke, lever af sine midler, Helsingør<br />
*2212, Sara Hellesen, 66, Ugift, Hendes Søster, Helsingør<br />
*2213, Herta Wilhelmine Fenger, 40, Ugift, Hendes Datter, Helsingør<br />
*2214, Ane Margrete Carlsdatter, 24, Ugift, Tjenestepige, Faendstrup<br />
*2215, Anton Frederik von Tseherning, 49, Ugift, Af erdigst Antillleniagitair, Frederiksværk<br />
<br />
<br />
'''FT-1850''', København, København (Staden), Rosenborg Kvarter<br />
*803, Rosenborg, Hausers plads 221 E, anden sal<br />
*8617, Anthon Fredrik Tscherning, 54, Gift, afskediget oberst og krigsminister, huusfader, Frederiksværk, Vinderød sogn<br />
*8618, Eleonora Christine Tscherning født Lützow, 34, Gift, huusmoder, Helsingør<br />
*8619, Marie Elisabeth Tscherning, 3, Ugift, deres børn, Kjøbenhavn<br />
*8620, Anthonie Eleonore Tscherning, ½, Ugift, deres barn, Ditto<br />
*8621, Bodil Rasmussen, 59, Ugift, livsrente, Onslews sogn, Marieboe amt, Rosenborg, For tiden ugift ??, 5<br />
*8622, Ane Marie Nielsen, 26, Ugift, tjenestepige, Kalundborg, Dagerup<br />
*8623, Ane Madsdatter, 26, Ugift, goldamme, Dagerup, Frue sogn, Kjøbenhavns amt<br />
<br />
<br />
<br />
== Niels Heidenreich (1761-1844) ==<br />
<br />
Han var manden, der stjal guldhornene.<br />
<br />
'''FT-1801''', København, København (Staden), Nørre Kvarter<br />
*205587, Nørre Kvarter, Matr. 105<br />
*Niels Heydenrich, 40, Gift, 1, Huusbonde, Uhrmager frie Mester<br />
*Johanne Sophie Rosine [Lukner], 26, Gift, 1, hans Kone, -<br />
*Johann Georg Lukner, 72, Enkemand, 1, Huusbondens Sviger Fader, Skomager Mester, M,<br />
<br />
<br />
== Hans Christian Ørsted (1777-1851) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1787''', Svendborg amt, Langelands Nørre herred, Rudkøbing Købstad<br />
*Rudkiøbings Kiøbsted, Broegade No 18<br />
*Søren Ørsted, 37, Gift, Hosbond, Priviligered apothequer<br />
*Karen Hermansdatter, 36, Gift, Hans Koene<br />
*Hans Christian Ørsted, 10, Ugift, deres Børn<br />
*Anders Sander Ørsted, 9, Ugift, deres Børn<br />
*Jacob Albert Ørsted, 8, Ugift, deres Børn<br />
*Niels Randoph Ørsted, 5, Ugift, også deres Børn<br />
*Barbara Albertine Ørsted, 4, Ugift, også deres Børn<br />
*Søren Christian Ørsted, 3, Ugift, også deres Børn<br />
*Hermann Ørsted, 2, Ugift, også deres Børn<br />
*Wilhelm Ørsted, 38, Ugift, Hans Broder, Apotheker Svend<br />
*Elsebeth Maria Bud??, 27, Ugift, af Koenens familie, Huus-Jomfr<br />
*Johanne Mortensdatter, 40, Ugift, tienestefolk<br />
*Anne Rasmusdatter, 22, Ugift, tienestefolk<br />
<br />
<br />
'''FT-1801''', København amt, København (Staden), Strand Kvarter<br />
*Strand Kvarter, Matr. 45<br />
*908, Ludvig Manthey, 31, Gift, Huusfader, Proff.<br />
*909, Augusta Gynther, 32, Gift, Huusmoder<br />
*910, Ludvig Manthey, 4, Ugift, deres Søn<br />
*911, Friderich Oldendorf, 54, Ugift, folk i Apoteket, Provisor<br />
*912, Hans J. Lorentzen, 28, Ugift, folk i Apoteket, Svend I Apotek<br />
*913, Jacob Møller, 24, Ugift, folk i Apoteket, Svend I Apotek<br />
*914, Christian Eilskov, 23, Ugift, folk i Apoteket, Svend I Apotek<br />
*915, Jens Thanning, 19, Ugift, folk i Apoteket, Dreng I Apotek<br />
*916, Christopher Hejberg, 16, Ugift, folk i Apoteket, Dreng I Apotek<br />
*917, Ahrent Muuhr, 15, Ugift, folk i Apoteket, Dreng I Apotek<br />
*918, Hans Chr. Ørsted, 24, Ugift, Logerende, Doctor<br />
*919, Michel Wiiger, 27, Ugift, Tjenestekarl<br />
*920, Sophie Probstein, 26, Ugift, Husholderske, Husholderske<br />
*921, Anne Hofmann, 32, Ugift, Tjenestepige<br />
*922, Dorthe Lind, 27, Ugift, Tjenestepige<br />
<br />
<br />
'''FT-1845''', København amt, København (Staden), Nørre Kvarter<br />
*Nørre Kvarter I, Studiestræde No. 97, 1ste og 2sal<br />
*3358, Hans Christian Ørsted, 68, Gift, Conferensraad og Professor samt Directør for den Polytechniske Læreanstalt, Rudkjøbing<br />
*3359, Inger Birgitte Ballum [Ørsted], 56, Gift, Hans Kone, Kjldby Magle paa Møen<br />
*3360, Mathilde Elisabeth Ørsted, 22, Ugift, Deres Datter, Kjøbenhavn<br />
*3361, Anders Sandøe Ørsted, 19, Ugift, Deres Søn, Student, Kjøbenhavn<br />
*3362, Albert Nicolay Ørsted, 16, Ugift, Deres Søn, Skolediscipel, Kjøbenhavn<br />
*3363, Johanna Högström, 30, Ugift, Tjenestefolk, Kjøbenhavn<br />
*3364, Johanna Axarine Dorothea Lohmann, 21, Ugift, Tjenestefolk, Kjøbenhavn<br />
*3365, Jens Rasmus Marcussen, 29, Gift, Tjenestefolk, Fredericia<br />
<br />
<br />
'''FT-1850''', København, København (Staden), Nørre Kvarter<br />
*703, Studiestræde 97, 1ste og 2den sal<br />
*3558, Hans Christian Ørsted, 73, Gift, conferenceraad, professor og direktør for den polyt. læreanstalt., Rudkjøbing, Det bemærkes at stueetagen tilhører polyt. læreanstalt.<br />
*3559, Inger Birgitte Ørsted født Ballum, 51, Gift, hans hustru, Fjelbymagle i Møen<br />
*3560, Anders Sandøe Ørsted, 24, Ugift, cand. juris., Kjøbenhavn<br />
*3561, Mathilde Ørsted, 26, Ugift, i forældrenes huus, Kjøbenhavn<br />
*3562, Albert Nicolay Ørsted, 21, Ugift, student og polyt. examind., Kjøbenhavn<br />
*3563, Jens Rasmus Marcussen, 33, Gift, tjener hos conferenceraad Ørsted. Konen er ikke i dette huus., Fredericia<br />
*3564, Johanna Caroline Høgström, 33, Ugift, kokkepige, Kjøbenhavn<br />
*3565, Johanna Dorothea Azarine Lohmann, 26, Ugift, stuepige, Kjøbenhavn<br />
<br />
<br />
== Holger Drachmann (1846-1908) ==<br />
<br />
<br />
'''FT-1850''', København, København (Staden), Rosenborg Kvarter<br />
*506, Rosenborg kvarter, Møntergade 55, 2den sal<br />
*2340, Anders Georg Drachmann, 40, Gift, Reservekirurg, læge i søetaten, huusfader, Kjøbenhavn<br />
*2341, Wilhelmine Marie Stæhr, 30, Gift, hans hustru, Do.<br />
*2342, Erna Emilie L. Drachmann, 5, Ugift, deres datter, Do.<br />
*2343, Holger Henrik H. Drachmann, 1, Ugift, deres søn, Do.<br />
*2344, Mimi Drachmann, 1, Ugift, deres datter, Do.<br />
*2345, John. Chr. Emil Clemensen, 13, Ugift, skolediscipel, deres pleiesøn, søn af overlæge Clemensen, Aalborg<br />
*2346, Ane Marie Barbøll, 24, Ugift, tjenestepige hos Drachmann, Lyngbye, Kjøbenhavns amt<br />
*2347, Stine Frandsen, 21, Ugift, tjenestepige hos Drachmann, Skjevinge, Frederiksborg ant<br />
<br />
<br />
== Søren Gyldendal (1742 - 1802) ==<br />
<br />
(Stifter af Gyldendals forlag og boghandel)<br />
<br />
'''FT-1787''', København, København (Staden) Købmager Kvarter, Silkegade familie 66<br />
*1032, Søren Gyldendal, 45, Gift 2, Husbonde, Agent og Boghandler<br />
*1033, Bolette Catharina Kraft, 29, Gift, 1, Hustru<br />
*1034, Jens Gyldendal, 14, Ugift, Søn af 1. ægteskab<br />
*1035, NN Greitz, 39, Ugift, Af familien, Jomfru<br />
*1036, Bartholomæus Johan Lode, 82, Ugift, Logerende, Student<br />
*1037, NN Zuschlag, 29, Ugift, Logerende, Student, Er måske fra Køge ?<br />
<br />
<br />
'''FT-1801''', Københavns amt, København (Staden), Rosenborg Kvarter, Matr. 9<br />
*126, Søren Gyldendahl, 58, Gift 3, Huusbond, Boghandler<br />
*127, Frideriche Kraft, 45, Gift 2, hans Kone<br />
*128, Bolette Cathrine Gyldendahl, 11, Ugift, hans Datter<br />
*129, Jens Kraft Gyldendahl, 8, Ugift, deres Søn<br />
*130, Thomas Møller, 24, Ugift, hans Søstersøn, Volontør<br />
*131, Henning Lorentzen, 51, Ugift, Logerende, Fuldmægtig<br />
*132, Friderich Ditlev Meyer, 28, Ugift, Logerende, ...Medicus<br />
*133, Anton Schouboe de, 19, Ugift, Logerende, Student<br />
*134, Jens Lorentz Flohr, 21, Ugift, Logerende, Student<br />
*135, Claus Christ: Holst, 26, Ugift, Logerende, Kopist Rentekam<br />
*136, Karen Olsdatter, 20, Ugift, Tienestefolk, Tjenestepige<br />
*137, Stine Holst, 28, Ugift, Tienestefolk, Tjenestepige<br />
*138, Clemen Rasmussen, 42, Ugift, Tienestefolk, Kusk<br />
*139, Niels Jensen, 26, Ugift, Tienestefolk, Gaardkarl</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Skabelon:Statestik&diff=826Skabelon:Statestik2007-09-24T08:51:22Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div><div style="margin: 10px 0 0 0; border:2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#efefdf;"><br />
'''Lidt statistik'''<br />
<br />
----<br />
<br />
Der er ialt 257 sider i databasen. Dette tal indeholder diskussionssider, sider om DIS-wiki, minimale "stub" sider, omdirigeringssider og andre sider der sikkert ikke kan kaldes artikler. Hvis man udelader disse, så er der 153 sider som sandsynligvis er virkelige indholdssider.<br />
<br />
Find artiklerne i '''[[Speciel:Alle_sider|oversigten]]'''<br />
<br />
</div></div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Skabelon:M%C3%A5nedens_artikel&diff=825Skabelon:Månedens artikel2007-09-24T08:49:25Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div><div style="margin:10px 0 0 0; border:2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#dfdfef; "><br />
Her præsenteres '''[[Månedens artikel]]''' for september måned 2007:<br />
<br />
== Hartkorn ==<br />
<br />
Hartkorn er et mål, der blev benyttet som grundlag for fastsættelse af skattebetaling.<br />
<br />
1 tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 3 album.<br />
<br />
Hartkorn betyder "hårdt korn", d.v.s. rug og byg, i hvilke tidligere tiders skatter blev fastsat.<br />
Læs resten af artiklen under [[Hartkorn]]<br />
</div></div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=M%C3%A5nedens_artikel&diff=824Månedens artikel2007-09-24T08:47:27Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>Hver måned udvælger vi '''Månedens artikel''' i DIS-Wiki. Denne artikel præsenteres på forsiden, så flest mulige brugere bliver opmærksomme på den. Hvis du har fundet eller skrevet en artikel i DIS-Wiki, som du synes fortjener, at blive fremhævet på denne måde, så fortæl lidt om det her:<br />
<br />
<br />
<br />
*Månedens artikel i september 2007 var [[Hartkorn]].<br />
*Månedens artikel i august 2007 var [[Folketælling]].<br />
*Månedens artikel i juli 2007 var [[Dage]].<br />
*Månedens artikel i juni 2007 var [[Kilde]].</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=S%C3%B8elimit&diff=812Søelimit2007-09-07T17:14:42Z<p>Lars J. Helbo: Omdirigering til Sølimit oprettet</p>
<hr />
<div>#REDIRECT [[Sølimit]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=S%C3%B8limit&diff=811Sølimit2007-09-07T17:13:09Z<p>Lars J. Helbo: Siden blev oprettet: Ordet '''sølimit''' eller '''søelimit''' har to betydninger. Det bruges dels om et distrikt, hvori der udskrives værnepligtigt mandskab til marinen. Dels bruges ordet om en p...</p>
<hr />
<div>Ordet '''sølimit''' eller '''søelimit''' har to betydninger. Det bruges dels om et distrikt, hvori der udskrives værnepligtigt mandskab til marinen. Dels bruges ordet om en person, der stammer fra sådan et område og som derfor er indskrevet i [[sørulle]]n og pligtig til tjeneste i marinen. Undertiden i videre anvendelse om person der bor ved havet.</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Gedcom&diff=804Gedcom2007-09-03T11:11:39Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>'''Gedcom''' er et standardiseret format til udveksling og overførsel af data mellem forskellige [[slægtsforskningsprogram]]mer. Forkortelsen står for '''GE'''nealogical '''D'''ata '''COM'''munication, og standardden er udviklet og defineret af [[Jesu Kristi Kirke af de Sidste Dages Hellige]], også kendt som mormonkirken.<br />
<br />
Alle seriøse programmer kan læse og skrive data i gedcom-format. Det er vigtigt, fordi det først dermed bliver muligt for en slægtsforsker at skifte fra et program til et andet. En overførsel af data vha. gedcom er ikke uden problemer. De fleste slægtsforskningsprogrammer har ekstra funktioner, der ikke er forudset i standarden. Det er heller ikke alle programmører, der er lige gode til at tyde og omsætte reglerne. Men uden gedcom ville overførsel af data være stort set umulig, og slægtsforskerne ville være bundet til det en gang valgte program.<br />
<br />
[[de:GEDCOM]]<br />
[[en:GEDCOM]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Matronym&diff=803Matronym2007-09-03T11:06:15Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>Et '''matronym''' er et efternavn, der er afledt af moderens fornavn, på samme måde som ved et [[patronym]]. I Danmark er matronymer meget sjældne. Der er dog enkelte eksempler. Det meste kendte er sikkert kongen Svend Estridsen.<br />
<br />
Med den nye navnelov af 01. 04. 2006, blev brugen af matronymer igen tilladt.<br />
<br />
[[de:Metronym]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Patronym&diff=802Patronym2007-09-03T11:05:00Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>Et '''patronym''' er et efternavn, der er afledt af faderens fornavn. I Danmark dannes patronymer ved tilføjelse af endelsen -datter eller -dotter for piger og -sen eller -søn for drenge. Brugen af patronymer blev officielt afskaffet med [[daabsforordning af 1828]], men ses alligevel rundt om i landet så sent som 1880.<br />
<br />
Med den nye navnelov af 01. 04. 2006, blev brugen af patronymer igen tilladt.<br />
<br />
[[de:Patronym]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Jesu_Kristi_Kirke_af_Sidste_Dages_Hellige&diff=801Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige2007-09-03T11:02:36Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>'''Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige''' eller blandt udenforstående oftest mormonkirken er en kristen kirke med udspring i USA. Den første danske menighed blev oprettet i 1850 og kirken var dermed en af de allerførste, der gjorde brug af religionsfriheden, som blev indført med den nye grundlov.<br />
<br />
[[Slægtsforskning]] er en vigtig del af kirkens grundlag og aktiviteter, hvilket alle [[slægtsforsker]]e kan drage fordel af, uanset om man er medlem af kirken eller ej. Hertil hører, at kirken i stort omfang og meget tidligt begyndte på at mikrofilme arkivalier af betydning for slægtsforskningen.<br />
<br />
Hertil hører også, at kirken driver en stort antal [[slægtshistorisk center|slægtshistoriske centre]] overalt i verden, hvor alle slægtsforskere kan søge hjælp og oplysninger. I Danmark findes 11 af disse slægtshistoriske centre. Adresserne på dem kan findes på: [http://www.mormon.dk/?mod=slaegtshistoriske_centre www.mormon.dk].<br />
<br />
En vigtig hjælp for alle slægtsforskere er også de meget store databaser, som kirken gør tilgængelige under: [http://www.familysearch.org www.familysearch.org]<br />
<br />
[[de:Genealogische Forschungsstellen (Mormonen)]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Degn&diff=800Degn2007-09-03T11:01:26Z<p>Lars J. Helbo: interwiki</p>
<hr />
<div>En '''degn''' er en medhjælper for [[præst]]en. En [[kirke]]tjener, som hjælper præsten i kirken. <br />
<br />
Ordet "degn", stammer fra ordet "[[diakon]]". Hvornår funktionen blev oprettet vides ikke, men det må være sket før reformationen. I kirkeordinansen af 14. juni 1539 hedder det nemlig om degnene, at de skal ''nyde samme privilegier, som de havde i bispernes tid, og ikke ydermere besværes dermed af os'' (kongen), ''end de tilforn var besværet af bisperne''.<br />
<br />
Udover at hjælpe [[præst]]en med gudstjenesten, holdt degnen også i mange tilfælde bibelundervisning for sognets børn og unge. Stillingerne som degn blev gradvist ophævet i tiden mellem 1790 og 1830. Det skete i forbindelse med oprettelsen af folkeskolen. I [[Folkeskoleloven af 1814|folkeskolelovens]] §3 blev det bestemt, at degnekald, der blev ledige, ikke måtte besættes igen, men at indtægterne skulle gå til den nye folkeskole. Hvor en degn tidligere ofte havde haft to [[sogn]]e ligesom præsten, blev der nu ansat en folkeskolelærer i hvert sogn. Han overtog ofte degneboligen og den jord, som degnen tidligere havde haft.<br />
<br />
Degnens funktioner blev teoretisk set delt i to, nemlig en [[kirkesanger]], som skulle hjælpe præsten under gudstjenesten og en [[kirkebylærer]], som skulle forestå undervisning af børn og unge samt føre den nye [[kontraministerialbog]]. I praksis var begge funktioner dog næsten altid forenet hos folkeskolelæreren og i folkemunde blev betegnelsen degn derfor også fortsat brugt langt op i det tyvende århundrede.<br />
