Skabelon:Månedens artikel: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
Linje 2: Linje 2:
Her præsenteres '''[[Månedens artikel]]''' for januar måned 2020:<br><br>
Her præsenteres '''[[Månedens artikel]]''' for januar måned 2020:<br><br>


== [[Forkortelser]] ==
== [[Genforening]] ==


==A==
== Integrationsprocessen==
* AC: Anno currente: indeværende år
* AD: Anno Domini: i det Herrens år
* AO: [[Arkivalieronline]]
* Asc: Ascensio: Himmelfart
* A. sq.: Anno sequenti: det følgende år


==B==
Der var mange udfordringer i forbindelse med integrationsprocessen: skulle dansk forvaltningspraksis indføres generelt, eller var der områder af forvaltningen, det var fornuftigt at bevare?
* bapt.: baptizatus, døbt
To administrative områder blev bevaret
* b. B.: bar Barnet
* [[Personregister|Personregistrene]] med kommunal registrering af fødsel og død. Personregistreringen ligger i Kongeriget hos præsten/sognet. Den obligatoriske preussiske civile vielse blev afskaffet i 1925, men fødsel og død skal stadig opsøges i personregistrene; disse er underlagt samme adgangsfrister som kirkebøgerne og er scannet af Statens Arkiver (se links til PR under de enkelte sogne i DS-Wiki)
* Grundbøgerne blev indtil efter 2. verdenskrig fortsat ført efter det [https://wiki.dis-danmark.dk/index.php/Matrikel#Matrikulering_i_S.C3.B8nderjylland preussiske matrikelsystem] fra 1870'erne
Andre hovedområder voldte hovedbrud:
* Arbejdsmarkedsforsikringer: Bismarcks socialreformer i 1880'erne havde indført lovpligtige forsikringer mod sygdom, ulykke, alder og invaliditet, der omfattede arbejdere, senere også funktionærer, løsarbejdere, landarbejdere og tjenestefolk. Disse opsparede rettigheder var på spil før afstemningen i 1920, for dem ville man ikke give afkald på. Da de tyske forsikringer ophører med at blive udbetalt i begyndelsen af 1920'erne, må sognekommunerne tage over. Først med K. K. Steinkes socialreform i 1933 får Danmark noget lignende.
* Skolevæsen: Der manglede lærere, der kunne undervise under dansk regi. De aktive lærere var jo ansat under det preussiske styre. En del af disse valgte efter genforeningen at søge sydpå af nationale årsager. Mange havde været indkaldt, og en del af dem var invalideret eller faldet. Man valte at beholde mange af de 'tyske' lærere; de fik et kursus i dansk og gik i gang. Men hullerne skulle fyldes ud, og man valgte at stille krav til nordfra-kommende lærere: de skulle igennem en forhåndsvurdering hos forstander Appel på Askov højskole, før de fik adgang til at søge job i de sønderjyske sogne. Fra det preussiske system overtog man det faglige tilsyn med lærerne; der blev ansat amtsskolekonsulenter, der var pædagogisk uddannede og kendte forholdene i landsdelen; disse udførte det tilsyn, som provsterne havde i 'Kongeriget'. Skolebøgerne skulle skrives om; det var vist kun regnebøgerne, der i første omgang overlevede overgangen til dansk skole


==C==
Det tyske mindretals børn ville man beholde i folkeskolen, men i modsætningen til preussernes politik valgte man at lade børnene undervise på deres modersmål - og hvor der i en kommune var tysk flertal, dansk mindretal, fik de danske børn undervisning i dansk. Var elevtallet stort nok, i to parallelle afdelinger på samme skole. Man forsøgte at undgå, at der blev oprettet tyske privatskoler, hvilket i vidt omfang lykkedes, især i landsognene.
* Caut.: Cautionist, forlover
* Infrastruktur: Dem preussiske trafikplanlægning satsede på jernbanetransport. Et [https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/jernbanedrift-i-soenderjylland kort over 'æ Kleinbahn'] viser, hvilke områder der blev betjent. Udviklingen var forlængst gået i retning af lastbiltransport. Smalsporsbanerne blev efterhånden nedlagt og erstattet af et net af diagonalveje og forbedrede lokalruter
* Cuir.: Cuirasser, [http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=kyrads%C3%A9r kyradsér]
* cop.: copuleret
* cum a.: cum approbation: godkendt


