Dåb: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Dåben''' var en offentlig handling; blev barnet hjemmedøbt, skulle det senere fremstilles i kirken. Vidnerne ved dåb/fremstilling i kirken kaldes faddere, testes og i ''Sønderjylland'' ofte Zeugen el. Taufzeugen. Ved dåben medvirkede desuden en gudmoder, ofte markeret i kirkebogen med b.B. ''bar Barnet'', og en ''huemor'', ofte markeret med ''stod hos'' eller ''b.H. - bar Huen''.<br> | '''Dåben''' var en offentlig handling; blev barnet hjemmedøbt, skulle det senere fremstilles i kirken. Vidnerne ved dåb/fremstilling i kirken kaldes faddere, testes og i ''Sønderjylland'' ofte Zeugen el. Taufzeugen. Ved dåben medvirkede desuden en gudmoder, ofte markeret i kirkebogen med b.B. ''bar Barnet'', og en ''huemor'', ofte markeret med ''stod hos'' eller ''b.H. - bar Huen''.<br> | ||
I ''Sønderjylland'' er dåben efter 1874 ikke længere nogen civil handling; anmeldelse af fødsel og navngivning sker til den civile personregisterfører, mens dåben herefter er en privat handling af religiøs karakter. Dette forhold består stadig, således at navngivningen i de civile registre, i dag folkeregistrene, er juridisk bindende. Fødselsregistrene er tilgængelige på LA Aabenraa. | I ''Sønderjylland'' er dåben efter 1874 ikke længere nogen civil handling; anmeldelse af fødsel og navngivning sker til den civile personregisterfører, mens dåben herefter er en privat handling af religiøs karakter. Dette forhold består stadig, således at navngivningen i de civile registre, i dag folkeregistrene, er juridisk bindende. Fødselsregistrene er tilgængelige på LA Aabenraa. | ||
==Intern henvisning== | |||
[[Daabsforordning af 1828]] | |||
[[Kategori:Ritual]] | |||
Versionen fra 24. dec. 2011, 00:32
Dåben har flere funktioner: dels bliver den døbte optaget i den kristne menighed, dels bliver han/hun registreret som person i det borgerlige samfund.
Dåben registreres i kirkebøgerne - se Arkivalieronline.
Dåben var en offentlig handling; blev barnet hjemmedøbt, skulle det senere fremstilles i kirken. Vidnerne ved dåb/fremstilling i kirken kaldes faddere, testes og i Sønderjylland ofte Zeugen el. Taufzeugen. Ved dåben medvirkede desuden en gudmoder, ofte markeret i kirkebogen med b.B. bar Barnet, og en huemor, ofte markeret med stod hos eller b.H. - bar Huen.
I Sønderjylland er dåben efter 1874 ikke længere nogen civil handling; anmeldelse af fødsel og navngivning sker til den civile personregisterfører, mens dåben herefter er en privat handling af religiøs karakter. Dette forhold består stadig, således at navngivningen i de civile registre, i dag folkeregistrene, er juridisk bindende. Fødselsregistrene er tilgængelige på LA Aabenraa.