<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
[http://www.helbo.org/lars/bibl/degne.php?sprog=da Sjællands Stifts Degnehistorie]<br />
<br />
[[de:Küster (Berufsbezeichnung)]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Legacy&diff=798Legacy2007-09-03T10:58:51Z<p>Lars J. Helbo: interwiki</p>
<hr />
<div>'''Legacy''' er et [[slægtsforskningsprogram]]. Herunder er anført de mest benyttede funktioner i programmet. Du kan få hjælp og yderligere oplysninger om programmet i Legacy Forum på [http://www.legacydansk.com]<br />
<br />
== Legacy funktioner ==<br />
<br />
<br />
'''Generelt'''<br />
Alle informationsvinduer er uafhængig af skærmopløsning. Når du gør skemaet større, bliver skriftstørrelsen automatisk tilpasset. Alle ændringer huskes mellem sektionerne. Alle skemaer kan zoomes ind og ud.<br />
<br />
'''Kildehenvisninger til din information'''<br />
Der er inkluderet et komplet kildehenvisningssystem, der kan dokumentere kildeinformationen.<br />
Funktionen Udklipsholder lader dig tilknytte kilder til specifik information med et klik.<br />
AutoKilde lader dig automatisk tilknytte kildehenvisning til alle importerede poster.<br />
<br />
<br />
== Funktioner i Deluxe udgaven ==<br />
<br />
<br />
'''Forskningshjælp'''<br />
Fanen Forskningshjælp i hovedvinduet er dit udgangspunkt, når du skal have hjælp til at finde mere information om dine aner. Denne nye mulighed vejleder dig ved hjælp af specifikke anbefalede kilder blandt de tusindvis af muligheder, der findes - og der tilføjes løbende ny muligheder og henvisninger.<br />
<br />
'''Legacy startside''' <br />
Den nye Legacy startside i hovedvinduet giver dig løbende vigtige informationer om din fil og giver dig også et indblik i og nyheder fra genealogiens verden. <br />
<br />
'''Familievisning'''<br />
Der kan åbnes op til syv vinduer i Familie-/Anetavlevisning på samme tid. Dette giver dig mulighed for at se forskellige dele af samme fil på en gang. Du kan have to forskellige filer åbnet samtidig. Det giver dig mulighed for at sammenligne to filer side-om-side og kopiere information fra den ene til den anden.<br />
<br />
Ved at højreklikke på et element popper der en menu op, der indeholder de aktuelle tilgængelige valg.<br />
<br />
Der er ni trin med individuelle mærker og ni trin med ægteskabsmærker tilgængelige til mærkning af forskellige delmængder. (Der er tre mærker tilgængelige i Legacy Standard). Disse kan f.eks. bruges ved udarbejdelse af rapporter og ved eksport af filer.<br />
<br />
''Pop-up lister tilgængelige fra Familievisningen:''<br />
Ægtefælleliste<br />
Søskendeliste<br />
Notater (Generelt, Forskning og Medicinsk)<br />
Billedgalleri (individuel og ægteskab)<br />
SDH ordinanceinformation<br />
Kildehenvisning til din information<br />
Anetavle viser ægtefæller, børn og søskende til den aktuelle person. <br />
<br />
Nye personer kan tilføjes i hver visning.<br />
<br />
Der kan sættes op til 200 ''bogmærker'' på personer. Det giver dig mulighed for hurtigt at vende tilbage til specifikke personer. Der kan vises en bogmærkeliste. <br />
<br />
''Historielisten'' gemmer op til de sidste 200 personer, der har været vist. (Omtrent som bogmærker, men automatisk oprettet).<br />
Pop-up hjælp er tilgængelig i de fleste funktioner, når markøren holdes over dem. <br />
<br />
'''Kronologivisning''' <br />
Kronologivisningen viser den aktuelle person, og de nærmeste begivenheder tilknyttet denne person. Dette inkluderer personens fødsels-, dåbs-, døds- og begravelsesinformation, hans eller hendes individuelle begivenheder, ægteskaber og ægteskabsbegivenheder, børns fødsel, forældre samt individuelle og ægteskabsnotater. Alle disse begivenheder er arrangeret i visningen og sorteret i kronologisk rækkefølge, så du kan se alle hændelser for denne person gennem hele hans/hendes liv.<br />
<br />
Input<br />
Ubegrænset antal alternative navne<br />
Ubegrænset antal begivenheder<br />
Adresser for hver person.<br />
Titelpræfiks og suffiks.<br />
<br />
Navneliste<br />
Liste med alle navne i den aktuelle fil sammen med deres RIN, køn, mærkeindstillinger.<br />
Der vises også otte andre informationer for den aktuelle fremhævede person. Disse kan til enhver tid ændres.<br />
Personinformationen for enhver person i listen kan redigeres.<br />
Funktionen avanceret mærkning lader dig mærke poster for hver person, deres nuværende familie, alle deres aner, alle deres efterkommere, enhver i den aktuelle familielinje eller enhver i navnelisten.<br />
Du kan søge efter alle personer ved at skrive deres navn i Find-boksen.<br />
Du kan springe til efternavne, der begynder med et bestemt bogstav ved at klikke på den ønskede bogstav-knap.<br />
<br />
'''Ægteskabsliste'''<br />
Liste med alle ægteskabsposter i den aktuelle fil inklusive deres MRIN og mærkeindstillinger.<br />
Fra denne liste kan du redigere informationer for enhver ægtemand eller hustru eller deres ægteskabsinformation.<br />
Du kan søge efter enhver ægtemand eller hustru ved at skrive deres navn i Ægtemand eller Hustru boksen.<br />
<br />
<br />
== Søgning ==<br />
<br />
Du kan søge efter specifikke personer eller persongrupper. <br />
Du kan få dem vist i Familie-/Anetavlevisningen eller få genereret en liste.<br />
Efterfølgende søgninger kan enten erstatte eller tilføjes til eksisterende søgeliste.<br />
<br />
'''Du kan søge ved at bruge en af følgende metoder:'''<br />
<br />
'''Simpel søg''' <br />
Du skal bare udfylde den information, du vil se efter. Du kan specificere søgningen ved at vælge 'Nøjagtig', 'Begynder med' eller 'Overalt i et felt'.<br />
<br />
'''Detaljeret søg'''<br />
Specificer, hvad der skal søges efter og hvor. Der kan bruges mange søgekriterier. Søgemetoden kan inkludere 'Lig med', 'Ikke lig med', 'Indeholder', 'Begynder med', 'Lyder som' (hvilker bruger standard Soundex-koder) og vilkårlige søgninger. Mange muligheder kan kombineres ved at bruge OG og ELLER.<br />
<br />
'''Diverse søg'''<br />
''Der er forskellige specielle søgninger tilgængelige:''<br />
<br />
'''Fokusgruppe:'''<br />
Kan inkludere personer, familier, aner og efterkommerlinjer.<br />
<br />
'''Ældste generation i lige linje: ''' <br />
Laver en liste med alle personer, som er i den ældste direkte anelinje til den aktuelle person. Det kan være en eller flere personer.<br />
<br />
'''Yngste generation i lige linje:''' <br />
Laver en liste med alle personer som er i den yngste direkte efterkommerlinje for den aktuelle person. Det kan være en eller flere personer.<br />
<br />
'''Aner i lige linje uden forældre:'''<br />
Denne liste inkluderer de ældste personer i alle direkte anelinjer til den aktuelle person.<br />
<br />
'''Direkte efterkommere uden børn:'''<br />
Dette inkluderer de yngste personer i alle direkte efterkommerlinjer for den aktuelle person.<br />
<br />
'''Tilknyttede personer uden børn:'''<br />
Alle personer, der er tilknyttet nogen, men som ikke har børn tilknyttet. Disse er de yngste i alle efterkommerlinjer i filen.<br />
<br />
'''Tilknyttede personer uden forældre:''' <br />
Alle personer der er tilknyttet nogen, men som ikke har tilknyttet forældre. Disse er de ældste i alle anelinjer i filen.<br />
<br />
'''Personer uden tilknytning:'''<br />
Alle personer i filen, der ikke er tilknyttet nogen som helst.<br />
<br />
'''Alle poster med mærke nr. 'x':''' <br />
Laver en liste over alle personer, der er mærket med et specifikt nummer.<br />
<br />
'''Alle med ugyldige datoer:''' <br />
Laver en liste over alle personer, som har tilknyttet en eller flere datoer, der ikke er i gyldigt datoformat. Det er sædvanligvis personer, som er importeret fra andre kilder.<br />
<br />
<br />
== Kalender ==<br />
Legacy indeholder en pop-up kalender med alle måneder og år for hele perioden fra 1700 til 2099. Den indeholder desuden en datoberegner, som kan bruges til beregne fødsels-og dødsdatoer, såvel som alder.<br />
<br />
== Hjælp ==<br />
Et komplet logisk opbygget hjælpesystem, der altid er tilgængelig ved at klikke F1 eller ved at klikke på Hjælp-knapperne i de forskellige vinduer.<br />
<br />
== Billedgalleri, Lyd og Video: ==<br />
Et ubegrænset antal billeder, lyd- og videofiler kan tilknyttes personer eller ægteskaber.<br />
Der kan tilknyttes lydfil til hvert billede.<br />
Billeder kan forstørres over 2000%.<br />
Billeder kan omdannes fra et grafik format til et andet, inkluderet:<br />
BMP, CALS, DCX, EPS, GEM IMG, GIF, HALO CUT, ICO, IFF, IOCA, JPEG, LASERVIEW, MACPAINT, MSP, PCX, PNG, PSG, PCD, PICT, XPM-X, RAST, TARGA, TIFF, WMF, WPG og XBM-X<br />
Billeder kan roteres, flippes og floppes.<br />
Billeder kan omdannes til gråtoner.<br />
Der kan justeres lys, skarphed og kontrast.<br />
Der kan udskrives billeder til mange rapporter og ligeledes til fotoalbum.<br />
Billeder og lyd kan vises i lysbilledshow.<br />
Billeder kan inkludere overskrift, datoer og beskrivelser.<br />
<br />
== Rapporter: ==<br />
Ved hver rapport er der mange muligheder at vælge imellem. Almindelige muligheder i alle rapporter inkluderer:<br />
RIN-numre<br />
Dåbsdato og -sted<br />
Notater<br />
SDH ordinanceinformation<br />
Papirretning, linjeafstand og skriftstørrelse.<br />
<br />
'''De følgende rapporter er inkluderet:'''<br />
<br />
'''Familierapport'''<br />
Udvalgte tomme linjer kan fjernes.<br />
Der kan udskrives adskillige familier på en gang, inkluderet mærkede familier og fokusgrupper, som kan inkludere anelinjer, efterkommerlinjer osv.<br />
Der kan inkluderes billede af ægtemand og hustru i forskellige størrelser, inkluderet overskrift og beskrivelse.<br />
Sidenummerering kan kontrolleres.<br />
Der kan laves et alfabetisk indeks.<br />
<br />
'''Efterslægtstavle'''<br />
Specificer antal generationer.<br />
Der kan laves indryk mellem generationer.<br />
Der kan udskrives rammer om navne, og der kan laves skygger.<br />
Dublerede slægtslinjer kan udelades.<br />
<br />
'''Forenklet anetavle'''<br />
Samme muligheder som Efterslægtstavle<br />
<br />
'''Tidslinjerapport'''<br />
Udskrives til aner eller efterkommere til enhver person.<br />
Specificer antal generationer.<br />
Specificer antal år på hver side.<br />
Specificer gennemsnitslevealder for personer med manglende fødsels- eller dødsdatoer.<br />
<br />
'''Anetavle'''<br />
Fire, fem eller seks generationer pr. side.<br />
Delt skema til hver generation<br />
Specificer nummeret på startskema.<br />
Der kan udskrives rammer om navne, og der kan laves skygger.<br />
Der kan laves et alfabetisk indeks.<br />
Dublerede slægtslinjer kan udelades.<br />
<br />
'''Slægtstavle'''<br />
Billede af primære personer kan inkluderes.<br />
Specificer antal generationer.<br />
<br />
'''Personrapport'''<br />
Der kan udskrives adskillige familier på en gang, inkluderet mærkede familier og fokusgrupper, som kan inkludere anelinjer, efterkommerlinjer osv.<br />
Der kan inkluderes billeder i forskellige størrelser, inkluderet overskrift og beskrivelse.<br />
Sidenummerering kan kontrolleres.<br />
Der kan laves et alfabetisk indeks.<br />
<br />
'''Anebog'''<br />
Dublerede slægtslinjer kan udelades.<br />
Der kan inkluderes billeder i forskellige størrelser, inkluderet overskrift og beskrivelse.<br />
Der kan indsættes en understregning i stedet for manglende navne.<br />
Specificer antal generationer.<br />
Inkluder en forside med billede eller andre opsætningsvalg.<br />
Inkluder en indholdsfortegnelse i forskellige formater.<br />
Inkluder alfabetisk indeks i forskellige formater.<br />
Der kan sættes skrifttyper, størrelser og egenskaber til hver afsnit i bogen.<br />
Kan starte på en ny side efter hver generation.<br />
Alle indrykninger er justerbare.<br />
Alle marginer er justerbare.<br />
Overskrifters position er justerbar<br />
Der er tre formater tilgængelige for generations undertitler.<br />
<br />
'''Efterslægtsbog'''<br />
Samme muligheder som for Anebog.<br />
<br />
'''Kildehenvisningsrapport'''<br />
Udskriver en liste med alle personer og ægteskaber, som refererer til hver masterkilde.<br />
Kan inkludere skillelinje.<br />
Kan inkludere kildekommentarer.<br />
<br />
'''Problemrapport'''<br />
Når et rapporteret problem een gang er undersøgt og er godkendt, kan posten markeres og udelades fra fremtidige rapporter.<br />
Der kan sættes advarselsparametre.<br />
Poster med problemer kan mærkes automatisk.<br />
Kan kontrollere 'Alle poster', 'Alle poster, som endnu ikke undersøgt' eller 'Alle poster, der ikke er markeret til udeladelse'.<br />
<br />
'''Efternavneliste'''<br />
Udskriver en kortfattet liste med alle efternavne i filen eller alle efternavne i et skema.<br />
Inkluderer efternavnet, hvor mange der bruger det, samt det tidsinterval, hvori det er brugt.<br />
<br />
'''Slægtsrapport'''<br />
Udskriver en liste med hver person, der er beslægtet til nogen.<br />
Kan inkludere ægtefæller til slægtninge (f.eks. "Hustru til fætter")<br />
<br />
'''SDH ordinancerapporter'''<br />
Inkluderer:<br />
Alle poster med eller uden ordinance datoer eller steder.<br />
Kun poster med en eller flere manglende ordinance datoer.<br />
Kun poster med alle ordinance datoer udfyldt.<br />
Kun poster med en eller flere ordinance datoer udfyldt.<br />
Læg skygger på forskellige linjer for at gøre dem mere læsbare.<br />
Inkluder linjer med lodrette kolonner og/eller vandrette rækker<br />
Udelad nulevende personer.<br />
Inkluder nærmeste slægt (forældre, ægtefæller og børn) for lettere identificering.<br />
Inkluder et indeks med tempelnavne.<br />
<br />
'''Aldersrapport'''<br />
Udskriv en liste for ægtepar, der inkluderer dato, ugedag, året for fødsel, dåb, ægteskab, død og begravelse.<br />
<br />
'''Navnelisterapport'''<br />
Udskriv en liste over alle navne i filen eller en delmængde lavet ved søgning.<br />
Indholdet i kolonnerne kan tilpassses.<br />
<br />
'''Blank rapporter og skemaer'''<br />
<br />
'''Folketællingsskemaer'''<br />
Inkluderer skemaer til amerikanske folketællinger 1790,1800/1810,1820,1830/1840,1850,1860,1870,1880,1900,1910 og 1920<br />
Inkluder skemaer til canadiske folketællinger for 1851 og 1901<br />
Inkluderer skemaer til danske folketælliger for 1769, 1787, 1801/1803, 1834/1835, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1864, 1870, 1880, 1885, 1890, 1895, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1940, 1950<br />
Der kan udskrives et eller flere kopier af hvert skema.<br />
<br />
'''Spørgeskema'''<br />
Udskriv et tilpasset spørgeskema om den information, du ønsker om din familie.<br />
Du kan specificere, hvor mange børn, der spørges efter.<br />
<br />
'''Slægtsskabsdiagram'''<br />
Udskriver et diagram, der viser betegnelserne for en persons slægtninge.<br />
<br />
'''Forskningslog'''<br />
Udskriver en log, der bruges til at spore et forskningsforløb.<br />
<br />
== Gem fil som.. ==<br />
Enhver fil kan gemmes under et nyt navn, derved laves en kopi af den aktuelle fil.<br />
<br />
'''Backup/Gendan'''<br />
Komprimeret, zip-kompatibel backup fil, som kan gemmes på diskette eller andre medier.<br />
<br />
'''Komprimere en fil'''<br />
En rutinekørsel af filen, der udfører vedligeholdelse af poster, f.eks. sletning af ubrugte navne, steder og begivenhedsnavne. Gyldigheden af filen kontrolleres, og gamle ubrugte og slettede poster fjernes.<br />
<br />
'''Import af filer'''<br />
Legacy importerer både Personal Ancestral File® information og GEDCOM filer. Al ukendt information placeres i notat-feltet og i en fejllog.<br />
<br />
'''Eksport af GEDCOM filer'''<br />
