Plattysk ordliste: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
(18 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne.
{{Ordliste}}
Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. Moderne plattysk er lidt forskelligt fra ældre plattysk og som regel skrives ordene som de udtales. Der findes ingen fælles retskrivning og hver region har forskellige udtaler og dermed skrivemåder.


I Peter Kr. Iwersen: Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord:
I Peter Kr. Iwersen: Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord:
<center><div style=" background-color: #e2e1e1; border: 1px solid #888; padding: 3px; width: 490px;">
'''Indholdsfortegnelse''':<br />
[[Plattysk ordliste#A|A]] - [[Plattysk ordliste#B|B]] - [[Plattysk ordliste#C|C]] - [[Plattysk ordliste#D|D]] - [[Plattysk ordliste#E|E]] - [[Plattysk ordliste#F|F]] - [[Plattysk ordliste#G|G]] - [[Plattysk ordliste#H|H]] - [[Plattysk ordliste#I|I]] - [[Plattysk ordliste#J|J]] - [[Plattysk ordliste#K|K]] - [[Plattysk ordliste#L|L]] - [[Plattysk ordliste#M|M]] - [[Plattysk ordliste#N|N]] - [[Plattysk ordliste#O|O]] - [[Plattysk ordliste#P|P]] - [[Plattysk ordliste#Q|Q]] - [[Plattysk ordliste#R|R]] - [[Plattysk ordliste#S|S]] - [[Plattysk ordliste#T|T]] - [[Plattysk ordliste#U|U]] - [[Plattysk ordliste#V|V]] - [[Plattysk ordliste#W|W]] - [[Plattysk ordliste#Z|Z]]
</div></center>
===A===
===A===
* arnen: høste
* arnen / arnten: høste
* Arnte: høst
* Arnte: høst
* aufgebohren: pålagt
* aufgebohren: pålagt
Linje 11: Linje 18:
|
|
* Barckvoigt: birkefoged
* Barckvoigt: birkefoged
* bauen: over
* bauen / boven: over
* Bede: ekstraskat
* Bede: ekstraskat
* Beest: kvæg
* Beest: kvæg
Linje 18: Linje 25:
|
|
* Bode: bod, lille hus
* Bode: bod, lille hus
* Bok: bog
* Boringk: afgift
* Boringk: afgift
* Bunde: selvejerbonde
* Bunde: selvejerbonde
* Bör: afgift
* Bör: afgift
* böten: tænde ild
|}
|}


===C===
===C===
* Carspel: sogn
* Carspel / karkspel: sogn
* Croeg: kro
* Croeg: kro
===D===
===D===
{| border="0"
|-----
|
* Dag: dag
* Dhenstgeld: hoveripenge
* Dhenstgeld: hoveripenge
* Dicke: dam, vandhul
* Dicke: dam, vandhul
* Diek: dige
* Dienstgeld: hoveripenge
* Dienstgeld: hoveripenge
* dot: død
* dot / dod: død
|
* Drage: trave = 60 neg
* Drage: trave = 60 neg
* Dräger: bærer, havnearbejder; jf. drager
* Dresch: brakland
* Dresch: brakland


|}
===E===
===E===
* eingezeuget: indhegnet
* eingezeuget: indhegnet
Linje 41: Linje 62:
* Erffland: arvejord
* Erffland: arvejord
===F===
===F===
{| border="0"
|-----
|
* feist: fed
* feist: fed
* Ferendell: fjerding
* Ferendell: fjerding
* Feurung: brændsel
* Feurung: brændsel
* Fiertage: helligdage
* Fiertage: helligdage
* Feur Böter: fyrbøder
|
* Flassen: hør
* Flassen: hør
* Foderbeest: fodernød, en landgildeafgift
* Foderbeest: fodernød, en landgildeafgift
Linje 50: Linje 76:
* Frombde: fremmede
* Frombde: fremmede


