Kirkelige mærkedage

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

== Kirkelige mærkedage samt enkelte i kirkebogssammenhæng anvendte verdslige mærkedage:

==

Kirkebøgerne før 1812 anvender som regel en anden dateringsform end den, du kender fra i dag. Samtidig går kirkeåret fra advent til advent, således at man skal være meget opmærksom på, hvilket kalenderår en given person er født i, når man befinder sig i perioden 1. søndag i advent til 31. december. Månedsangivelser: Undertiden anvendes nedenstående romertal, evt. med angivelse af "bris" efter romertallet. VII = september VIII = oktober IX = november X = december.

Bevægelige mærkedage: Påsken (påskedag) falder på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn (20. eller 21. marts). Dog er det sådan, at hvis fuldmånen falder på en søndag, vil påskedag først falde på den efterfølgende søndag. Påskesøndag (påskedag) falder tidligst den 21. marts og senest den 25. april. Mellem helligtrekonger og den første ”bevægelige søndag” Dom. Septuagesima, ligger der fra 1 til 6 søndage, som betegnes ”Søndag efter Helligtrekonger” med nummer fra 1 til 6. Og i året 1700 mangler dagene fra 19. februar til 1. marts, da Danmark (og Norge) dette år overgik fra den julianske til den gregorianske kalender. Dette er der taget højde for i Dinslægt - Helligdage, som er en god hjælp, når de latinske betegnelser skal oversættes til nutidige datoangivelser. NB: Hvis du har svenske aner, der er født/døbt/viet eller begravet i perioden 19/2 1700 til 17/2 1753, er du nødt til at forske nøje i, hvilken "dansk" dag, der svarer til den i Sverige registrerede dag.

Helligdagsreform: Den 20. oktober 1770 var der en helligdagsreform , hvor antallet af helligdage i Danmark (og Norge) blev reduceret med 11 helligdage. Disse dage er medtaget nedenfor og det er angivet, hvornår dagen falder henholdsvis før og efter 1770. Hvis feltet er gråt (kan ikke ses her, da jeg ikke kan lave en tabel), er det fordi det er en søndag. De øvrige dage er markeret med et ja / nej, afhængig af, om dagen er en officiel mærkedag.

Dato Latinsk navn: Dansk navn: < 2/12 1770: > 2/12 1770: Festum Novi Anni Nytårsdag 1. januar 1. januar Festum Circumcisionis Domini Kristi omskærelsesdag 1. januar 1. januar Dom. Baptismus Christi Helligtrekonger 6. januar Nej, men dato og betegnelse anvendes i kirkebogssam-menhæng til at definere de efterfølgende søndage Dom. Ephiphania do do do Dom. NN post Epiphania Søndagene efter helligtrekonger (antallet varierer mellem 1 og 6) Dom. Architriclinii 2. søndag efter helligtrekonger 15. januar Dies Pauli Paulus' omvendelsesdag 25. januar Nej Dom. ante Candelas Søndag før kyndelmisse Dies Mariae Cerealis Maria renselsesdag (Kyndelmisse) 2. februar Nej Dies Praesentatio Domini do 2. februar Nej Dom. Purificatio Mariae Virginis do do do Dom. Septuagesima 9. søndag før påske Dom. Sexagesima 8. søndag før påske Dom. Esto mihi 7. søndag før påske, fastelavnssøndag Dom. ad Carnes Lavandes do Dom. Quinquagesima do Dies Ater Askeonsdag Onsdag efter Nej Dies cinerum do fastelavns- Dies Pulveris do søndag Dom. Brandonum 1. sø. i fasten, 6. sø. før påske Dom. de Lignis Orditis do Dies Focorum do Dom. Invocavit do Dom. Quadragesima do Dom. Quintana do Dom. Refugium do Dom. Cananaea 2. sø. i fasten, 5. sø. før påske Dom. Reminiscere do Dom. ante mediam Quadragesimam 3. sø. i fasten, 4. sø. før påske Dom. Oculi do Annuntiatio Mariae Virginis Maria bebudelse 25. marts Ja, men fejres i stedet den 5. søndag i fasten Dies Evangelismi do Dies Incarnationis do Dies Salutationis do Dom de Fontanis 4. sø. i fasten, midfaste, 3. sø. før påske Dom. Laetare do Dies Magni Scrutinii Onsdag efter midfaste Ja Nej Dom. iste sunt Dies 5. sø. i fasten, 2. sø. før påske Dom. Judica do Dom. Mediana do Dom. Nigra do Dom. Passionis do Dom. Capitalavii Palmesøndag Dom. Competentium do Dom. de Rosa do Dom. Florum et Ramorum do Dom. Indulgentiae do Dies Olivarum do Dies Osanna / hosanna do Dom. Palmarum do (Feria V in) Coena Domini Skærtorsdag Ja Ja Dies Indulgentiae do Dies Magnae Festivitatis do Dies Reconciliationis do Dies Viridium do Feria VI in Parascheve Domini Langfredag Ja Ja (Feria VI in) Passionis Domini do Soteris do Festum Paschatos Påskedag Festum resurrectionis Domini do Dom. Sancti Domini do Dies Felicissimus 2. Påskedag Ja Ja Dies Magnus do Dies Sanctus do 3. påskedag Ja Nej Dom. Quasimodogenesis 1. sø. efter påske(dag) (i ældre tid fast konfirmationsdag) Dom. in Albis do Dom Mapparum Albarum 2. sø. efter påske(dag) Dom. Misericordia do Dom. Jubilate 3. sø. efter påske(dag) Store bededag Fra 27/3 1686:

