Pas

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Pas som dokumentation for en rejsendes identitet er en gammel kilde, som det kan være vanskeligt arbejde med, da overleveringsforholdene er uensartede. Der findes pasprotokoller fra slutningen af 1700-tallet, men først 1815 blev retsbetjentene pålagt at føre pasprotokoller. De er dog først bevaret fra ca. 1820(-1920), med undtagelser: Københavns paskontor: 1788, Korsør byfoged: 1798. I Korsør registredes stort set alle, der krydsede Storebælt.

Indenlandske borgere

Udstedte pas
Danske rejsende, mænd og kvinder, skulle have pas for at rejse over vand, hvorfor der på Sjælland er mange pasprotokoller fra Helsingør og Korsør. Fra København findes 1788-1850 pasregnskaber på RA under Reviderede Regnskaber; fra 1860-1869 findes på LAK i Københavns Politis arkiv protokoller over ankomne rejsende. Passet indeholdt fra 1808: navn, fødested, højde, udseende, rejsemål. Hver ny rejse krævede udstedelse af et nyt pas indtil 1839. Herefter fik passene en påtegning ved en ny rejse.
Afleverede pas
Øvrigheden opbevarede de pas, der blev forevist ved ankomst. Ofte blev de kasseret, men nogle pas kan findes i retsbetjentarkiverne

1828: rejsende håndværkere skulle have en vandrebog; den blev forevist for byfogeden, hvilket ofte er nævnt i pasprotokollerne. Håndværkere skulle desuden have en attest fra mester eller laug, der dokumenterede, at de måtte rejse.
1833-1921/1925: Tyende skulle have en skudsmålsbog, hvor flytninger blev noteret, ligesom flytninger blev ført i til- og afgangslisterne. Til- og afgangslister førtes i byerne til 1854, på landet til 1875
1846: kravet om pas for rejser over vand ophæves for de højere klasser, mens tyende og håndværkere stadig skulle have pas

Identitetskort

2. verdenskrig:
Der er tre versioner af legitimationskortet, forskellen er tidspunktet for udstedelsen. Fra 6. juli 1941 skulle enhver dansk statsborger, som var fyldt 15 år og som opholdt sig i store dele af Jylland (den sydøstlige del var undtaget), hvadenten det var fast ophold, besøg eller gennemrejse, have et “Legitimationskort for Sikkerhedsomraadet i Jylland”. Hvis man kun havde midlertidigt ophold og havde et gyldigt pas, kunne dette bruges i stedet. Fra 10. juni 1943 blev pligten udvidet til også at gælde for Bornholm og Christiansø, og kortet skiftede navn til “Legitimationskort for Sikkerhedsomraaderne i Danmark”. Hvis man allerede havde kort til Jylland, behøvede man ikke et nyt, og hvis man kun havde midlertidigt ophold, kunne man også her klare sig med et gyldigt pas. Fra april 1944 skulle man også bruge legitimationskortet for at kunne passere Lillebæltsbroen, med mindre man var togpassager, og fra 1. august 1944 krævedes kortet i hele landet; nu hed det simpelthen “Legitimationskort for danske Statsborgere”, men det var stadig nok at have et af de tidligere kort. [Med tak til Jens Peter Lieberkind]

Udlændinge

1557: Udlændinge skulle have pas for at rejse i Danmark
1862: Svenskere, nordmænd og englændere fritages for pastvang
1875: Pastvang for udlændinge afskaffes og erstattes af en opholdsbog. Udstedelsen af opholdsbog er ofte noteret på Politiets Registerblade
1917: Pastvang for udlændinge genindføres

Daisy

Søgeord rejsepas, pasprotokol, skudsmålsbøger, opholdsbog

Slægt&Data

Michael Dupont: Pasprotokoller Slægt&Data 2007/5 s. 8 ff

Eksterne links