Al information i din fil kan eksporteres til en GEDCOM-fil. Der er forskellige formater tilgængelige, inkluderet Legacy, PAF, Ancestral File, TempleReady, Basic og Generic. Brugeren har den fulde kontrol over, hvad der inkluderes i den eksporterede fil. Du kan specificere, hvilke personer der eksporteres, og ligeledes hvilken information, der skal inkluderes. Du kan eksportere alle poster eller specificere en gruppe (mærkede eller fokusgruppe).<br />
<br />
'''Tilpas'''<br />
Næsten alt i Legacy kan tilpasses af brugeren selv. Dette inkluderer: Vinduers udseende; hvilken oversigt, der vises; hvilke familier, der vises; hvordan efternavne udskrives; placering på værktøjslinjen; automatisk backup ved afslutning; pop-up tips; pop-up infobokse; navn og datoformatering; SDH information; tasters reaktion; farver; fil-stier. Alle indstillinger kan gemmes og hentes til senere brug.<br />
<br />
'''Alarm'''<br />
Der er inkluderet en pop-up alarm, som kan indstilles til at 'vække', når det ønskes, og som viser en brugerdefineret meddelelse.<br />
<br />
'''Billeder'''<br />
Scan billeder direkte fra Legacy. Det er lettere end nogen sinde at tilknytte dine billeder til personer og ægteskaber i din fil.<br />
Billeder, lyd og video kan nu tilknyttes enhver begivenhedstype. Du kan ligeledes tilknytte billeder til masterkilder og kildehenvisninger<br />
Billeder kan beskæres, så du kan bringe en bestemt person i fokus.<br />
Lav et skærmshow som pauseskærm med dine favoritbilleder. <br />
<br />
'''Fotoalbum'''<br />
Udskriv et fotoalbum med alle personer, eller bare de som er mærkede. Tilføj billeder og scannede dokumenter til steder, begivenheder og kilder.<br />
<br />
'''Hjemmesider'''<br />
Det er nu mange gange hurtigere at oprette hjemmesider. Du kan dele store hjemmesider i flere mapper og specificere deres placering. Du kan også have en fælles billedmappe så forskellige hjemmeside-typer kan dele billeder.<br />
<br />
'''Notatfelter'''<br />
Alle notatfelter kan nu indeholde op til 1 million tegn. Det er hundreder af sider i hver!<br />
Tilføj notater til fødsler, dåb, dødsfald, begravelser og ægteskaber.<br />
<br />
'''Rapporter og lister'''<br />
Udskriv adresselabels og navneskilte. Der er inkluderet dusinvis af Avery labels og navneskilte i forskellige størrelser. Navneskilte kan inkludere billeder og en tre-generations stamtavle. Fortræffelig til slægtsmøder og familiesammenkomster.<br />
<br />
'''Tæl og udskriv de enkelte slægtslinjer i din fil.'''<br />
Navnelisterapport med rammeindstillinger. Tilpas rapporterne ved at vælge felter og kolonner. Gem rapporterne til efterfølgende brug.<br />
Den forbedrede "Vis udskrift"-funktion, lader dig hurtigt se og gennemgå dine rapporter. Du kan se hele rapporten som miniature (32 pr. side), tilrette sider eller enkeltsider forstørres op til 400 procent. Udskriv den aktuelle side, enhver siderækkefølge, lige eller ulige sider, blandet eller ikke blandet.<br />
<br />
'''Internet support'''<br />
Internet knappen. Bare et klik og du er på internettet og kan straks søge efter dine favoritsider.<br />
Søg på internettet for at finde information om dine aner. I værktøjlinjen vælges "Søg > Søg på internettet efter denne person" for automatisk at sende en forespørgsel til Ancestry.com eller FamilySearch.org. <br />
<br />
'''Programkapacitet'''<br />
<br />
'''Generel kapacitet'''<br />
* Personer og familier Filstørrelse op til 1 billion tegn<br />
* Børn pr. ægteskab 60<br />
* Begivenheder pr. person Ubegrænset<br />
* Ægtefæller pr. person Ubegrænset<br />
* Forældre pr. person Ubegrænset<br />
* Kilder pr. begivenhed Ubegrænset<br />
* Billeder pr. person Ubegrænset<br />
* Antal poster i historielisten 200<br />
* Adresselinjer pr. person 5<br />
* Telefonnumre pr. person 2<br />
* Generationer pr. Anetavle 999<br />
* Generationer pr. Forenklet Anetavle 250<br />
* Generationer pr. Efterslægtstavle 250<br />
* Generationer pr. Efterslægtsbog 999<br />
<br />
<br />
'''Feltkapaciteter'''<br />
Følgende tabel viser maksimum antal tegn, der er tilladt i hvert felt<br />
<br />
* Feltnavn Længde<br />
<br />
* Fornavn 120<br />
* Efternavn 120<br />
* Titelpræfiks P 50<br />
* Titelsurfiks 50<br />
* Datoer 95<br />
* Steder 255<br />
* Reference # 20<br />
* Ances. File # 20<br />
* Generelle notater 1.000.000<br />
* Forskningsnotater 1.000.000<br />
* Medicinske notater 1.000.000<br />
* Ægteskabsnotater 1.000.000<br />
* Dødsårsag 255<br />
* Kildenavn 255<br />
* Kildetype 30<br />
* Kildetitel 248<br />
* Kildeforfatter 248<br />
* Kilde publikationsfakta 248<br />
* Kildetekst 1.000.000<br />
* Kildenotater 1.000.000<br />
* Kildedetaljer 255<br />
* Kildedetaljetekst 1.000.000<br />
* Begivenhedsnavn 30<br />
* Begivenhedsbeskrivelse 255<br />
* Begivenhedsdato 45<br />
* Begivenhedsnotater 1.000.000<br />
* Begivenhedssætninger 255<br />
* Billedtitel 30<br />
* Billedbeskrivelse 1.000.000<br />
* Billedetaljer 60<br />
* Adresse (hver på fem linjer) 50<br />
* Telefon (hver på to linjer) 50<br />
* E-mail adresse 50<br />
* URL adresse 50<br />
* Korte stednavne 255<br />
* Stednotater 1.000.000<br />
<br />
<br />
[[Kategori:slægtsforskningsprogrammer]]<br />
<br />
[[de:Legacy]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Family_Tree_Maker&diff=797Family Tree Maker2007-09-03T10:57:20Z<p>Lars J. Helbo: interwiki</p>
<hr />
<div>'''Family Tree Maker''' er et slægtsforskningsprogram.<br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:slægtsforskningsprogrammer]]<br />
<br />
Family Tree Maker har været på markedet siden DOS "dagene" og har udviklet sig lige siden. Der er stort set kommet en ny opgradering til programmet hvert år - lige siden.<br />
<br />
Family Tree Maker har altid været kendetegnet ved at understøtte de nyeste operativsystemer fra Microsoft, hvorfor det også understøtter Microsoft Vista.<br />
<br />
Den nyeste version, som er under udvikling, anvender den nyeste .NET teknologi.<br />
<br />
Programmet har gennem årene haft skiftende ejere, og ejes senest af The Generations Network, der også ejer Ancestry.com, Rootsweb.com m.fl.<br />
<br />
Bl.a. dette gør, at programmet er det mest udbredte program til slægtsforskning i USA, hvor det har en markedsandel på 96%.<br />
<br />
Programmet kom i en dansk oversættelse i version 8.0 i omkring 1998 (nuværende version er 2006/v16).<br />
<br />
Family Tree Maker udmærker sig ved, at det er enkelt at anvende, og dog har det rigtigt mange muligheder.<br />
<br />
Det er specielt velegnet til nye brugere udi slægtsforskningens "ædle kunst", men har også mange avancerede funktioner, der bl.a. kan udarbejde en slægtsbog med Indeks over personer i bogen samt en indholdsfortegnelse over afsnit i bogen.<br />
<br />
Læs mere om programmet muligheder her: [http://www.familytreemaker.dk www.familytreemaker.dk]<br />
<br />
[[de:Familienstammbaum (Genealogiesoftware)]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Batch&diff=796Batch2007-09-03T10:52:34Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>'''Batch''' er navnet på en samling afskrifter fra kirkebøger fra hele verden, foretaget af [[mormonkirken]]. Et 'batch-nummer' består af et bogstavspræfiks og (normalt) et sekscifret tal. <br />
<br />
De mest almindelige præfikser er:<br />
*'C' for 'christened' (=døbte)<br />
*'M' for 'married' (=viede)<br />
<br />
andre mulige bogstaver er:<br />
*'F' for familiegrupper fra flere forskellige sogne<br />
*'J' for døbte piger<br />
*'K' for døbte drenge, hvor de er delt op efter køn.<br />
<br />
Der er to store databaser bestående af 'batches',- International Genealogical Index ([[IGI]]) og Vital Records Index ([[VRI]]). Der kan søges i begge databaser på [[mormonkirken]]s genealogiske hjemmeside [http://www.familysearch.org www.FamilySearch.org].<br />
<br />
De fleste batches dækker kirkebøger fra 1750-1870, men der er mange huller, og det kan forekomme at der findes et batch med døbte men ikke viede fra samme sogn, eller omvendt. F. eks.: indeholder batchnummer C200121 døbte børn fra St Albans anglikanske kirke i København fra ca. 1836-1865, og batchnummer M200121 indeholder viede fra samme kirke i ca. samme tidsrum. M202192 indeholder viede fra Torslev sogn fra 1847-1864, men der findes ingen batch med nummer C202192 med døbtes navne. Man kan søge efter danske batchnumre efter sognenavn på hjemmesiden: [http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=8]eller [http://mikethomas.homepage.dk/BatchNumbersMar2004.PDF Danske Batchnumre]<br />
<br />
[[de:Batchnummer]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Proband&diff=795Proband2007-09-03T10:12:28Z<p>Lars J. Helbo: interwiki</p>
<hr />
<div>En '''proband''' er den centrale person i en [[stamtavle]] eller [[anetavle]]. Det er altså udgangspunktet for [[slægtsforskning]]en og de fleste slægtsforskere starter med sig selv, et barn eller barnebarn som proband. Probanden har [[anenummer]] 1.<br />
<br />
Betydningen af begrebet proband er dog faldet væsentligt efter indførelsen af EDB-programmer i slægtsforskningen. Disse programmer har nemlig den egenskab, at de kan arbejde med vekslende probander. Programmerne kan altså lave en anetavle eller anden slægtstavle med udgangspunkt i en hvilken som helst person i hele databasen.<br />
<br />
[[de:Proband]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Kirkebog&diff=794Kirkebog2007-09-03T10:10:50Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>En '''kirkebog''' er en optegnelse eller protokol over kirkelige handlinger som [[dåb]], [[bryllup]] og [[begravelse]]. For slægtsforskere udgør kirkebøgerne vigtige [[kilder]]. Det er der flere grunde til. De er bevaret langt tilbage i tiden, de indeholder oplysninger om vigtige begivenheder i almindelige menneskers liv og de indeholder ofte oplysninger om slægtsforhold. F.eks. er forældre ofte nævnt i forbindelse med dåb og [[konfirmation]].<br />
<br />
=== Historie ===<br />
Den ældste danske kirkebog stammer fra [[Hjordkær sogn]] i Sønderjylland. De første indførsler i denne bog er fra året 1573. Der er enkelte sogne, hvor kirkebøgerne rækker næsten lige så langt tilbage; men først i 1645 fik præsterne i Sjællands Stift påbud om at føre kirkebøger og året efter blev loven udstrakt til hele landet. Det skete ved to kongelige [[missiv]]er til biskopperne. Det første den 20. maj 1645 til Biskoppen over Sjælland Stift og det andet den 17. maj 1646 til Landets øvrige Biskopper.<br />
<br />
Loven sagde imidlertid ikke noget om, hvordan kirkebøgerne skulle føres, og slet ikke noget om, hvordan de skulle opbevares. Derfor er der stor variation i indholdet i disse tidlige kirkebøger, og mange er gået tabt i tidens løb pga. præstegårdsbrande og dårlige opbevaringsforhold.<br />
<br />
I 1763 blev det pålagt præsterne i Slesvig stift, at kirkebøgerne fra nu af skulle føres i to eksemplarer. Samme ordning indførtes først i 1813 i kongeriget Danmark samt i Ribe stift og de dele af Slesvig, som oprindeligt havde hørt under Odense stift. Derfor er der en del sogne, hvor kirkebøgerne ikke rækker længere tilbage end dette år. Til gengæld blev kirkebøgerne i kongeriget ved denne lejlighed standardiseret og førtes herefter i bøger med standardiseret opbygning og fortrykte skemaer.<br />
<br />
=== Indhold ===<br />
Indholdet i kirkebøgerne kan være organiseret på flere forskellige måder. De ældste kirkebøger før 1813 er ofte ført kronologisk. D.v.s. at alle begivenheder er indført mellem hinanden i tidsmæssig rækkefølge. Forrest i disse bøger er indsat et register, som viser opdelingen.<br />
<br />
I 1813 blev der indført kirkebøger med fortrykte skemaer og fast opdeling. Her findes hver begivenhedstype i et særligt afsnit. Rækkefølgen af disse afsnit er fast, nemlig: [[dåb]], [[konfirmation]], [[vielse]], [[tilgangsliste]]r, [[afgangsliste]]r, [[begravelse]]r, [[jævnførelsesregister]]. Indenfor afsnittene dåb, konfirmation og begravelse er drenge/mænd og piger/kvinder opført hver for sig. De kan enten stå i to adskilte afsnit eller på modstående sider, sådan at drenge/mænd står på venstresiderne og piger/kvinder på højresiderne.<br />
<br />
=== Tilgængelighed ===<br />
Efter indførelsen af den elektroniske kirkebog i 2003 er alle kontraministerialbøger før 2003 og alle hovedministerialbøger før 1891 afleveret til de respektive [[landsarkiv]]er. Ifølge [[arkivlov]]en er kirkebøgerne på Statens Arkiver tilgængelige for offentligheden efter en frist på 50 år. Registrene over begravede dog allerede efter 10 år.<br />
<br />
=== Kopiering ===<br />
[[Statens Arkivers Filmningscenter]] i Viborg kopierer kirkebøgerne for at sikre dem og for at forbedre tilgængeligheden. Kirkebøger fra alle sogne før 1891 er fotograferet på mikrofilm.<br />
<br />
For tiden mellem 1813 og 1891 er det lidt forskelligt, om det er hovedbogen eller kontrabogen, der er affotograferet. For Nørrejylland, Fyn og staden København er det kontrabøgerne, der findes på mikrokortene. For Sønderjylland og Sjælland udenfor København samt Lolland-falster og Bornholm er det hovedbogen, der er brugt.<br />
<br />
Mikrokortene findes på læsesalene på alle Statens arkiver samt på mange lokalarkiver. De kan også købes hos Statens Arkivers Filmningscenter.<br />
<br />
Derudover har disse mikrokort dannet grundlag for [[Arkivalieronline]], idet Statens Arkivers Filmningscenter har scannet kortene ind til brug på siden. Kirkebøgerne efter 1891 skal ses i original på det respektive landsarkiv; men Statens Arkivers Filmningscenter er i gang med at indscanne bøgerne for perioden 1891-1925 til brug på Arkivalieronline. Denne indscanning foregår fra de originale kirkebøger. Det forventes, at arbejdet vil være færdigt med udgangen af 2008.<br />
<br />
[[Kategori:kirkebog]]<br />
<br />
[[de:Kirchenbuch]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Forside_for_skribenter&diff=793Forside for skribenter2007-09-03T10:07:13Z<p>Lars J. Helbo: interwiki</p>
<hr />
<div>Velkommen til alle nuværende og kommende skribenter!<br />
<br />
DIS-Wiki er en opslagsbog for slægtsforskere. Hvis du ved noget om slægtsforskning, så er du velkommen til at skrive det i denne bog, så andre kan få glæde af det. Du kan skrive nye artikler eller du kan forbedre og udvide de eksisterende. På denne side kan du læse noget om, hvordan du bedst muligt kan bidrage til vores fælles projekt.<br />
<br />
Før du kan skrive i DIS-Wiki skal du oprette en konto og logge på med linket øverst til højre på denne side. Det er mest smart, hvis du som brugernavn vælger dit rigtige navn eller samme navn som du benytter på DIS' forum. På den måde kan læserne umiddelbart se, hvem der har skrevet hvad. Det vil sikkert være fremmende for troværdigheden.<br />
<br />
<br />
== Oprette ny artikel ==<br />
<br />
{| width="100%"<br />
|-<br />
|style="vertical-align:top" |<br />
<br />
Hvis du vil ændre en eksisterende artikel, klikker du simpelthen på ordet "rediger" oven over teksten.<br />
<br />
Nu er det jo ikke sikkert, at der allerede findes en artikel, om dit emne. I så fald kan du også oprette en helt ny artikel. Det kan gøres på to måder.<br />
<br />
# Du kan klikke på et af de røde links i de eksisterende artikler. De betegner links til artikler, der endnu ikke er oprettet, og når du klikker på dem, får du mulighed for at skrive artiklen.<br />
# Du kan også indtaste et ord i søgefeltet ovre til venstre. Når du trykker på knappen '''Gå til''', kan der ske to ting. Hvis artiklen allerede findes, så åbnes den, så du kan læse og udvide den. Hvis artiklen ikke findes, får du også her mulighed for at oprette den.<br />
<br />
| width="50%" style="vertical-align:top" |<br />
<br />
<div style="margin:10px 0 0 0; border:2px solid #dfaadf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#dfdfef; "><br />
'''Artikelideer'''<br />
<br />
Hvis du har lyst til at skrive, men ikke lige kan finde på et passende emne, så kig på siden med '''[[Speciel:Wantedpages|Ønskede artikler]]'''. Den indeholder en liste med artikler, som der linkes til fra andre artikler, men som desværre endnu ikke er skrevet. Det ville være rigtig godt, hvis vi kunne få skrevet en hel masse af dem.<br />
<br />
Der findes også en side med '''[[DIS-wiki:Efterspurgte artikler|Efterspurgte artikler]]'''. Den indeholder de emner, som enkelte brugere direkte har bedt om at få belyst med en artikel. På samme side kan du iøvrigt også tilføje mulige emner, hvis du selv har en ide til en god artikel, men ikke lige synes, at du er den rette til at skrive den.<br />
</div><br />
|}<br />
<br />
<br />
== Redigering af teksten ==<br />
<br />
[[Billede:formattering-1.jpg|thumb|right|Tekstredigeringsfeltet under fanebladet Rediger]]<br />
Når du har anlagt en ny artikel, eller du er gået ind på fanebladet ''Rediger'', for at ændre en eksisterende artikel, finder du et stort redigeringsfelt. Heri skrives teksten. Den skrives som ren tekst, men den kan formatteres med nogle specielle tegn, som skrives ind i teksten.<br />
<br />
Hvis du kan huske formatteringstegnene, kan du skrive dem direkte i teksten; men i mange tilfælde er det nemmere at bruge den række ikoner, der sidder lige over redigeringsfeltet. Hvordan de forskellige formatteringstegn fungerer, forklares nærmere på siden '''[[Hjælp:Tekst-formattering|Tekst-formattering]]'''.<br />
<br />
[[Billede:formattering-2.jpg|thumb|right|Hermed gemmes den ændrede tekst]]<br />
Når teksten er ændret, så skal den gemmes som en ny version af artiklen. Under redigeringsfeltet finder du tre knapper. På dem står der hhv. ''Gem side'', ''Forhåndsvisning'' og ''Vis ændringer''. Med den første gemmes siden. Med den anden får du som der står en forhåndsvisning. På den måde kan du se resultatet af dine anstrengelser, før du bestemmer, om de er værd at gemme. Den tredje knap viser endelig artiklen før og efter dine ændringer.<br />
<br />
Før du gemmer artiklen, skal du dog udfylde feltet ''Beskrivelse'', som findes lige over de tre knapper. Her skriver du ganske kort, hvad du har ændret og hvorfor. På den måde kan andre hurtigt se, hvad der er sket. Hvis det er en ubetydelig ændring, f.eks. rettelse af en stavefejl, kan du også sætte mærke ved ''Dette er en mindre ændring.''<br />
<br />
=== Sandkassen ===<br />
<br />
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skriver, redigerer og formatterer teksten, så begynd med artiklen '''[[Sandkassen]]''' (Klik på linket "sandkassen" og skriv der). Det er en artikel, hvis eneste formål er at fungere som prøveklud. Her kan du altså uden risiko skrive, ændre og slette.<br />
<br />
Iøvrigt skal du hele tiden tænke på, at der ikke er den store risiko ved sagen. Hvis du kommer til at lave noget uhensigtsmæssigt, kan det altid laves om. I de fleste tilfælde behøver du ikke engang at rette dine egen fejl, det er der sikkert en anden venlig sjæl, der gør.<br />
<br />
=== Billeder ===<br />
<br />
Et billede siger mere end tusind ord. Men dermed er også sagt, at det nemt kan blive for meget. Det er en god ide, at krydre sine artikler med gode illustrationer i passende omfang; men vægten ligger på passende. Hvordan billedfilerne placeres på nettet og vises i artiklerne, kan du læse på siden '''[[Hjælp:Billeder|Billeder]]''' i hjælpesektionen.<br />
<br />
=== Andre sprog ===<br />
<br />
Der findes også genealogiske wiki'er på andre sprog. Fra din artikel kan du linke direkte til dem med [[Interwiki]]-links.<br />
<br />
=== Seneste ændringer ===<br />
<br />
Kig også ind under '''[[Speciel:Recentchanges|Seneste ændringer]]'''. Der vises en liste med de nyeste ændringer og tilføjelser. Dermed kan du hele tiden se, hvad andre skribenter har gang i for tiden. Det kan måske inspirere.<br />
<br />
<br />
== Wikipedia ==<br />
<br />
Mange af de emner, som er interessante for slægtsforskere, er også behandlet i det frie leksikon Wikipedia. Derfor kunne det måske være nærliggende at linke til disse artikler eller kopiere dem til DIS-wiki. Hertil følgende bemærkninger:<br />
<br />
Et link til en artikel i Wikipedia er generelt en dårlig ide. Artiklerne i Wikipedia ændrer sig nemlig hele tiden. Derfor kunne det nemt tænkes, at artiklen pludselig har et helt andet indhold, som ikke er interessant for slægtsforskere.<br />
<br />
Da indholdet i Wikipedia er frit tilgængeligt, er der imidlertid intet i vejen for at kopiere en artikel over til DIS-wiki. Det kan være en god ide; men husk lige, at det ikke altid er tilfældet. Wikipedia henvender sig til alle mennesker. DIS-wiki henvender sig specielt til slægtsforskere. Det er en væsentlig forskel. Det betyder nemlig, at mange emner skal behandles på en helt anden måde. Derfor skal artiklerne normalt underkastes en grundig revision, hvis de kopieres på den måde.<br />
<br />
[[de:Portal:Mitmach-Hilfe]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Folket%C3%A6lling&diff=792Folketælling2007-09-03T09:57:31Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>En '''folketælling''' er en officiel optælling og/eller registrering af alle personer, som bor eller opholder sig indenfor et bestemt område. Det kan være et land, et amt, en by eller et sogn. Optællingen foretages som regel på en bestemt dato, og giver dermed et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning.<br />
[<br />
Som [[kilde]] i [[slægtsforskning]]en er folketællinger interessante, fordi de fortæller, hvilke personer, der på denne dag boede i hver husstand, og hvordan de er i familie med hinanden. Derudover indeholder folketællingerne oplysninger som alder, fødselsdag og fødested, der gør det nemmere, at finde personerne i [[kirkebog|kirkebøgerne]].<br />
<br />
Denne artikel handler primært om folketællinger fra det danske monarki. Vedrørende folketællinger fra Storbritannien og USA, se under [[Census]].<br />
<br />
<br />
== Folketællingsår ==<br />
<br />
Den første folketælling i Danmark blev gennemført i 1769. Den viste, at der på det tidspunkt var 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, hvoraf de 80.000 boede i København. Frem til 1970 blev der gennemført ialt 27 landsdækkende folketællinger. <br />
]<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=30% | Landsdel<br />
! width=70% | Folketællingsår<br />
|-<br />
| Kongeriget Danmark<br />
| 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Slesvig<br />
| 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860<br />
|-<br />
| Holsten<br />
| 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860 og 1864<br />
|-<br />
| Lauenburg<br />
| 1845, 1855 og 1860<br />
|-<br />
| Grønland<br />
| 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1901, 1911, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Færøerne<br />
| 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Trankebar<br />
| 1835<br />
|-<br />
| Frederiksnagore<br />
| 1840<br />
|-<br />
| Dansk Vestindiske øer<br />
| 1841, 1846, 1850, 1855, 1857, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1911<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
Efter 1970 bliver der ikke gennemført folketællinger i traditionel forstand. I stedet bliver der med jævne mellemrum gennemført systematiske udtræk af Det Centrale Personregister (CPR-registret), som blev oprettet i 1968.<br />
<br />
Derudover er der gennemført en række lokale folketællinger eller mandtal i dele af landet, herunder: Sjællands stift 1771, København 1885 og 1895, Aalborg og Nibe 1819.<br />
<br />
Den første folketælling i 1769 blev afholdt den 15. august. I 1787 blev der talt den 1. juli. Fra 1801 og fremefter blev folketællingerne afholdt den 1. februar. Dog med to undtagelser i 1803 (13. februar) og 1834 (18. februar).<br />
<br />
<br />
== Gennemførelsen ==<br />
<br />
Det overordnede ansvar for gennemførelsen af folketællinger lå i begyndelsen hos [[Rentekammeret]]. I 1797 overgik ansvaret for så vidt angik Danmark, Norge, Færøerne og Grønland til det Dansk-Norske Tabelkontor. Det blev senere til Statistisk Bureau (1850), Statistisk Departement (1913) og endelig Danmarks Statistik (1966). I Hertugdømmerne lå det overordnede ansvar hos Tyske Kancelli.<br />
<br />
Den praktiske gennemførelse påhvilede i købstæderne magistraten, hjulpet af [[Rodemester|rodemestrene]]. I landsognene lå ansvaret hos [[sognepræst]]en, der skulle hjælpes af [[degn]]e og [[skoleholder]]e. Afvigende herfra lå ansvaret i Hertugdømmerne hos [[herredsfoged]]erne. I praksis foregik folketællingerne i nogle tilfælde ved, at listeføreren (rodemester, degn eller betroet gårdmand) gik fra hus til hus for at tælle beboerne. I andre tilfælde blev beboerne sammenkaldt efter gudstjenesten om søndagen, hvor sognepræsten så talte op.<br />
<br />
Ved den første folketælling i 1769 skulle de lokale myndigheder blot indberette de samlede tal. Derfor er denne folketælling ikke særlig interessant i slægtsforskningssammenhæng. Der findes dog enkelte sogne og byer, hvor lokale lister med mere udførligt indhold er bevaret. Fra 1787 er alle folketællinger foretaget ved hjælp fortrykte skemaer. Den første folketælling, der blev registreret direkte på hulkort og magnetbånd, var i 1965.<br />
<br />
<br />
== Registrerede oplysninger ==<br />
<br />
Indholdet af folketællingerne er skiftet gennem årene således:<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=20% | År<br />
! width=80% | Indhold af folketællingen<br />
|-<br />
| 1787, 1801/3<br />
| adresse, navn, familiestand, alder, ægteskabelig stilling, ægteskabs nummer, erhverv<br />
|-<br />
| 1834/5, 1840<br />
| adresse, navn, alder, ægteskabelig stilling, erhverv/familiestand (i Holsten også religion)<br />
|-<br />
| 1845<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand<br />
|-<br />
| 1850<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
| 1855, 1860<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, religion, handicap <br />
|-<br />
| 1870<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv, familiestand, religion, handicap <br />
|-<br />
| 1880, 1890<br />
| adresse, familier/husstand, navn, køn, alder, ægteskabelig stilling, religion, fødested, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
| 1901, 1906, 1911<br />
| adresse, matikelnr, navn, køn, fødselsdato, ægteskabelig stilling, religion, fødested, opholdssted, erhverv/familiestand, arbejdsplads, handicap <br />
|-<br />
| 1916<br />
| adresse, navn, køn, fødselsdato, religion, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
== Tabtgåede folketællinger ==<br />
<br />
De udfyldte folketællingsskemaer fra 1787 og senere skulle indsendes til centraladministrationen. De fleste af dem er stadig bevaret og findes på Rigsarkivet. Der er dog visse undtagelser.<br />
<br />
En del skemaer er gået tabt i tidens løb. Hertil hører det meste af København 1834 og en række købstæder 1840. Men der mangler også enkelte sogne i de fleste andre folketællinger. Ved folketællingerne 1935, 1945 og 1955 blev de originale skemaer makuleret efter den statistiske behandling. Fra disse år er der altså kun bevaret de samlede tal.<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=20% | År<br />
! width=80% | Tabtgået<br />
|-<br />
| 1787<br />
| Christiansø Sogn<br />
|-<br />
| 1801<br />
| Fuglslev Sogn (kun delvis), Brede Sogn, Frederiksborg Slotssogn <br />
|-<br />
| 1834<br />
| Staden København med undtagelse af Skt. Annæ Østre og Skt. Annæ Vester kvarterer<br />
|-<br />
| 1840<br />
| Frederikshavn, Mors (hele øen med Nykøbing Mors), Mariager, Grenå, Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Varde, Middelfart, Fåborg, Korsør (kun delvis), Frederikssund, Svaneke, Præstø, Rødby<br />
|-<br />
| 1845<br />
| Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Jordrup Sogn, Lejrskov Sogn, Galmsbüll sogn <br />
|-<br />
| 1850<br />
| Hyllebjerg Sogn, Hornum Sogn, Stouby Sogn, Kværndrup Sogn <br />
|-<br />
| 1855<br />
| Store dele af Slesvig<br />
|-<br />
| 1880<br />
| Hobro, Brønshøj Sogn<br />
|-<br />
| 1890<br />
| Gentofte Sogn<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
== Tilgængelighed ==<br />
<br />
De bevarede folketællingsskemaer er en vigtig kilde i [[slægtsforskning]]en. Ifølge [[arkivlov]]en er de frit tilgængelige efter 75 år. De fleste ældre folketællinger er i dag mikrofilmet og findes på alle [[Statens Arkiver]]s læsesale samt på mange [[lokalarkiv]]er. De kan også købes gennem Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg.<br />
<br />
Siden 1992 har en kreds af flere hundrede frivillige arbejdet med indtastning af folketællinger i Kildeindtastningsprojektet. Der er allerede indtastet over 10 millioner personer fra forskellige folketællinger, herunder de komplette folketællinger 1787, 1801, 1834 og 1845 fra kongeriget samt 1803 fra Hertugdømmet Slesvig. Disse indtastede folketællinger er tilgængelige via [http://ddd.dda.dk Dansk Demografisk Database] online eller på CD.<br />
<br />
I forbindelse med projektet [http://www.arkivalieronline.dk Arkivalier Online] indscannede [[Statens Arkiver]] folketællingerne 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1880, 1890 og 1916 fra kongeriget og gjorde dem tilgængelige via Internet. Frem til udgangen af 2007 vil folketællingen 1906 og dele af 1925 blive tilgængelig på samme måde.<br />
<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
Metode og Data nr. 84, 2001:1<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://ddd.dda.dk Dansk Demografisk Database] - med indtastede (afskrevne) folketællinger.<br />
* [http://www.arkivalieronline.dk Arkivalier Online] - med indscannede folketællinger. <br />
* [http://www.sa.dk/sa/brugearkiver/kildetyper/folketaelling.htm Statens Arkiver] - vejledning om folketællinger.<br />
<br />
[[de:Volkszählung]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Forside_for_skribenter&diff=791Forside for skribenter2007-09-03T09:54:31Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>Velkommen til alle nuværende og kommende skribenter!<br />
<br />
DIS-Wiki er en opslagsbog for slægtsforskere. Hvis du ved noget om slægtsforskning, så er du velkommen til at skrive det i denne bog, så andre kan få glæde af det. Du kan skrive nye artikler eller du kan forbedre og udvide de eksisterende. På denne side kan du læse noget om, hvordan du bedst muligt kan bidrage til vores fælles projekt.<br />
<br />
Før du kan skrive i DIS-Wiki skal du oprette en konto og logge på med linket øverst til højre på denne side. Det er mest smart, hvis du som brugernavn vælger dit rigtige navn eller samme navn som du benytter på DIS' forum. På den måde kan læserne umiddelbart se, hvem der har skrevet hvad. Det vil sikkert være fremmende for troværdigheden.<br />
<br />
<br />
== Oprette ny artikel ==<br />
<br />
{| width="100%"<br />
|-<br />
|style="vertical-align:top" |<br />
<br />
Hvis du vil ændre en eksisterende artikel, klikker du simpelthen på ordet "rediger" oven over teksten.<br />
<br />
Nu er det jo ikke sikkert, at der allerede findes en artikel, om dit emne. I så fald kan du også oprette en helt ny artikel. Det kan gøres på to måder.<br />
<br />
# Du kan klikke på et af de røde links i de eksisterende artikler. De betegner links til artikler, der endnu ikke er oprettet, og når du klikker på dem, får du mulighed for at skrive artiklen.<br />
# Du kan også indtaste et ord i søgefeltet ovre til venstre. Når du trykker på knappen '''Gå til''', kan der ske to ting. Hvis artiklen allerede findes, så åbnes den, så du kan læse og udvide den. Hvis artiklen ikke findes, får du også her mulighed for at oprette den.<br />
<br />
| width="50%" style="vertical-align:top" |<br />
<br />
<div style="margin:10px 0 0 0; border:2px solid #dfaadf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#dfdfef; "><br />
'''Artikelideer'''<br />
<br />
Hvis du har lyst til at skrive, men ikke lige kan finde på et passende emne, så kig på siden med '''[[Speciel:Wantedpages|Ønskede artikler]]'''. Den indeholder en liste med artikler, som der linkes til fra andre artikler, men som desværre endnu ikke er skrevet. Det ville være rigtig godt, hvis vi kunne få skrevet en hel masse af dem.<br />
