Skrifte

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

Skriftemålet var et af de syv sakramenter i den katolske kirke. Efter reformationen, der reducerede sakramenternes antal til to (dåb og nadver), fortsatte traditionen i form af en særlig skriftemålsgudstjeneste, hvor skriftemålet var kollektivt. Den lå i byerne på dagen før en altergangsgudstjeneste (på landet samme morgen som højmessen), og deltagelse i skriftemålsgudstjenesten var obligatorisk for den, der ville deltage i altergangen. Dette krav blev først ophævet i 1911, men traditionen med en for-tjeneste før deltagelse i altergang holdt sig til ind i det 20. årh.

Ud over det kollektive skrifte fandtes der til slutningen af 1700-tallet et offentligt eller åbenbart skriftemål; det blev idømt af præsten især ved begået lejermål, dvs. uægteskabeligt samliv, hvis man havde forsømt at deltage i den obligatoriske årlige altergang, eller hvis man havde ligget et barn ihjel.

Vedkommende blev kaldt op foran menigheden ved en almindelig søndagsgudstjeneste, brøden blev påtalt og han/hun skulle aflægge syndsbekendelse.

Det offentlige skriftemål blev afskaffet 1767, undtagen for særligt alvorlige forseelser.

Litteratur

Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, København 1991