Kongebrev

Et kongebrev er en dispensation, som tillader et par at blive viet, selvom betingelserne i forhold til lovgivningen eller de kirkelige regler ikke er opfyldt. Årsagerne til udstedelsen af et kongebrev i forbindelse med en vielse kan sammenfattes i 4 hovedgrupper:

• Parret er beslægtede eller er i familie med hinanden. Kongebrev kunne typisk gives ægteskab mellerm fætter og kusine, hhv. mellem næstsøskendebørn. Se de nugældende regler
• Den ene af parterne er under den lovmæssige lavalder for indgåelse af ægteskab. Kongebrev kunne udstedes i forbindelse med graviditet.
• Vielsen sker uden forudgående trolovelse eller lysning. For at blive gift hurtigt kunne parret med et kongebrev springe trolovelse og lysning over. Det blev benyttet, hvis pigen var gravid og parret ville giftes, inden barnet blev født.
• Vielsen foretages et andet sted end i kirken. Et kongebrev var nødvendigt for at vielsen kunne foretages i hjemmet eller på et hospital.

Allerede Christian 5.’s Danske Lov fra 1682 havde omfattende betingelser, der skulle opfyldes før ægteskabet kunne indgås. Senere ændringer af ægteskabslovene har fulgt principperne fra Danske Lov. Dispensation fra de forskellige regler gennem tiderne skete ved udstedelse af et kongebrev.

Kongebrevet blev nærmest givet som rutine, dog mod betaling af et gebyr – tit kaldet at løse kongebrev. Gebyret blev ofte betalt til et hospital, men gik senere i statskassen. De fattigste fik hyppigt et kongebrev uden at skulle betale gebyr.

Kongebrevet er efter de nugældende regler afløst af en prøvelsesattest, som udfærdiges af borgmesteren i den kommune, hvor bruden eller brudgommen er bosiddende. På prøvelsesattesten meddeles samtidigt eventuelle dispensationer i forhold til lovreglerne.