Præst: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
({{Skabelon:Embedstitler}})
No edit summary
 
(34 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{Skabelon:Embedstitler}}
{{Skabelon:Embedstitler}}
'''Præsten''' var både gejstlig med opgaven at prædike, foretage kirkelige handlinger og undervise i kriatendom, men også statens repræsentant i sognet; han havde som sådan mange funktioner:  han fik til opgave at bekæmpe epidemier (f.eks. gennem koppevaccinationer), skulle foretage den civile registrering (dvs. føre kirkebøger og skudsmålsbøger), føre tilsyn med jordemødrene, var formand for skolekommissionen.  
'''Præsten''' var både gejstlig med opgaven at prædike, foretage kirkelige handlinger og undervise i kriatendom, men også statens repræsentant i sognet; han havde som sådan mange funktioner:  han fik til opgave at bekæmpe epidemier (f.eks. gennem koppevaccinationer), skulle foretage den civile registrering (dvs. føre kirkebøger og skudsmålsbøger), føre tilsyn med jordemødrene, var formand for skolekommissionen.  
Kilderne om erhvervets udøvere er derfor mangfoldige; listen nedenfor er hentet i referatet fra et brugermøde på Rigsarkivet 17.11.1998 [http://www.slaegtogdata.dk/disapps/s_d_bladet/pdf_filer/1999-2%20sl%C3%A6gt%20&%20data.pdf Slægt&Data 1999/2] s. 29 ff.
Kilderne om erhvervets udøvere er derfor mangfoldige; listen nedenfor er hentet i referatet fra et brugermøde på Rigsarkivet 17.11.1998 [http://www.slaegtogdata.dk/disapps/s_d_bladet/filer_gl/1999-2%20sl%C3%A6gt%20&%20data.pdf Slægt&Data 1999/2] s. 29 ff.  
Slægt & Data
 
I mange sogne kendes præsterne først efter reformationen, typisk er lokal litteratur en måde at finde ud af noget om slægtninge der var præster. Det varier meget fra sogn til sogn og om hvor langt oppe i tiden det er, før der kan findes arkivalier såsom historier, breve eller bare en underskrift.
 
 
==Generelt om præster==
==Generelt om præster==
* Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk: Artikel om præster s. 716-720.
* Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk: Artikel om præster s. 716-720.
* Hansen, Georg: Præsten paa Landet i Danmark i det 18. Aarhundrede. En kulturhistorisk Undersøgelse, 1947
* Hansen, Georg: Præsten paa Landet i Danmark i det 18. Aarhundrede. En kulturhistorisk Undersøgelse, 1947
* Nørr, Erik: Præst og Administrator, 1981
* Nørr, Erik: Præst og Administrator, 1981
==Præstehistorie/stater==
==Præstehistorie/stater==
===Danmark===
===Danmark===
* [http://slægts-data.dk/viberg/windex.php Vibergs præstehistorie] Viberg, S.W.: Almindelig dansk Præstehistorie I-IV, 1871-79 (nyoptryk 1959-60)
* [http://wiberg-net.dk Wibergs præstehistorie] Wiberg, S.W.: Almindelig dansk Præstehistorie I-IV, 1871-79 med eksempler på [https://www.slaegtogdata.dk/disapps/kilder/wiberg/eks-wiberg-latinsk.pdf forkortelser]; se også [[Sophus Vilhelm Wiberg]]
* Elvius, Sofus: Danmarks Præstehistorie i Aarene 1869-84, 1885-87
* Elvius, Sofus: Danmarks Præstehistorie i Aarene 1869-84, 1885-87
* Grohshenning, Max og Hauch-Fausbøll, Th.: Danmarks Præstehistorie I-II, 1884-1911
* Grohshenning, Max og Hauch-Fausbøll, Th.: Danmarks Præstehistorie I-II, 1884-1911
Linje 17: Linje 22:
* Rigsarkivets trykte guider
* Rigsarkivets trykte guider
* Niels Petersen: Kulturministeriet. Organisation og arkiv, Rigsarkivet 1984, s. 246 ff
* Niels Petersen: Kulturministeriet. Organisation og arkiv, Rigsarkivet 1984, s. 246 ff
* ''Dansk Præste- og sognehistorie 1849-1949'', udgivet af Paul Nedergaard
===Hertugdømmerne===
===Hertugdømmerne===
* Arends, Otto Fr.: Gejstligheden i Slesvig-Holsten fra Reformationen til 1864. I-II.
* Arends, Otto Fr.: Gejstligheden i Slesvig-Holsten fra Reformationen til 1864  
 
