Dåb: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
 
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
'''Dåben''' har flere funktioner: dels bliver den døbte optaget i den kristne menighed, dels bliver han/hun registreret som person i det borgerlige samfund.<br>
'''Dåben''' har flere funktioner: dels bliver den døbte optaget i den kristne menighed, dels bliver han/hun registreret som person i det borgerlige samfund.<br>
Dåben registreres i kirkebøgerne - se [[Arkivalieronline]]. <br>
Dåben registreres i kirkebøgerne - se [[Arkivalieronline]]. <br>
'''Dåben''' var en offentlig handling; blev barnet hjemmedøbt, skulle det senere fremstilles i kirken. Vidnerne ved dåb/fremstilling i kirken kaldes faddere, testes og i ''Sønderjylland'' ofte Zeugen el. Taufzeugen. Ved dåben medvirkede desuden en gudmoder, ofte markeret i kirkebogen med b.B. ''bar Barnet'', og en ''huemor'', ofte markeret med ''stod hos'' eller ''b.H. - bar Huen''.<br>
'''Dåben''' var en offentlig handling; blev barnet hjemmedøbt, skulle det senere fremstilles i kirken. Dåben skulle iflg. Danske lov ske senest 8 dage efter fødslen, og de mange hjemmedåb er et udtryk for, at den hurtige dåb kunne være livstruende for barnet, hvis klimaet var imod. Men der var også en vis overtro knyttet til det udøbte barn, f.eks. frygt for, at barnet kunne blive forbyttet, blive en ''skifting'', hvis det kom udenfor før dåben.
I ''Sønderjylland'' er dåben efter 1874 ikke længere nogen civil handling; anmeldelse af fødsel og navngivning sker til den civile personregisterfører, mens dåben herefter er en privat handling af religiøs karakter. Dette forhold består stadig, således at navngivningen i de civile registre, i dag folkeregistrene, er juridisk bindende.  Fødselsregistrene er tilgængelige på LA Aabenraa.
 
Omkring 1745 var hjemmedåb blevet så almindelig, at det blev forbudt at udsætte dåben til moderens introduktion ca. 40 dage efter fødslen. Selve kravet om hurtig kirkedåb blev afskaffet i 1771, og samtidig ophørte forbuddet mod at udsætte dåben til moderens introduktion
 
Ægtefødte børn blev døbt, når gudstjenesten var forbi, mens uægte børn først måtte døbes efter kl. 12 eller (i landsbyerne) når de ægtefødtes dåb var afsluttet med offer til præst og degn.
 
Vidnerne ved dåb/fremstilling i kirken kaldes faddere, testes og i ''Sønderjylland'' ofte Zeugen el. Taufzeugen. Ved dåben medvirkede desuden en gudmoder, ofte markeret i kirkebogen med b.B. ''bar Barnet'', og en ''huemor'', ofte markeret med ''stod hos'' eller ''b.H. - bar Huen''. Antallet af [[Fadder|faddere]] har svinget meget gennem tiden. <br>
I ''Sønderjylland'' er dåben efter 1874 ikke længere nogen civil handling; anmeldelse af fødsel og navngivning sker til den civile personregisterfører, mens dåben herefter er en privat handling af religiøs karakter. Dette forhold består stadig, således at navngivningen i de civile registre, i dag folkeregistrene, er juridisk bindende.  [[Personregister|Fødselsregistrene]] er tilgængelige på LA Aabenraa.
==Intern henvisning==
* [[Daabsforordning af 1828]]
* [[Fadder]]
 
== Eksterne links ==
* [http://www.grifo.dk/slaegt_db.php?id=730 Dåb og navnelov] fra forlaget Grifo
[[Kategori:Dåb]]
[[Kategori: Ritual]]
[[Kategori:Sønderjylland]]

Nuværende version fra 30. okt. 2018, 12:41

Dåben har flere funktioner: dels bliver den døbte optaget i den kristne menighed, dels bliver han/hun registreret som person i det borgerlige samfund.
Dåben registreres i kirkebøgerne - se Arkivalieronline.
Dåben var en offentlig handling; blev barnet hjemmedøbt, skulle det senere fremstilles i kirken. Dåben skulle iflg. Danske lov ske senest 8 dage efter fødslen, og de mange hjemmedåb er et udtryk for, at den hurtige dåb kunne være livstruende for barnet, hvis klimaet var imod. Men der var også en vis overtro knyttet til det udøbte barn, f.eks. frygt for, at barnet kunne blive forbyttet, blive en skifting, hvis det kom udenfor før dåben.

Omkring 1745 var hjemmedåb blevet så almindelig, at det blev forbudt at udsætte dåben til moderens introduktion ca. 40 dage efter fødslen. Selve kravet om hurtig kirkedåb blev afskaffet i 1771, og samtidig ophørte forbuddet mod at udsætte dåben til moderens introduktion

Ægtefødte børn blev døbt, når gudstjenesten var forbi, mens uægte børn først måtte døbes efter kl. 12 eller (i landsbyerne) når de ægtefødtes dåb var afsluttet med offer til præst og degn.

Vidnerne ved dåb/fremstilling i kirken kaldes faddere, testes og i Sønderjylland ofte Zeugen el. Taufzeugen. Ved dåben medvirkede desuden en gudmoder, ofte markeret i kirkebogen med b.B. bar Barnet, og en huemor, ofte markeret med stod hos eller b.H. - bar Huen. Antallet af faddere har svinget meget gennem tiden.
I Sønderjylland er dåben efter 1874 ikke længere nogen civil handling; anmeldelse af fødsel og navngivning sker til den civile personregisterfører, mens dåben herefter er en privat handling af religiøs karakter. Dette forhold består stadig, således at navngivningen i de civile registre, i dag folkeregistrene, er juridisk bindende. Fødselsregistrene er tilgængelige på LA Aabenraa.

Intern henvisning

Eksterne links