Skiftejurisdiktion

Skifteprotokoller indeholder opgørelser over afdøde personers ejendele og om, hvem der skal arve dem.

Skifteprotokollen er den grundlæggende enhed i skifteretsbehandlingen, der omfatter dødsanmeldelse, forseglingsforretning, registrering og vurdering, skiftebehandling og skifteslutning. Ved de større skifteretter opsplittedes skifteprotokollen almindeligvis på flere protokoller (dødsanmeldelsesprotokol, forseglingsprotokol etc.) Den enkelte skifteforretning indeholdt følgende hovedbestanddele: a. opregning af arvinger, b. registrering og vurdering af dødsboets aktiver, såvel løsøre som fast ejendom, c. registrering og vurdering af dødsboets passiver i form af anmeldt gæld og endelig d. skifterettens konklusion.

Anvendelsesmuligheder

Skifteprotokollen er en kilde med stor forskningsmæssig vægt i de fleste historiske discipliner: genealogi og personalhistorie, lokalhistorie, kulturhistorie, kunsthistorie, socialhistorie og økonomisk historie, herunder landbohistorie, handels-, håndværks- og industrihistorie. Den benyttes i første række som informationsbærer, men også som kontrol af andre primære kilder (for eksempel taksationer, og synsforretninger) og af berettende kilder.

Hvor findes kildetypen

Skifteprotokoller findes i retsbetjentearkiverne (Landsarkiverne) godsarkiverne (Landsarkiverne), amtsforvalter- og regimentskriverarkiverne (Landsarkiverne), amtsarkiverne (Landsarkiverne), herredsprovstearkiverne (Landsarkiverne), Borgerrettens arkiv (Rigsarkivet), Sø- og Handelsrettens arkiv (Rigsarkivet), henholdsvis landetatens og søetatens generalauditørarkiver (Rigsarkivet) og Mosaisk Trossamfunds Arkiv (Rigsarkivet).

Oversigt over skiftejurisdiktioner

Bopæl	Personkreds	Periode	Skiftemyndighed	Arkiv
København	Indbyggere i almindelighed	-1771	Københavns Byting	RA
	Civile rangspersoner	-1771	Hofretten
	Civile embedsmænd og funktionærer uden rang, herunder kongelige betjente	-1771	Borgerretten
	Universitetets professorer, indskrevne lærde mænd, studenter og betjente	-1771	Universitetets konsistorium	RA
	Betjente ved Vajsenhuset	1727-1771	Vajsenhusets skifteret	RA
	Betjente ved Frederiks Hospital	1756-1771	Frederiks Hospitals skifteret
	De ovennævnte grupper	1771-1919	Hof- og Stadsretten
	Københavnske fallenter	1872-1919	Sø- og Handelsretten
Købstæder	Købstadsborgere	-1919	Magistrat og byfoged	LAX
På landet	Fæstere og arvefæstere, forpagtere af bøndergårde, gods- og avlsforvaltere, skrivere og herskabstjenere samt disses og godsernes egne tjenestefolk	(-1817) (-1850)	Godsejeren og godsejende institutioner herunder Kronen (da ridefogeden, senere amtsforvalteren), rytterregimenter (da regimentsskriveren), bispe- og præsteembeder, kirker, hospitaler og lignende	LAX
	Ovennævnte under private godser	1817-1919	Herredsfoged eller birkedommer
	Ovennævnte under lensbesiddere, ejere af komplette sædegårde og visse godsejende institutioner	1851-1919
	Lensbesiddere, grever og baroner, godsejere, civile kongelige embedsmænd, hovedgårdsforpagtere, selvejere, huslærere, indsidere, aftægtsfolk, almisselemmer og andre civile uden fæstestatus	-1850	Lensbesidder
		1851-1919	Herredsfoged eller birkedommer
	Fattiglemmer	1803-1867	Fattigkommissionen ved sognepræsten
Bornholm	Landbefolkningen	-1761	Den bornholmske skifteskriver	RA
	Bybefolkningen	-1919	Herredsfoged
	Christiansø	-1855	Auditøren ved fæstningen
		1855-1919	Herredsfogeden i Øster herred
Amager	Befolkningen i Store Magleby og Dragør	-1821	Scouten
		1822-1919	Birkedommer
Gejstlige	Biskopper, provster, præster, degne, skoleholdere, klokkere, lærere ved de lærde skoler, lærde folk uden embede	-1806	Herredsprovst	LAX
		1807-1919	Byfoged, herredsfoged eller birkedommer
	Hofetatens gejstlige personale ved hof- og slotskirkerne i København, Hillerød, Fredensborg og Helsingør samt lærere ved Frederiksborg lærde skole. Bemærk: Gejstlige skifter i København overtages 1771 af Hof- og Stadsretten	-1807	Den kongelige Konfessionarius
		1807-1919	Som øvrige gejstlige, se ovenfor
Militære	Landetatens officerer, underofficerer og menige. Bemærk: Militære skifter i København overtages 1771 af Hof- og Stadsretten	-1805	Landetatens jurisdiktion ved henholdsvis generalauditør eller regulær auditør	RA
	Landetatens officerer, underofficerer og menige	1805-1919	Byfoged, herredsfoged eller birkedommer	LAX
	Søetatens officerer, underofficerer og menige. Bemærk: Militære skifter i København overtages 1771 af Hof- og Stadsretten	-1804	Søetatens jurisdiktion ved henholdsvis generalauditør og underadmiralsretten	RA
	Søetatens officerer, underofficerer og menige	1804-1919	Byfoged, herredsfoged eller birkedommer	LAX
Jøderne	Den jødiske menigheds medlemmer i København, Helsingør og Fredericia	1736-1814	Menighedens ældste og forstandere. Bemærk: fra 1757 indskrænket skifteret
		1814-1919	Den stedlige retsbetjent
Alle borgere		1919-	Retskredsenes ordinære skifteret