                                                                4. fre. e påske 4. fredag efter påske

Dom. Cantate 4. sø. efter påske(dag) Dom. ante litanis 5. sø. efter påske(dag) Dom. Rogate do Dom. Vocem jucunditatis do Festum Ascensio Christi Kristi Himmelfartsdag, 40 dage

                             efter påske(dag)	                 Ja	        Ja

Dom. Exaudi domine vocem meam 6. sø. efter påske(dag) Dom. Pentecostes 7. sø. efter påske, pinsesøndag Festum Sancti Spritii do Dies Pentecostes 2. Pinsedag Ja Ja Dies S. Spiritus do 3. Pinsedag Ja Nej Dom. Benedicta Trinitatis-søndag, 8. sø e. påske

                             1. sø. efter pinse		

Dom Duplex do Dom. in tua Misericordia do Dom. Trinitatis do Festo Eucharistio Kristi Legemsfest, 2. to. e. pinse Ja ? Nej Dom. NN post Trinit(atis) Sø. efter trinitatis (Antallet varierer imellem 22 og 27). Festum Nativitas St. Johannis Baptistae Sct. Hansdag (midsommer) 24. juni Nej 7 dormientes Syvsoverdag 27. juni Verdslig dag Visitationes Mariae Mariæ besøgelsesdag Fra 1389:

                                                                2. juli	Nej

Dominicus, dies Dominicusdag 4. august Verdslig dag Donatus, dies Donatusdag 7. august Verdslig dag Festum archangeli Michaelis Mikkelsdag 29. september Nej Dom. hebdomadationis Søndag efter Mikkelsdag 30. september Festum Gratiarum 1728 Københavns brand 1728 - taksigelse 23. oktober - efter 1728 Taksigelsen flyttet til søndagen efter 23/10 Festum omnium sanctorum Allehelgensdag 1. november Ja, men fejres 1. søndag i november Commemoratio omnium fidelium defunctorum Allesjælesdag 2. november (den 3/11, hvis den 2/11 er en søndag) Nej Martinus ep. conf. Mortensdag (Morten Bisp) 11. november Nej Dom. Adventus 1. søndag i advent Dom. Adventus Domini do Dom. Ad. te Levavi do Dom. Populus Sion 2. søndag i advent Dom. Gaudete in domino 3. søndag i advent Dom. Memento 4. søndag i advent Natalis Domini Juledag 25. december 25. december Festum St. Stephanus Protomartyris Sct. Stefansdag, 2. juledag 26. december 26. december Festum St. Johannis Evangelistae 3. juledag 27. december Nej


Noter: 1. Forårsjævndøgn falder på d. 20. eller 21. marts. Det veksler, fordi året ikke består af et helt antal dage, men ca. 365¼. I tre år i træk ignorerer vi det ekstra kvarte døgn, men så på det fjerde år - skudår - indskyder vi en ekstra dag for at få kalenderen på plads igen. Konsekvensen er, at tidspunkterne for jævndøgn og solhverv i de tre år, der ikke er skudår, falder ca. seks timer senere hvert år, men så rykker ca. 18 timer baglæns igen, når det er skudår. I 2007 var det således forårsjævndøgn d. 21. marts, mens datoen for jævndøgn i skudåret 2008 var rykket tilbage til d. 20. marts. Både i 2009 og 2010 faldt forårsjævndøgn også på d. 20. marts, mens vi i 2011 igen er tilbage på den 21. marts. [Kilde: http://planetariet.dk/artikel/for%C3%A5rsj%C3%A6vnd%C3%B8gn Planetariet - Forårsjævndøgn].

2. Hvis påsken faldt så tidligt, at dagen faldt i eller efter "den stille uge" (dimmelugen - påskeugen), blev Maria bebudelsesdag fejret lørdag før palmesøndag.

3. Dagen kaldes også for Hvide søndag. Hvide søndag er en gammel betegnelse for søndagen efter Påske (lat. Dominica in albis depositis = de aflagte hvide klæders søndag). I Oldkirken blev dåben ofte henlagt til påskenat, hvorefter de nydøbte bar deres hvide dåbsklædning hele påskeugen, og derefter, nemlig til hvide søndag, aflagde den.

4. Forordningen fra 20. oktober 1770: Fr. Ang. nogle af de anordnede aarlige Fest-og Hellig=Dage deels at afskaffes, deels at henlægges til Næstpåfølgende Søndage. Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning. Følgende Festdage skal aldeles ophøre:

    den 3 Jule-, Paaske- og Pintse-Dag; 
    Hellig 3 Kongers Dag; 
    Marie Renselses Dag; 
    St. Hans Dag; 
    Marie Besøgelses Dag; 
    Mikkels- og Alle-Helgens-Dag; 

dog skal denne Dags Texter og Bønner for Reformationen forklares og læses neste Søndag efter 1. November. Marie Bebudelses Dag skal henlegges til 5. Søndag i Faste, og dens Evangelium og Text til Aftensang da læses og forklares. Taksigelses-Festen for Ildebrandens Dæmpelse i Kjøbenhavn den 23. October skal og ophøre, derimod skal neste Søndag derefter Taksigelse skee af Prædikestolene og Bønnen læses. Dette skal begynde fra neste Advents Søndag, da det formodes, at Søndagen og de vedblivende Fester med desmere Alvorlighed og Andagt helligholdes; hvorover Vedkommende tilbørligen have at holde. De Tavler og Bekkener, som skulde ombæres eller udsettes paa nogen af disse afskaffede Hellig-Dage, skal henlegges til neste Søndag efter. Kilde: "Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve" Ved Jacob Henric Schou. Trykt hos Thiele - København 1795 - 5. Del - Side 203.