Nørrebro
Nørrebro en bydel i København. På Nørrebro kom det store byggebom og den kæmpe befolkningstilvækst fra ca. 1870 og frem til efter 1920. I 1870 var indbyggertallet 181.000 og i 1890 var tallet på 313.000. De næste 11 år, frem til 1901 steg tallet til 378.000.
Rigtig mange slægtsforskere har aner fra Nørrebro. Ikke kun danskere, men også mange svenskere, slog sig ned på Nørrebro. Det hele i takt med industriens fremgang og de mange nye arbejdspladser, i form af fabrikker. De fleste blev almindelige arbejdsmænd hele deres liv. Mange levede en kummerlig og fattig tilværelse i de dårligt byggede boliger, som skød op som paddehatte.
Ejendommene på Nørrebro, var i starten af 1860 og 1870erne, ikke som vi senere kender dem. Der var rummelighed og plads mellem bebyggelserne.
Nørrebro, var jo "på landet", i de tidlige år. De første udlejningsejendomme havde faktisk en pæn middelstand. Det var først omkring 1890 og senere, de kæmpe lejekaserner kom.
Hvis du har aner på Nørrebro i de tidlige år, skal du starte med at søge i Sankt Johannes sogns kirkebog. Den er på Arkivalieronline. Sankt Johannes sogn blev oprettet i 1861 og Sankt Stefan i 1874. En anden god kilde er folketællingen 1870, som blev skrevet lige midt i Nørrebros tilvækst. FT-1870 ligger som de øvrige FT også på Arkivalieronline, og findes i original på Rigsarkivet og i kopi på Landsarkiverne. Næste skridt er FT-1880 og FT-1885. FT-1885 er en speciel optælling for København
Fra ca. 1892 frem til oprettelsen af folkeregistrene i 1923 registrerede politiet kvarterets (og hele Københavns) beboere 2 gange om året 1.5. og 1.11., da byens indbyggere flyttede meget rundt. Registerbladene ligger på Københavns Stadsarkiv, man kan se dem online på Politiets Registerblade
Gode bøger om Nørrebro:
- Charles Haugbølls: Blaagaards-Kvarteret.
- Knud Brokkenheuser: "Nørrebro" skrevet 1917.
- Luise Skak-Nielsens: Alle kender Blågårdsgade.