Daabsforordning af 1828

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning
Forordning af 30.maj 1828
Om adskilligt, som i Henseende til Daaben bliver at iagttage
Som ændret ved Lov nr. 225 af 31.maj 1968 og Lov nr. 193 af 29.april 1981.

Indholdsfortegnelse

§ 1

Ligesom det er Pligt for alle Forældre, der bekiende sig til den christelige Religion, at lade deres Børn ved Daabens Sacramente indlemme i den christne Kirkes Samfund, saaledes paaligger det dem og at opfylde denne Pligt inden en vis passende Tid. Denne bestemmes saaledes, at Børn, der fødes fra 1.Marts til 1.Sept, begge inklusive, skulde døbes inden 8 uger efter Fødselen; hvorimod det tillades Forældre at udsætte Daaben af de Børn, som fødes i den øvrige Tid af Aaret, til den først paafølgende Mai Maaneds udgang.

§ 2

Daaben bør, som Sacrament, ordentligviis altid forrettes af vedkommende Præst og i Kirken. Dog bør det, naar Barnet, formedelst beviisligt Sygdomstilfælde, kunde være Fare undergivet ved at føres i Kirken, være tilladt at lade det døbe i det Hiem, og hvis saadan Svaghed skulde vedvare til Barnet naaer den i § 1 befalede alder, skal det endog være Pligt at foranstalte det hjemmedøbt, da det ikke kan tilstedes, at lade det længere Tid henligge udøbt, ligesom det naturligviis og vilde være utilladeligt at føre det svage Barn til Kirken i en Tilstand, hvori dets Liv og Sundhed kunde være udsat for Fare.

§ 3

Naar i Medhold af § 2 et barn hjemmedøbes, skal Daaben dog forrettes af vedkommende Præst, medmindre Barnets Liv maatte være i saa øjeblikkelig Livsfare, at det var umuligt af faae Daaben forrettet ved ham; thi i saa Fald skal det være tilstedt, at lade en anden ordineret Mand, en Skolelærer eller en anden vel oplyst Christen af sat Alder og gode Sæder, døbe Barnet ligesom og Daaben da kan meddeles af Barnets Fader. Jordemødre eller andre Qvinder maae ikke dertil bruges, med mindre Barnets Svaghed, i Forbindelse med andre Omstændigheder, skulde forhindre at faae en Mandsperson af ovenanførte Egenskaber til at forrette Daaben.

§ 4

Naar Barnet døbes hjemme i Huset, skal det være Præsten tilladt at gøre saadanne Afkortninger i den foreskrevne Formular som Omstændighederne kræve, dog at hvad der væsentlig hører til den Christne Daab ingenlunde forbigaaes, i de enkelte Tilfælde, hvor en Uordineret , i Medhold af § 3, døber, bør den Døbende, efter at have ladet sig opgive Barnets Navn, blot navngive det, og, ved at øse reent Vand paa dets Hoved, døbe det i Navnet Faderens, Sønnens og den Hellig-Aands, samt derpaa læse Fader Vor, i øvrigt bør ved Hiemmedaab al muelig Værdighed og Anstændighed iafttages.

§§ 5-6 (ophævet)

§ 7

Daaben og dens Stadfæstelse i Kirken tilfalder altid, hvor intet særskilt Regulativ deri giør Forandring, Sognepræsten i den Menighed, hvortil Barnet hører paa den tid, Handlingen forrettes; ligesom denne og har at antegne Daaben i sin Embedsbog paa den i saa Henseende befalede maade. Til Hiemmedaab kan derimod enhver af Menighedens Præster, og, under den i § 3 nævnte Betingelse, ogsaa Andre bruges; men naar saaledes en Anden, end en af Menighedens Præster, har forrettet en Hiemmedaab, bør Faderen, eller, naar denne er fraværende eller Barnet er født udenfor Ægteskab, den, der har forrettet Daaben, inden 24 timer i en Kiøbstad og 4 Dage paa landet, derom giøre Anmeldelse til Sognepræsten, for at denne kan foranstalte den fornødne Antegnelse i Kirkebogen. Denne Anmeldelse bør indeholde en fuldstændig Forklaring om Aarsagen til at Barnet blev hiemmedøbt, og, hvis Daaben er forrettet af en uordineret Person, bør Præsten tillige forsikre sig om, at Barnet virkelig har modtaget den christne Daab, hvorom de tilstedeværende Vidner, saavelsom den, der har forrettet Daaben, skulde være pligtige, ved Møde for Præsten, om det af ham begieres, at afgive deres Forklaring. Foruden denne Anmeldelse til Sognepræsten, skal tillige enhver Hiemmedaab, hvad enten den forrettes af vedkommende Præst eller af hvilken anden dertil Berettiget Ifølge § 3, tillige, inden foranførte Tidspuncter, anmeldes for den Kirkebetient, som tilligemed Præsten fører Bog over de ministerielle handlinger.