- [http://www.wadschier.dk/litteratur/gejstligheden-i-slesvig-og-holsten-bind-1/otto-fr-arends/27/1 I A-K]<br>
- [http://www.wadschier.dk/litteratur/gejstligheden-i-slesvig-og-holsten-bind-2/otto-fr-arends/28/1 II L-Ø]<br>
- [http://www.wadschier.dk/litteratur/gejstligheden-i-slesvig-og-holsten-bind-3/otto-fr-arends/29/1 III Series Pastorum]. <br>
De sønderjyske dele af Arends er også optaget i netudgaven af [http://wiberg-net.dk Wibergs Præstehistorie], til hvilken der er linket på de enkelte sognesider på DIS-Wiki
 
==Håndskriftsamlingen, gruppe XIV Alm. Personalhistorie, N. Gejstlighed==
==Håndskriftsamlingen, gruppe XIV Alm. Personalhistorie, N. Gejstlighed==
* Pastor L. Vestens samlinger til en dansk præstehistorie. Alfabetisk efter præsternes navne. Sedler i 62 kapsler. Små biografier.
* Pastor L. Vestens samlinger til en dansk præstehistorie. Alfabetisk efter præsternes navne. Sedler i 62 kapsler. Små biografier.
* Pastor Aage Dahls præstehistoriske samlinger. 87 bd. Maskinskrevet. Topografisk. Også privatarkiv (arkivnr. 6805). Udførlig fortegnelse over bindene.
* Pastor Aage Dahls præstehistoriske samlinger. 87 bd. Maskinskrevet. Topografisk. Også privatarkiv (arkivnr. 6805). Udførlig fortegnelse over bindene.
==Private Personarkiver==
==Private Personarkiver==
Ca. 140 arkiver fra præster/teologer (breve, manuskripter mv.)
Ca. 140 arkiver fra præster/teologer (breve, manuskripter mv.)
==Danske Kancelli (indtil 1848)==
==Danske Kancelli (indtil 1848)==
Se [[Daisy]]:<br>
Se [[Daisy]]:
 
===''Kancelliet i almindelighed A'': Arkivalier til oplysning ved besættelsen af gejstlige og verdslige embeder (s.4)===
===''Kancelliet i almindelighed A'': Arkivalier til oplysning ved besættelsen af gejstlige og verdslige embeder (s.4)===
* Div. præstekaldsbøger for landsdelene
* Div. præstekaldsbøger for landsdelene
Linje 40: Linje 56:
''Afd. I og K:''
''Afd. I og K:''
* Testamenter 1800-1812: Registranter m. sager 1812-48, 2. og 3. Justits- og Politidepartement
* Testamenter 1800-1812: Registranter m. sager 1812-48, 2. og 3. Justits- og Politidepartement
===Seddelregister over embedsudnævnelser 1660-1848===
===Seddelregister over embedsudnævnelser 1660-1848===
* Seddelregister til Danske Kancellis testamenter 1707-1810
* Seddelregister til Danske Kancellis testamenter 1707-1810
===Indberetninger fra præster===
===Indberetninger fra præster===
* om landbrug, befolkning, sygdomme, skoler m.v. Se fx. afd. G, VA I s. 90ff
* om landbrug, befolkning, sygdomme, skoler m.v. Se fx. afd. G, VA I s. 90ff
* Bestallinger, nådesbevisninger (se Forskellige institutioner under Danske Kancelli H. s. 167ff)
* Bestallinger, nådesbevisninger (se Forskellige institutioner under Danske Kancelli H. s. 167ff)
===Rentekammeret===
===Rentekammeret===
Folketællinger og statistiske indberetninger
Folketællinger og statistiske indberetninger
===Reviderede regnskaber 1660-ca.1848===
===Reviderede regnskaber 1660-ca.1848===
* Kirkeregnskaber, topografisk ordnet. Seddelregistratur 87
* Kirkeregnskaber, topografisk ordnet. Seddelregistratur 87
==Københavns Universitet==
==Københavns Universitet==
* Det teologiske Fakultet. Eksamensprotokoller m.v. (Vejledende arkivregistratur XXI)
* Det teologiske Fakultet. Eksamensprotokoller m.v. (Vejledende arkivregistratur XXI)
* Hjælpemiddel: S. Birket Smith: Kjøbenhavns Universitets Matrikel (1661-1829) I-III (1890-1912)
* Hjælpemiddel: S. Birket Smith: Kjøbenhavns Universitets Matrikel (1661-1829) I-III (1890-1912)
== Kulturministeriet (Kirke- og Undervisningsministeriet) -1916==
== Kulturministeriet (Kirke- og Undervisningsministeriet) -1916==
* 1. kontor for kirkevæsenet. Fortsættelse af Danske Kancellis 1. departement
* 1. kontor for kirkevæsenet. Fortsættelse af Danske Kancellis 1. departement
Linje 58: Linje 80:
* Ansøgere om gejstlige embeder (alfabetisk efter navn, nr. 2752-3055)
* Ansøgere om gejstlige embeder (alfabetisk efter navn, nr. 2752-3055)
* Visitatser, Kirker, præstegårde m.v.
* Visitatser, Kirker, præstegårde m.v.
==Kirkeministeriet 1916-==
 
