Galizien: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Galizien''' (kke ''Galicien'' i Spanien), der i dag er delt mellem Polen og Ukraine, var indtil 1. verdenskrigs afslutning en del af Østrig-Ungarn, placeret nord for Karpaterne fra Auschwitz i vest til Tarnopol i øst. Herfra kom en del indvandrere til Danmark, bl.a. nogle af de såk. '''Roepolakker''', de polske landarbejdere på øerne.<br> | '''Galizien''' (kke ''Galicien'' i Spanien), der i dag er delt mellem Polen og Ukraine, var indtil 1. verdenskrigs afslutning en del af Østrig-Ungarn, placeret nord for Karpaterne fra Auschwitz i vest til Tarnopol i øst. Herfra kom en del indvandrere til Danmark, bl.a. nogle af de såk. '''Roepolakker''', de polske landarbejdere på øerne.<br> | ||
Galizien var et kulturelt meget sammensat land; i 1890 var fordelingen 45 % ruthenere (ukrainere), 43 % polakker, 2 % tyskere, 10 % jøder, i hver landsby ofte med en ret klar overvægt af den ene af grupperne. De fleste bynavne findes derfor på polsk, ukrainsk, tysk, jiddish og russisk. Det gør det vanskeligt at identificere de stednavne, der er oplyst i kilderne i Danmark, men en stor hjælp får man på den flersprogede stednavnedatabase [http://www.jewishgen.org/communities/loctown.asp Shtetl Seeker], der kobler en lokalitet til et landkort og | Galizien var et kulturelt meget sammensat land; i 1890 var fordelingen 45 % ruthenere (ukrainere), 43 % polakker, 2 % tyskere, 10 % jøder, i hver landsby ofte med en ret klar overvægt af den ene af grupperne. De fleste bynavne findes derfor på polsk, ukrainsk, tysk, jiddish og russisk. Det gør det vanskeligt at identificere de stednavne, der er oplyst i kilderne i Danmark, men en stor hjælp får man på den flersprogede stednavnedatabase [http://www.jewishgen.org/communities/loctown.asp Shtetl Seeker], der kobler en lokalitet til et landkort og benævner stednavne indenfor en radius på 10 miles - en stor hjælp til at finde mindre steder omkring en kredshovedstad.<br> | ||
''Jarosław'' (polsk) findes således i følgende versioner: ukrainsk: Ярослав (Yeroslav), jiddish: יאַרעסלאָוו (Yareslov), tysk: Jaroslau <br> | ''Jarosław'' (polsk) findes således i følgende versioner: ukrainsk: Ярослав (Yeroslav), jiddish: יאַרעסלאָוו (Yareslov), tysk: Jaroslau <br> | ||
Landets inddeling i forvatningskredse omkring 1900 kan ses på [http://www.galizien-online.de/administ Verwaltungskreise] fra [http://www.galizien-online.de Galizien-online]. | Landets inddeling i forvatningskredse omkring 1900 kan ses på [http://www.galizien-online.de/administ Verwaltungskreise] fra [http://www.galizien-online.de Galizien-online]. | ||
Versionen fra 29. feb. 2012, 18:45
Galizien (kke Galicien i Spanien), der i dag er delt mellem Polen og Ukraine, var indtil 1. verdenskrigs afslutning en del af Østrig-Ungarn, placeret nord for Karpaterne fra Auschwitz i vest til Tarnopol i øst. Herfra kom en del indvandrere til Danmark, bl.a. nogle af de såk. Roepolakker, de polske landarbejdere på øerne.
Galizien var et kulturelt meget sammensat land; i 1890 var fordelingen 45 % ruthenere (ukrainere), 43 % polakker, 2 % tyskere, 10 % jøder, i hver landsby ofte med en ret klar overvægt af den ene af grupperne. De fleste bynavne findes derfor på polsk, ukrainsk, tysk, jiddish og russisk. Det gør det vanskeligt at identificere de stednavne, der er oplyst i kilderne i Danmark, men en stor hjælp får man på den flersprogede stednavnedatabase Shtetl Seeker, der kobler en lokalitet til et landkort og benævner stednavne indenfor en radius på 10 miles - en stor hjælp til at finde mindre steder omkring en kredshovedstad.
Jarosław (polsk) findes således i følgende versioner: ukrainsk: Ярослав (Yeroslav), jiddish: יאַרעסלאָוו (Yareslov), tysk: Jaroslau
Landets inddeling i forvatningskredse omkring 1900 kan ses på Verwaltungskreise fra Galizien-online.
Eksterne links
Roepolakker Emigrantmuseets korte introduktion
Roepolakker Furesømuseets omfattende info-side
Wikipedia Polske landarbejdere i Danmark