Forside

Her præsenteres Månedens artikel for februar måned 2019:

Kategori: Mønt

I Danmark havde man længe ikke ret mange kontanter. Den overvejende del af samfundet, landbruget, levede i en naturalieøkonomi, hvor også skatter og afgifter blev betalt med naturalier, som f.eks. korn.

Der fandtes mønter, hvis sølvværdi svarede til den pålydende værdi, men af mangel på sølvminer var det ganske få. I stedet brugtes længe udenlandsk mønt.

Den møntenhed, der var i omløb, kaldtes kurantmønt og omfattede også småmønter.

De pengesedler, der kom i cirkulation i begyndelsen af 1700-tallet, skal nærmest forstås som statsobligationer eller lånebeviser, der blev brugt til at financiere Danmarks deltagelse i Store Nordiske Krig (1701-1721). Sedler som betalingsmiddel kom først i brug i sidste halvdel af 1700-tallet.

Rigsarkivets oversigt over forkortelser for møntenheder gennem tiderne findes som pfd-fil

Daler - Krone - Kurant - Mark - Rigsdaler - Skilling - Sletdaler

Tidligere Månedens artikel: Canada - DIS-Norge - Fotograf - Haderslev Amt - Helligdagskalender - Karlebo Sogn - Lægdsruller - Patronym - Politiets Registerblade - Projekt Folketællinger - Præstens indtægter - Reval - Sejrs Sedler - Skifte - Soldat - Wads Sedler - Vejviser

Mulige emner i DIS-Wiki kunne være

• Begreber af særlig betydning for slægtsforskningen som Borgerskabsprotokol, kirketugt, teglbrænder
• Steder og sogne i landet, du "brænder for" og hvor du har tips og råd til andre, der søger i sognet; henvisninger til f.eks. lægdsruller ville være en stor hjælp for slægtsforskere, er ikke er stedkendte
• En række godser er oprettet, men savner henvisninger til digitaliseringer, indekseringer eller afskrifter - se f.eks. Benzonseje Gods
  

Hvis et link er blåt, er opslaget oprettet, men trænger måske til at blive bearbejdet?

Bliv aktiv skribent!

Hvis du ved noget om slægtsforskning, så skriv. Bemærk dog, at indholdet i denne bog er udgivet under GNU-licensen. Det betyder, at det er frit tilgængeligt. Du må altså ikke uden tilladelse lægge indhold ind, som andre har rettighederne til. Du skal også være klar over, at andre kan finde på at kopiere, rette og ændre det du skriver. På forsiden for skribenter, kan du læse mere om, hvordan du kan hjælpe projektet.

Om DIS-Wiki

DIS-Wiki er en opslagsbog om alt, hvad der har med slægtsforskning at gøre. Vi skriver bogen i fællesskab.

Hvis der er et emne, som mangler, er du velkommen til at tilføje en artikel om det, men husk, at det skal være relevant i forbindelse med slægtsforskning.

Se først efter i oversigten, om emnet findes i forvejen. I det tilfælde er du velkommen til at udbygge og forbedre en eksisterende artikel, hvis du f.eks. har særlig viden om et emne.

Find artiklerne i oversigten eller ved at skrive et søgeord (i ental) i søgefeltet yderst tv.

Lidt statistik

Der er ialt 3.208 artikler i databasen. Dette tal indeholder ikke diskussionssider, sider om DIS-wiki, minimale "stub" sider, omdirigeringssider og andre sider, der sikkert ikke kan kaldes artikler.

Vidste du..

at DIS-Wikis kategorier er en god vej til informationer

• Erhverv og stillingsbetegnelser
• Genealogiske databaser
• Købstæder i Hertugdømmet Slesvig
• Mål og vægt
• Ordbog
• Personregistrering

Aktuelt

2018

• 1. februar: Det svenske Riksarkivet giver fri adgang til bl. a. Kirkens arkivalier
• 5. maj: DIS Danmark Slægt og Data og Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger samles under navnet Danske Slægtsforskere (DS)
• 1. sept.: Folketælling 1803 for Hertugdømmet Slesvig er tilgængelig
• 15. sept.: Lars Jørgen Helbo modtager årets slægtsforskerpris