Forside

Fra DIS-wiki

Skift til: Navigation, Søgning
Velkommen til DS-Wiki
En opslagsbog om slægtsforskning
Vi har i øjeblikket 3.220 artikler

Kategorier

Her præsenteres Månedens artikel for februar måned 2020:

Genforening

Integrationsprocessen

Der var mange udfordringer i forbindelse med integrationsprocessen: skulle dansk forvaltningspraksis indføres generelt, eller var der områder af forvaltningen, det var fornuftigt at bevare? To administrative områder blev bevaret

  • Personregistrene med kommunal registrering af fødsel og død. Personregistreringen ligger i Kongeriget hos præsten/sognet. Den obligatoriske preussiske civile vielse blev afskaffet i 1925, men fødsel og død skal stadig opsøges i personregistrene; disse er underlagt samme adgangsfrister som kirkebøgerne og er scannet af Statens Arkiver (se links til PR under de enkelte sogne i DS-Wiki)
  • Grundbøgerne blev indtil efter 2. verdenskrig fortsat ført efter det preussiske matrikelsystem fra 1870'erne

Andre hovedområder voldte hovedbrud:

  • Arbejdsmarkedsforsikringer: Bismarcks socialreformer i 1880'erne havde indført lovpligtige forsikringer mod sygdom, ulykke, alder og invaliditet, der omfattede arbejdere, senere også funktionærer, løsarbejdere, landarbejdere og tjenestefolk. Disse opsparede rettigheder var på spil før afstemningen i 1920, for dem ville man ikke give afkald på. Da de tyske forsikringer ophører med at blive udbetalt i begyndelsen af 1920'erne, må sognekommunerne tage over. Først med K. K. Steinkes socialreform i 1933 får Danmark noget lignende.
  • Skolevæsen: Der manglede lærere, der kunne undervise under dansk regi. De aktive lærere var jo ansat under det preussiske styre. En del af disse valgte efter genforeningen at søge sydpå af nationale årsager. Mange havde været indkaldt, og en del af dem var invalideret eller faldet. Man valte at beholde mange af de 'tyske' lærere; de fik et kursus i dansk og gik i gang. Men hullerne skulle fyldes ud, og man valgte at stille krav til nordfra-kommende lærere: de skulle igennem en forhåndsvurdering hos forstander Appel på Askov højskole, før de fik adgang til at søge job i de sønderjyske sogne. Fra det preussiske system overtog man det faglige tilsyn med lærerne; der blev ansat amtsskolekonsulenter, der var pædagogisk uddannede og kendte forholdene i landsdelen; disse udførte det tilsyn, som provsterne havde i 'Kongeriget'. Skolebøgerne skulle skrives om; det var vist kun regnebøgerne, der i første omgang overlevede overgangen til dansk skole

Det tyske mindretals børn ville man beholde i folkeskolen, men i modsætningen til preussernes politik valgte man at lade børnene undervise på deres modersmål - og hvor der i en kommune var tysk flertal, dansk mindretal, fik de danske børn undervisning i dansk. Var elevtallet stort nok, i to parallelle afdelinger på samme skole. Man forsøgte at undgå, at der blev oprettet tyske privatskoler, hvilket i vidt omfang lykkedes, især i landsognene.

  • Infrastruktur: Dem preussiske trafikplanlægning satsede på jernbanetransport. Et kort over 'æ Kleinbahn' viser, hvilke områder der blev betjent. Udviklingen var forlængst gået i retning af lastbiltransport. Smalsporsbanerne blev efterhånden nedlagt og erstattet af et net af diagonalveje og forbedrede lokalruter

Tidligere Månedens artikel: Canada - Fotograf - Haderslev Amt - Helligdagskalender - Karlebo Sogn - Lægdsruller - Patronym - Politiets Registerblade - Projekt Folketællinger - Præstens indtægter - Reval - Sejrs Sedler - Skifte - Soldat - Wads Sedler - Vejviser

Mulige emner i DS-Wiki kunne være


  • Begreber af særlig betydning for slægtsforskningen som Borgerskabsprotokol, kirketugt, teglbrænder
  • Steder og sogne i landet, du "brænder for" og hvor du har tips og råd til andre, der søger i sognet; henvisninger til f.eks. lægdsruller ville være en stor hjælp for slægtsforskere, der ikke er stedkendte
  • En række godser er oprettet, men savner henvisninger til digitaliseringer, indekseringer eller afskrifter - se f.eks. Benzonseje Gods

Hvis et link er blåt, er opslaget oprettet, men trænger måske til at blive bearbejdet?

Om DS-Wiki

DS-Wiki er en opslagsbog om alt, hvad der har med slægtsforskning at gøre. Vi skriver bogen i fællesskab.

Hvis der er et emne, som mangler, er du velkommen til at tilføje en artikel om det, men husk, at det skal være relevant i forbindelse med slægtsforskning.

Se først efter i oversigten, om emnet findes i forvejen. I det tilfælde er du velkommen til at udbygge og forbedre en eksisterende artikel, hvis du f.eks. har særlig viden om et emne.

Hvis du leder efter et opslag, så kan du skrive et søgeord (i ental) i søgefeltet yderst tv og klikke på søg. Du ser så alle opslag, hvor ordet forekommer. Hvis du kender opslagets titel, f.eks. Ensted sogn, skriver du det og klikker på gå til.

Lidt statistik

Der er ialt 3.220 artikler i databasen. Dette tal indeholder ikke diskussionssider, sider om DS-Wiki, minimale "stub" sider, omdirigeringssider og andre sider, der sikkert ikke kan kaldes artikler.

Aktuelt

2019

  • 14. maj.: Facebook-gruppen 'Vi bruger Rigsarkivet' åbner
  • 22. aug.: 5000 bøger online i Slægtsforskernes Bibliotek
  • 14. sept.: Årets slægtsforskerpris går til Mette Fløjborg

2020

Bliv aktiv skribent!

Hvis du ved noget om slægtsforskning, så skriv. Bemærk dog, at indholdet i denne WIKI er udgivet under GNU-licensen. Det betyder, at det er frit tilgængeligt. Du må altså ikke uden tilladelse lægge indhold ind, som andre har rettighederne til. Du skal også være klar over, at andre kan finde på at kopiere, rette og ændre det du skriver. På forsiden for skribenter, kan du læse mere om, hvordan du kan hjælpe projektet.

Skulle du opdage, at der er døde links på de sider, du besøger, kan du sende en mail til redaktøren eller nævne det i et nyt indlæg i DS-Wiki-tråden i DS-Forum: Projekter



Andre sprog: Tysk - Engelsk - Nederlandsk
Personlige værktøjer
Andre sprog