|}
===G===
===G===
{| border="0"
|-----
|
* Garffmühle: garvemølle
* Garffmühle: garvemølle
* Garsten: byg
* Garsten: byg
Linje 56: Linje 87:
* gebruken: bruge
* gebruken: bruge
* Geist: geest
* Geist: geest
|
* Gesterey: gæsteri, afgift
* Gesterey: gæsteri, afgift
* Guett: gård
* Guett: gård
|}
===H===
===H===
{| border="0"
{| border="0"
Linje 68: Linje 105:
* Hauerland: havrejord
* Hauerland: havrejord
* Heuer: hyre, leje
* Heuer: hyre, leje
|
* Heiutfasser: fiskegårde
* Heiutfasser: fiskegårde
|
* Hennepf: hamp
* Hennepf: hamp
* Heuer: hyre, afgift
* Heuer: hyre, afgift
Linje 75: Linje 114:
* Heuw: hø
* Heuw: hø
* Hewingk: oppebørsel
* Hewingk: oppebørsel
|
* Hoen: høne
* Hoen: høne
* Hoew: hø
* Hoew: hø
|
* Holdt / Holt: lund
* Holdt: lund
* Hope: trolovelse
* Hope: trolovelse
* Houeholz: hovbrænde
* Houeholz: hovbrænde
* Howbergung: høbjergning
* Howbergung: høbjergning
* Hövener: gårdmand
* Hövener (tysk: Hufner): gårdmand
|}
|}


Linje 92: Linje 133:
===K===
===K===
* Kamp: indtægt, vang
* Kamp: indtægt, vang
* Karche: kirke
* Karche / Kark: kirke
* -ken: lille
* -ken: lille
* Kercke: kirke
* Kercke: kirke
Linje 102: Linje 143:
* Lehmb: ler
* Lehmb: ler
* Lendichen: fenne
* Lendichen: fenne
* Lude: folk
* Lude / Lüüd: folk
===M===
===M===
* Mißweichinge: kogødning
* Mißweichinge: kogødning
Linje 115: Linje 156:
* Ploch: plov
* Ploch: plov
===Q===
===Q===
* Quie: kvie
* Quick: kvæg
* Quick: kvæg
===R===
===R===
* Regh: rækkefølge
* Regh: rækkefølge
Linje 138: Linje 181:
* Sterck: kvie
* Sterck: kvie
* Stige: snes
* Stige: snes
|}
|}


Linje 144: Linje 189:
* Tegend: tiende
* Tegend: tiende
* Teich: dige
* Teich: dige
* tho: i, af, til
===U===
===U===
* umbsteneden: sætte sten om
* umbsteneden: sætte sten om
Linje 158: Linje 205:
* Verwarcke: ladegaard
* Verwarcke: ladegaard
* Vestegut: fæstegård
* Vestegut: fæstegård
|
* Voder: læs
* Voder: læs
|
* Vollguet: helgård
* Vollguet: helgård
* Voralten: forfædre
* Voralten: forfædre
* vorstarwen: dø
* vorstarwen: dø
|}
|}


===W===
===W===
{| border="0"
|-----
|
* wandages: førhen
* wandages: førhen
* Wedeme: præstegård
* Wedeme: præstegård
Linje 171: Linje 224:
* Wische: eng
* Wische: eng
* Wolbordages: valborgsdag
* Wolbordages: valborgsdag
|
* Wung: vang
* Wung: vang
* wöste: brak
* wöste: brak
|}
__NOTOC__


== Se også ==
== Se også ==
* [https://www.platt-wb.de/platt-hoch/?term=bew%C3%A4ssern Ostfriesische Landschaft]
* [https://www.ndr.de/kultur/norddeutsche_sprache/plattdeutsch/woerterbuch101_abc-R.html?fbclid=IwAR1JnNeT9Af8Su3Vr0rjKa1-k-GdWC9F1Heoooblt5tDYgRo-lRfGy8d7Cg Plattdeutsches Wörterbuch]
* [[Latinsk ordliste]]
* [[Latinsk ordliste]]
* [[Juridisk ordliste]]
* [[Juridisk ordliste]]


[[Kategori:Ordbog]]
[[Kategori:Ordbog]]
[[Kategori: Slægtsforskning i udlandet]]

Versionen fra 31. maj 2020, 17:30

Ordlister

Plattysk er et sprog, der er beslægtet med hollandsk. Det afviger derfor en del fra tysk. Plattysk bruges i ældre kilder især i Hertugdømmerne. Moderne plattysk er lidt forskelligt fra ældre plattysk og som regel skrives ordene som de udtales. Der findes ingen fælles retskrivning og hver region har forskellige udtaler og dermed skrivemåder.

