Lægdsruller

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Lægdsruller er lister over mænd, der kunne blive udskrevet (indkaldt) til tjeneste i militæret, enten i hæren eller søværnet og senere også flyvevåbnet. Disse optegnelser er ikke ensbetydende med mænd, der ret faktisk blev indkaldt, kun at de kunne. På den årlige, senere halv-årlige session blev de egnede mænd fra rullerne udtaget. For mænd, der rent faktisk kom i tjeneste, findes der indtil ca. 1900 stambøger og derefter stamkort og stamblade for hver enkelt soldat. Lægdsruller (fra 1956-1957 i form af hulkort) afskaffes 1. januar 1969 og blev afløst af Sessionsregisteret, idet udskrivning derefter beror på udtræk af værnepligtige mænd fra CPR-registeret og kommuneinddeling i stedet for lægder.

Lægdsruller (ligeledes stambøger, stamkort og stamblade) indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år (tidligere 80 år).

Informationerne i lægdsrullerne og måden de er ført på, varierer noget afhængig af perioden, de dækker over, men informationer som navn, opholdssted, fødested, alder (senere fødselsdato), højde, profession, faderens navn (i nogle tilfælde moderens navn), er de typiske. Ligeledes kan findes ting såsom tjenestested, tjenestetid, forflyttelse, rang, sessionsdata, krigsduelighed m. m og, i mere sjældne tilfælde, lægelige diagnoser, ikke-militære informationer, straffe, død og andre specielle forhold.

Som indgang til søgning efter en person i lægdsrullerne er det nødvendig at kende navnet på personen, man søger, og den adresse (sogn), han opholdt sig i ved indskrivning, og alder , i hvilken en person første gang indskrives i en lægdsrulle denne varierer efter perioden. En person kan sagtens være indskrevet i flere lægdsruller, dog ikke i samme tidsrum, og lægdsrullerne kan være en god kilde til en mands færden rundt i landet.

Historie

Baggrund

Ved forordning af 22. februar 1701 om oprettelsen af en landmilits genindførtes tvungen soldaterudskrivning blandt bønderne. Den tvungne udskrivning af fodfolk til hæren var tidligere blevet afskaffet ved hærordningen af 1679, efter oprettelsen i 1614 af den første permanente nationale milits efter Kalmarkrigen på 4000 mand. Over hele Danmark blev bøndergårdene lagt i lægder à 20 tønder hartkorn. Hartkornsansættelsen var baseret på kong Christian 5.s matrikel (fortegnelse over landets faste ejendomme) af 1688. Hvert af disse lægd skulle som udgangspunkt stille mindst en mand som soldat. Ansvaret for udskrivningen af bønder til soldat blev pålagt godsejerne.

Ved landmilitsens ophævelse i 1730 viste der sig hurtigt store problemer for godsejerne med at fastholde bønderne. Undertrykkelsen af bønderne og krise i landbruget afstedkom nu en så omfattende flugt fra landet, at godserne i betænkelig grad mistede arbejdskraft. Godsejerne krævede derfor landmilitsen genindført for at forhindre bøndernes flugt. Stavnsbåndet og indførelsen af landmilitsen i 1733 skulle hjælpe godsejerne til det fornødne antal rekrutter ved at binde dem til fødegodset, om end godsejernes reelle mål nok mere var at fastholde billig arbejdskraft.

Godsejerne førte såkaldte reserveruller over deres bønder og indsendte disse til embedsmænd (fra 1733 krigs- og landkommissærer), som var chefer ved de fire udskrivningsdistrikter. Fra 1704 førtes også søruller for folk, der kunne fritages for tjeneste i hæren, og i 1733 kom de første sølimitdistrikter (Ribe og Aalborg) for folk, der skulle gøre tjeneste i flåden. Ved forordning af 13. april 1764 ophæves landmilitsen og grundlaget for godsejerne medvirken forsvandt.

Ved stavnsbåndets ophævelse i forordning af 20. juni 1788 påbegyndte man grundlaget for den civile værnepligt; samtidig blev udskrivningsvæsenet organiseret som et lægdsvæsen. Det blev nu den danske stat, der havde ansvaret for at skaffe de fornødne værnepligtige; med lægdinddelingen blev den gamle inddeling, baseret på tønder hartkorn, ophævet. Fra nu af skulle landsoldater udskrives på baggrund af lægdets reelle folkemængde.

Fra 1789-1792 blev landet kortlagt i lægdsmæssig henseende. Det blev inddelt i 1656 lægder, der som tommelfingerregel var identiske med sognene, som blev nummereret fortløbende inden for de enkelte amter. Denne amts-nummerering blev i princippet bevaret indtil 1870, da lægderne fik fortløbende numre inden for hver udskrivningskreds. Landet var fra starten inddelt i fire udskrivningsdistrikter, dækkende flere amter, som i 1794 blev forøget til seks og i 1851 til otte udskrivningsdistrikter, og ved værnepligtsloven af 6. marts 1869 blev landet inddelt i seks udskrivningskredse. Efter genforeningen i 1920 blev en syvende udskrivningskredse oprettet i Sønderjylland. Købstæderne var oprindeligt udenfor lægdsinddelingen. Købstæder blev fra 1843 oprettet som særlige lægd; indtil da havde værnepligtige i købstæderne stået i rullen for det nærmeste landlægd.

