Vielse

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Regler

Ritualer

Indtil 1799 fandtes to handlinger:

  • Trolovelse el. desponsation, der indebar den juridiske forpligtelse til at indgå ægteskab; ritualet blev foretaget i brudens hjem i overværelse af præst og degn og lignede oprindeligt meget vielsesritualet. Trolovelsen kunne ikke ophæves uden videre
  • Ægtevielse eller copulation, der var den juridisk bindende vielse, der foregik i kirken. Fra afskaffelsen af trolovelsen 1799 skulle vielsen forkyndes ved tre lysninger i kirken.

Indtil 1572 kunne man nøjes med at blive trolovet, hvorefter alle børn, der var avlet efter trolovelsen, var ægtefødte. Men børnene fik først arveret efter deres fader og hans slægt, når forældrene også var copuleret. I praksis havde forskellen mellem trolovelse og copulation størst betydning for velhavende eller jordbesiddende familier. I 1572 indførte kong Frederik II, at intet par måtte søge seng sammen (= avle børn), før det også var copuleret. Indtil 1799 er der voksende uklarhed over, om trolovelsen kunne betragtes som ægteskabets begyndelse, også fordi trolovelsespligten efterhånden kun påhvilede bondestanden. Andre grupper lod sig i stort omfang fritage for trolovelsen
Skilsmisse på grund af gemytternes uoverensstemmelse fandtes ikke som sådan før omkring 1800.

Forordninger

Formelle krav:

  • Alderskrav: brudgom: 20 år; brud: normalt 16
  • Fornuftens brug skulle være sikret
  • Værgernes samtykke for kvindens indgåelse af ægteskab; fra 1824 også for manden, hvis han ikke var fuldmyndig
  • Slægtskabsgrad; reglerne bliver mere liberale fra midten af 1700-tallet - se de nugældende regler og opslaget om Kongebreve


Danmarks og Norges Kirkeritual, uddrag af kapitel 8, København 1855:

Om Ægteskab
De som ville begive sig i det hellige ægteskab, skulle nogle Dage tilforn, give sig an for Præsten, og saa fremt hand ikke selv tilfulde kjender dem, fremvise for hannem lovlig Skudsmaal og Beviis, at intet paa begge sider er, som efter Loven kand hindre samme deris Egteskab I Kjøbstæderne, og hvor saadane Beviser ikke kand havis, skal de stille tvende gode Mænd til trofaste Forlovere for sig, een for hver af dennem, hvilke skulle love for dem hos Præsten om det samme.

De, som love saaledis for andre, skulle vel vide Besked der om, med mindre de ville anseis for Løgnere, om anderledis siden besindis: Hvilken Straf Præsten dennem skal forreholde, førend de saadant Løfte giøre.

Ere de Soldater, da skulle de efter Krigs-Artiklernes Indhold, føre deris Oberstis Attest og Tilladelse med sig, at de maa giftis, og at intet er som lovligen kand hindre deris forrehavende Egteskab.

Hver Præst skal i en igjennemdragen Bog ved Dag og Tid tegne deris Navne, som hand trolover og sammenvier, tillige med deris', som enten have attesteret med dennem, eller og lovet for dennem.

Ingen maa til noget Egteskab sammenvies, som ikke tilforn ere trolovede, og trende Søndage efter hinanden af Prædikestolen offentlig lyst for, undtagen de, som ere i Rangen, eller af Adel, og de som lige ved Adel agtis, hvor det skal holdis for fuld Egteskabs Løfte, naar begge Parterne i sex af fellis Venners Nærværelse tilsige hver andre Egteskab, og give hinanden fuld Ja-Ord.

Trolovelse skeer, enten i Præstens Huus, eller deris eget, ligesom de det begære i fem Vidnisbyrds Overværelse i det mindste, og det paa efterskrevne Maade:- - Naar de saaledis ere Trolovede, da lysis for Bryllupet tre Søndage i Rad, undtagen pa de store Højtider, Paaske, eller Pintsedag, og naar Juledag indfalder paa en Søndag, da der lysis anden Dagen for dennem.

Dersom nogen haver noget derudi at sige, hand sige det i Tide, eller siden tie stille.

Dersom nogen imidlertid giør Forbud paa Egteskabet, da blive de Folk ikke viede, førend der er gangen Dom i Sagen: Hvilket i ligemaade er at agte, om noget Forbud skeer for Trolovelsen.

Vielsen skal ske i Kirken oppe imod Alteret.

Er det paa Prædikedage, da forrettis Vielsen i Kiøbstæderne til Froprædiken, strax efter, at den anden gandske Tieneste er til Ende, og til Højmesse, (ligesom det og skal skee paa Landet), for Prædiken imellem Epistelens og Evangelii Oplæsning.

Er det paa andre Dage i Ugen, naar ingen Prædiken holdis, da komme de til Kirken i det allerseneste imellem ni og ti Slæt, saa at Brudevielsen kan være endet, førend Klokken slaar elleve.

Naar Vielsen skal skee, triner Præsten frem og staaendis lige for Brudefolkene holder en liden Tale til dennem om Egteskab, hvor til hand kand bruge et Sprog af Bibelen kortelig at forklare, saa vit den Act kand vedkomme, og siden slutter med et kort Ynske, ligesom i Trolovelsen. Derefter spørger hand dennem, hver i sær, ligesom i Trolovelsen er skeet, saaledis:

Saa tilspørger jeg eder, N.N.

  1. Om I har beraad eder med Gud?
  2. Om I vil leve saa med hende, i medgang og Modgang etc.
  3. Om I veed eder fri etc.

Brudgommen svarer Ja til hvert Spørsmaal i sær, og naar samme Spørsmaal ere paa ligemaade skeet til Bruden, og hun dennem haver bejaet, da give de hverandre deris Hænder, ligesom Trolovelsen, og saa legger Præsten sin Haand paa deris Hænder, sigedis:

Efterdi at I tilforn have indbyrdis samtykt hver andre at ville leve tilsammen i den hellige Egteskabs Stat, og det samme nu aabenbare bekiendt for Gud og denne Christen Menighed, og derpaa givet hver andre eders Hænder, saa forkynder jeg eder rette Egtefolk at være baa for Gud og Mennisken, i Navn Gud Faders, Søns, og Hellig Aands, Amen. Hvad Gud Allermægtigste haver tilsammenføjet skal intet Menniske adskille.

Vielsespenge

Dansk kulturhistorisk Opslagsværk s. 683 siger om afgifter, der opkrævedes i henhold til forordningerne om konsumption:
De såkaldte kopulationspenge eller vielsespenge opkrævedes i henhold til forordningen af 7.5.1661. Der var her tale om en afgift, der blev betalt ved vielser i kirke eller privathjem, idet afgiftens størrelse blev gradueret efter stand ... Afgiften bortfaldt ved forordningen af 12.9.1792; men under betegnelsen kopulationsgebyr blev den fortsat opkrævet i København, indtil den blev afskaffet i 1859.

I Skt. Petri Kirke, København, finder man i vielsesbøgerne følgende begreber:

  • Consumptionschein: en attest på, at afgiften for at få lov til at gifte sig (kopulationsafgiften) er betalt til stadsforvaltningen (Kämmerei/Cämmerey)
  • Cämmereyschein: det samme som Consumptionsschein
  • Cautionsschein: ægteskabsvidnerne blev ofte kaldt Cautionister; en Cautionsschein er en attest fra folk, der caverer for, at der ingen hindringer er for ægteskabets indgåelse

Se også

Personlige værktøjer