<br />
Der findes også en side med '''[[DIS-wiki:Efterspurgte artikler|Efterspurgte artikler]]'''. Den indeholder de emner, som enkelte brugere direkte har bedt om at få belyst med en artikel. På samme side kan du iøvrigt også tilføje mulige emner, hvis du selv har en ide til en god artikel, men ikke lige synes, at du er den rette til at skrive den.<br />
</div><br />
|}<br />
<br />
<br />
== Redigering af teksten ==<br />
<br />
[[Billede:formattering-1.jpg|thumb|right|Tekstredigeringsfeltet under fanebladet Rediger]]<br />
Når du har anlagt en ny artikel, eller du er gået ind på fanebladet ''Rediger'', for at ændre en eksisterende artikel, finder du et stort redigeringsfelt. Heri skrives teksten. Den skrives som ren tekst, men den kan formatteres med nogle specielle tegn, som skrives ind i teksten.<br />
<br />
Hvis du kan huske formatteringstegnene, kan du skrive dem direkte i teksten; men i mange tilfælde er det nemmere at bruge den række ikoner, der sidder lige over redigeringsfeltet. Hvordan de forskellige formatteringstegn fungerer, forklares nærmere på siden '''[[Hjælp:Tekst-formattering|Tekst-formattering]]'''.<br />
<br />
[[Billede:formattering-2.jpg|thumb|right|Hermed gemmes den ændrede tekst]]<br />
Når teksten er ændret, så skal den gemmes som en ny version af artiklen. Under redigeringsfeltet finder du tre knapper. På dem står der hhv. ''Gem side'', ''Forhåndsvisning'' og ''Vis ændringer''. Med den første gemmes siden. Med den anden får du som der står en forhåndsvisning. På den måde kan du se resultatet af dine anstrengelser, før du bestemmer, om de er værd at gemme. Den tredje knap viser endelig artiklen før og efter dine ændringer.<br />
<br />
Før du gemmer artiklen, skal du dog udfylde feltet ''Beskrivelse'', som findes lige over de tre knapper. Her skriver du ganske kort, hvad du har ændret og hvorfor. På den måde kan andre hurtigt se, hvad der er sket. Hvis det er en ubetydelig ændring, f.eks. rettelse af en stavefejl, kan du også sætte mærke ved ''Dette er en mindre ændring.''<br />
<br />
=== Sandkassen ===<br />
<br />
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skriver, redigerer og formatterer teksten, så begynd med artiklen '''[[Sandkassen]]''' (Klik på linket "sandkassen" og skriv der). Det er en artikel, hvis eneste formål er at fungere som prøveklud. Her kan du altså uden risiko skrive, ændre og slette.<br />
<br />
Iøvrigt skal du hele tiden tænke på, at der ikke er den store risiko ved sagen. Hvis du kommer til at lave noget uhensigtsmæssigt, kan det altid laves om. I de fleste tilfælde behøver du ikke engang at rette dine egen fejl, det er der sikkert en anden venlig sjæl, der gør.<br />
<br />
=== Billeder ===<br />
<br />
Et billede siger mere end tusind ord. Men dermed er også sagt, at det nemt kan blive for meget. Det er en god ide, at krydre sine artikler med gode illustrationer i passende omfang; men vægten ligger på passende. Hvordan billedfilerne placeres på nettet og vises i artiklerne, kan du læse på siden '''[[Hjælp:Billeder|Billeder]]''' i hjælpesektionen.<br />
<br />
=== Andre sprog ===<br />
<br />
Der findes også genealogiske wiki'er på andre sprog. Fra din artikel kan du linke direkte til dem med [[Interwiki]]-links.<br />
<br />
=== Seneste ændringer ===<br />
<br />
Kig også ind under '''[[Speciel:Recentchanges|Seneste ændringer]]'''. Der vises en liste med de nyeste ændringer og tilføjelser. Dermed kan du hele tiden se, hvad andre skribenter har gang i for tiden. Det kan måske inspirere.<br />
<br />
<br />
== Wikipedia ==<br />
<br />
Mange af de emner, som er interessante for slægtsforskere, er også behandlet i det frie leksikon Wikipedia. Derfor kunne det måske være nærliggende at linke til disse artikler eller kopiere dem til DIS-wiki. Hertil følgende bemærkninger:<br />
<br />
Et link til en artikel i Wikipedia er generelt en dårlig ide. Artiklerne i Wikipedia ændrer sig nemlig hele tiden. Derfor kunne det nemt tænkes, at artiklen pludselig har et helt andet indhold, som ikke er interessant for slægtsforskere.<br />
<br />
Da indholdet i Wikipedia er frit tilgængeligt, er der imidlertid intet i vejen for at kopiere en artikel over til DIS-wiki. Det kan være en god ide; men husk lige, at det ikke altid er tilfældet. Wikipedia henvender sig til alle mennesker. DIS-wiki henvender sig specielt til slægtsforskere. Det er en væsentlig forskel. Det betyder nemlig, at mange emner skal behandles på en helt anden måde. Derfor skal artiklerne normalt underkastes en grundig revision, hvis de kopieres på den måde.</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Interwiki&diff=790Interwiki2007-09-03T09:51:59Z<p>Lars J. Helbo: Siden blev oprettet: Danmark er ikke alene i verden. I andre lande arbejdes også med genealogiske wiki'er. Som skribent på DIS-Wiki kan du forsyne dine artikler med direkte links til artikler om s...</p>
<hr />
<div>Danmark er ikke alene i verden. I andre lande arbejdes også med genealogiske wiki'er. Som skribent på DIS-Wiki kan du forsyne dine artikler med direkte links til artikler om samme emne på andre sprog i en af disse wiki'er.<br />
<br />
Disse links placeres nederst i kolonnen til venstre. Se f.eks. hvordan det ser ud på [[Forside]]n.<br />
<br />
Hvis du vil tilføje sådan et link til din artikel, skal du først finde artiklen på det andet sprog. Gå til den anden wiki via linket på forsiden og find den passende artikel der. Kopier artiklens titel. Gå så ind i din egen artikel i DIS-wiki. Allernederst i teksten indsætter du et link. Dette link består af en landekode, et kolon og navnet på artiklen i den anden wiki.<br />
<br />
På forsiden ser det f.eks. således ud:<br />
<br />
*<nowiki>[[de:Hauptseite]]</nowiki><br />
*<nowiki>[[en:Main_Page]]</nowiki><br />
*<nowiki>[[nl:Hoofdpagina]]</nowiki></div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Kilde&diff=789Kilde2007-09-03T09:36:19Z<p>Lars J. Helbo: interwiki</p>
<hr />
<div>Ordet '''kilde''' betegner oprindelsen til et eller andet. I forbindelse med historisk forskning, herunder [[slægtsforskning]], er det et dokument, en person eller noget andet, som leverer en oplysning om en historisk begivenhed eller sammenhæng. Slægtsforskning handler jo i stort omfang om at indsamle, ordne og sammensætte oplysninger om slægten. Det er kun muligt med adgang til kilder, hvor disse oplysninger kan findes.<br />
<br />
Det er imidlertid ikke alle kilder, der er lige gode. De fundne oplysninger kan være forkerte eller modstridende. Derfor er det vigtigt, at vurdere kildens troværdighed, gennemføre [[kildekritik]], for på den måde at komme nærmere til "sandheden". I den forbindelse skelnes mellem forskellige typer af kilder.<br />
<br />
<br />
== Førstehånds- og andenhåndskilder ==<br />
<br />
En førstehåndskilde stammer fra en person, der selv har været tilstede ved begivenheden. Når præsten skriver i kirkebogen om en dåb eller begravelse, så er der tale om en førstehåndskilde, fordi præsten selv var tilstede.<br />
<br />
Men allerede når han i samme indførsel skriver om fødslen eller døden, er der formentlig tale om en andenhåndskilde. Præsten skriver nemlig om noget, som han har fået oplyst af de pårørende. <br />
<br />
<br />
== Primære og sekundære kilder ==<br />
<br />
En primær kilde er den kilde, der ligger nærmest ved begivenheden. En sekundær kilde har derimod sine oplysninger fra den primære kilde. I slægtsforskningen er [[kirkebog|kirkebøger]] og [[folketælling]]er normalt primære kilder. En slægtsbog er derimod en sekundær kilde.<br />
<br />
Den primære kilde har normalt større troværdighed. Det kunne nemlig tænkes, at der ved behandlingen af oplysningerne er sket fejl. På den anden side er sekundære kilder ofte lettere tilgængelige.<br />
<br />
<br />
== Samtidige og senere kilder ==<br />
<br />
En samtidig kilde er en kilde, der stammer fra samme tid eller umidelbart efter, at begivenheden fandt sted. En kirkebog er således normalt en samtidig kilde, idet man kan gå ud fra, at præsten har skrevet oplysningerne ned, umiddelbart efter, at han kom hjem fra kirken.<br />
<br />
En samtidig kilde er normalt mere troværdig end en senere kilde. Det kan imidlertid tænkes, at den der skrev den samtidige kilde endnu ikke havde adgang til alle oplysninger og ikke kunne se begivenheden i det nødvendige perspektiv.<br />
<br />
<br />
== Objektive og subjektive kilder ==<br />
<br />
Som forskere ønsker vi os normalt primære, samtidige førstehåndskilder. De indebærer dog en risiko. Den slags kilder stammer nemlig oftest fra personer, der selv var en del af den begivenhed, der skildres. Derfor er der en risiko for, at kildens ophavsmand kan have haft en interesse i at skildre begivenheden på en bestemt måde, at han ikke har været objektiv.<br />
<br />
Skildringer af historiske begivenheder vil naturligvis altid være farvet af den person, der leverer beskrivelsen; men det bør overvejes, hvilke interesser den pågældende selv kan have haft i sagen, og dermed om det kan have betydning for troværdigheden.<br />
<br />
<br />
== Et eksempel ==<br />
<br />
Det er vigtigt, at skelne klart mellem de forskellige typer og forstå, hvad de indebærer. Herunder er det vigtigt, at kategorierne gælder i forhold til den enkelte oplysning og at de kan ændres. For at illustrere det, er her et eksempel.<br />
<br />
I kirkebogen finder vi en indførsel om en kvindes begravelse. Der står, hvornår hun døde, hvor og hvornår hun blev begravet, hvor gammel hun var og hvem hun var enke efter.<br />
<br />
I forhold til begravelsen er der tale om en ''samtidig, primær førstehåndskilde''. Præsten var selv til stede ved begravelsen og han skrev det ned umiddelbart bagefter.<br />
<br />
I forhold til dødsfaldet er der tale om en ''samtidig, primær andenhåndskilde''. Præsten var ikke selv til stede, da hun døde. Han skriver altså om noget, han har fået fortalt af de pårørende. Men han skriver det umiddelbart efter og vi har ikke en kilde, der ligger nærmere ved begivenheden.<br />
<br />
Vi antager nu, at præsten var så gammel, at han også har begravet den afdøde mand, og han foretog i sin tid vielsen af parret. Han har dog ikke døbt kvinden, og kirkebogen med oplysningerne om hendes dåb, konfirmation og vielse er gået tabt.<br />
<br />
Dermed vil indførslen ved begravelsen være en ''senere, primær førstehåndskilde'' i forhold til vielsen. Præsten var selv til stede ved vielsen. Han skriver om begivenheden på et meget senere tidspunkt; men vi har ikke nogen kilde, der ligger nærmere ved begivenheden.<br />
<br />
I forhold til kvindens fødsel er der tale om en ''senere, primær andenhåndskilde''. Præsten var ikke selv tilstede.<br />
<br />
Nu sker der imidlertid noget. Den ældre kirkebog, som alle troede var gået tabt, bliver fundet igen, og her finder vi en indførsel om kvindens dåb. Det betyder, at indførslen ved hendes begravelse pludselig får en ny indordning. I forhold til kvindens fødsel er den nu en ''senere, sekundær andenhåndskilde''. Vi har nemlig fundet en ny kilde, som ligger nærmere ved begivenheden, og den er dermed nu den primære.<br />
<br />
[[de:Quelle]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Forside&diff=788Forside2007-09-03T09:33:31Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>DIS-Wiki er en opslagsbog om alt, hvad der har med [[slægtsforskning]] at gøre. Vi skriver bogen i fællesskab. Hvis der er et emne, som mangler, er du velkommen til at tilføje en artikel om det; men husk at det skal være relevant i forbindelse med slægtsforskning. På samme måde er du velkommen til at udbygge og forbedre de eksisterende artikler, hvis du f.eks. har særlig viden om et emne.<br />
<br />
{| width="100%"<br />
|-<br />
|style="vertical-align:top" |<br />
<br />
{{Forside-emner}}<br />
<br />
| width="40%" style="vertical-align:top" |<br />
<br />
<!-- I dag --><br />
<br />
{{Statestik}}<br />
<br />
|}<br />
<br />
{{Månedens artikel}}<br />
<br />
<br />
{{Bliv-skribent}}<br />
<br />
[[de:Hauptseite]]<br />
[[en:Main_Page]]<br />
[[nl:Hoofdpagina]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Forside&diff=787Forside2007-09-03T09:29:37Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>DIS-Wiki er en opslagsbog om alt, hvad der har med [[slægtsforskning]] at gøre. Vi skriver bogen i fællesskab. Hvis der er et emne, som mangler, er du velkommen til at tilføje en artikel om det; men husk at det skal være relevant i forbindelse med slægtsforskning. På samme måde er du velkommen til at udbygge og forbedre de eksisterende artikler, hvis du f.eks. har særlig viden om et emne.<br />
<br />
{| width="100%"<br />
|-<br />
|style="vertical-align:top" |<br />
<br />
{{Forside-emner}}<br />
<br />
| width="40%" style="vertical-align:top" |<br />
<br />
<!-- I dag --><br />
<br />
{{Statestik}}<br />
<br />
|}<br />
<br />
{{Månedens artikel}}<br />
<br />
<br />
{{Bliv-skribent}}<br />
<br />
[[de:Hauptseite]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Sk%C3%B8dstrup_Sogn&diff=775Skødstrup Sogn2007-08-05T09:42:58Z<p>Lars J. Helbo: /* Kilder */</p>
<hr />
<div>http://www.genealogy.dk/kirkeimg/smaa/676.jpg<br />
<br />
'''Skødstrup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Øster Lisbjerg Herred]] og [[Randers Amt]]. Sognet var indtil 1537 anneks til Hornslet. Derefter blev det et selvstændigt pastorat. Dog havde det [[Elsted Sogn]] i [[Vester Lisbjerg Herred]] som anneks i perioden 1574 til 1874.<br />
<br />
Nabosogne er: [[Hornslet|Hornslet sogn]], [[Egaa|Egaa sogn]] og [[Hjortshøj|Hjortshøj sogn]]<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
<br />
*[[Kirkebog]]en er den ældste i amtet, idet den starter i 1620. Der er dog væsentlige huller i kirkebogsføringen. Fødte starter i 1620. Døde starter i 1631. I virkeligheden er kirkebogsføringen formentlig først startet i 1631, hvor præsten så har rekonstrueret fødslerne for de foregående 11 år. Der er et hul fra 1663-1670, hvor der kun er anført enkelte døde. Det skyldes at præsten på den tid var for gammel og svag til at skrive. Fra 1705-1748 mangler indførsler om døde, men fødte er bevaret. I 1748 starter så også indførsler med trolovede og viede. Endelig mangler kirkebogen helt for perioden 1809-1813. Det skyldes vistnok, at præstegården brændte den 15. April 1878. Arkivsignatur: C343 A+B.<br />
*Alle [[folketælling]]er fra 1787 og fremefter er bevaret.<br />
*[[Skifte]]r kan findes i [[skifteprotokol]]lerne fra Løvenholm (1705-1834), Rosenholm (1711-1741 og 1809-1851), Vosnæsgård (1738-1743 og 1839-1850) samt Århus Domkirkes Gods (1719-1817).<br />
*'''Østjysk Hjemstavnsforenings årbøger''':<br />
**Glarman, Rud.: Af Skødstrup og Elsted sognes præsterække. 1942 s. 111—18.<br />
**Glarman, Rud.: Den ældste kirkebog i Randers amt 1943 s. 95-105.<br />
**Glarman, Rud.: Hvad en kirkebog fortæller. 1944 s. 88-93.<br />
**Østjyske folkeminder. 1946 s. 177.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Skødstrup sogn i mands minde. 1953 s. 133-41.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Løgten — byen, der opstod ved en vej. 1955 s. 139-41.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Et mejeri mindes (Åstrup). 1959 s. 58-59.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Mellem Sønderborg og den hule bæk. Gamle stednavne i Skødstrup sogn. 1969 s. 80-82.<br />
**Merete Bergild og Jens Jensen: Peder Clausen, billedhugger i Århus 1634-1657. 1990, s. 30-47.<br />
**Jan Vindberg-Larsen: Karl Gustav-krigenes følger for befolkningen i Århus Stift. 1997 s. 74-85.<br />
*'''Århus Stifts Årbøger''' (udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift).<br />
