| I Danmarks historie spiller hertugerne i Slesvig-Holsten en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme.
Kong Frederik Is tre sønner arvede i 1544 som hertuger hver sin del af Slesvig og Holsten:
• Christian III: i Slesvig: Sønderborg, Nordborg, Flensborg; i Holsten: Segeberg, Steinburg, Plön; lokalt hovedsæde: Sønderborg slot
• hertug Hans d.Æ.: i Slesvig: Haderslev, Tønning, Løgumkloster, Fehmarn, vadehavsøerne Sild, Föhr, Nordstrand; i Holsten: Rendsburg, Bordesholm; hovedsæde: Haderslev
• hertug Adolf: i Slesvig: Aabenraa, Gottorp, Eiderstedt; i Holsten: Kiel, Neumünster, Oldenburg og Trittau; hovedsæde: Gottorp
Ud over dette regerede de tre hertuger i fællesskab (= havde indtægter fra) de meget store områder med adelige godser i både Slesvig og Holsten.
Christian III var altså samtidig konge af Danmark, dermed sine brødres suveræn, og hertug over sine besiddelser i Slesvig og Holsten, dermed deres ligemand.
Desuden var en hertug i Holsten, og dermed den danske konge som hertug i Holsten, den tyske kejsers undersåt med dertil hørende forpligtelser i f.eks. krigstid.
Da Hertug Hans d.Æ. dør barnløs, deles hans hertugdømme mellem de to brødre. Senere arvedelinger gør landkortet yderligere uoverskueligt, og da Slesvig yderligere omfattede kongerigske andele, ofte som enkeltgårde i sogne, hvor både kongen som hertug og hertugen af Gottorp også havde ejendom - samtidig med adelen -, bliver det en udfordring for slægtsforskeren at finde ud af, hvem der var øverste myndighed for en bestemt person.
Dette gælder både i Slesvig og i Holsten.
|
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fc/Map_SLH-1650dansk.png/300px-Map_SLH-1650dansk.png
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten 1650 - fuld størrelse
|
Eksterne links
Wikipedia: Slesvig
Wikipedia:Holsten
