Bolsmand: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
En '''Bolsmand''' er en landbruger, brugeren af et [[bol]].
En '''Bolsmand''' er en landbruger, brugeren af et [[bol]].


I [[Kongeriget]] er et Bol eller Boel et mindre landbrug, mere end et hus, men mindre end en gård. Som regel hørte der mellem 1 og 2½ tønder [[hartkorn]] til et bol. <br>I ''Sønderjylland'' er en ''landbolsmand'' en gårdmand. Oprindeligt var bolsstederne jordløse huse med ret til græsning af en ko og et par får på fælleden; ved udstykningen blev der udlagt jord til bolsstederne på fællesjorden, sædvanligvis til et par køers græsning. Boelsstederne var fritaget for vejvedligeholdelse, ægtkørsel og magasinydelser, men skulle til gengæld betale en mindre afgift til byens gårde, som disse delte efter størrelse.
I [[Kongeriget]] er et Bol eller Boel et mindre landbrug, mere end et hus, men mindre end en gård. Som regel hørte der mellem 1 og 2½ tønder [[hartkorn]] til et bol. <br>I ''Sønderjylland'' er en ''landbolsmand'' en gårdmand. Oprindeligt var bolsstederne jordløse huse med ret til græsning af en ko og et par får på fælleden; ved udstykningen blev der udlagt jord til bolsstederne på fællesjorden, sædvanligvis til et par køers græsning. Boelsstederne var fritaget for vejvedligeholdelse, ægtkørsel og magasinydelser, men skulle til gengæld betale en mindre afgift til byens gårde, som disse delte efter størrelse. Kilde: Trap: Slesvig (1864) s. 5




[[Kategori:Landbrug]]
[[Kategori:Landbrug]]
[[Kategori:Erhverv og stillingsbetegnelser]]
[[Kategori:Erhverv og stillingsbetegnelser]]

Versionen fra 1. okt. 2020, 15:02

En Bolsmand er en landbruger, brugeren af et bol.

I Kongeriget er et Bol eller Boel et mindre landbrug, mere end et hus, men mindre end en gård. Som regel hørte der mellem 1 og 2½ tønder hartkorn til et bol.
I Sønderjylland er en landbolsmand en gårdmand. Oprindeligt var bolsstederne jordløse huse med ret til græsning af en ko og et par får på fælleden; ved udstykningen blev der udlagt jord til bolsstederne på fællesjorden, sædvanligvis til et par køers græsning. Boelsstederne var fritaget for vejvedligeholdelse, ægtkørsel og magasinydelser, men skulle til gengæld betale en mindre afgift til byens gårde, som disse delte efter størrelse. Kilde: Trap: Slesvig (1864) s. 5