Kirkebog: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Linje 91: Linje 91:
* [http://www.history.fo/ Føroya Landsskjalasavn] Færøerne: indscannede kirkebøger for Færøerne
* [http://www.history.fo/ Føroya Landsskjalasavn] Færøerne: indscannede kirkebøger for Færøerne
* [http://www.milloup.dk/bf Bente Feldballe] Kildeafskrifter omkring Aarhus
* [http://www.milloup.dk/bf Bente Feldballe] Kildeafskrifter omkring Aarhus
* [http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Kirkeb%C3%B8ger_-_registre_og_afskrifter Birgit Juul Kristensen] Registre og afskrifter af nørrejyske kirkebøger
* [http://minjyskeslaegt.dk/index.php?title=Kirkeb%C3%B8ger_-_registre_og_afskrifter Birgit Juul Kristensen] Registre og afskrifter af kirkebøger fra hele landet
* [http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=1 Hammerum Herred] Kildesamling fra Hammerum herred
* [http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=1 Hammerum Herred] Kildesamling fra Hammerum herred
* [http://www.virgo-fyn.dk Virgo] Fynske kirkebøger
* [http://www.virgo-fyn.dk Virgo] Fynske kirkebøger

Versionen fra 21. aug. 2019, 08:31

Kirkebog 002.jpg
Diverse kirkebøger på Landsarkivet for Nørrejylland

En kirkebog er en optegnelse eller protokol over kirkelige handlinger som eksempelvis dåb, bryllup og begravelse. For slægtsforskere udgør kirkebøgerne vigtige kilder. Det er der flere grunde til. De er bevaret langt tilbage i tiden, de indeholder oplysninger om vigtige begivenheder i almindelige menneskers liv og de indeholder ofte oplysninger om slægtsforhold. F.eks. er forældre ofte nævnt i forbindelse med dåb og konfirmation.

Historie

Den ældste danske kirkebog stammer fra Hjordkær Sogn i Sønderjylland. De første indførsler i denne bog er fra året 1573. Der er enkelte sogne, hvor kirkebøgerne rækker næsten lige så langt tilbage; men først i 1645 fik præsterne i Sjællands Stift påbud om at føre kirkebøger og året efter blev loven udstrakt til hele landet. Det skete ved to kongelige missiver til biskopperne. Det første den 20. maj 1645 til Biskoppen over Sjælland Stift og det andet den 17. maj 1646 til Landets øvrige Biskopper.

Loven sagde imidlertid ikke noget om, hvordan kirkebøgerne skulle føres, og slet ikke noget om, hvordan de skulle opbevares. Derfor er der stor variation i indholdet i disse tidlige kirkebøger, og mange er gået tabt i tidens løb pga. præstegårdsbrande og dårlige opbevaringsforhold.

I 1763 blev det pålagt præsterne i Slesvig stift, at kirkebøgerne fra nu af skulle føres i to eksemplarer. Samme ordning indførtes først i 1813 i kongeriget Danmark samt i Ribe stift og de dele af Slesvig, som oprindeligt havde hørt under Odense stift. Derfor er der en del sogne, hvor kirkebøgerne ikke rækker længere tilbage end dette år. Til gengæld blev kirkebøgerne i kongeriget ved denne lejlighed standardiseret og førtes herefter i bøger med standardiseret opbygning og fortrykte skemaer.

Kongeriget

En typisk kirkebog, her opslået på en side med fødte mandkøn

Indholdet i kirkebøgerne kan være organiseret på flere forskellige måder. De ældste kirkebøger før 1813 er ofte ført kronologisk. D.v.s. at alle begivenheder er indført mellem hinanden i tidsmæssig rækkefølge. Forrest i disse bøger er indsat et register, som viser opdelingen.
I 1813 blev der indført kirkebøger med fortrykte skemaer og fast opdeling. Her findes hver begivenhedstype i et særligt afsnit. Rækkefølgen af disse afsnit er fast, nemlig: dåb, konfirmation, vielse, tilgangslister, afgangslister, begravelser, jævnførelsesregister. Indenfor afsnittene dåb, konfirmation og begravelse er drenge/mænd og piger/kvinder opført hver for sig. De kan enten stå i to adskilte afsnit eller på modstående sider, sådan at drenge/mænd står på venstresiderne og piger/kvinder på højresiderne.
Kirkebøgerne kan ses på Arkivalieronline

Hertugdømmerne

Vielsesregistre: Franz Schubert: Trauregister -1704/1750 fra (dele af) Schleswig, Holstein, Lauenburg og Lübeck kan lånes til gennemsyn på det Kgl. Bibliotek; søgeord 'Schubert' og 'Trauregister'.

