Optant: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
(Oprettede siden med 'En '''optant''' var en person, der havde ''opteret for'' (valgt) dansk statsborgerskab, selv om han boede i Preussen. Det var en mulighed, der var givet dansksindede sønderjyd...')
 
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
En '''optant''' var en person, der havde ''opteret for'' (valgt) dansk statsborgerskab, selv om han boede i Preussen. Det var en mulighed, der var givet dansksindede sønderjyder ved fredsslutningen i Wien efter 1864. Muligheden eksisterede i 6 år, og tillod også, at unge i den værnepligtige alder vendte tilbage til Sønderjylland efter 1869 og kunne blive der. Mange var nemlig udvandret, da den preussiske værnepligt på tre år blev indført i 1867. Den fransk-tyske krig 1870-71 medførte ydereligere optioner. Ialt var der i Sønderjylland ca. 25.000 optanter.
En '''optant''' var en person, der havde ''opteret for'' (valgt) dansk statsborgerskab, selv om han boede i Preussen. Det var en mulighed, der var givet dansksindede sønderjyder ved fredsslutningen i Wien efter 1864. Muligheden eksisterede i 6 år, og tillod også, at unge i den værnepligtige alder vendte tilbage til Sønderjylland efter 1869 og kunne blive der. Mange var nemlig udvandret, da den preussiske værnepligt på tre år blev indført i 1867. Den fransk-tyske krig 1870-71 medførte ydereligere optioner. Ialt var der i Sønderjylland ca. 25.000 optanter.


Senere fik de børn, der fra 1864 til 1898 blev født af danske optant-forældre, problemer som statsløse; i 1898 ændrede den danske stat kritieriet for, hvem der var dansk statsborger - fra 1898 gjaldt fødestedet som kriterium. Det medførte, at børn af danske statsborgere på preussisk jord født efter 1864 efter dansk ret ikke var danske statsborgere. I Preussen var børn af preussiske statsborgere født som preussere, uanset hvor de blev født. Dermed var optantbørnene efter preussisk ret ikke preussere og efter dansk ret heller ikke danskere. Det drejede sig om ca. 10.000 personer, der dermed ikke havde nogen rettigheder i Preussen. Først i 1907 blev det muligt for disse statsløse optantbørn at søgt preussisk statsborgerskab, hvilket ca. 3.600 gjorde. De resterende ca. 6.000 var fortsat statsløse og levede dermed på tålt ophold i Sønderjylland, indtil forholdet blev løst under 1. verdenskrig.
Senere fik de børn, der fra 1864 til 1898 blev født af danske optant-forældre, problemer som statsløse; i 1898 ændrede den danske stat kritieriet for, hvem der var dansk statsborger - fra 1898 gjaldt forældrenes som kriterium. Det medførte, at børn af danske statsborgere på preussisk jord født efter 1864 efter dansk ret ikke var danske statsborgere. I Preussen var børn af preussiske statsborgere født som preussere, uanset hvor de blev født. Dermed var optantbørnene efter preussisk ret ikke preussere og efter dansk ret heller ikke danskere. Det drejede sig om ca. 10.000 personer, der dermed ikke havde nogen rettigheder i Preussen. Først i 1907 blev det muligt for disse statsløse optantbørn at søgt preussisk statsborgerskab, hvilket ca. 3.600 gjorde. De resterende ca. 6.000 var fortsat statsløse og levede dermed på tålt ophold i Sønderjylland, indtil forholdet blev løst under 1. verdenskrig.





Versionen fra 17. jan. 2020, 11:23

En optant var en person, der havde opteret for (valgt) dansk statsborgerskab, selv om han boede i Preussen. Det var en mulighed, der var givet dansksindede sønderjyder ved fredsslutningen i Wien efter 1864. Muligheden eksisterede i 6 år, og tillod også, at unge i den værnepligtige alder vendte tilbage til Sønderjylland efter 1869 og kunne blive der. Mange var nemlig udvandret, da den preussiske værnepligt på tre år blev indført i 1867. Den fransk-tyske krig 1870-71 medførte ydereligere optioner. Ialt var der i Sønderjylland ca. 25.000 optanter.

Senere fik de børn, der fra 1864 til 1898 blev født af danske optant-forældre, problemer som statsløse; i 1898 ændrede den danske stat kritieriet for, hvem der var dansk statsborger - fra 1898 gjaldt forældrenes som kriterium. Det medførte, at børn af danske statsborgere på preussisk jord født efter 1864 efter dansk ret ikke var danske statsborgere. I Preussen var børn af preussiske statsborgere født som preussere, uanset hvor de blev født. Dermed var optantbørnene efter preussisk ret ikke preussere og efter dansk ret heller ikke danskere. Det drejede sig om ca. 10.000 personer, der dermed ikke havde nogen rettigheder i Preussen. Først i 1907 blev det muligt for disse statsløse optantbørn at søgt preussisk statsborgerskab, hvilket ca. 3.600 gjorde. De resterende ca. 6.000 var fortsat statsløse og levede dermed på tålt ophold i Sønderjylland, indtil forholdet blev løst under 1. verdenskrig.


Kilder