**Præstens sogn og sognets præst. Jørgen Gad Olesen Brix 1850-1913, sognepræst i Skjødstrup sogn 1884-1913, provst i Øster Lisbjerg og Mols herreders provsti. Af Anton Laursen. Ved Per Laursen. 1981-82, 103-111.<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://www.sogn.dk/skoedstrup/ Sogneportalen]<br />
*[http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/prod/sogne/sogn.php?amt=Randers&herred=%D8ster%20Lisbjerg&sogn=Sk%F8dstrup&kirkebillede=676&sogne_traef=910&kommunekode=751&kommune=%C5rhus&sogneid=1571&language=da DIS-Danmarks Amt-Herred-Sogn portal]<br />
<br />
[[Kategori:Sogne i Randers Amt]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Sk%C3%B8dstrup_Sogn&diff=774Skødstrup Sogn2007-08-05T09:33:28Z<p>Lars J. Helbo: /* Kilder */</p>
<hr />
<div>http://www.genealogy.dk/kirkeimg/smaa/676.jpg<br />
<br />
'''Skødstrup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Øster Lisbjerg Herred]] og [[Randers Amt]]. Sognet var indtil 1537 anneks til Hornslet. Derefter blev det et selvstændigt pastorat. Dog havde det [[Elsted Sogn]] i [[Vester Lisbjerg Herred]] som anneks i perioden 1574 til 1874.<br />
<br />
Nabosogne er: [[Hornslet|Hornslet sogn]], [[Egaa|Egaa sogn]] og [[Hjortshøj|Hjortshøj sogn]]<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
<br />
*[[Kirkebog]]en er den ældste i amtet, idet den starter i 1620. Der er dog væsentlige huller i kirkebogsføringen. Fødte starter i 1620. Døde starter i 1631. I virkeligheden er kirkebogsføringen formentlig først startet i 1631, hvor præsten så har rekonstrueret fødslerne for de foregående 11 år. Der er et hul fra 1663-1670, hvor der kun er anført enkelte døde. Det skyldes at præsten på den tid var for gammel og svag til at skrive. Fra 1705-1748 mangler indførsler om døde, men fødte er bevaret. I 1748 starter så også indførsler med trolovede og viede. Endelig mangler kirkebogen helt for perioden 1809-1813. Det skyldes vistnok, at præstegården brændte den 15. April 1878. Arkivsignatur: C343 A+B.<br />
*Alle [[folketælling]]er fra 1787 og fremefter er bevaret.<br />
*[[Skifte]]r kan findes i [[skifteprotokol]]lerne fra Løvenholm (1705-1834), Rosenholm (1711-1741 og 1809-1851), Vosnæsgård (1738-1743 og 1839-1850) samt Århus Domkirkes Gods (1719-1817).<br />
*'''Østjysk Hjemstavnsforenings årbøger''':<br />
**Glarman, Rud.: Af Skødstrup og Elsted sognes præsterække. 1942 s. 111—18.<br />
**Glarman, Rud.: Den ældste kirkebog i Randers amt 1943 s. 95-105.<br />
**Glarman, Rud.: Hvad en kirkebog fortæller. 1944 s. 88-93.<br />
**Østjyske folkeminder. 1946 s. 177.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Skødstrup sogn i mands minde. 1953 s. 133-41.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Løgten — byen, der opstod ved en vej. 1955 s. 139-41.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Et mejeri mindes (Åstrup). 1959 s. 58-59.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Mellem Sønderborg og den hule bæk. Gamle stednavne i Skødstrup sogn. 1969 s. 80-82.<br />
**Merete Bergild og Jens Jensen: Peder Clausen, billedhugger i Århus 1634-1657. 1990, s. 30-47.<br />
*'''Århus Stifts Årbøger''' (udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift).<br />
**Præstens sogn og sognets præst. Jørgen Gad Olesen Brix 1850-1913, sognepræst i Skjødstrup sogn 1884-1913, provst i Øster Lisbjerg og Mols herreders provsti. Af Anton Laursen. Ved Per Laursen. 1981-82, 103-111.<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://www.sogn.dk/skoedstrup/ Sogneportalen]<br />
*[http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/prod/sogne/sogn.php?amt=Randers&herred=%D8ster%20Lisbjerg&sogn=Sk%F8dstrup&kirkebillede=676&sogne_traef=910&kommunekode=751&kommune=%C5rhus&sogneid=1571&language=da DIS-Danmarks Amt-Herred-Sogn portal]<br />
<br />
[[Kategori:Sogne i Randers Amt]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Sk%C3%B8dstrup_Sogn&diff=773Skødstrup Sogn2007-08-05T09:11:27Z<p>Lars J. Helbo: /* Kilder */</p>
<hr />
<div>http://www.genealogy.dk/kirkeimg/smaa/676.jpg<br />
<br />
'''Skødstrup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Øster Lisbjerg Herred]] og [[Randers Amt]]. Sognet var indtil 1537 anneks til Hornslet. Derefter blev det et selvstændigt pastorat. Dog havde det [[Elsted Sogn]] i [[Vester Lisbjerg Herred]] som anneks i perioden 1574 til 1874.<br />
<br />
Nabosogne er: [[Hornslet|Hornslet sogn]], [[Egaa|Egaa sogn]] og [[Hjortshøj|Hjortshøj sogn]]<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
<br />
*[[Kirkebog]]en er den ældste i amtet, idet den starter i 1620. Der er dog væsentlige huller i kirkebogsføringen. Fødte starter i 1620. Døde starter i 1631. I virkeligheden er kirkebogsføringen formentlig først startet i 1631, hvor præsten så har rekonstrueret fødslerne for de foregående 11 år. Der er et hul fra 1663-1670, hvor der kun er anført enkelte døde. Det skyldes at præsten på den tid var for gammel og svag til at skrive. Fra 1705-1748 mangler indførsler om døde, men fødte er bevaret. I 1748 starter så også indførsler med trolovede og viede. Endelig mangler kirkebogen helt for perioden 1809-1813. Det skyldes vistnok, at præstegården brændte den 15. April 1878. Arkivsignatur: C343 A+B.<br />
*Alle [[folketælling]]er fra 1787 og fremefter er bevaret.<br />
*[[Skifte]]r kan findes i [[skifteprotokol]]lerne fra Løvenholm (1705-1834), Rosenholm (1711-1741 og 1809-1851), Vosnæsgård (1738-1743 og 1839-1850) samt Århus Domkirkes Gods (1719-1817).<br />
*'''Østjysk Hjemstavnsforenings årbøger''':<br />
**Glarman, Rud.: Af Skødstrup og Elsted sognes præsterække. 1942 s. 111—18.<br />
**Glarman, Rud.: Den ældste kirkebog i Randers amt 1943 s. 95-105.<br />
**Glarman, Rud.: Hvad en kirkebog fortæller. 1944 s. 88-93.<br />
**Østjyske folkeminder. 1946 s. 177.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Skødstrup sogn i mands minde. 1953 s. 133-41.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Løgten — byen, der opstod ved en vej. 1955 s. 139-41.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Et mejeri mindes (Åstrup). 1959 s. 58-59.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Mellem Sønderborg og den hule bæk. Gamle stednavne i Skødstrup sogn. 1969 s. 80-82.<br />
*'''Århus Stifts Årbøger''' (udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift).<br />
**Præstens sogn og sognets præst. Jørgen Gad Olesen Brix 1850-1913, sognepræst i Skjødstrup sogn 1884-1913, provst i Øster Lisbjerg og Mols herreders provsti. Af Anton Laursen. Ved Per Laursen. 1981-82, 103-111.<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://www.sogn.dk/skoedstrup/ Sogneportalen]<br />
*[http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/prod/sogne/sogn.php?amt=Randers&herred=%D8ster%20Lisbjerg&sogn=Sk%F8dstrup&kirkebillede=676&sogne_traef=910&kommunekode=751&kommune=%C5rhus&sogneid=1571&language=da DIS-Danmarks Amt-Herred-Sogn portal]<br />
<br />
[[Kategori:Sogne i Randers Amt]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Sk%C3%B8dstrup_Sogn&diff=772Skødstrup Sogn2007-08-05T09:02:42Z<p>Lars J. Helbo: /* Kilder */</p>
<hr />
<div>http://www.genealogy.dk/kirkeimg/smaa/676.jpg<br />
<br />
'''Skødstrup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Øster Lisbjerg Herred]] og [[Randers Amt]]. Sognet var indtil 1537 anneks til Hornslet. Derefter blev det et selvstændigt pastorat. Dog havde det [[Elsted Sogn]] i [[Vester Lisbjerg Herred]] som anneks i perioden 1574 til 1874.<br />
<br />
Nabosogne er: [[Hornslet|Hornslet sogn]], [[Egaa|Egaa sogn]] og [[Hjortshøj|Hjortshøj sogn]]<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
<br />
*[[Kirkebog]]en er den ældste i amtet, idet den starter i 1620. Der er dog væsentlige huller i kirkebogsføringen. Fødte starter i 1620. Døde starter i 1631. I virkeligheden er kirkebogsføringen formentlig først startet i 1631, hvor præsten så har rekonstrueret fødslerne for de foregående 11 år. Der er et hul fra 1663-1670, hvor der kun er anført enkelte døde. Det skyldes at præsten på den tid var for gammel og svag til at skrive. Fra 1705-1748 mangler indførsler om døde, men fødte er bevaret. I 1748 starter så også indførsler med trolovede og viede. Endelig mangler kirkebogen helt for perioden 1809-1813. Det skyldes vistnok, at præstegården brændte den 15. April 1878. Arkivsignatur: C343 A+B.<br />
*Alle [[folketælling]]er fra 1787 og fremefter er bevaret.<br />
*[[Skifte]]r kan findes i [[skifteprotokol]]lerne fra Løvenholm (1705-1834), Rosenholm (1711-1741 og 1809-1851), Vosnæsgård (1738-1743 og 1839-1850) samt Århus Domkirkes Gods (1719-1817).<br />
*'''Østjysk Hjemstavnsforenings årbøger''':<br />
**Glarman, Rud.: Af Skødstrup og Elsted sognes præsterække. 1942 s. 111—18.<br />
**Glarman, Rud.: Den ældste kirkebog i Randers amt 1943 s. 95-105.<br />
**Glarman, Rud.: Hvad en kirkebog fortæller. 1944 s. 88-93.<br />
**Østjyske folkeminder. 1946 s. 177.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Skødstrup sogn i mands minde. 1953 s. 133-41.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Løgten — byen, der opstod ved en vej. 1955 s. 139-41.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Et mejeri mindes (Åstrup). 1959 s. 58-59.<br />
**Mikkelsen, Nielsine: Mellem Sønderborg og den hule bæk. Gamle stednavne i Skødstrup sogn. 1969 s. 80-82.<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://www.sogn.dk/skoedstrup/ Sogneportalen]<br />
*[http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/prod/sogne/sogn.php?amt=Randers&herred=%D8ster%20Lisbjerg&sogn=Sk%F8dstrup&kirkebillede=676&sogne_traef=910&kommunekode=751&kommune=%C5rhus&sogneid=1571&language=da DIS-Danmarks Amt-Herred-Sogn portal]<br />
<br />
[[Kategori:Sogne i Randers Amt]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Sk%C3%B8dstrup_Sogn&diff=771Skødstrup Sogn2007-08-05T08:56:41Z<p>Lars J. Helbo: /* Kilder */</p>
<hr />
<div>http://www.genealogy.dk/kirkeimg/smaa/676.jpg<br />
<br />
'''Skødstrup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Øster Lisbjerg Herred]] og [[Randers Amt]]. Sognet var indtil 1537 anneks til Hornslet. Derefter blev det et selvstændigt pastorat. Dog havde det [[Elsted Sogn]] i [[Vester Lisbjerg Herred]] som anneks i perioden 1574 til 1874.<br />
<br />
Nabosogne er: [[Hornslet|Hornslet sogn]], [[Egaa|Egaa sogn]] og [[Hjortshøj|Hjortshøj sogn]]<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
<br />
*[[Kirkebog]]en er den ældste i amtet, idet den starter i 1620. Der er dog væsentlige huller i kirkebogsføringen. Fødte starter i 1620. Døde starter i 1631. I virkeligheden er kirkebogsføringen formentlig først startet i 1631, hvor præsten så har rekonstrueret fødslerne for de foregående 11 år. Der er et hul fra 1663-1670, hvor der kun er anført enkelte døde. Det skyldes at præsten på den tid var for gammel og svag til at skrive. Fra 1705-1748 mangler indførsler om døde, men fødte er bevaret. I 1748 starter så også indførsler med trolovede og viede. Endelig mangler kirkebogen helt for perioden 1809-1813. Det skyldes vistnok, at præstegården brændte den 15. April 1878. Arkivsignatur: C343 A+B.<br />
*Alle [[folketælling]]er fra 1787 og fremefter er bevaret.<br />
*[[Skifte]]r kan findes i [[skifteprotokol]]lerne fra Løvenholm (1705-1834), Rosenholm (1711-1741 og 1809-1851), Vosnæsgård (1738-1743 og 1839-1850) samt Århus Domkirkes Gods (1719-1817).<br />
*'''Østjysk Hjemstavnsforenings årbøger''':<br />
**Glarman, Rud.: Af Skødstrup og Elsted sognes præsterække. 1942 s. 111—18.<br />
**Glarman, Rud.: Den ældste kirkebog i Randers amt 1943 s. 95-105.<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://www.sogn.dk/skoedstrup/ Sogneportalen]<br />
*[http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/prod/sogne/sogn.php?amt=Randers&herred=%D8ster%20Lisbjerg&sogn=Sk%F8dstrup&kirkebillede=676&sogne_traef=910&kommunekode=751&kommune=%C5rhus&sogneid=1571&language=da DIS-Danmarks Amt-Herred-Sogn portal]<br />
<br />
[[Kategori:Sogne i Randers Amt]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Sk%C3%B8dstrup_Sogn&diff=770Skødstrup Sogn2007-08-05T08:56:22Z<p>Lars J. Helbo: /* Kilder */</p>
<hr />
<div>http://www.genealogy.dk/kirkeimg/smaa/676.jpg<br />
<br />
'''Skødstrup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Øster Lisbjerg Herred]] og [[Randers Amt]]. Sognet var indtil 1537 anneks til Hornslet. Derefter blev det et selvstændigt pastorat. Dog havde det [[Elsted Sogn]] i [[Vester Lisbjerg Herred]] som anneks i perioden 1574 til 1874.<br />
<br />
Nabosogne er: [[Hornslet|Hornslet sogn]], [[Egaa|Egaa sogn]] og [[Hjortshøj|Hjortshøj sogn]]<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
<br />
*[[Kirkebog]]en er den ældste i amtet, idet den starter i 1620. Der er dog væsentlige huller i kirkebogsføringen. Fødte starter i 1620. Døde starter i 1631. I virkeligheden er kirkebogsføringen formentlig først startet i 1631, hvor præsten så har rekonstrueret fødslerne for de foregående 11 år. Der er et hul fra 1663-1670, hvor der kun er anført enkelte døde. Det skyldes at præsten på den tid var for gammel og svag til at skrive. Fra 1705-1748 mangler indførsler om døde, men fødte er bevaret. I 1748 starter så også indførsler med trolovede og viede. Endelig mangler kirkebogen helt for perioden 1809-1813. Det skyldes vistnok, at præstegården brændte den 15. April 1878. Arkivsignatur: C343 A+B.<br />
*Alle [[folketælling]]er fra 1787 og fremefter er bevaret.<br />
*[[Skifte]]r kan findes i [[skifteprotokol]]lerne fra Løvenholm (1705-1834), Rosenholm (1711-1741 og 1809-1851), Vosnæsgård (1738-1743 og 1839-1850) samt Århus Domkirkes Gods (1719-1817).<br />
*Østjysk Hjemstavnsforenings årbøger:<br />
**Glarman, Rud.: Af Skødstrup og Elsted sognes præsterække. 1942 s. 111—18.<br />
**Glarman, Rud.: Den ældste kirkebog i Randers amt 1943 s. 95-105.<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://www.sogn.dk/skoedstrup/ Sogneportalen]<br />
*[http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/prod/sogne/sogn.php?amt=Randers&herred=%D8ster%20Lisbjerg&sogn=Sk%F8dstrup&kirkebillede=676&sogne_traef=910&kommunekode=751&kommune=%C5rhus&sogneid=1571&language=da DIS-Danmarks Amt-Herred-Sogn portal]<br />
<br />
[[Kategori:Sogne i Randers Amt]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Sk%C3%B8dstrup_Sogn&diff=769Skødstrup Sogn2007-08-05T08:43:22Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>http://www.genealogy.dk/kirkeimg/smaa/676.jpg<br />
<br />
'''Skødstrup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Øster Lisbjerg Herred]] og [[Randers Amt]]. Sognet var indtil 1537 anneks til Hornslet. Derefter blev det et selvstændigt pastorat. Dog havde det [[Elsted Sogn]] i [[Vester Lisbjerg Herred]] som anneks i perioden 1574 til 1874.<br />
<br />
Nabosogne er: [[Hornslet|Hornslet sogn]], [[Egaa|Egaa sogn]] og [[Hjortshøj|Hjortshøj sogn]]<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
<br />
*[[Kirkebog]]en er den ældste i amtet, idet den starter i 1620. Der er dog væsentlige huller i kirkebogsføringen. Fødte starter i 1620. Døde starter i 1631. I virkeligheden er kirkebogsføringen formentlig først startet i 1631, hvor præsten så har rekonstrueret fødslerne for de foregående 11 år. Der er et hul fra 1663-1670, hvor der kun er anført enkelte døde. Det skyldes at præsten på den tid var for gammel og svag til at skrive. Fra 1705-1748 mangler indførsler om døde, men fødte er bevaret. I 1748 starter så også indførsler med trolovede og viede. Endelig mangler kirkebogen helt for perioden 1809-1813. Det skyldes vistnok, at præstegården brændte den 15. April 1878. Arkivsignatur: C343 A+B.<br />
*Alle [[folketælling]]er fra 1787 og fremefter er bevaret.<br />
*[[Skifte]]r kan findes i [[skifteprotokol]]lerne fra Løvenholm (1705-1834), Rosenholm (1711-1741 og 1809-1851), Vosnæsgård (1738-1743 og 1839-1850) samt Århus Domkirkes Gods (1719-1817).<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://www.sogn.dk/skoedstrup/ Sogneportalen]<br />
*[http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/prod/sogne/sogn.php?amt=Randers&herred=%D8ster%20Lisbjerg&sogn=Sk%F8dstrup&kirkebillede=676&sogne_traef=910&kommunekode=751&kommune=%C5rhus&sogneid=1571&language=da DIS-Danmarks Amt-Herred-Sogn portal]<br />
