Kirkelige mærkedage: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
Linje 19: Linje 19:
Helligdagsreform:
Helligdagsreform:
Den 20. oktober 1770 var der en helligdagsreform , hvor antallet af helligdage i Danmark (og Norge) blev reduceret med 11 helligdage. Disse dage er medtaget nedenfor og det er angivet, hvornår dagen falder henholdsvis før og efter 1770. Hvis feltet er gråt (kan ikke ses her, da jeg ikke kan lave en tabel), er det fordi det er en søndag. De øvrige dage er markeret med et ja / nej, afhængig af, om dagen er en officiel mærkedag.
Den 20. oktober 1770 var der en helligdagsreform , hvor antallet af helligdage i Danmark (og Norge) blev reduceret med 11 helligdage. Disse dage er medtaget nedenfor og det er angivet, hvornår dagen falder henholdsvis før og efter 1770. Hvis feltet er gråt (kan ikke ses her, da jeg ikke kan lave en tabel), er det fordi det er en søndag. De øvrige dage er markeret med et ja / nej, afhængig af, om dagen er en officiel mærkedag.
                                                Dato
Latinsk navn:               Dansk navn:                 < 2/12 1770: > 2/12 1770:
Festum Novi Anni       Nytårsdag                         1. januar 1. januar
Festum Circumcisionis Domini  Kristi omskærelsesdag         1. januar 1. januar
Dom. Baptismus Christi       Helligtrekonger                 6. januar Nej, men dato og  betegnelse anvendes i kirkebogssam-menhæng til at definere de efterfølgende søndage
Dom. Ephiphania       do                                do            do 
Dom. NN post Epiphania       Søndagene efter helligtrekonger (antallet varierer mellem 1 og 6)
Dom. Architriclinii       2. søndag efter helligtrekonger 15. januar
Dies Pauli               Paulus' omvendelsesdag         25. januar Nej
Dom. ante Candelas       Søndag før kyndelmisse
Dies Mariae Cerealis       Maria renselsesdag (Kyndelmisse) 2. februar Nej
Dies Praesentatio Domini      do                        2. februar Nej
Dom. Purificatio Mariae Virginis  do                            do              do   
Dom. Septuagesima       9. søndag før påske
Dom. Sexagesima               8. søndag før påske
Dom. Esto mihi               7. søndag før påske, fastelavnssøndag
Dom. ad Carnes Lavandes       do
Dom. Quinquagesima       do
Dies Ater               Askeonsdag                 Onsdag efter Nej
Dies cinerum       do                                fastelavns-
Dies Pulveris       do                                søndag
Dom. Brandonum               1. sø. i fasten, 6. sø. før påske
Dom. de Lignis Orditis       do
Dies Focorum       do
Dom. Invocavit       do
Dom. Quadragesima       do
Dom. Quintana       do
Dom. Refugium       do
Dom. Cananaea               2. sø. i fasten, 5. sø. før påske
Dom. Reminiscere       do
Dom. ante mediam Quadragesimam 3. sø. i fasten, 4. sø. før påske
Dom. Oculi       do
Annuntiatio Mariae Virginis  Maria bebudelse                 25. marts Ja, men fejres i stedet den 5. søndag i fasten
Dies Evangelismi       do
Dies Incarnationis       do
Dies Salutationis       do
Dom de Fontanis               4. sø. i fasten, midfaste, 3. sø. før påske
Dom. Laetare       do
Dies Magni Scrutinii       Onsdag efter midfaste         Ja         Nej
Dom. iste sunt Dies       5. sø. i fasten, 2. sø. før påske
Dom. Judica       do
Dom. Mediana       do
Dom. Nigra       do
Dom. Passionis       do
Dom. Capitalavii        Palmesøndag
Dom. Competentium       do
Dom. de Rosa       do
Dom. Florum et Ramorum       do
Dom. Indulgentiae       do
Dies Olivarum       do
Dies Osanna / hosanna       do
