Juletylvten

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Juletylvten (græsk: dodekahemeron) er et begreb brugt fra omkring 500-tallet, et navn for de 12 dage fra 25. december til Helligtrekonger. Juletylvten blev indført gennem kirkelove i 1100-tallet. Baggrunden for dette var de julestuer, som blev afholdt i disse dage, der efter kirkens mening var for løsslupne. Under Juletylvten måtte ingen ufred forekomme - hvilket sikkert har forebygget slagsmål i julestuerne. Juletylvten blev opretholdt frem til 1770, hvor den blev afskaffet ved kongelig indgriben. Kongen mente at der burde arbejdes, og juletylvten som arbejdsfri dage blev derfor ophævet.
Juletylvten var også den tid på året hvor man tog varsler for det kommende år. Især var man opmærksom på vejret og skar hver dag symboler for dagens vejr på en loftsbjælke - disse symboler kaldtes julemærker og brugtes til at forudsige vejret det kommende år.
Det var en kendt sag i middelalderen at under Juletylvten stod solen stille. Derfor måtte heller intet andet dreje rundt - det var derfor forbudt at spinde og at bruge bor.

Ordet Tylvte kendes også som verbum: At tylvte ondet over nogen - at ønske nogen 12 ulykker.