Flække

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning

En flække var i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten indtil 1864 en bymæssig bebyggelse med egen øvrighed og ret til at drive handel og håndværk. Den var underlagt amtets domsmyndighed.

Der er 6 flækker i Danmark, som alle er beliggende i de gamle hertugdømmer: Augustenborg, Christiansfeld, Højer, Løgumkloster, Marstal og Nordborg. Denne koncentration skyldes, at ordet flække kommer af tysk Flecken, der betegnede en by, som ikke var købstad, men havde visse særrettigheder. I dansk sammenhæng fandtes flækker derfor alene i Hertugdømmet Slesvig (herunder Ærø).

I 1836 havde følgende slesvigske byer status af flække:

  • Augustenborg (siden 1764)
  • Bredstedt/Bredsted
  • Christiansfeld (siden 1771)
  • Højer (siden 1736)
  • Kappeln/Kappel
  • Løgumkloster (før 1739)
  • Marstal på Ærø
  • Nordborg på Als (siden 1680)
  • Petersdorf på Fehmarn/Femern
  • Schwabstedt/Svavsted ved Frederiksstad
  • Wyk/Vyk på Föhr/Før

Flækkens status ændres ikke væsentligt 1869-1920. Flækker var ligesom købstæderne (undtaget Flensburg) og landsognene medlem af en amtskommune, der bl.a. varetog sygehusvæsenet.

Fra 1920 til 1970 er flække en officiel betegnelse for en by med købstadslignende rettigheder, som dog ikke havde pligt til at have et kommunalt sygehus. Da købstæderne fra 1920 blev udskilt fra amterne, skulle flækkernes andel af udgifter til amtssygehuse, amtsveje og amtsbaner også ordnes. Det medførte overvejelser om flækkernes status: er de landsbyer, underordnet amtet, eller skal de udskilles fra amtet ligesom købstæderne, dog med fælles drift af de fælles anlæg? Resultatet blev, at Augustenborg, Højer og Løgumkloster udtrådte af amtskommunen i 1920'erne, mens Christiansfeld og Nordborg forblev under deres respektive amtskommuner.

Efter kommunalreformen 1970 skelnes der ikke imellem flækker og andre kommuner.
I de sønderjyske folketællinger efter 1920 på Arkivalieronline finder man flækkerne under købstæder.

Personlige værktøjer