Alimentationsbidrag

Alimentationsbidrag er et årligt beløb som betales af en alimentant til forsørgelse af et barn født uden for ægteskab.
Ved forordning af 14. oktober 1763 om underholdspligt til uægte børn blev faderens pligt til at forsørge børn født uden for ægteskab introduceret i dansk ret, men først i 1888 blev der indført pligt til at forudbetale bidraget.
Alimentationsbidrag indførtes ved lov nr. 76 d. 20. april 1888.

Efter lovens § 1 blev bidragspligten fastslået til at gælde til barnets 18. år, såfremt barnet efter det 14. år "fremdeles er trængende til hjælp". Faderens bidrag udgjorde mindst halvdelen af de nødvendige udgifter til barnet.
Betingelserne for forskudsvis udbetaling af bidrag var, at moderens formueforhold ikke tillod hende selv at sørge for barnets forsvarlige underhold og opdragelse.
Kommunen skulle endvidere alene udbetale et normalbidrag fastsat af overøvrigheden for 5 år ad gangen, såfremt kommunalbestyrelsen skønnede, at bidraget ikke kunne inddrives hos faderen.
Det var faderens opholdskommune, som pligten til forskudsvis udbetaling påhvilede, subsidiært faderens forsørgelseskommune.