Kirkelige mærkedage

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Kirkelige mærkedage samt enkelte i kirkebogssammenhæng anvendte verdslige mærkedage:

Kirkebøgerne før 1812 anvender som regel en anden dateringsform end den, du kender fra i dag. Samtidig går kirkeåret fra advent til advent, således at man skal være meget opmærksom på, hvilket kalenderår en given person er født i, når man befinder sig i perioden 1. søndag i advent til 31. december. Se en oversigt over kirkeårets store helligdage


Månedsangivelser:

Undertiden anvendes nedenstående romertal, evt. med angivelse af "bris" efter romertallet.

VII = september

VIII = oktober

IX = november

X = december.


Bevægelige mærkedage:

Påsken (påskedag) falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (se note 1) (20. eller 21. marts). Dog er det sådan, at hvis fuldmånen falder på en søndag, vil påskedag først falde på den efterfølgende søndag.

Påskesøndag (påskedag) falder tidligst den 21. marts og senest den 25. april. Mellem helligtrekonger og den første ”bevægelige søndag” Dom. Septuagesima, ligger der fra 1 til 6 søndage, som betegnes ”Søndag efter Helligtrekonger” med nummer fra 1 til 6.

Og i året 1700 mangler dagene fra 19. februar til 1. marts, da Danmark (og Norge) dette år overgik fra den julianske til den gregorianske kalender. Dette er der taget højde for i Dinslægt - Helligdage, som er en god hjælp, når de latinske betegnelser skal oversættes til nutidige datoangivelser.

NB: Hvis du har svenske aner, der er født/døbt/viet eller begravet i perioden 19/2 1700 til 17/2 1753, er du nødt til at forske nøje i, hvilken "dansk" dag, der svarer til den i Sverige registrerede dag.


Helligdagsreform (se note 4):

Den 20. oktober 1770 var der en helligdagsreform , hvor antallet af helligdage i Danmark (og Norge) blev reduceret med 11 helligdage. Disse dage er medtaget nedenfor og det er angivet, hvornår dagen falder henholdsvis før og efter 1770. Hvis feltet er tomt, er det fordi det er en søndag. De øvrige dage er markeret med et ja / nej, afhængig af, om dagen er en officiel mærkedag.


3. søndag i advent
Latinsk navnDansk navnFør 2/12 1770Efter 2/12 1770
Festum Novi AnniNytårsdag1. januar1. januar
Festum Circumcisionis DominiKristi omskærelsesdag1. januar1. januar
Dom. Baptismus Christi

Dom. Ephiphania

Helligtrekonger6. januarNej, men dato og betegnelse anvendes i kirkebogssammenhæng til at definere de efterfølgende søndage
Dom. xx post EpiphaniaSøndagene efter helligtrekonger (antallet varierer mellem 1 og 6)
Dom. Architriclinii2. søndag efter helligtrekonger15. januar
Dies PauliPaulus' omvendelsesdag25. januarNej
Dom. ante CandelasSøndag før kyndelmisse
Dies Mariae Cerealis

Dies Praesentatio Domini

Dom. Purificatio Mariae Virginis

Maria renselsesdag (Kyndelmisse)2. februarNej
Dom. Septuagesima9. søndag før påske
Dom. Sexagesima8. søndag før påske
Dom. Esto mihi

Dom. ad Carnes Lavandes

Dom. Quinquagesima

7. søndag før påske, fastelavnssøndag
Dies Ater

Dies cinerum

Dies Pulveris

AskeonsdagOnsdag efter fastelavnssøndagNej
Dom. Brandonum

Dom. de Lignis Orditis

Dies Focorum

Dom. Invocavit

Dom. Quadragesima

Dom. Quintana

Dom. Refugium

1. søndag i fasten, 6. søndag før påske
Dom. Cananaea

Dom. Reminiscere

2. søndag i fasten, 5. søndag før påske
Dom. ante mediam Quadragesimam

Dom. Oculi

3. søndag i fasten, 4. søndag før påske
Annuntiatio Mariae Virginis

Dies Evangelismi

Dies Incarnationis

Dies Salutationis

Maria bebudelse25. marts (se note 2).
Dom. de Fontanis

Dom. Laetare

4. søndag i fasten, midfaste, 3. søndag før påske
Dies Magni ScrutiniiOnsdag efter midfasteJaNej
Dom. iste sunt Dies

Dom. Judica

Dom. Mediana

Dom. Nigra

Dom. Passionis

5. søndag i fasten, 2. søndag før påske
Dom. Capitalavii

Dom. Competentium

Dom. de Rosa

Dom. Florum et Ramorum

Dom. Indulgentiae

Dies Olivarum

Dies Osanna (Hosanna)

Dom. Palmarum

Palmesøndag
(Feria V in) Coena Domini

Dies Indulgentiae

Dies Magnae Festivitatis

Dies Reconciliationis

Dies Viridium

SkærtorsdagJaJa
Feria VI in Parascheve Domini

(Feria VI in) Passionis Domini

Soteris

LangfredagJaJa
Festum Paschatos

Festum resurrectionis Domini

Dom. Sancti Domini

Påskedag
Dies Felicissimus

Dies Magnus

Dies Sanctus

2. påskedagJaJa
3. påskedagJaNej
Dom. Quasimodogeniti 1. søndag efter påske(dag) (i ældre tid fast konfirmationsdag)
Dom. in Albis (se note 3)1. søndag efter påske(dag)
Dom Mapparum Albarum