Administration

Under lægderne opbygges en civil administration, med fire niveauer. På laveste niveau var der en lægdsmand, så vidt muligt sognefogeden eller byfogeden, for hvert lægd. Han lavede rulleføring over områdes værnepligtige mænd. Over ham var lægdsforstander, dvs. amtsforvalteren, områdets største godsejer eller herredsfogeden/birkedommeren – fra 1850 altid Retsbetjenten, som ledede flere lægder, normalt svarende til et herred. Han kontrollere lægdsmændene. Det næste led var udskrivningsdistrikterne, ledet af krigskommissæren (fra 1802 kaldt Land- og søkrigskommissærer). Disse blev i 1851 afløst af otte udskrivningschefer for de otte udskrivningsdistrikter, og i 1869 med seks udskrivningschefer for de seks nye udskrivningskreds (med en syvende i 1920). Krigskommissæren deltog i den årlige session, sammen med sessionsofficerer og læger. Den øverste ledelse af udskrivningsvæsenet var fra 1794 generalkrigskommissæren, det endeligt reviderende og kontrollerende organ, som sorterede under det Danske Kancelli (Danmarks eneste regeringskontor indtil 1848). Dette nedlægges i 1851, og den øverste ledelse overgår til Justitsministeriet og fra 1914 til Indenrigsministeriet.

Afskaffelse

Lægdsrullerne blev afskaffet 1. januar 1969 og afløst af Sessionsregisteret. Indenrigsministeriet overførte alle sager vedrørende civil værnepligt til 1. Udskrivningskreds, som derefter benævnes 1. Udskrivningskreds - Styrelsen for Civil Værnepligt. Ved lov af 30. maj 1980 blev Værnepligtsstyrelsen oprettet, der herefter overtog udskrivning og registrering af alle værnepligtige. Med virkning pr. 1. april 1993 blev Værnepligtsstyrelsen nedlagt for at opnå en mere smidig og enkel administration samt en mere rationel udnyttelse af de offentlige ressourcer. Bornholms, Fyns, Sønderjyllands, Århus og Nordjyllands Amter samt Københavns Overpræsidium, tilsammen dækkende hele landet, fik tillagt de lokale værnepligtsopgaver, medens dele af Værnepligtsstyrelsens centrale opgaver blev henlagt til Indenrigsministeriets departement og Indenrigsministeriets Militærnægteradministration.

Lægd

Optagelse i Lægdsrullen

Alder

År Optagelse Sletning
1788-1808 0 år 36 år
1808-1849 0 år 45 år
1849-1869 14/15 år = konfirmation 38 år
1869-1912 17/18 år = kalenderår 18 år 38 år
1912- 18 år 36 år

Kilde: Statens arkivers hjælpeark

Hvem blev optaget i lægdsrullen

Værnepligten var ifølge forordningen af 1788 begrænset til bondestandens mandkøn. Vedkommendes herkomst var derfor afgørende, og en person blev ikke umiddelbart værnepligtig, fordi han boede på landet, og han blev heller ikke umiddelbart fritaget, fordi han boede i en købstad.

År Værnepligtige Undtaget fra værnepligt
1788-1828 Sønner af bondestanden

Mænd der var flyttet til byen fra landet

Sønner af gårdbrugere, som ikke selv var af bondestand
1829-1847 Sønner af bondestanden

Sønner af møllere, kromænd og landhåndværkere blev nu også regnet til landbostanden

Sønner af gårdbrugere, som ikke selv var af bondestand
1848 Alle mænd blev ekstraordinært indkaldt Ingen
1849-1912 Den almindelige værnepligt blev indført i kongeriget og i hertugdømmerne, hvorefter alle mænd uanset stand var værnepligtige Lærere og ordinerede gejstlige

Kilde: Statens arkivers hjælpeark

Indtil 1829: Mænd der ikke blev optaget i lægdsrullen var: "Gammelmandssønner" kunne fritages for værnepligt ved kgl. resolution når deres tilstedeværelse på gården pga. faderens helbred eller alder var nødvendig. De slettedes dog ikke af lægdsrullen.

Husmænd med jord og gårdmænd slettedes af lægdsrullen ved forelæggelse af fæstebrev eller skøde ved sessionen.

Reglerne var ikke særlige klare, og i forordning af 8.maj 1829 udvides værnepligten

Sønderjylland

Før 1800

Antallet af udskrevne soldater afhang af skatteberegningsenheden 'plovtal'
Lægdsregistrene minder om jordebøger og indeholder oplysninger om hver jordbruger med antal 'plove' samt navn og alder på mandlige familiemedlemmer
Lægdsregistre skal findes i amtsarkiverne

1800-1850

Udskrivningen til militærtjeneste fulgte befolkningstallet og omfattede kun landbefolkningen; herfra var undtaget adelige, gejstlige og verdslige embedsmænd, degne og skolelærere
Tjenestetiden var 8 år. Indskrevet i lægdsrullerne, men fritaget for tjeneste var normalt gifte værnepligtige over 24 år og 'enestesønner'
Lægsrullerne for perioden er meget spredt overleveret og skal søges i amtsarkiverne

1850-1864

Den almindelige værnepligt som i Kongeriget

Lægdsrullerne: Slesvig

er kun delvist bevaret:

Se: Lægdsruller fra centraladministrationen (Haderslev, Sønderborg, Tønder og Åbenrå) og Lægdsruller fra lokaladministrationen (Haderslev, Sønderborg, Tønder og Åbenrå amter samt godserne Gram, Søgård og Trøjborg)

Lægdsrullerne: De kongerigske enklaver

Lægdsrullerne findes under 8. udskrivningsdistrikt, Vejle og Ribe amter, spredt i lægd 1-9 og 86-101

1864-1918

Se: Alfabetiske lister

Litteratur

Hans H. Woesøe: Slægtshistorie i Sønderjylland, Aabenraa 1999

Scannede kilder

Udskrivningskredse

Hjælpemidler

Eksterne links