Kirkelige mærkedage: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
(Kirkelige (og enkelte verdslige) mærkedage med angivelse af latinsk og dansk betegnelse samt for de ikke bevægelige dage og datoen for mærkedagen hhv. før og efter 1770.)
Linje 37: Linje 37:
Noter:
Noter:


1. Forårsjævndøgn falder på d. 20. eller 21. marts. Det veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men ca. 365¼. I tre år i træk ignorerer vi det ekstra kvarte døgn, men så på det fjerde år - skudår - indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen. Konsekvensen er, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder ca. seks timer senere hvert år, men så rykker ca. 18 timer baglæns igen, når det er skudår. I 2007 var det således forårsjævndøgn d. 21. marts, mens datoen for jævndøgn i skudåret 2008 var rykket tilbage til d. 20. marts. Både i 2009 og 2010 faldt forårsjævndøgn også på d. 20. marts, mens vi i 2011 igen er tilbage på den 21. marts. [Kilde: http://planetariet.dk/artikel/for%C3%A5rsj%C3%A6vnd%C3%B8gn Planetariet - Forårsjævndøgn].
1. Forårsjævndøgn falder på d. 20. eller 21. marts. Det veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men ca. 365¼. I tre år i træk ignorerer vi det ekstra kvarte døgn, men så på det fjerde år - skudår - indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen. Konsekvensen er, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder ca. seks timer senere hvert år, men så rykker ca. 18 timer baglæns igen, når det er skudår. I 2007 var det således forårsjævndøgn d. 21. marts, mens datoen for jævndøgn i skudåret 2008 var rykket tilbage til d. 20. marts. Både i 2009 og 2010 faldt forårsjævndøgn også på d. 20. marts, mens vi i 2011 igen er tilbage på den 21. marts. Kilde: [http://planetariet.dk/artikel/for%C3%A5rsj%C3%A6vnd%C3%B8gn Planetariet - Forårsjævndøgn].


2. Hvis påsken faldt så tidligt, at dagen faldt i eller efter "den stille uge" (dimmelugen - påskeugen), blev Maria bebudelsesdag fejret lørdag før palmesøndag.
2. Hvis påsken faldt så tidligt, at dagen faldt i eller efter "den stille uge" (dimmelugen - påskeugen), blev Maria bebudelsesdag fejret lørdag før palmesøndag.
Linje 51: Linje 51:
Følgende Festdage skal aldeles ophøre:
Følgende Festdage skal aldeles ophøre:


den 3 Jule-, Paaske- og Pintse-Dag;
  den 3 Jule-, Paaske- og Pintse-Dag;


Hellig 3 Kongers Dag;
  Hellig 3 Kongers Dag;


Marie Renselses Dag;
  Marie Renselses Dag;


St. Hans Dag;
  St. Hans Dag;


Marie Besøgelses Dag;
  Marie Besøgelses Dag;


Mikkels- og Alle-Helgens-Dag;
  Mikkels- og Alle-Helgens-Dag;


dog skal denne Dags Texter og Bønner for Reformationen forklares og læses neste Søndag efter 1. November.  
dog skal denne Dags Texter og Bønner for Reformationen forklares og læses neste Søndag efter 1. November.  

Versionen fra 24. sep. 2012, 10:49

== Kirkelige mærkedage samt enkelte i kirkebogssammenhæng anvendte verdslige mærkedage:

==

Kirkebøgerne før 1812 anvender som regel en anden dateringsform end den, du kender fra i dag. Samtidig går kirkeåret fra advent til advent, således at man skal være meget opmærksom på, hvilket kalenderår en given person er født i, når man befinder sig i perioden 1. søndag i advent til 31. december.


Månedsangivelser:

Undertiden anvendes nedenstående romertal, evt. med angivelse af "bris" efter romertallet.

VII = september

VIII = oktober

IX = november

X = december.


Bevægelige mærkedage:

Påsken (påskedag) falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (20. eller 21. marts). Dog er det sådan, at hvis fuldmånen falder på en søndag, vil påskedag først falde på den efterfølgende søndag.