I Peter Kr. Iwersen: Tre Gottorpske Jordebøger 1607-13 (Aabenraa 1995) finder man en ordliste, der kan være til nytte; et udvalg af de oftest forekommende ord:

Indholdsfortegnelse:
A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - Z

A

  • arnen / arnten: høste
  • Arnte: høst
  • aufgebohren: pålagt

B

  • Barckvoigt: birkefoged
  • bauen / boven: over
  • Bede: ekstraskat
  • Beest: kvæg
  • Begevene: folk med egen husstand
  • binnen: indenfor
  • Bode: bod, lille hus
  • Bok: bog
  • Boringk: afgift
  • Bunde: selvejerbonde
  • Bör: afgift
  • böten: tænde ild

C

  • Carspel / karkspel: sogn
  • Croeg: kro

D

  • Dag: dag
  • Dhenstgeld: hoveripenge
  • Dicke: dam, vandhul
  • Diek: dige
  • Dienstgeld: hoveripenge
  • dot / dod: død
  • Drage: trave = 60 neg
  • Dräger: bærer, havnearbejder; jf. drager
  • Dresch: brakland



E

  • eingezeuget: indhegnet
  • Einnehmentt: indtægt, vang
  • Eille: alen
  • Erdtbuch: jordebog
  • Erffland: arvejord

F

  • feist: fed
  • Ferendell: fjerding
  • Feurung: brændsel
  • Fiertage: helligdage
  • Feur Böter: fyrbøder
  • Flassen: hør
  • Foderbeest: fodernød, en landgildeafgift
  • Fohr: ægter, kørsel
  • Frombde: fremmede


G

  • Garffmühle: garvemølle
  • Garsten: byg
  • Gebeuete: bygning
  • gebruken: bruge
  • Geist: geest
  • Gesterey: gæsteri, afgift
  • Guett: gård



H

  • Haber: havre
  • Haer: hør
  • Harde: hyrde
  • Haue: hoveri
  • Hauerland: havrejord
  • Heuer: hyre, leje


  • Heiutfasser: fiskegårde
  • Hennepf: hamp
  • Heuer: hyre, afgift
  • Heuerlingk: fæster
  • Heuw: hø
  • Hewingk: oppebørsel


  • Hoen: høne
  • Hoew: hø
  • Holdt / Holt: lund
  • Hope: trolovelse
  • Houeholz: hovbrænde
  • Howbergung: høbjergning
  • Hövener (tysk: Hufner): gårdmand

I

  • ingeschutzett: indfanget (kvæg)
  • Innhement: indtægt, vang

J

  • Jegend: egn

K

  • Kamp: indtægt, vang
  • Karche / Kark: kirke
  • -ken: lille
  • Kercke: kirke
  • Kohlhaue: kålgård
  • Koppel: vang, skifte

L

  • Lachevidt: lovhjemmel
  • Lanste: fæster
  • Lehmb: ler
  • Lendichen: fenne
  • Lude / Lüüd: folk

M

  • Mißweichinge: kogødning
  • Moldt: malt

O

  • Olding: gammel tid

P

  • Paschdage: påske
  • Peltzer: bundtmager
  • Pfarhaue: præstegård
  • Pflicht: landgilde
  • Ploch: plov

Q

  • Quie: kvie
  • Quick: kvæg

R

  • Regh: rækkefølge
  • Repffe: reb
  • Rocken: rug

S

  • Saedt: sæd
  • Schaap: får
  • Schipp(f): skæppe
  • Schlag: indtægt, vang
  • Schoff: neg
  • Schwingeld: svinepenge, oldenpenge
  • seien: så
  • solt: tylvt (12 stk.)
  • soren: udtørres
  • Stauden: buskads, krat
  • Stauen, staven: gård
  • Sterck: kvie
  • Stige: snes


T

  • Tegde: tiende
  • Tegend: tiende
  • Teich: dige
  • tho: i, af, til

U

  • umbsteneden: sætte sten om
  • unduglich: uegnet (om jord)

V

  • Vahlen: føl
  • Vatter: fadder
  • Vercken: grise
  • Vermuge: formue
  • Verwarcke: ladegaard
  • Vestegut: fæstegård
  • Voder: læs
  • Vollguet: helgård
  • Voralten: forfædre
  • vorstarwen: dø


W

  • wandages: førhen
  • Wedeme: præstegård
  • wechruhmen: bortrydde
  • Wische: eng
  • Wolbordages: valborgsdag
  • Wung: vang
  • wöste: brak



Se også