Skabelon:Månedens artikel: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
(7 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
<div style="margin:10px 0 0 0; border:2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#dfdfef; ">
<div style="margin:10px 0 0 0; border:2px solid #dfdfdf; padding: 0em 1em 1em 1em; background-color:#dfdfef; ">
Her præsenteres '''[[Månedens artikel]]''' for januar måned 2020:<br><br>
Her præsenteres '''[[Månedens artikel]]''' for oktober måned 2020:<br><br>
En '''[[Bolsmand]]''' er en landbruger, brugeren af et [[bol]].


== [[Genforening]] ==
I [[Kongeriget]] er et Bol eller Boel et mindre landbrug, mere end et hus, men mindre end en gård. Som regel hørte der mellem 1 og 2½ tønder [[hartkorn]] til et bol. <br>I ''Sønderjylland'' er en ''landbolsmand'' en gårdmand. Oprindeligt var bolsstederne jordløse huse med ret til græsning af en ko og et par får på fælleden; ved udstykningen blev der udlagt jord til bolsstederne på fællesjorden, sædvanligvis til et par køers græsning. Boelsstederne var fritaget for vejvedligeholdelse, ægtkørsel og magasinydelser, men skulle til gengæld betale en mindre afgift til byens gårde, som disse delte efter størrelse. Kilde: Trap: Slesvig (1864) s. 5
 
== Integrationsprocessen==
 
Der var mange udfordringer i forbindelse med integrationsprocessen: skulle dansk forvaltningspraksis indføres generelt, eller var der områder af forvaltningen, det var fornuftigt at bevare?
To administrative områder blev bevaret
* [[Personregister|Personregistrene]] med kommunal registrering af fødsel og død. Personregistreringen ligger i Kongeriget hos præsten/sognet. Den obligatoriske preussiske civile vielse blev afskaffet i 1925, men fødsel og død skal stadig opsøges i personregistrene; disse er underlagt samme adgangsfrister som kirkebøgerne og er scannet af Statens Arkiver (se links til PR under de enkelte sogne i DS-Wiki)
* Grundbøgerne blev indtil efter 2. verdenskrig fortsat ført efter det [https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Matrikel#Matrikulering_i_S.C3.B8nderjylland preussiske matrikelsystem] fra 1870'erne
Andre hovedområder voldte hovedbrud:
* Arbejdsmarkedsforsikringer: Bismarcks socialreformer i 1880'erne havde indført lovpligtige forsikringer mod sygdom, ulykke, alder og invaliditet, der omfattede arbejdere, senere også funktionærer, løsarbejdere, landarbejdere og tjenestefolk. Disse opsparede rettigheder var på spil før afstemningen i 1920, for dem ville man ikke give afkald på. Da de tyske forsikringer ophører med at blive udbetalt i begyndelsen af 1920'erne, må sognekommunerne tage over. Først med K. K. Steinkes socialreform i 1933 får Danmark noget lignende.
* Skolevæsen: Der manglede lærere, der kunne undervise under dansk regi. De aktive lærere var jo ansat under det preussiske styre. En del af disse valgte efter genforeningen at søge sydpå af nationale årsager. Mange havde været indkaldt, og en del af dem var invalideret eller faldet. Man valte at beholde mange af de 'tyske' lærere; de fik et kursus i dansk og gik i gang. Men hullerne skulle fyldes ud, og man valgte at stille krav til nordfra-kommende lærere: de skulle igennem en forhåndsvurdering hos forstander Appel på Askov højskole, før de fik adgang til at søge job i de sønderjyske sogne. Fra det preussiske system overtog man det faglige tilsyn med lærerne; der blev ansat amtsskolekonsulenter, der var pædagogisk uddannede og kendte forholdene i landsdelen; disse udførte det tilsyn, som provsterne havde i 'Kongeriget'. Skolebøgerne skulle skrives om; det var vist kun regnebøgerne, der i første omgang overlevede overgangen til dansk skole
 
Det tyske mindretals børn ville man beholde i folkeskolen, men i modsætningen til preussernes politik valgte man at lade børnene undervise på deres modersmål - og hvor der i en kommune var tysk flertal, dansk mindretal, fik de danske børn undervisning i dansk. Var elevtallet stort nok, i to parallelle afdelinger på samme skole. Man forsøgte at undgå, at der blev oprettet tyske privatskoler, hvilket i vidt omfang lykkedes, især i landsognene.
* Infrastruktur: Dem preussiske trafikplanlægning satsede på jernbanetransport. Et [https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/jernbanedrift-i-soenderjylland kort over 'æ Kleinbahn'] viser, hvilke områder der blev betjent. Udviklingen var forlængst gået i retning af lastbiltransport. Smalsporsbanerne blev efterhånden nedlagt og erstattet af et net af diagonalveje og forbedrede lokalruter


<!--  !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! ---- Fjern ikke noget efter denne kommentar, tak ;) -->
<!--  !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! ---- Fjern ikke noget efter denne kommentar, tak ;) -->

Versionen fra 4. okt. 2020, 09:21

Her præsenteres Månedens artikel for oktober måned 2020:

En Bolsmand er en landbruger, brugeren af et bol.

I Kongeriget er et Bol eller Boel et mindre landbrug, mere end et hus, men mindre end en gård. Som regel hørte der mellem 1 og 2½ tønder hartkorn til et bol.
I Sønderjylland er en landbolsmand en gårdmand. Oprindeligt var bolsstederne jordløse huse med ret til græsning af en ko og et par får på fælleden; ved udstykningen blev der udlagt jord til bolsstederne på fællesjorden, sædvanligvis til et par køers græsning. Boelsstederne var fritaget for vejvedligeholdelse, ægtkørsel og magasinydelser, men skulle til gengæld betale en mindre afgift til byens gårde, som disse delte efter størrelse. Kilde: Trap: Slesvig (1864) s. 5

Tidligere Månedens artikel: Canada - Fotograf - Haderslev Amt - Helligdagskalender - Karlebo Sogn - Lægdsruller - Patronym - Politiets Registerblade - Projekt Folketællinger - Præstens indtægter - Reval - Sejrs Sedler - Skifte - Soldat - Wads Sedler - Vejviser

Hentet fra "https://wiki.slaegt.dk/index.php?title=Skabelon:Månedens_artikel&oldid=77290"