Påskesøndag (påskedag) falder tidligst den 21. marts og senest den 25. april. Mellem helligtrekonger og den første ”bevægelige søndag” Dom. Septuagesima, ligger der fra 1 til 6 søndage, som betegnes ”Søndag efter Helligtrekonger” med nummer fra 1 til 6.

Og i året 1700 mangler dagene fra 19. februar til 1. marts, da Danmark (og Norge) dette år overgik fra den julianske til den gregorianske kalender. Dette er der taget højde for i Dinslægt - Helligdage, som er en god hjælp, når de latinske betegnelser skal oversættes til nutidige datoangivelser.

NB: Hvis du har svenske aner, der er født/døbt/viet eller begravet i perioden 19/2 1700 til 17/2 1753, er du nødt til at forske nøje i, hvilken "dansk" dag, der svarer til den i Sverige registrerede dag.


Helligdagsreform:

Den 20. oktober 1770 var der en helligdagsreform , hvor antallet af helligdage i Danmark (og Norge) blev reduceret med 11 helligdage. Disse dage er medtaget nedenfor og det er angivet, hvornår dagen falder henholdsvis før og efter 1770. Hvis feltet er gråt (kan ikke ses her, da jeg ikke kan lave en tabel), er det fordi det er en søndag. De øvrige dage er markeret med et ja / nej, afhængig af, om dagen er en officiel mærkedag.


Noter:

1. Forårsjævndøgn falder på d. 20. eller 21. marts. Det veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men ca. 365¼. I tre år i træk ignorerer vi det ekstra kvarte døgn, men så på det fjerde år - skudår - indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen. Konsekvensen er, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder ca. seks timer senere hvert år, men så rykker ca. 18 timer baglæns igen, når det er skudår. I 2007 var det således forårsjævndøgn d. 21. marts, mens datoen for jævndøgn i skudåret 2008 var rykket tilbage til d. 20. marts. Både i 2009 og 2010 faldt forårsjævndøgn også på d. 20. marts, mens vi i 2011 igen er tilbage på den 21. marts. Kilde: Planetariet - Forårsjævndøgn.

2. Hvis påsken faldt så tidligt, at dagen faldt i eller efter "den stille uge" (dimmelugen - påskeugen), blev Maria bebudelsesdag fejret lørdag før palmesøndag.

3. Dagen kaldes også for Hvide søndag. Hvide søndag er en gammel betegnelse for søndagen efter Påske (lat. Dominica in albis depositis = de aflagte hvide klæders søndag). I Oldkirken blev dåben ofte henlagt til påskenat, hvorefter de nydøbte bar deres hvide dåbsklædning hele påskeugen, og derefter, nemlig til hvide søndag, aflagde den.

4. Forordningen fra 20. oktober 1770:

Fr. Ang. nogle af de anordnede aarlige Fest-og Hellig=Dage deels at afskaffes, deels at henlægges til Næstpåfølgende Søndage.

Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning.

Følgende Festdage skal aldeles ophøre:

  den 3 Jule-, Paaske- og Pintse-Dag;
  Hellig 3 Kongers Dag;
  Marie Renselses Dag;
  St. Hans Dag;
  Marie Besøgelses Dag;
  Mikkels- og Alle-Helgens-Dag;

dog skal denne Dags Texter og Bønner for Reformationen forklares og læses neste Søndag efter 1. November.

Marie Bebudelses Dag skal henlegges til 5. Søndag i Faste, og dens Evangelium og Text til Aftensang da læses og forklares.

Taksigelses-Festen for Ildebrandens Dæmpelse i Kjøbenhavn den 23. October skal og ophøre, derimod skal neste Søndag derefter Taksigelse skee af Prædikestolene og Bønnen læses.

Dette skal begynde fra neste Advents Søndag, da det formodes, at Søndagen og de vedblivende Fester med desmere Alvorlighed og Andagt helligholdes; hvorover Vedkommende tilbørligen have at holde.

De Tavler og Bekkener, som skulde ombæres eller udsettes paa nogen af disse afskaffede Hellig-Dage, skal henlegges til neste Søndag efter.

Kilde: "Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve" Ved Jacob Henric Schou. Trykt hos Thiele - København 1795 - 5. Del - Side 203.