== Kirkeministeriet 1916-==
* Ansøgninger om gejstlige embeder 1916-30. Se afleveringsfortegnelse på Rigsarkivets læsesal
* Ansøgninger om gejstlige embeder 1916-30. Se afleveringsfortegnelse på Rigsarkivets læsesal
[[Kategori:Profession]]
== Præstens indtægter ==
=== Tiende ===
Mange sogne havde også efter reformationen jordtilliggender, der gav et afkast til kirkens drift, men desuden skulle bønderne svare kvægtiende og korntiende. Kirkebygningen, præstens og degnens løn blev betalt på grundlag af tiende og accidenser (se nedenfor) indtil 1903, hvor tienden blev afløst af indkomstskatter.
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Landbohistorie/tiende Tiende]
 
=== Accidenser ===
'uvisse indtægter', også kaldet ''hædersoffer'' <br>
 
'''Hohenfelde, Holsten 1653'''
* Skriftemålspenge: efter eget valg
* Dåb af ægtefødte børn:  1 ß
* Dåb af ikke-ægtefødte børn: 1 Ml 8 ß
* Vielse om søndagen:    4 ß
* Vielse en hverdag:      3 Ml
* Sygebesøg:              2 ß
* Ligprædiken ved graven:12 ß
* Ligprædiken i kirken:  3 Ml
ß: skilling, Ml: Mark Lübsk
 
'''Højst, Tønder amt 1720'''
* Begravelse voksen 6 Mk
* Barnedåb pige  2 Mk
* Barnedåb dreng 3 Mk
* Lysning 3 Mk
* Vielse 6 Mk
 
'''Gilleleje 18. årh:'''
* Begravelse barn        16 sk
* Begravelse voksen      48 sk
* Klokkeringning        48 sk
 
=== Andre indtægter ===
* Indledning af [[Introduktion|kirkegangskone]]r
* Stolestadepenge
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/18/0444.html Accidensoffer]
 
[[Kategori:Erhverv og stillingsbetegnelser]]

Nuværende version fra 15. maj 2018, 15:16

Embedstitler

Præsten var både gejstlig med opgaven at prædike, foretage kirkelige handlinger og undervise i kriatendom, men også statens repræsentant i sognet; han havde som sådan mange funktioner: han fik til opgave at bekæmpe epidemier (f.eks. gennem koppevaccinationer), skulle foretage den civile registrering (dvs. føre kirkebøger og skudsmålsbøger), føre tilsyn med jordemødrene, var formand for skolekommissionen. Kilderne om erhvervets udøvere er derfor mangfoldige; listen nedenfor er hentet i referatet fra et brugermøde på Rigsarkivet 17.11.1998 Slægt&Data 1999/2 s. 29 ff.

I mange sogne kendes præsterne først efter reformationen, typisk er lokal litteratur en måde at finde ud af noget om slægtninge der var præster. Det varier meget fra sogn til sogn og om hvor langt oppe i tiden det er, før der kan findes arkivalier såsom historier, breve eller bare en underskrift.


Generelt om præster

  • Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk: Artikel om præster s. 716-720.
  • Hansen, Georg: Præsten paa Landet i Danmark i det 18. Aarhundrede. En kulturhistorisk Undersøgelse, 1947
  • Nørr, Erik: Præst og Administrator, 1981

Præstehistorie/stater

Danmark

  • Wibergs præstehistorie Wiberg, S.W.: Almindelig dansk Præstehistorie I-IV, 1871-79 med eksempler på forkortelser; se også Sophus Vilhelm Wiberg
  • Elvius, Sofus: Danmarks Præstehistorie i Aarene 1869-84, 1885-87
  • Grohshenning, Max og Hauch-Fausbøll, Th.: Danmarks Præstehistorie I-II, 1884-1911
  • Hof- og Statskalenderen, Gejstligheden
  • Dansk biografisk Leksikon
  • Blå Bog
  • Rigsarkivets trykte guider
  • Niels Petersen: Kulturministeriet. Organisation og arkiv, Rigsarkivet 1984, s. 246 ff
  • Dansk Præste- og sognehistorie 1849-1949, udgivet af Paul Nedergaard

