Gods

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Et gods er en større eller mindre samling af bondeejendomme, der danner et vist hele, og som henhører eller tidligere har henhørt under under en hovedgård eller en anden større ejendom eller institution. Udover den almindelige opfattelse af et gods som en hovedgård med dertil hørende bondeejendomme, kendes også ryttergods, universitetsgods, hospitalsgods, kirkegods m.m.

I højmiddelalderen eksisterede der i Danmark talrige mindre hovedgårde med tilhørende arbejdspligtige bønder, men omkring 1400 opstod det klassiske danske godssystem, der først blev afviklet omkring 1800.

Enevældens opbygning af et lokalt forvaltningsapparat inddrog i vid udstrækning godserne, f. eks. i forbindelse med soldaterudskrivningen og skatteopkrævningen, og nye storgodser opstod som følge af Forordningen om Len af 1671. Ved bortsalget af krongods i 1760'erne og 1770'erne opstod på Sjælland og øerne nye godser. Men reformerne i slutningen af 1700-tallet betød generelt en begyndende afvikling af godset som administrativ enhed. Fæstegodsets successive overgang til selveje omformede de fleste godser til storlandbrug og skovbrug med husmænd og landarbejdere som arbejdskraft.

Grundloven af 1849 forbød oprettelsen af nye len, og Lensløsningsloven af 1919, der reelt inddrog 25% af den underliggende jord, var et alvorligt slag mod de største godser. I 1919 var der i Danmark 1335 landbrug med over 120 ha jord. I 1959 var antallet faldet til 861, men siden er antallet steget væsentligt ved landbrugssammenlægninger.

De kulturhistoriske værdier, der ofte er knyttet til de gamle godsejendomme, har imidlertid i de senere år øget opmærksomheden omkring deres bevarelse. Mange godser har i dag en stor rekreativ og turistmæssig betydning.

Henvisninger

Dansk Center for Herregårdsforskning
Danske slotte og Herregårde Flemming Vestmarks hjemmeside med beskrivelser og billeder af slotte, herregårde, proprietærgårde i Danmark