Efternavn: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
Linje 3: Linje 3:
Ofte overtog tilnavnet funktionen som efternavn: det kan være fagbetegnelser: Smed, Bonde, Møller, eller boligforhold: Østergård, Fønsskov. I købstæderne skiftede borgerne tidligt til egentlige efternavne, afledt af erhverv o.l., eller til latinske (Smed => Fabricius) eller tyskklingende (Søften => Zeuthen) slægtsnavne.
Ofte overtog tilnavnet funktionen som efternavn: det kan være fagbetegnelser: Smed, Bonde, Møller, eller boligforhold: Østergård, Fønsskov. I købstæderne skiftede borgerne tidligt til egentlige efternavne, afledt af erhverv o.l., eller til latinske (Smed => Fabricius) eller tyskklingende (Søften => Zeuthen) slægtsnavne.


1771 udstedte Struensee et reskript, der påbød indførelsen af faste slægtsnavne i Hertugdømmerne. Det mødte modstand, og i 1790 måtte man indskærpe kravet overfor indbyggerne i Tørninglen, Haderslev amt. 1828 følger samme krav til navngivningen i kongeriget, men i 1856 måtte man præcisere, at det valgte efternavn gjaldt for alle følgende generationer. Men dermed forsvandt muligheden for at bruge tilnavne og stednavne som nye efternavne, og stik imod hensigten voksede mængden af -sen-navne. Med urbaniseringen fra 1850'erne og frem blev uoverskueligheden stadig større i takt med, at byerne voksede. En egentlig navneændrig forudsatte en kongelig bevilling, og den var dyr: i 1875 var prisen kr. 33,66. En faglært arbejder tjente i 1879 26 øre i timen.
Med navneloven 1904 kom der fart i navneændringer fra de gammeldags -sen-navne til nydannede efternavne, der ofte ikke havde rod i familietraditionen, men var hentet i en offentliggjort liste over 'fornuftige' efternavne.
 
Med Albertis navnelov af 1904 kom der fart i navneændringer fra de gammeldags -sen-navne til nydannede efternavne, der ofte ikke havde rod i familietraditionen. Der blev til 1916 udstedt ca. 6000 navnebeviser, heraf 1500 i 1916. Da de var udstedt af retsbetjentene, forekom der dubletter. For fremover at undgå disse, overgik forhåndsgodkendelsen af nye navne i 1916 til justitsministeriet.
 
Navneloven blev forlænget flere gange, sidst i 1940 'indtil videre'. Da var der udstedt ca. 15.500 navnebeviser.
 
1999 bar ca. 58% af alle danskere stadig en -sen-navn.


Kilderne til navneændringer finder man:
Kilderne til navneændringer finder man:
Linje 15: Linje 9:
* Fra 1919-1961: i politimesterarkiverne
* Fra 1919-1961: i politimesterarkiverne
* Fra 1961-1970: i amtsarkiverne
* Fra 1961-1970: i amtsarkiverne
== Forbeholdte navne ==
 
* [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19643806#257632,48013100 Anmeldte navne] 1904-1905: liste over forbeholdte navne, som ikke kunne benyttes frit
Litteratur:
===Litteratur ==
* [https://www.themis.dk/synopsis/docs/Artikler/Navnet_det_er_stadig_Jensen.html Navnet det er stadig Jensen], Karl Peder Pedersen, Personalhist. Tidsskr. 2001
* [https://nors.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf Efternavnets historie], Eva Villarsen Meldgaard, 2008
* [https://nors.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf Efternavnets historie], Eva Villarsen Meldgaard, 2008


[[Kategori: Navne]]
[[Kategori: Navne]]

Versionen fra 30. sep. 2020, 08:42

Et Efternavn er den del af en persons navn, som almindeligvis angiver familietilknytningen. Man brugte længe disse såkaldte patronymer, eventuelt suppleret med et tilnavn, så man i sognet kunne skelne mellem to personer med enslydende navne.

Ofte overtog tilnavnet funktionen som efternavn: det kan være fagbetegnelser: Smed, Bonde, Møller, eller boligforhold: Østergård, Fønsskov. I købstæderne skiftede borgerne tidligt til egentlige efternavne, afledt af erhverv o.l., eller til latinske (Smed => Fabricius) eller tyskklingende (Søften => Zeuthen) slægtsnavne.

Med navneloven 1904 kom der fart i navneændringer fra de gammeldags -sen-navne til nydannede efternavne, der ofte ikke havde rod i familietraditionen, men var hentet i en offentliggjort liste over 'fornuftige' efternavne.

Kilderne til navneændringer finder man:

  • Fra 1903-1919: i by- og herredsfogedarkiverne
  • Fra 1919-1961: i politimesterarkiverne
  • Fra 1961-1970: i amtsarkiverne

Litteratur: