Rigsarkivet: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
Linje 3: Linje 3:
Rigsarkivet beskæftiger ca. 250 medarbejdere og omfatter:
Rigsarkivet beskæftiger ca. 250 medarbejdere og omfatter:


* [https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/besoeg-en-laesesal/rigsarkivets-laesesal-koebenhavn/ RA København] (tidligere ''Rigsarkivet'' og ''Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm''), som 2020 flyttede til 'Den Sorte Diamant'
* [[Rigsarkivet, København]] (tidligere ''Rigsarkivet'' og ''Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm'')
* [https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/besoeg-en-laesesal/rigsarkivets-laesesal-viborg RA Viborg] (tidligere ''Landsarkivet for Nørrejylland'')
* [[Rigsarkivet, Viborg]] (tidligere ''Landsarkivet for Nørrejylland'')
* [https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/besoeg-en-laesesal/rigsarkivets-laesesal-aabenraa/ RA Aabenraa] (tidligere ''Landsarkivet for Sønderjylland'')
* [[Rigsarkivet, Aabenraa]] (tidligere ''Landsarkivet for Sønderjylland'')
* [https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/besoeg-en-laesesal/rigsarkivets-laesesal-odense/ RA Odense] (tidligere ''Landsarkivet for Fyn'')
* [[Rigsarkivet, Odense]] (tidligere ''Landsarkivet for Fyn'')
* Rigsarkivet, Aarhus (tidligere ''Erhvervsarkivet''), der fra begyndelsen af 2016 flyttede til RA Viborg
* [[Rigsarkivet, Aarhus]] (tidligere ''Erhvervsarkivet'')
* [https://www.sa.dk/da/brug-arkivet/ddd/ Dansk Data Arkiv]
* [[Dansk Data Arkiv]]
* Forsvarets Arkiver, der administreres af RA København
* [[Forsvarets Arkiver]]


Desuden er [[Rigsarkivets Filmningscenter]] (tidligere ''Statens Arkivers Filmningscenter'') en del af Rigsarkivet.
Desuden er [[Rigsarkivets Filmningscenter]] (tidligere ''Statens Arkivers Filmningscenter'') en del af Rigsarkivet.
Linje 28: Linje 28:
»En nylig foretaget kendskabsanalyse viser, at Rigsarkivet er den i offentligheden mest kendte og hyppigst anvendte betegnelse for de institutioner, der i arkivloven er betegnet som Statens Arkiver. […] På den baggrund finder Kulturministeriet det hensigtsmæssigt, at betegnelsen Rigsarkivet generelt anvendes i lovgivningen for at karakterisere de statslige offentlige arkiver.«
»En nylig foretaget kendskabsanalyse viser, at Rigsarkivet er den i offentligheden mest kendte og hyppigst anvendte betegnelse for de institutioner, der i arkivloven er betegnet som Statens Arkiver. […] På den baggrund finder Kulturministeriet det hensigtsmæssigt, at betegnelsen Rigsarkivet generelt anvendes i lovgivningen for at karakterisere de statslige offentlige arkiver.«


Ved samme lejlighed blev de tre landsarkiver (Landsarkivet for Nørrejylland, Landsarkivet for Sønderjylland og Landsarkivet for Fyn) omdøbt til henholdsvis ''Rigsarkivet, Viborg'', ''Rigsarkivet, Aabenraa'' og ''Rigsarkivet, Odense''. Tilsvarende blev Erhvervsarkivet omdøbt til ''Rigsarkivet, Aarhus'', som fra begyndelsen af 2016 er fusioneret med RA Viborg
Ved samme lejlighed blev de tre landsarkiver (Landsarkivet for Nørrejylland, Landsarkivet for Sønderjylland og Landsarkivet for Fyn) omdøbt til henholdsvis ''Rigsarkivet, Viborg'', ''Rigsarkivet, Aabenraa'' og ''Rigsarkivet, Odense''. Tilsvarende blev Erhvervsarkivet omdøbt til ''Rigsarkivet, Aarhus''.


Om begrundelsen for at omdøbe landsarkiverne og Erhvervsarkivet står der i lovforslaget, at:
Om begrundelsen for at omdøbe landsarkiverne og Erhvervsarkivet står der i lovforslaget, at:


»[…] Statens Arkivers funktioner bl.a. som følge af den almindelige administrative udvikling, herunder især forvaltningens digitalisering, ikke er geografisk, men derimod funktionelt opdelt. Statens Arkivers opgaver løses i dag på tværs af landsdelene, og den tidligere geografiske opdeling af arkivernes virkeområde er ophævet.«
»[…] Statens Arkivers funktioner bl.a. som følge af den almindelige administrative udvikling, herunder især forvaltningens digitalisering, ikke er geografisk, men derimod funktionelt opdelt. Statens Arkivers opgaver løses i dag på tværs af landsdelene, og den tidligere geografiske opdeling af arkivernes virkeområde er ophævet.«
== Adgangskrav ==
 
For at få kunne bestille arkivalier til gennemlæsning på RA's fire læsesale skal man oprettes som bruger af [www.sa.dk/daisy]. For at få adgang til RA's fire læsesale skal man ved første besøg oprettes som bruger; her kræves billedlegitimation, og hvis man ikke har pas hhv. kørekort, skal man medbringe [[billed-ID|https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/Folkeregister-og-CPR/legitimation-og-id-kort]], udstedt af borgerservice
== Henvisninger ==
== Henvisninger ==
* [http://www.sa.dk/ Rigsarkivets hjemmeside]
* [http://www.sa.dk/ Rigsarkivets hjemmeside]
* [https://www.sa.dk/daisy Daisy]  
* [https://www.sa.dk/brug-arkivet/arkivdatabasen-daisy Daisy]  
* [https://www.sa.dk/brug-arkivet/arkivalieronline Arkivalieronline]
* [https://www.sa.dk/brug-arkivet/arkivalieronline Arkivalieronline]


[[Kategori: Arkiv]]
[[Kategori: Arkiv]]

Versionen fra 25. aug. 2020, 18:57

Rigsarkivet er en institution under Kulturministeriet. Dens formål er at indsamle og opbevare historiske kilder og at stille dem til rådighed for offentligheden.

Rigsarkivet beskæftiger ca. 250 medarbejdere og omfatter:

Desuden er Rigsarkivets Filmningscenter (tidligere Statens Arkivers Filmningscenter) en del af Rigsarkivet.

Arkivernes arkivalier kan søges i arkivdatabasen Daisy og digitaliserede arkivalier kan desuden ses på Arkivalieronline. Arkivalier, som ikke er blevet digitaliseret, kan bestilles til et af Rigsarkivets læsesale.

Historie

Rigsarkivet var oprindeligt en samlebetegnelse for Hovedarkivet i København og de tre underafdelinger, landsarkiverne, som blev oprettet med lov om oprettelse af et Rigsarkiv i 1889.

Hovedarkivet hed i daglig tale blot Rigsarkivet og navnet blev officielt med en lovændring i 1907.

I 1992 skete en omstrukturering af det danske arkivvæsen. Rigsarkivet med de fire landsarkiver, Erhvervsarkivet, Dansk Data Arkiv og Forsvarets Arkiver blev samlet under den nyoprettede institution Statens Arkiver.

I maj 2015 besluttede et enigt folketing af omdøbe Statens Arkiver til Rigsarkivet, så Rigsarkivet nu igen er en samlebetegnelse for rigets arkiver.

Om motivationen for navneændringen skrev Kulturministeriet i lovforslaget blandt andet, at:

»En nylig foretaget kendskabsanalyse viser, at Rigsarkivet er den i offentligheden mest kendte og hyppigst anvendte betegnelse for de institutioner, der i arkivloven er betegnet som Statens Arkiver. […] På den baggrund finder Kulturministeriet det hensigtsmæssigt, at betegnelsen Rigsarkivet generelt anvendes i lovgivningen for at karakterisere de statslige offentlige arkiver.«

Ved samme lejlighed blev de tre landsarkiver (Landsarkivet for Nørrejylland, Landsarkivet for Sønderjylland og Landsarkivet for Fyn) omdøbt til henholdsvis Rigsarkivet, Viborg, Rigsarkivet, Aabenraa og Rigsarkivet, Odense. Tilsvarende blev Erhvervsarkivet omdøbt til Rigsarkivet, Aarhus.

Om begrundelsen for at omdøbe landsarkiverne og Erhvervsarkivet står der i lovforslaget, at:

»[…] Statens Arkivers funktioner bl.a. som følge af den almindelige administrative udvikling, herunder især forvaltningens digitalisering, ikke er geografisk, men derimod funktionelt opdelt. Statens Arkivers opgaver løses i dag på tværs af landsdelene, og den tidligere geografiske opdeling af arkivernes virkeområde er ophævet.«

Henvisninger