Hartkorn

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Hartkorn er et mål, der blev benyttet som grundlag for fastsættelse af skattebetaling. Hartkorn betyder "hårdt korn", d.v.s. rug og byg, i hvilke tidligere tiders skatter blev fastsat. 1 tønde hartkorn opdeles i 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 3 album.

Historie

I den nærmeste tid før enevældens indførelse 1660 var det almindeligt at ligne skatterne efter gårdenes landgildeafgifter. Til forståelse heraf skal anføres, at blandt de rettigheder, adelen i tidernes løb havde erhvervet sig, var også den, at der ikke uden dens samtykke måtte udskrives skat, og i tilfælde af skatteudskrivning blev det adelens sag at ligne skatterne mellem deres bønder. De allerfleste bønder var den gang fæstere under adelen, gejstligheden eller kronen. På godserne fandtes de såkaldte jordebøger, i hvilke var anført alle de ydelser, som hver fæstebonde skulle svare i brugsafgift til godsejerne. Disse afgifter, ”Landgildeafgifterne”, var af meget forskellig art; men for at kunne sammenligne dem valgte man 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk. — som værdienhed; de andre afgifter blev vurderet i forhold til hartkornet. Man har flere sådanne omsætningstabeller, f.eks.:

  • 1 Td. Rug eller Byg = 1 Td. Hartk.
  • 1 Td. Gryn eller Hvedemel = 2 Td. Hartk.
  • 1 Td. Hvede eller Ærter = 1½ Td. Hartk.
  • 3 å 4 Læs Enghø = 1 Skp. Hartk.
  • 1 Td. Havre = ½ Td. Hartk.
  • 1 Td. Humle = ½ Td. Hartk.
  • 1 Td. Honning = 6 Td. Hartk.
  • 12 Gæs = 1 Td. Hartk.

Således fik man altså gårdenes samlede landgildeydelser udtrykt i hartkorn, og efter dette hartkorn lignede godsejerne skatterne på deres bønder.
Hartkorn blev indført som skattegrundlag fra 1662-1664 og bestod i sin fulde udstrækning frem til skattereformen i 1903. Fra da af bortfaldt hartkornsskatten efterhånden. For statens vedkommende skete det allerede i 1904, og kommunerne gik gradvis over til ejendomsskyld, således at hartkornsskatterne var helt forsvundet i 1925.

Personlige værktøjer