Efternavn: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Et '''Efternavn''' er den del af en persons navn, som almindeligvis angiver familietilknytningen. Man brugte længe [[patronym]]er, eventuelt suppleret med et tilnavn, så man i sognet kunne skelne mellem to personer med enslydende navne. | Et '''Efternavn''' er den del af en persons navn, som almindeligvis angiver familietilknytningen. Man brugte længe disse såkaldte [[patronym]]er, eventuelt suppleret med et tilnavn, så man i sognet kunne skelne mellem to personer med enslydende navne. | ||
Ofte overtog tilnavnet funktionen som efternavn: det kan være fagbetegnelser: Smed, Bonde, Møller, eller boligforhold: Østergård, Fønsskov. I købstæderne skiftede borgerne tidligt til egentlige efternavne, afledt af erhverv o.l., eller til latinske (Smed => Fabricius) eller tyskklingende (Søften => Zeuthen) slægtsnavne. | Ofte overtog tilnavnet funktionen som efternavn: det kan være fagbetegnelser: Smed, Bonde, Møller, eller boligforhold: Østergård, Fønsskov. I købstæderne skiftede borgerne tidligt til egentlige efternavne, afledt af erhverv o.l., eller til latinske (Smed => Fabricius) eller tyskklingende (Søften => Zeuthen) slægtsnavne. | ||
Versionen fra 20. aug. 2019, 19:23
Et Efternavn er den del af en persons navn, som almindeligvis angiver familietilknytningen. Man brugte længe disse såkaldte patronymer, eventuelt suppleret med et tilnavn, så man i sognet kunne skelne mellem to personer med enslydende navne.
Ofte overtog tilnavnet funktionen som efternavn: det kan være fagbetegnelser: Smed, Bonde, Møller, eller boligforhold: Østergård, Fønsskov. I købstæderne skiftede borgerne tidligt til egentlige efternavne, afledt af erhverv o.l., eller til latinske (Smed => Fabricius) eller tyskklingende (Søften => Zeuthen) slægtsnavne.
Med navneloven 1904 kom der fart i navneændringer fra de gammeldags -sen-navne til nydannede efternavne, der ofte ikke havde rod i familietraditionen, men var hentet i en offentliggjort liste over 'fornuftige' efternavne.
Kilderne til navneændringer finder man:
- Fra 1903-1919: i by- og herredsfogedarkiverne
- Fra 1919-1961: i politimesterarkiverne
- Fra 1961-1970: i amtsarkiverne
Litteratur:
- Efternavnets historie, Eva Villarsen Meldgaard, 2008