<br />
[[Kategori:Sogne i Randers Amt]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Sk%C3%B8dstrup_Sogn&diff=768Skødstrup Sogn2007-08-05T08:27:03Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>http://www.genealogy.dk/kirkeimg/smaa/676.jpg<br />
<br />
'''Skødstrup Sogn''' er et [[sogn]] i [[Øster Lisbjerg Herred]] og [[Randers Amt]]. Sognet var indtil 1537 anneks til Hornslet. Derefter blev det et selvstændigt pastorat. Dog havde det [[Elsted Sogn]] i [[Vester Lisbjerg Herred]] som anneks i perioden 1574 til 1874.<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
<br />
*[[Kirkebog]]en er den ældste i amtet, idet den starter i 1620. Der er dog væsentlige huller i kirkebogsføringen. Fødte starter i 1620. Døde starter i 1631. I virkeligheden er kirkebogsføringen formentlig først startet i 1631, hvor præsten så har rekonstrueret fødslerne for de foregående 11 år. Der er et hul fra 1663-1670, hvor der kun er anført enkelte døde. Det skyldes at præsten på den tid var for gammel og svag til at skrive. Fra 1705-1748 mangler indførsler om døde, men fødte er bevaret. I 1748 starter så også indførsler med trolovede og viede. Endelig mangler kirkebogen helt for perioden 1809-1813. Det skyldes vistnok, at præstegården brændte den 15. April 1878. Arkivsignatur: C343 A+B.<br />
*Alle [[folketælling]]er fra 1787 og fremefter er bevaret.<br />
*[[Skifte]]r kan findes i [[skifteprotokol]]lerne fra Løvenholm (1705-1834), Rosenholm (1711-1741 og 1809-1851), Vosnæsgård (1738-1743 og 1839-1850) samt Århus Domkirkes Gods (1719-1817).<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://www.sogn.dk/skoedstrup/ Sogneportalen]<br />
*[http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/prod/sogne/sogn.php?amt=Randers&herred=%D8ster%20Lisbjerg&sogn=Sk%F8dstrup&kirkebillede=676&sogne_traef=910&kommunekode=751&kommune=%C5rhus&sogneid=1571&language=da DIS-Danmarks Amt-Herred-Sogn portal]<br />
<br />
[[Kategori:Sogne i Randers Amt]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Skabelon:Statestik&diff=767Skabelon:Statestik2007-08-04T21:58:30Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div><div style="margin: 10px 0 0 0; border:2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#efefdf;"><br />
'''Lidt statistik'''<br />
<br />
----<br />
<br />
Der er ialt 248 sider i databasen. Dette tal indeholder diskussionssider, sider om DIS-wiki, minimale "stub" sider, omdirigeringssider og andre sider der sikkert ikke kan kaldes artikler. Hvis man udelader disse, så er der 148 sider som sandsynligvis er virkelige indholdssider.<br />
<br />
Find artiklerne i '''[[Speciel:Alle_sider|oversigten]]'''<br />
<br />
</div></div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=M%C3%A5nedens_artikel&diff=766Månedens artikel2007-08-04T21:57:20Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>Hver måned udvælger vi '''Månedens artikel''' i DIS-Wiki. Denne artikel præsenteres på forsiden, så flest mulige brugere bliver opmærksomme på den. Hvis du har fundet eller skrevet en artikel i DIS-Wiki, som du synes fortjener, at blive fremhævet på denne måde, så fortæl lidt om det her:<br />
<br />
<br />
<br />
*Månedens artikel i august 2007 var [[Folketælling]].<br />
*Månedens artikel i juli 2007 var [[Dage]].<br />
*Månedens artikel i juni 2007 var [[Kilde]].</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Skabelon:M%C3%A5nedens_artikel&diff=765Skabelon:Månedens artikel2007-08-04T21:56:45Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div><div style="margin:10px 0 0 0; border:2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#dfdfef; "><br />
<br />
Her præsenteres '''[[Månedens artikel]]''' for august måned 2007:<br />
<br />
== Folketælling ==<br />
<br />
En '''folketælling''' er en officiel optælling og/eller registrering af alle personer, som bor eller opholder sig indenfor et bestemt område. Det kan være et land, et amt, en by eller et sogn. Optællingen foretages som regel på en bestemt dato, og giver dermed et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning.<br />
<br />
Læs resten af artiklen under [[Folketælling]]<br />
<br />
</div></div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=L%C3%A6gd&diff=764Lægd2007-08-04T21:54:15Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>Et '''lægd''' er et område, hvorfra der udskrives værnepligtige soldater. Danmark blev i 1789 opdelt i lægd, der i langt de fleste tilfælde svarede til et sogn. I hvert lægd var der en [[lægdsmand]], som førte en [[lægdsrulle]] med optegnelser om alle potentielle værnepligtige. Lægsrullerne er i stort omfang bevaret og udgør en væsentligt [[kilde]] i [[slægtsforskning]]en.</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=L%C3%A6gd&diff=763Lægd2007-08-04T21:53:00Z<p>Lars J. Helbo: Siden blev oprettet: Et '''lægd''' er et område, hvorfra der udskrives værnepligtige soldater. Danmark blev i 1789 opdelt i lægd, der i langt de fleste tilfælde svarede til et sogn. I hvert læ...</p>
<hr />
<div>Et '''lægd''' er et område, hvorfra der udskrives værnepligtige soldater. Danmark blev i 1789 opdelt i lægd, der i langt de fleste tilfælde svarede til et sogn. I hvert lægd var der en [[lægdsmand]], som førte en [[lægdsrulle]] med optegnelser om alle potentielle værnepligtige.</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Folket%C3%A6lling&diff=762Folketælling2007-07-24T09:31:40Z<p>Lars J. Helbo: /* Tilgængelighed */</p>
<hr />
<div>En '''folketælling''' er en officiel optælling og/eller registrering af alle personer, som bor eller opholder sig indenfor et bestemt område. Det kan være et land, et amt, en by eller et sogn. Optællingen foretages som regel på en bestemt dato, og giver dermed et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning.<br />
<br />
Som [[kilde]] i [[slægtsforskning]]en er folketællinger interessante, fordi de fortæller, hvilke personer, der på denne dag boede i hver husstand, og hvordan de er i familie med hinanden. Derudover indeholder folketællingerne oplysninger som alder, fødselsdag og fødested, der gør det nemmere, at finde personerne i [[kirkebog|kirkebøgerne]].<br />
<br />
Denne artikel handler primært om folketællinger fra det danske monarki. Vedrørende folketællinger fra Storbritannien og USA, se under [[Census]].<br />
<br />
<br />
== Folketællingsår ==<br />
<br />
Den første folketælling i Danmark blev gennemført i 1769. Den viste, at der på det tidspunkt var 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, hvoraf de 80.000 boede i København. Frem til 1970 blev der gennemført ialt 27 landsdækkende folketællinger. <br />
<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=30% | Landsdel<br />
! width=70% | Folketællingsår<br />
|-<br />
| Kongeriget Danmark<br />
| 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Slesvig<br />
| 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860<br />
|-<br />
| Holsten<br />
| 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860 og 1864<br />
|-<br />
| Lauenburg<br />
| 1845, 1855 og 1860<br />
|-<br />
| Grønland<br />
| 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1901, 1911, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Færøerne<br />
| 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Trankebar<br />
| 1835<br />
|-<br />
| Frederiksnagore<br />
| 1840<br />
|-<br />
| Dansk Vestindiske øer<br />
| 1841, 1846, 1850, 1855, 1857, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1911<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
Efter 1970 bliver der ikke gennemført folketællinger i traditionel forstand. I stedet bliver der med jævne mellemrum gennemført systematiske udtræk af Det Centrale Personregister (CPR-registret), som blev oprettet i 1968.<br />
<br />
Derudover er der gennemført en række lokale folketællinger eller mandtal i dele af landet, herunder: Sjællands stift 1771, København 1885 og 1895, Aalborg og Nibe 1819.<br />
<br />
Den første folketælling i 1769 blev afholdt den 15. august. I 1787 blev der talt den 1. juli. Fra 1801 og fremefter blev folketællingerne afholdt den 1. februar. Dog med to undtagelser i 1803 (13. februar) og 1834 (18. februar).<br />
<br />
<br />
== Gennemførelsen ==<br />
<br />
Det overordnede ansvar for gennemførelsen af folketællinger lå i begyndelsen hos [[Rentekammeret]]. I 1797 overgik ansvaret for så vidt angik Danmark, Norge, Færøerne og Grønland til det Dansk-Norske Tabelkontor. Det blev senere til Statistisk Bureau (1850), Statistisk Departement (1913) og endelig Danmarks Statistik (1966). I Hertugdømmerne lå det overordnede ansvar hos Tyske Kancelli.<br />
<br />
Den praktiske gennemførelse påhvilede i købstæderne magistraten, hjulpet af [[Rodemester|rodemestrene]]. I landsognene lå ansvaret hos [[sognepræst]]en, der skulle hjælpes af [[degn]]e og [[skoleholder]]e. Afvigende herfra lå ansvaret i Hertugdømmerne hos [[herredsfoged]]erne. I praksis foregik folketællingerne i nogle tilfælde ved, at listeføreren (rodemester, degn eller betroet gårdmand) gik fra hus til hus for at tælle beboerne. I andre tilfælde blev beboerne sammenkaldt efter gudstjenesten om søndagen, hvor sognepræsten så talte op.<br />
<br />
Ved den første folketælling i 1769 skulle de lokale myndigheder blot indberette de samlede tal. Derfor er denne folketælling ikke særlig interessant i slægtsforskningssammenhæng. Der findes dog enkelte sogne og byer, hvor lokale lister med mere udførligt indhold er bevaret. Fra 1787 er alle folketællinger foretaget ved hjælp fortrykte skemaer. Den første folketælling, der blev registreret direkte på hulkort og magnetbånd, var i 1965.<br />
<br />
<br />
== Registrerede oplysninger ==<br />
<br />
Indholdet af folketællingerne er skiftet gennem årene således:<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=20% | År<br />
! width=80% | Indhold af folketællingen<br />
|-<br />
| 1787, 1801/3<br />
| adresse, navn, familiestand, alder, ægteskabelig stilling, ægteskabs nummer, erhverv<br />
|-<br />
| 1834/5, 1840<br />
| adresse, navn, alder, ægteskabelig stilling, erhverv/familiestand (i Holsten også religion)<br />
|-<br />
| 1845<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand<br />
|-<br />
| 1850<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
| 1855, 1860<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, religion, handicap <br />
|-<br />
| 1870<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv, familiestand, religion, handicap <br />
|-<br />
| 1880, 1890<br />
| adresse, familier/husstand, navn, køn, alder, ægteskabelig stilling, religion, fødested, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
| 1901, 1906, 1911<br />
| adresse, matikelnr, navn, køn, fødselsdato, ægteskabelig stilling, religion, fødested, opholdssted, erhverv/familiestand, arbejdsplads, handicap <br />
|-<br />
| 1916<br />
| adresse, navn, køn, fødselsdato, religion, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
== Tabtgåede folketællinger ==<br />
<br />
De udfyldte folketællingsskemaer fra 1787 og senere skulle indsendes til centraladministrationen. De fleste af dem er stadig bevaret og findes på Rigsarkivet. Der er dog visse undtagelser.<br />
<br />
En del skemaer er gået tabt i tidens løb. Hertil hører det meste af København 1834 og en række købstæder 1840. Men der mangler også enkelte sogne i de fleste andre folketællinger. Ved folketællingerne 1935, 1945 og 1955 blev de originale skemaer makuleret efter den statistiske behandling. Fra disse år er der altså kun bevaret de samlede tal.<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=20% | År<br />
! width=80% | Tabtgået<br />
|-<br />
| 1787<br />
| Christiansø Sogn<br />
|-<br />
| 1801<br />
| Fuglslev Sogn (kun delvis), Brede Sogn, Frederiksborg Slotssogn <br />
|-<br />
| 1834<br />
| Staden København med undtagelse af Skt. Annæ Østre og Skt. Annæ Vester kvarterer<br />
|-<br />
| 1840<br />
| Frederikshavn, Mors (hele øen med Nykøbing Mors), Mariager, Grenå, Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Varde, Middelfart, Fåborg, Korsør (kun delvis), Frederikssund, Svaneke, Præstø, Rødby<br />
|-<br />
| 1845<br />
| Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Jordrup Sogn, Lejrskov Sogn, Galmsbüll sogn <br />
|-<br />
| 1850<br />
| Hyllebjerg Sogn, Hornum Sogn, Stouby Sogn, Kværndrup Sogn <br />
|-<br />
| 1855<br />
| Store dele af Slesvig<br />
|-<br />
| 1880<br />
| Hobro, Brønshøj Sogn<br />
|-<br />
| 1890<br />
| Gentofte Sogn<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
== Tilgængelighed ==<br />
<br />
De bevarede folketællingsskemaer er en vigtig kilde i [[slægtsforskning]]en. Ifølge [[arkivlov]]en er de frit tilgængelige efter 75 år. De fleste ældre folketællinger er i dag mikrofilmet og findes på alle [[Statens Arkiver]]s læsesale samt på mange [[lokalarkiv]]er. De kan også købes gennem Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg.<br />
<br />
Siden 1992 har en kreds af flere hundrede frivillige arbejdet med indtastning af folketællinger i Kildeindtastningsprojektet. Der er allerede indtastet over 10 millioner personer fra forskellige folketællinger, herunder de komplette folketællinger 1787, 1801, 1834 og 1845 fra kongeriget samt 1803 fra Hertugdømmet Slesvig. Disse indtastede folketællinger er tilgængelige via [http://ddd.dda.dk Dansk Demografisk Database] online eller på CD.<br />
<br />
I forbindelse med projektet [http://www.arkivalieronline.dk Arkivalier Online] indscannede [[Statens Arkiver]] folketællingerne 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1880, 1890 og 1916 fra kongeriget og gjorde dem tilgængelige via Internet. Frem til udgangen af 2007 vil folketællingen 1906 og dele af 1925 blive tilgængelig på samme måde.<br />
<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
Metode og Data nr. 84, 2001:1<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://ddd.dda.dk Dansk Demografisk Database] - med indtastede (afskrevne) folketællinger.<br />
* [http://www.arkivalieronline.dk Arkivalier Online] - med indscannede folketællinger. <br />
* [http://www.sa.dk/sa/brugearkiver/kildetyper/folketaelling.htm Statens Arkiver] - vejledning om folketællinger.</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Batch&diff=761Batch2007-07-22T16:47:51Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>'''Batch''' er navnet på en samling afskrifter fra kirkebøger fra hele verden, foretaget af [[mormonkirken]]. Et 'batch-nummer' består af et bogstavspræfiks og (normalt) et sekscifret tal. <br />
<br />
De mest almindelige præfikser er:<br />
*'C' for 'christened' (=døbte)<br />
*'M' for 'married' (=viede)<br />
<br />
andre mulige bogstaver er:<br />
*'F' for familiegrupper fra flere forskellige sogne<br />
*'J' for døbte piger<br />
*'K' for døbte drenge, hvor de er delt op efter køn.<br />
<br />
Der er to store databaser bestående af 'batches',- International Genealogical Index ([[IGI]]) og Vital Records Index ([[VRI]]). Der kan søges i begge databaser på [[mormonkirken]]s genealogiske hjemmeside [http://www.familysearch.org www.FamilySearch.org].<br />
<br />
De fleste batches dækker kirkebøger fra 1750-1870, men der er mange huller, og det kan forekomme at der findes et batch med døbte men ikke viede fra samme sogn, eller omvendt. F. eks.: indeholder batchnummer C200121 døbte børn fra St Albans anglikanske kirke i København fra ca. 1836-1865, og batchnummer M200121 indeholder viede fra samme kirke i ca. samme tidsrum. M202192 indeholder viede fra Torslev sogn fra 1847-1864, men der findes ingen batch med nummer C202192 med døbtes navne. Man kan søge efter danske batchnumre efter sognenavn på hjemmesiden: [http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=8]eller [http://mikethomas.homepage.dk/BatchNumbersMar2004.PDF Danske Batchnumre]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=BMD&diff=760BMD2007-07-22T16:43:24Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>'''BMD''' er den engelske forkortelse for 'Births, Marriages, Deaths' (=Fødsler, Vielser, Dødsfald). Det er de tre 'events' der skal registreres hos de stedlige myndigheder i Storbritannien, som hedder 'The Registrar of Births, Marriages and Deaths'. Disse obligatoriske anmeldelser foregår altså hos de borgerlige myndigheder i Storbritannien og ikke hos de kirkelige myndigheder, hvor man dog finder optegnelser om kirkelige handlinger, - [[dåb]], [[vielse]]r og [[begravelse]]r.<br />