§ 8

Forsømmes den i § 7 foreskrevne Anmeldelse, bør den Skyldige derfor anses med Mulct fra 1 til 5 Rbdlr Sølv til vedkommende Fattigcasse efter den i § 5 nævnte Øvrigheds nærmere Bestemmelse. Dersom det findes, at Hiemmedaab er valgt uden tilstrækkelig Grund, eller at man, uden nogen i § 3 hiemlet Aarsag, har ladet Barnet døbe af nogen Anden end vedkommende Præst, bør enhver af de Skyldige tiltales til at erlægge Mulct til Fattigcassen fra 2 til 10 Rbdlr Sølv efter Sagens Beskaffenhed og deres Formuesomstændigheder.

§§ 9-11 (ophævet)

§ 12 (bortfaldet)

§ 13

2 til 3 Dage, førend et Barn skal døbes i Kirken eller det Daab sammesteds bekræftes, skal Forretningen bestilles hos Sognepræsten. Ordentligviis bør, naar det er et ægte Barn, Faderen selv møde hos Præsten i foranførte Henseende, men er det en bekiendt Mand, kan Begieringen og Almeldelsen og skee skriftligt, ligesom en paalidelig Person kan sendes til Præsten, for at foranstalte og meddele det Fornødne. Da det derhos paaligger Præsten at paasee og overholde al muelig Orden og Nøiagtighed i Protocollernes Førelse, af hvilke Attester udstædes, hvorpaa Børnenes Vel i Tiden kan beroe, have vedkommende uvægerligen at meddele ham alle til Forretningen hørende Oplysninger, samt, naar Forældrene ere viede udenfor Pastoratet, forevise Vielse-Attest, om han forlanger. Den samme Bestilling skal ogsaa skee hos vedkommende Kirkebetient, hvis pligt det er at indføre Daabsforretningen i sin Embedsbog.

§ 14

Naar Daaben eller Daabens Bekræftelse forfalder paa en Dag, da der er offentlig Gudstieneste, bør den skee til Høimessen, og saasnart Psalmen efter Prædiken er afsiungen, med mindre Altergang finder Sted paa en saadan Dag; thi da skal, for at ikke Altergangen skal forsinkes, Daaben først forrettes, naar Communionen er forbi, dog førend Beslutningspsalmen synges. Dog skal det, i Betragtning af det større Antal Børn, som i de Kiøbenhavnske Menigheder bliver at føre til Kirke, være tilladt, at det i disse Menigheder fremdeles forbliver som hidtil, at Daaben eller dennes Stadfæstelse først foregaar, efter at Høimesse-Tienesten er til ende. Paa andre Dage kan denne hellige Handling foretages, i Kiøbenhavn til hvilken Tid om Formiddagen, der regnes til Kl 2, Præsten bestemmer, hvorved han dog, saavidt mueligt, bør rette sig efter Forældrenes Ønsker og Leilighed; men udenfor Kiøbenhavn bør paa sådanne Dage Anordn om Almueskolevæsenet i Kiøbstæderne i Danmark, 29. Juli 1814, § 28 og Anordn for Skolevæsenet paa Landet s D § 21 iagttages. Naar flere Børn paa samme Dag skulde døbes, bør dette skee i den Orden, hvori Daaben er bestilt.

§ 15

Naar Hiemmedaab forlanges hos Præsten, bør han, saasnart skee kan, foretage denne Handling; dog bør Forældrene, hvor det behøves, skaffe ham Befordring til det Sted, hvor Daaben skal forrettes.

§ 16

Hvor det er tvivlsomt, om er Barn retteligen er døbt, bør det døbes paa samme måde, som ethvert andet Barn. Denne Regel finder og i Særdeleshed Anvendelse paa Hittebørn, og om det ved et saadant findes en Seddel, som indeholder, at det er døbt, skal dette ikke ansees som Beviis nok, men kan dog benyttes som Veiledning til nærmere Efterforskning.

§ 17

Til Faddere ved Daaben maa Ingen antages, som ikke bekiender sig den christelige Religion. Ei heller Nogen, som ikke endnu er confirmeret. I øvrigt bør det have sit Forblivende ved Lovens 2-5-5, hvorhos der ved enhver Daab bør i det mindste være tre Vidner.

§ 18

Ved den i § 13 befalede Anmeldelse, hvorved Fadderne opgives for Præsten, haver denne at paaagte, at ingen Uberettiget stedes til at være Daabsvidne; ligesom han og bør paasee, at intet upassende Navn, som vedkommende kunne falde paa at foreslaae, gives noget Barn. I øvrigt bør hvert Barn ved Daaben benævnes ei alene med Fornavn, men og med det Familie- eller Stamnavn, som det i Fremtiden bør bære.

§ 19 - - -

Personlige værktøjer