Tyske Kancelli

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Tyske Kancelli, oprettet 1523, var den centrale udenrigspolitiske myndighed og tillige den øverste forvaltningsinstans for de lande, der hørte under den danske krone, men ikke til kongeriget Danmark, d.v.s. hertugdømmerne. Om sidstnævnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. De udenrigspolitiske sager udskiltes i 1770 i et særligt departement. Tyske Kancelli benævntes således, fordi dets forvaltningssprog var tysk.

I forbindelse med opløsningen af Det tyske Rige i 1806 skiftede kancelliet navn til Slesvig-Holstenske Kancelli, efter Lauenborgs indlemmelse i det danske monarki i 1816 til Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli (ved traktat mellem Prøjsen, Sverige og Danmark af 4. juni 1815). Ved systemskiftet 1849 blev Kancelliet ophævet; dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra 1851/52 varetaget af ministerierne for Slesvig h.h.v. Holsten og Lauenborg. Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrørende hertugdømmernes indre og ydre anliggender. Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet.

Personlige værktøjer