Dom. Misericordia

2. søndag efter påske(dag)
Dom. Jubilate3. søndag efter påske(dag)
Feria/Dies precat- extraord.Store bededagFra 27/3 1686: 4. fredag efter påske 4. fredag efter påske
Dom. Cantate4. søndag efter påske(dag)
Dom. ante litanis

Dom. Rogate

Dom. Vocem jucunditatis

5. søndag efter påske(dag)
Festum Ascensio ChristiKristi Himmelfartsdag, 40 dage efter påske(dag)JaJa
Dom. Exaudi (domine vocem meam)6. søndag efter påske(dag)
Dom. Pentecostes

Festum Sancti Spritii

7. søndag efter påske, pinsesøndag
Dies Pentecostes

Dies S. Spiritus

2. PinsedagJaJa
3. PinsedagJaNej
Dom. Benedicta

Dom Duplex

Dom. in tua Misericordia

Dom. Trinitatis

Trinitatis-søndag, 8. søndag efter påske, 1. søndag efter pinse
Festo EucharistioKristi Legemsfest, 2. torsdag efter pinseJa ?Nej
Dom. NN post Trinit(atis)NN Søndag efter trinitatis (Antallet varierer imellem 22 og 27).
Festum Nativitas St. Johannis BaptistaeSct. Hansdag (midsommer)24. juniNej
7 dormientesSyvsoverdag27. juniVerdslig dag
Visitationes MariaeMariæ besøgelsesdagFra 1389: 2. juliNej
Dominicus, diesDominicusdag4. augustVerdslig dag
Donatus, diesDonatusdag7. augustVerdslig dag
Festum archangeli MichaelisMikkelsdag29. septemberNej
Dom. hebdomadationisSøndag efter Mikkelsdag
Festum Gratiarum 1728Københavns brand 1728 - taksigelse for afslutningen23. oktober - efter 1728Taksigelsen flyttet til søndagen efter 23/10
Festum omnium sanctorumAllehelgensdag1. novemberJa, men fejres 1. søndag i november
Commemoratio omnium fidelium defunctorumAllesjælesdag2. november (den 3/11, hvis den 2/11 er en søndag)Nej
Martinus ep. conf.Mortensdag (Morten Bisp)11. novemberNej
Dom. Adventus

Dom. Adventus Domini

Dom. Ad. te Levavi

1. søndag i advent
Dom. Populus Sion2. søndag i advent
Dom. Gaudete in domino
Dom. Memento4. søndag i advent
Natalis DominiJuledag25. december25. december
Festum St. Stephanus ProtomartyrisSct. Stefansdag, 2. juledag26. december26. december
Festum St. Johannis Evangelistae3. julidag27. decemberNej


Noter:

1. Forårsjævndøgn falder på d. 20. eller 21. marts. Det veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men ca. 365¼. I tre år i træk ignorerer vi det ekstra kvarte døgn, men så på det fjerde år - skudår - indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen. Konsekvensen er, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder ca. seks timer senere hvert år, men så rykker ca. 18 timer baglæns igen, når det er skudår. I 2007 var det således forårsjævndøgn d. 21. marts, mens datoen for jævndøgn i skudåret 2008 var rykket tilbage til d. 20. marts. Både i 2009 og 2010 faldt forårsjævndøgn også på d. 20. marts, mens vi i 2011 igen er tilbage på den 21. marts. Kilde: Planetariet - Forårsjævndøgn.

2. Hvis påsken faldt så tidligt, at dagen faldt i eller efter "den stille uge" (dimmelugen - påskeugen), blev Maria bebudelsesdag fejret lørdag før palmesøndag.

3. Dagen kaldes også for Hvide søndag. Hvide søndag er en gammel betegnelse for søndagen efter Påske (lat. Dominica in albis depositis = de aflagte hvide klæders søndag). I Oldkirken blev dåben ofte henlagt til påskenat, hvorefter de nydøbte bar deres hvide dåbsklædning hele påskeugen, og derefter, nemlig til hvide søndag, aflagde den.

4. Forordningen fra 20. oktober 1770:

Fr. Ang. nogle af de anordnede aarlige Fest-og Hellig=Dage deels at afskaffes, deels at henlægges til Næstpåfølgende Søndage.

Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning.

Følgende Festdage skal aldeles ophøre:

den 3 Jule-, Paaske- og Pintse-Dag;

Hellig 3 Kongers Dag;

Marie Renselses Dag;

St. Hans Dag;

Marie Besøgelses Dag;

Mikkels- og Alle-Helgens-Dag;

dog skal denne Dags Texter og Bønner for Reformationen forklares og læses neste Søndag efter 1. November.

Marie Bebudelses Dag skal henlegges til 5. Søndag i Faste, og dens Evangelium og Text til Aftensang da læses og forklares.

Taksigelses-Festen for Ildebrandens Dæmpelse i Kjøbenhavn den 23. October skal og ophøre, derimod skal neste Søndag derefter Taksigelse skee af Prædikestolene og Bønnen læses.

Dette skal begynde fra neste Advents Søndag, da det formodes, at Søndagen og de vedblivende Fester med desmere Alvorlighed og Andagt helligholdes; hvorover Vedkommende tilbørligen have at holde.

De Tavler og Bekkener, som skulde ombæres eller udsettes paa nogen af disse afskaffede Hellig-Dage, skal henlegges til neste Søndag efter.

Kilde: "Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve" Ved Jacob Henric Schou. Trykt hos Thiele - København 1795 - 5. Del - Side 203.

Personlige værktøjer