Dom. Palmarum       do
(Feria V in) Coena Domini    Skærtorsdag                 Ja         Ja
Dies Indulgentiae       do
Dies Magnae Festivitatis      do
Dies Reconciliationis       do
Dies Viridium       do
Feria VI in Parascheve Domini Langfredag                 Ja         Ja
(Feria VI in) Passionis Domini do
Soteris       do
Festum Paschatos       Påskedag
Festum resurrectionis Domini  do
Dom. Sancti Domini       do
Dies Felicissimus       2. Påskedag                 Ja         Ja
Dies Magnus       do
Dies Sanctus       do
                      3. påskedag                 Ja         Nej
Dom. Quasimodogenesis       1. sø. efter påske(dag) (i ældre tid fast konfirmationsdag)
Dom. in Albis               do
Dom Mapparum Albarum       2. sø. efter påske(dag)
Dom. Misericordia       do
Dom. Jubilate               3. sø. efter påske(dag)
                      Store bededag                 Fra 27/3 1686:
                                                                4. fre. e påske 4. fredag efter påske
Dom. Cantate               4. sø. efter påske(dag)
Dom. ante litanis       5. sø. efter påske(dag)
Dom. Rogate       do
Dom. Vocem jucunditatis       do
Festum Ascensio Christi       Kristi Himmelfartsdag, 40 dage
                              efter påske(dag)                 Ja         Ja
Dom. Exaudi domine vocem meam 6. sø. efter påske(dag)
Dom. Pentecostes       7. sø. efter påske, pinsesøndag
Festum Sancti Spritii       do
Dies Pentecostes       2. Pinsedag                 Ja         Ja
Dies S. Spiritus       do
                      3. Pinsedag                 Ja         Nej
Dom. Benedicta               Trinitatis-søndag, 8. sø e. påske
                              1. sø. efter pinse
Dom Duplex       do
Dom. in tua Misericordia      do
Dom. Trinitatis       do
Festo Eucharistio       Kristi Legemsfest, 2. to. e. pinse Ja ?         Nej
Dom. NN post Trinit(atis)    Sø. efter trinitatis (Antallet varierer imellem 22 og 27).
Festum Nativitas St. Johannis
Baptistae               Sct. Hansdag (midsommer)          24. juni Nej
7 dormientes               Syvsoverdag                 27. juni Verdslig dag
Visitationes Mariae       Mariæ besøgelsesdag         Fra 1389:
                                                                2. juli Nej
Dominicus, dies               Dominicusdag                 4. august Verdslig dag
Donatus, dies               Donatusdag                 7. august Verdslig dag
Festum archangeli Michaelis  Mikkelsdag                 29. september Nej
Dom. hebdomadationis       Søndag efter Mikkelsdag         30. september
Festum Gratiarum 1728       Københavns brand 1728 - taksigelse 23. oktober - efter 1728 Taksigelsen flyttet til søndagen efter 23/10
Festum omnium sanctorum       Allehelgensdag                 1. november Ja, men fejres 1. søndag i november
Commemoratio omnium fidelium
defunctorum               Allesjælesdag                 2. november (den 3/11, hvis den 2/11 er en søndag) Nej
Martinus ep. conf.       Mortensdag (Morten Bisp)         11. november Nej
Dom. Adventus               1. søndag i advent
Dom. Adventus Domini       do
Dom. Ad. te Levavi       do
Dom. Populus Sion       2. søndag i advent
Dom. Gaudete in domino       3. søndag i advent
Dom. Memento               4. søndag i advent
Natalis Domini               Juledag                         25. december 25. december
Festum St. Stephanus
Protomartyris               Sct. Stefansdag, 2. juledag 26. december 26. december
Festum St. Johannis
Evangelistae               3. juledag                 27. december Nej