Arkivforkortelser benyttet i oversigten:

• LAX - Landsarkiverne, øst for Storebælt Rigsarkivet
• RA - Rigsarkivet

Lovgrundlag

Ordinær skiftemyndighed

Danske Lov 1683, 5-2-90 bestemte, at alle skifteforvaltere skulle føre en protokol med kopi af de udstedte skiftebreve. Ifølge Danske Lov lå den ordinære skiftemyndighed på landet hos amtmanden, dog hos godsejeren for fæstegodsets vedkommende, hos amtsforvalteren på krongodset og hos regimentsskriveren på ryttergodset (størstedelen afhændedes før 1870) i købstæderne hos byfoged og magistrat og endelig for gejstlighedens vedkommende hos herredsprovsten. På Bornholm forvaltedes landbefolkningens skifter af en særlig skifteskriver. Vedrørende forholdene i København angav Danske Lov 1-2 følgende ordinære skiftemyndigheder: Hofretten for civile rangspersoner, Borgerretten for civile embedsmænd og hoffunktionærer, den kongelige konfessionarius for hofetatens geistlige, Universitets konsistorium for professorer og studenter og Bytinget for almindelige borgere. Land- og søetaten havde hver sin egen skiftemyndighed (generalauditør og auditør).

Forordning af 23. januar 1719 påbød godsejerne at føre skifteprotokoller.

Reskript af 17. august 1736 tildelte jøderne egen skiftejurisdiktion i København, Helsingør og Fredericia.

Reskript af 31. oktober 1749 lagde den bornholmske skifteskrivers skiftemyndighed ved førstkommende embedsskift ud til herredsfogederne.

Forordning af 15. juni 1771 overdrog alle københavnske skifteforretninger til Hof- og Stadsrettens skiftekommission.

Forordning af 12. februar 1790 indskærpede protokolpligten og indførte, at skifteprotokollerne skulle autoriseres og revideres af amtmanden.

Plakat af 13. december 1793 lagde amtmandens skiftemyndighed ved førstkommende embedsskift ud til underretterne.

Kancellicirkulære af 4. august 1804 ophævede søetatens skiftejurisdiktion, der overførtes til underretterne.

Plakat af 19. april 1805 ophævede landetatens skiftejurisdiktion, der overgik til underretterne.

Forordning af 5. december 1806 ophævede den gejstlige skiftejurisdiktion, der overgik til de kongelige retsbetjente.

Kongelig anordning af 29. marts 1814 ophævede den jødiske skiftejurisdiktion, der overgik til underretterne.

Forordning af 25. januar 1817 begrænsede godsejernes skiftemyndighed til lensbesidderne.

Bekendtgørelse af 21. november 1850 tillagde underretterne al ordinær skiftemyndighed.

Lov af 25. marts 1872 henlagde skiftemyndigheden for konkursboer i København til Sø- og Handelsretten.

Lov af 30. november 1874 om skifte af dødsbo og fællesbo gav bestemmelser og beskrev procedurer vedrørende den offentlige skifteforvaltning.

Lov nr. 90 af 11. april 1916, der trådte i kraft den 1. oktober 1919, ophævede alle tidligere skiftemyndigheder, der herefter overgik til underretterne.

Ekstraordinær skiftemyndighed

Ekstraordinære skifteforvaltere behandlede samfrændeskifter (privatskifter med umyndige arvinger), kommissarieskifter (skifte ved kongelig udnævnt skiftekommission efter ansøgning fra arvingerne) og eksekutorskifter (ifølge testamentarisk bestemmelse)

Forordning af 21. maj 1845 afskaffede samfrændeskifte.

Lov af 30. november 1874 afskaffede kommissarieskifte.

Litteratur

Grethe Ilsøe, Rets-, politi- og fængselsforvaltningen, i På embeds vegne. Kilder til dansk forvaltningshistorie 1750-1920, redigeret af Erik Nørr og Karl Peder Pedersen, København 2008.

Finn Andersen, Selv dødsboer fortæller. Skifteretssager og deres brug, København 1991.