Hertugdømmerne

  • Arends, Otto Fr.: Gejstligheden i Slesvig-Holsten fra Reformationen til 1864

- I A-K
- II L-Ø
- III Series Pastorum.
De sønderjyske dele af Arends er også optaget i netudgaven af Wibergs Præstehistorie, til hvilken der er linket på de enkelte sognesider på DIS-Wiki

Håndskriftsamlingen, gruppe XIV Alm. Personalhistorie, N. Gejstlighed

  • Pastor L. Vestens samlinger til en dansk præstehistorie. Alfabetisk efter præsternes navne. Sedler i 62 kapsler. Små biografier.
  • Pastor Aage Dahls præstehistoriske samlinger. 87 bd. Maskinskrevet. Topografisk. Også privatarkiv (arkivnr. 6805). Udførlig fortegnelse over bindene.

Private Personarkiver

Ca. 140 arkiver fra præster/teologer (breve, manuskripter mv.)

Danske Kancelli (indtil 1848)

Se Daisy:

Kancelliet i almindelighed A: Arkivalier til oplysning ved besættelsen af gejstlige og verdslige embeder (s.4)

  • Div. præstekaldsbøger for landsdelene

Afd. D og F:

  • Registre og Tegnelser (brevbøger) m. koncepter og indlæg (1800)
  • Supplikprotokoller (en slags journal over div. bønskrivelser)
  • Gratialprotokoller (ansøgninger ordnet efter embeder, fx. præstekald) 1706-1770

G. Fællesafdelingen for samtlige departementer (s. 85-86).

  • Testamentprotokoller 1812-48
  • Testamenter 1800-48
  • Blanketregnskaber 1800-47

Afd. H:

  • Ansøgninger m.v.: Registranter m. sager 1800-48, 1. departement, kirke- og skole

Afd. I og K:

  • Testamenter 1800-1812: Registranter m. sager 1812-48, 2. og 3. Justits- og Politidepartement

Seddelregister over embedsudnævnelser 1660-1848

  • Seddelregister til Danske Kancellis testamenter 1707-1810

Indberetninger fra præster

  • om landbrug, befolkning, sygdomme, skoler m.v. Se fx. afd. G, VA I s. 90ff
  • Bestallinger, nådesbevisninger (se Forskellige institutioner under Danske Kancelli H. s. 167ff)

Rentekammeret

Folketællinger og statistiske indberetninger

Reviderede regnskaber 1660-ca.1848

  • Kirkeregnskaber, topografisk ordnet. Seddelregistratur 87

Københavns Universitet

  • Det teologiske Fakultet. Eksamensprotokoller m.v. (Vejledende arkivregistratur XXI)
  • Hjælpemiddel: S. Birket Smith: Kjøbenhavns Universitets Matrikel (1661-1829) I-III (1890-1912)

Kulturministeriet (Kirke- og Undervisningsministeriet) -1916

  • 1. kontor for kirkevæsenet. Fortsættelse af Danske Kancellis 1. departement
  • Journaler og sager
  • Særlige protokoller for præsteembeders besættelse, protokoller over ansøgere m.v. 1853-1915 305 pkr.
  • Ansøgere om gejstlige embeder (alfabetisk efter navn, nr. 2752-3055)
  • Visitatser, Kirker, præstegårde m.v.

Kirkeministeriet 1916-

  • Ansøgninger om gejstlige embeder 1916-30. Se afleveringsfortegnelse på Rigsarkivets læsesal

Præstens indtægter

Tiende

Mange sogne havde også efter reformationen jordtilliggender, der gav et afkast til kirkens drift, men desuden skulle bønderne svare kvægtiende og korntiende. Kirkebygningen, præstens og degnens løn blev betalt på grundlag af tiende og accidenser (se nedenfor) indtil 1903, hvor tienden blev afløst af indkomstskatter.

Accidenser

'uvisse indtægter', også kaldet hædersoffer

Hohenfelde, Holsten 1653

  • Skriftemålspenge: efter eget valg
  • Dåb af ægtefødte børn: 1 ß
  • Dåb af ikke-ægtefødte børn: 1 Ml 8 ß
  • Vielse om søndagen: 4 ß
  • Vielse en hverdag: 3 Ml
  • Sygebesøg: 2 ß
  • Ligprædiken ved graven:12 ß
  • Ligprædiken i kirken: 3 Ml

ß: skilling, Ml: Mark Lübsk

Højst, Tønder amt 1720

  • Begravelse voksen 6 Mk
  • Barnedåb pige 2 Mk
  • Barnedåb dreng 3 Mk
  • Lysning 3 Mk
  • Vielse 6 Mk

Gilleleje 18. årh:

  • Begravelse barn 16 sk
  • Begravelse voksen 48 sk
  • Klokkeringning 48 sk

Andre indtægter