Sønderjylland

I Sønderjylland indføres kontraministerialbøger allerede 1775, og præsterne skulle lave afskrifter af KB fra 1763 og frem. Derfor følger kirkebøgerne efter 1813 ikke generelt, kun i dele af Haderslev amt og på Als, samme mønster som i Kongeriget.
Efter indførelsen af civil personregistrering i 1874 vil man kun finde folkekirkelige handlinger i kirkebøgerne. Børn, der ikke blev døbt i folkekirken, skal findes i de civile fødselsregistre. Denne ordning gælder stadig - se Trossamfund. Kirkebøgerne og de civile personregistre kan ses på Arkivalieronline; personregistrene findes lettest under de enkelte sognebeskrivelser på DIS-Wiki; kirkebøgerne kan findes under Arkivalieronline, på DAISY eller via sognebeskrivelserne på DIS-Wiki

Sydslesvig

Kirkebøgerne fra Sydslesvig kan efter aftale mellem Statens Arkiver og Nordelbische Kirche ses på mikrokort på Statens Arkiver, dog på bestemte betingelser; se sogneliste og læs nærmere i H. C. Elberg: Sydslesvigske kirkebøger fra Slægt&Data 2009/3 s. 19 ff.

Desuden er Archion, de tyske evangeliske kirkers kirkebøger online, ved at være færdig med at lægge kirkebøger fra Sydslesvig op. Betalingstjeneste

Holsten

Kirkebøgerne i Holsten kan benyttes mod betaling på regionale kirkebogskontorer. Det anbefales at tage kontakt med kirkebogskontoret, før et besøg planlægges

En del kirkebøger fra Holsten kan ses på Archion, og enkelte andre hos Ancestry. Begge er betalingstjenester

Tilgængelighed

Efter indførelsen af den elektroniske kirkebog i 2003 er alle kontraministerialbøger før 2003 og alle hovedministerialbøger før 1891 afleveret til de respektive landsarkiver. Ifølge arkivloven er kirkebøgerne på Statens Arkiver tilgængelige for offentligheden efter en frist på 50 år. Registrene over begravede dog allerede efter 10 år.

Kopiering

Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg kopierer kirkebøgerne for at sikre dem og for at forbedre tilgængeligheden. Kirkebøger fra alle sogne før 1891 er fotograferet på mikrofilm.

For tiden mellem 1813 og 1891 er det lidt forskelligt, om det er hovedbogen eller kontrabogen, der er affotograferet. For Nørrejylland, Fyn og staden København er det kontrabøgerne, der findes på mikrokortene. For Sønderjylland og Sjælland udenfor København samt Lolland-falster og Bornholm er det hovedbogen, der er brugt.

Mikrokortene findes på læsesalene på alle Statens arkiver samt på mange lokalarkiver. De kan også købes hos Statens Arkivers Filmningscenter.

Derudover har disse mikrokort dannet grundlag for Arkivalieronline, idet Statens Arkivers Filmningscenter har scannet kortene ind til brug på siden. Dermed kan kirkebøgerne ses online frem til tilgængelighedsgrænsen. De nyere kirkebøger findes ofte i en gammel og en ny version, så læseligheden er væsentlig forbedret

Kirkebøger online

Ud over kirkebøgerne på Arkivalieronline og hos Familysearch finder man flere steder kirkebogsafskrifter :

Hele landet

Nørrejylland

Sogne

  • Se de enkelte sogne på DIS-Wiki

Herreder

Amter

  • Thisted-Viborg amter Thisted og Viborg amt: D efter 1892 (beg.), Viede 1700-1756, Døde 1700-tallet (delvis)

Sønderjylland

Sogne

  • Se de enkelte sogne på DIS-Wiki

Fyn

Sogne

Sjælland

Sogne

  • Se de enkelte sogne på DIS-Wiki

Bornholm

Navneregistre

Ud over jævnførelsesregistre navneregistre i København og større købstadssogne findes også nyere navneregistre til

Litteratur

Eksterne henvisninger