<!--  !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! ---- Fjern ikke noget efter denne kommentar, tak ;) -->
<!--  !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! ---- Fjern ikke noget efter denne kommentar, tak ;) -->

Versionen fra 31. jan. 2020, 18:28

Her præsenteres Månedens artikel for januar måned 2020:

Genforening

Integrationsprocessen

Der var mange udfordringer i forbindelse med integrationsprocessen: skulle dansk forvaltningspraksis indføres generelt, eller var der områder af forvaltningen, det var fornuftigt at bevare? To administrative områder blev bevaret

  • Personregistrene med kommunal registrering af fødsel og død. Personregistreringen ligger i Kongeriget hos præsten/sognet. Den obligatoriske preussiske civile vielse blev afskaffet i 1925, men fødsel og død skal stadig opsøges i personregistrene; disse er underlagt samme adgangsfrister som kirkebøgerne og er scannet af Statens Arkiver (se links til PR under de enkelte sogne i DS-Wiki)
  • Grundbøgerne blev indtil efter 2. verdenskrig fortsat ført efter det preussiske matrikelsystem fra 1870'erne

Andre hovedområder voldte hovedbrud:

  • Arbejdsmarkedsforsikringer: Bismarcks socialreformer i 1880'erne havde indført lovpligtige forsikringer mod sygdom, ulykke, alder og invaliditet, der omfattede arbejdere, senere også funktionærer, løsarbejdere, landarbejdere og tjenestefolk. Disse opsparede rettigheder var på spil før afstemningen i 1920, for dem ville man ikke give afkald på. Da de tyske forsikringer ophører med at blive udbetalt i begyndelsen af 1920'erne, må sognekommunerne tage over. Først med K. K. Steinkes socialreform i 1933 får Danmark noget lignende.
  • Skolevæsen: Der manglede lærere, der kunne undervise under dansk regi. De aktive lærere var jo ansat under det preussiske styre. En del af disse valgte efter genforeningen at søge sydpå af nationale årsager. Mange havde været indkaldt, og en del af dem var invalideret eller faldet. Man valte at beholde mange af de 'tyske' lærere; de fik et kursus i dansk og gik i gang. Men hullerne skulle fyldes ud, og man valgte at stille krav til nordfra-kommende lærere: de skulle igennem en forhåndsvurdering hos forstander Appel på Askov højskole, før de fik adgang til at søge job i de sønderjyske sogne. Fra det preussiske system overtog man det faglige tilsyn med lærerne; der blev ansat amtsskolekonsulenter, der var pædagogisk uddannede og kendte forholdene i landsdelen; disse udførte det tilsyn, som provsterne havde i 'Kongeriget'. Skolebøgerne skulle skrives om; det var vist kun regnebøgerne, der i første omgang overlevede overgangen til dansk skole

Det tyske mindretals børn ville man beholde i folkeskolen, men i modsætningen til preussernes politik valgte man at lade børnene undervise på deres modersmål - og hvor der i en kommune var tysk flertal, dansk mindretal, fik de danske børn undervisning i dansk. Var elevtallet stort nok, i to parallelle afdelinger på samme skole. Man forsøgte at undgå, at der blev oprettet tyske privatskoler, hvilket i vidt omfang lykkedes, især i landsognene.

  • Infrastruktur: Dem preussiske trafikplanlægning satsede på jernbanetransport. Et kort over 'æ Kleinbahn' viser, hvilke områder der blev betjent. Udviklingen var forlængst gået i retning af lastbiltransport. Smalsporsbanerne blev efterhånden nedlagt og erstattet af et net af diagonalveje og forbedrede lokalruter

Tidligere Månedens artikel: Canada - Fotograf - Haderslev Amt - Helligdagskalender - Karlebo Sogn - Lægdsruller - Patronym - Politiets Registerblade - Projekt Folketællinger - Præstens indtægter - Reval - Sejrs Sedler - Skifte - Soldat - Wads Sedler - Vejviser