<br />
Registrering af fødsler, vielser og dødsfald blev systematiseret i 1837, og indexerne til disse optegnelser fra 1837 op til ca 1919 findes på Internet og kan søges gratis på hjemmesiden: [http://www.freebmd.org.uk/cgi/search.pl FreeBMD]. Når man har fundet det pågældende navn i indexet, kan man søge om en kopi af hhv. fødselsattesten, vielsesattesten eller dødsattesten hos General Register Office [http://www.gro.gov.uk/gro/content/certificates/ GRO] for at finde vedkommendes fulde navn, adresse og andre detaljer. Det er den eneste form for folkeregister i England. Før 1837 har man kun de lokale kirkebøger at gå tilbage til, undtagen i perioden kaldet 'The Commonwealth' hvor kongen blev erstattet af en 'statsholder', Oliver Cromwell, og hvor kirken blev frataget retten til at foretage sådanne anmeldelser.</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Folket%C3%A6lling&diff=746Folketælling2007-07-22T11:50:12Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>En '''folketælling''' er en officiel optælling og/eller registrering af alle personer, som bor eller opholder sig indenfor et bestemt område. Det kan være et land, et amt, en by eller et sogn. Optællingen foretages som regel på en bestemt dato, og giver dermed et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning.<br />
<br />
Som [[kilde]] i [[slægtsforskning]]en er folketællinger interessante, fordi de fortæller, hvilke personer, der på denne dag boede i hver husstand, og hvordan de er i familie med hinanden. Derudover indeholder folketællingerne oplysninger som alder, fødselsdag og fødested, der gør det nemmere, at finde personerne i [[kirkebog|kirkebøgerne]].<br />
<br />
Denne artikel handler primært om folketællinger fra det danske monarki. Vedrørende folketællinger fra Storbritannien og USA, se under [[Census]].<br />
<br />
<br />
== Folketællingsår ==<br />
<br />
Den første folketælling i Danmark blev gennemført i 1769. Den viste, at der på det tidspunkt var 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, hvoraf de 80.000 boede i København. Frem til 1970 blev der gennemført ialt 27 landsdækkende folketællinger. <br />
<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=30% | Landsdel<br />
! width=70% | Folketællingsår<br />
|-<br />
| Kongeriget Danmark<br />
| 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Slesvig<br />
| 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860<br />
|-<br />
| Holsten<br />
| 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860 og 1864<br />
|-<br />
| Lauenburg<br />
| 1845, 1855 og 1860<br />
|-<br />
| Grønland<br />
| 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1901, 1911, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Færøerne<br />
| 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970<br />
|-<br />
| Trankebar<br />
| 1835<br />
|-<br />
| Frederiksnagore<br />
| 1840<br />
|-<br />
| Dansk Vestindiske øer<br />
| 1841, 1846, 1850, 1855, 1857, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1911<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
Efter 1970 bliver der ikke gennemført folketællinger i traditionel forstand. I stedet bliver der med jævne mellemrum gennemført systematiske udtræk af Det Centrale Personregister (CPR-registret), som blev oprettet i 1968.<br />
<br />
Derudover er der gennemført en række lokale folketællinger eller mandtal i dele af landet, herunder: Sjællands stift 1771, København 1885 og 1895, Aalborg og Nibe 1819.<br />
<br />
Den første folketælling i 1769 blev afholdt den 15. august. I 1787 blev der talt den 1. juli. Fra 1801 og fremefter blev folketællingerne afholdt den 1. februar. Dog med to undtagelser i 1803 (13. februar) og 1834 (18. februar).<br />
<br />
<br />
== Gennemførelsen ==<br />
<br />
Det overordnede ansvar for gennemførelsen af folketællinger lå i begyndelsen hos [[Rentekammeret]]. I 1797 overgik ansvaret for så vidt angik Danmark, Norge, Færøerne og Grønland til det Dansk-Norske Tabelkontor. Det blev senere til Statistisk Bureau (1850), Statistisk Departement (1913) og endelig Danmarks Statistik (1966). I Hertugdømmerne lå det overordnede ansvar hos Tyske Kancelli.<br />
<br />
Den praktiske gennemførelse påhvilede i købstæderne magistraten, hjulpet af [[Rodemester|rodemestrene]]. I landsognene lå ansvaret hos [[sognepræst]]en, der skulle hjælpes af [[degn]]e og [[skoleholder]]e. Afvigende herfra lå ansvaret i Hertugdømmerne hos [[herredsfoged]]erne. I praksis foregik folketællingerne i nogle tilfælde ved, at listeføreren (rodemester, degn eller betroet gårdmand) gik fra hus til hus for at tælle beboerne. I andre tilfælde blev beboerne sammenkaldt efter gudstjenesten om søndagen, hvor sognepræsten så talte op.<br />
<br />
Ved den første folketælling i 1769 skulle de lokale myndigheder blot indberette de samlede tal. Derfor er denne folketælling ikke særlig interessant i slægtsforskningssammenhæng. Der findes dog enkelte sogne og byer, hvor lokale lister med mere udførligt indhold er bevaret. Fra 1787 er alle folketællinger foretaget ved hjælp fortrykte skemaer. Den første folketælling, der blev registreret direkte på hulkort og magnetbånd, var i 1965.<br />
<br />
<br />
== Registrerede oplysninger ==<br />
<br />
Indholdet af folketællingerne er skiftet gennem årene således:<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=20% | År<br />
! width=80% | Indhold af folketællingen<br />
|-<br />
| 1787, 1801/3<br />
| adresse, navn, familiestand, alder, ægteskabelig stilling, ægteskabs nummer, erhverv<br />
|-<br />
| 1834/5, 1840<br />
| adresse, navn, alder, ægteskabelig stilling, erhverv/familiestand (i Holsten også religion)<br />
|-<br />
| 1845<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand<br />
|-<br />
| 1850<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
| 1855, 1860<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, religion, handicap <br />
|-<br />
| 1870<br />
| adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv, familiestand, religion, handicap <br />
|-<br />
| 1880, 1890<br />
| adresse, familier/husstand, navn, køn, alder, ægteskabelig stilling, religion, fødested, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
| 1901, 1906, 1911<br />
| adresse, matikelnr, navn, køn, fødselsdato, ægteskabelig stilling, religion, fødested, opholdssted, erhverv/familiestand, arbejdsplads, handicap <br />
|-<br />
| 1916<br />
| adresse, navn, køn, fødselsdato, religion, erhverv/familiestand, handicap <br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
== Tabtgåede folketællinger ==<br />
<br />
De udfyldte folketællingsskemaer fra 1787 og senere skulle indsendes til centraladministrationen. De fleste af dem er stadig bevaret og findes på Rigsarkivet. Der er dog visse undtagelser.<br />
<br />
En del skemaer er gået tabt i tidens løb. Hertil hører det meste af København 1834 og en række købstæder 1840. Men der mangler også enkelte sogne i de fleste andre folketællinger. Ved folketællingerne 1935, 1945 og 1955 blev de originale skemaer makuleret efter den statistiske behandling. Fra disse år er der altså kun bevaret de samlede tal.<br />
<br />
{| border="1" cellpadding="4" cellspacing="0" width=90% align=center<br />
! width=20% | År<br />
! width=80% | Tabtgået<br />
|-<br />
| 1787<br />
| Christiansø Sogn<br />
|-<br />
| 1801<br />
| Fuglslev Sogn (kun delvis), Brede Sogn, Frederiksborg Slotssogn <br />
|-<br />
| 1834<br />
| Staden København med undtagelse af Skt. Annæ Østre og Skt. Annæ Vester kvarterer<br />
|-<br />
| 1840<br />
| Frederikshavn, Mors (hele øen med Nykøbing Mors), Mariager, Grenå, Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Varde, Middelfart, Fåborg, Korsør (kun delvis), Frederikssund, Svaneke, Præstø, Rødby<br />
|-<br />
| 1845<br />
| Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Jordrup Sogn, Lejrskov Sogn, Galmsbüll sogn <br />
|-<br />
| 1850<br />
| Hyllebjerg Sogn, Hornum Sogn, Stouby Sogn, Kværndrup Sogn <br />
|-<br />
| 1855<br />
| Store dele af Slesvig<br />
|-<br />
| 1880<br />
| Hobro, Brønshøj Sogn<br />
|-<br />
| 1890<br />
| Gentofte Sogn<br />
|-<br />
|}<br />
<br />
<br />
== Tilgængelighed ==<br />
<br />
De bevarede folketællingsskemaer er en vigtig kilde i [[slægtsforskning]]en. Ifølge [[arkivlov]]en er de frit tilgængelige efter 75 år. De fleste ældre folketællinger er i dag mikrofilmet og findes på alle [[Statens Arkiver]]s læsesale samt på mange [[lokalarkiv]]er. De kan også købes gennem Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg.<br />
<br />
Siden 1992 har en kreds af flere hundrede frivillige arbejdet med indtastning af folketællinger i Kildeindtastningsprojektet. Der er allerede indtastet over 10 millioner personer fra forskellige folketællinger, herunder de komplette folketællinger 1787, 1801, 1834 og 1845 fra kongeriget samt 1803 fra Hertugdømmet Slesvig. Disse indtastede folketællinger er tilgængelige via [http://ddd.dda.dk Dansk Demografisk Database] online eller på CD.<br />
<br />
I forbindelse med projektet [http://www.arkivalieronline.dk Arkivalier Online] indscannede [[Statens Arkiver]] folketællingerne 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1880 og 1916 fra kongeriget og gjorde dem tilgængelige via Internet. Frem til udgangen af 2007 vil folketællingerne 1890, 1906 og dele af 1925 blive tilgængelig på samme måde.<br />
<br />
<br />
=== Kilder ===<br />
Metode og Data nr. 84, 2001:1<br />
<br />
=== Eksterne henvisninger ===<br />
*[http://ddd.dda.dk Dansk Demografisk Database] - med indtastede (afskrevne) folketællinger.<br />
* [http://www.arkivalieronline.dk Arkivalier Online] - med indscannede folketællinger. <br />
* [http://www.sa.dk/sa/brugearkiver/kildetyper/folketaelling.htm Statens Arkiver] - vejledning om folketællinger.</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Census&diff=745Census2007-07-22T11:48:14Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>'''Census''' er det engelske ord for [[folketælling]]. Der blev foretaget folketællinger i Storbritannien hvert tiende år fra 1841, med undtagelse af 1941 under anden verdenskrig. På grund af 'hundrede-års reglen' er folketællingen fra 1901 den sidst tilgængelige. Folketællingen fra 1911 bliver dog delvis frigivet fra 2008, med undtagelse af 'følsomme' oplysninger. 1881 census er frit og gratis tilgængelig på www.familysearch.org [http://www.familysearch.org], Mormonkirkens genealogiske hjemmeside, hvor man også kan finde den canadiske folketælling fra 1881 og den amerikanske folketælling fra 1880.<br />
De andre britiske folketællinger er tilgængelige mod betaling på flere hjemmesider.</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Vital_Records_Index_(VRI)&diff=744Vital Records Index (VRI)2007-07-22T11:47:24Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>'''VRI''' er en samling afskrifter fra [[kirkebog|kirkebøger]] i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Mexico, foretaget af [[mormonkirken]]. Det er organiseret ligesom [[IGI]] i såkaldte '[[batch]]es' med personnavne fra de enkelte sognekirker, delt op i 'fødte/døbte' og 'viede'. Forskellen fra IGI er at der er kun et begrænset antal sogne i VRI, men at man kan søge direkte under sognenavnene. Man skal søge i rubrikken ''''city/town'''' for at finde sognenavnene. Amtsnavnene finder man under ''''county'''', ikke at forveksle med ''''country'''', som betyder ''''land''''. Man kan søge i VRI ved at gå ind på mormonkirkens genealogiske hjemmeside, [http://www.familysearch.org www.familysearch.org]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Vital_Records_Index_(VRI)&diff=743Vital Records Index (VRI)2007-07-22T11:46:16Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>'''VRI''' er en samling afskrifter fra kirkebøger i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Mexico, foretaget af [[mormonkirken]]. Det er organiseret ligesom [[IGI]] i såkaldte '[[batch]]es' med personnavne fra de enkelte sognekirker, delt op i 'fødte/døbte' og 'viede'. Forskellen fra IGI er at der er kun et begrænset antal sogne i VRI, men at man kan søge direkte under sognenavnene. Man skal søge i rubrikken ''''city/town'''' for at finde sognenavnene. Amtsnavnene finder man under ''''county'''', ikke at forveksle med ''''country'''', som betyder ''''land''''. Man kan søge i VRI ved at gå ind på mormonkirkens genealogiske hjemmeside, [http://www.familysearch.org www.familysearch.org]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Vital_Records_Index_(VRI)&diff=742Vital Records Index (VRI)2007-07-22T11:45:53Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>VRI er en samling afskrifter fra kirkebøger i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Mexico, foretaget af [[mormonkirken]]. Det er organiseret ligesom [[IGI]] i såkaldte '[[batch]]es' med personnavne fra de enkelte sognekirker, delt op i 'fødte/døbte' og 'viede'. Forskellen fra IGI er at der er kun et begrænset antal sogne i VRI, men at man kan søge direkte under sognenavnene. Man skal søge i rubrikken ''''city/town'''' for at finde sognenavnene. Amtsnavnene finder man under ''''county'''', ikke at forveksle med ''''country'''', som betyder ''''land''''. Man kan søge i VRI ved at gå ind på mormonkirkens genealogiske hjemmeside, [http://www.familysearch.org www.familysearch.org]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=VRI&diff=741VRI2007-07-22T11:45:39Z<p>Lars J. Helbo: VRI flyttet til Vital Records Index (VRI)</p>
<hr />
<div>#REDIRECT [[Vital Records Index (VRI)]]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Vital_Records_Index_(VRI)&diff=740Vital Records Index (VRI)2007-07-22T11:45:39Z<p>Lars J. Helbo: VRI flyttet til Vital Records Index (VRI)</p>
<hr />
<div>== Vital Records Index (VRI)==<br />
VRI er en samling afskrifter fra kirkebøger i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Mexico, foretaget af [[mormonkirken]]. Det er organiseret ligesom [[IGI]] i såkaldte '[[batch]]es' med personnavne fra de enkelte sognekirker, delt op i 'fødte/døbte' og 'viede'. Forskellen fra IGI er at der er kun et begrænset antal sogne i VRI, men at man kan søge direkte under sognenavnene. Man skal søge i rubrikken ''''city/town'''' for at finde sognenavnene. Amtsnavnene finder man under ''''county'''', ikke at forveksle med ''''country'''', som betyder ''''land''''. Man kan søge i VRI ved at gå ind på mormonkirkens genealogiske hjemmeside, [http://www.familysearch.org www.familysearch.org]</div>Lars J. Helbohttps://wiki.slaegt.dk/index.php?title=International_Genealogical_Index_(IGI)&diff=739International Genealogical Index (IGI)2007-07-22T11:45:00Z<p>Lars J. Helbo: </p>
<hr />
<div>'''IGI''' er en samling afskrifter af kirkebøger fra hele verden foretaget af [[mormonkirken]], dels fødsler/dåb, dels vielser. De er samlet i såkaldte 'batches', som normalt indeholder navne fra et enkelt sogn, men sommetider er der navnesamlinger fra en hel slægt, som er samlet og indberettet af en af kirkens medlemmer. For Danmarks vedkommende kan man dog kun søge efter amtsnavn på hjemmesiden, da arbejdet med at dele IGI op efter sogne ikke er foretaget. Der findes dog to hjemmesider på dansk, hvor man kan søge efter sognenavn. Man kan søge i IGI ved at gå ind på [[mormonkirken]]s genealogiske hjemmeside, [http://www.familysearch.org www.familysearch.org].</div>Lars J. Helbo