Noter:
Noter:

Versionen fra 24. sep. 2012, 10:40

== Kirkelige mærkedage samt enkelte i kirkebogssammenhæng anvendte verdslige mærkedage: 

==

Kirkebøgerne før 1812 anvender som regel en anden dateringsform end den, du kender fra i dag. Samtidig går kirkeåret fra advent til advent, således at man skal være meget opmærksom på, hvilket kalenderår en given person er født i, når man befinder sig i perioden 1. søndag i advent til 31. december. Månedsangivelser: Undertiden anvendes nedenstående romertal, evt. med angivelse af "bris" efter romertallet. VII = september VIII = oktober IX = november X = december.

Bevægelige mærkedage: Påsken (påskedag) falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (20. eller 21. marts). Dog er det sådan, at hvis fuldmånen falder på en søndag, vil påskedag først falde på den efterfølgende søndag. Påskesøndag (påskedag) falder tidligst den 21. marts og senest den 25. april. Mellem helligtrekonger og den første ”bevægelige søndag” Dom. Septuagesima, ligger der fra 1 til 6 søndage, som betegnes ”Søndag efter Helligtrekonger” med nummer fra 1 til 6. Og i året 1700 mangler dagene fra 19. februar til 1. marts, da Danmark (og Norge) dette år overgik fra den julianske til den gregorianske kalender. Dette er der taget højde for i Dinslægt - Helligdage, som er en god hjælp, når de latinske betegnelser skal oversættes til nutidige datoangivelser. NB: Hvis du har svenske aner, der er født/døbt/viet eller begravet i perioden 19/2 1700 til 17/2 1753, er du nødt til at forske nøje i, hvilken "dansk" dag, der svarer til den i Sverige registrerede dag.

Helligdagsreform: Den 20. oktober 1770 var der en helligdagsreform , hvor antallet af helligdage i Danmark (og Norge) blev reduceret med 11 helligdage. Disse dage er medtaget nedenfor og det er angivet, hvornår dagen falder henholdsvis før og efter 1770. Hvis feltet er gråt (kan ikke ses her, da jeg ikke kan lave en tabel), er det fordi det er en søndag. De øvrige dage er markeret med et ja / nej, afhængig af, om dagen er en officiel mærkedag.

Noter: 1. Forårsjævndøgn falder på d. 20. eller 21. marts. Det veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men ca. 365¼. I tre år i træk ignorerer vi det ekstra kvarte døgn, men så på det fjerde år - skudår - indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen. Konsekvensen er, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder ca. seks timer senere hvert år, men så rykker ca. 18 timer baglæns igen, når det er skudår. I 2007 var det således forårsjævndøgn d. 21. marts, mens datoen for jævndøgn i skudåret 2008 var rykket tilbage til d. 20. marts. Både i 2009 og 2010 faldt forårsjævndøgn også på d. 20. marts, mens vi i 2011 igen er tilbage på den 21. marts. [Kilde: http://planetariet.dk/artikel/for%C3%A5rsj%C3%A6vnd%C3%B8gn Planetariet - Forårsjævndøgn].

2. Hvis påsken faldt så tidligt, at dagen faldt i eller efter "den stille uge" (dimmelugen - påskeugen), blev Maria bebudelsesdag fejret lørdag før palmesøndag.

3. Dagen kaldes også for Hvide søndag. Hvide søndag er en gammel betegnelse for søndagen efter Påske (lat. Dominica in albis depositis = de aflagte hvide klæders søndag). I Oldkirken blev dåben ofte henlagt til påskenat, hvorefter de nydøbte bar deres hvide dåbsklædning hele påskeugen, og derefter, nemlig til hvide søndag, aflagde den.

4. Forordningen fra 20. oktober 1770: Fr. Ang. nogle af de anordnede aarlige Fest-og Hellig=Dage deels at afskaffes, deels at henlægges til Næstpåfølgende Søndage. Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning. Følgende Festdage skal aldeles ophøre: 

    den 3 Jule-, Paaske- og Pintse-Dag; 
    Hellig 3 Kongers Dag; 
    Marie Renselses Dag; 
    St. Hans Dag; 
    Marie Besøgelses Dag; 
    Mikkels- og Alle-Helgens-Dag;

dog skal denne Dags Texter og Bønner for Reformationen forklares og læses neste Søndag efter 1. November. Marie Bebudelses Dag skal henlegges til 5. Søndag i Faste, og dens Evangelium og Text til Aftensang da læses og forklares. Taksigelses-Festen for Ildebrandens Dæmpelse i Kjøbenhavn den 23. October skal og ophøre, derimod skal neste Søndag derefter Taksigelse skee af Prædikestolene og Bønnen læses. Dette skal begynde fra neste Advents Søndag, da det formodes, at Søndagen og de vedblivende Fester med desmere Alvorlighed og Andagt helligholdes; hvorover Vedkommende tilbørligen have at holde. De Tavler og Bekkener, som skulde ombæres eller udsettes paa nogen af disse afskaffede Hellig-Dage, skal henlegges til neste Søndag efter. Kilde: "Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve" Ved Jacob Henric Schou. Trykt hos Thiele - København 1795 - 5. Del - Side 203.

Hentet fra "https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Kirkelige_mærkedage&oldid=40160"