Slægtsforskning i Sønderjylland

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning

Slægtsforskning i Sønderjylland kræver ofte, men ikke altid, at man husker områdets historie: Sønderjylland eller hertugdømmet Slesvig blev til 1864 regeret af den danske konge, men var ikke en del af Danmark

  • Til 1864: nordgrænsen gik nogenlunde fra bunden af Kolding fjord langs Kongeåen til Vadehavet, sydgrænsen gik langs Ejderen til nord for Kiel, men der fandtes en del danske enklaver imellem de to grænser
  • 1864: grænsen blev trukket ved Kongeåen og korrigeret syd for Kolding fjord og syd om Ribe herred. Enklaverne forsvandt
  • 1920: grænsen blev trukket fra nord for Flensborg til syd for Tønder; dvs. Tønder amt blev delt i to, og Bov sogn afgav den sydøstlige del til og modtog Frøslev fra Handewitt sogn

Administrativ inddeling

1864 var området inddelt i herreder, men desuden i en række jurisdiktioner, som ikke kendes i Kongeriget: kog, fogderi, 1. Angler og 2. Angler godsdistrikt, landskab. Der var også endel spredt kirkegods, som ikke hørte under herredet. Derfor er folketællingslisterne til 1864 ikke ført efter sogn; man skal finde eet sogns beboere i flere protokoller. På DS-Wikis sognesider finder man links til alle protokoller, der omfatter beboerne i kirkesognet.

Efter 1864 indføres efterhånden preussisk forvaltning. I slutningen af 1874 flyttes personadministrationen fra kirken til kommunerne og der indrettes personregistre. Her føres alle kommunens fødsler, borgerlige vielser, der var obligatoriske til 1926, og dødsfald. I fødselsregistrene finder man altså det korrekte navn og eventuelle navneændringer - præsten noterer selvfølgelig de børn han døber, men altså ikke de børn, der ikke hører til folkekirken. Antallet af kommuner var større end antallet af sogne; derfor er der på DS-Wikis sognesider ofte linket til flere personregisterprotokoller, ligesom ændringer i kommunernes omfang gennem årene bliver noteret.

Administrative særforhold

Folketællinger

Man opdager hurtigt, at et par af folketællingsårene afviger fra de kongerigske: 1803 (ikke 1801) og 1835 (ikke 1834) – og for årene 1864-1920 leder man forgæves efter folketællinger fra Sønderjylland. De preussiske FT-lister er destrueret. De eneste, der har overlevet, er folketællingskort for danske statsborgere på tysk jord 1885, og de er spændende, for her finder man de danske statsborgere, der boede i Sønderjylland, de såkaldte optanter

Kirkebøger

Kirkebøgerne byder på den udfordring, at de som så mange andre administrative kilder ofte er ført på tysk. De fleste ord kan findes i DS-Wikis tyske ordliste; med de centrale gloser på plads er opgaven løst. De fleste tysksprogede stednavne finder man også på DS-Wikis sognesider, hvor alle sognenavne er noteret på både dansk og tysk. Ellers dækker den tyske stednavnedatabase GOV de fleste tosprogede stednavne i Sønderjylland.
Kirkebøgerne fra Sydslesvig kan man (indtil ca. 1880) se på mikrokort på RAs forskellige afdelinger – eller (mod betaling) læse online hos Archion, der gør tyske evangeliske KB tilgængelige op til fristen på 110/80/30 (FVD) år.
I øvrigt er der i Sønderjylland dobbelt kirkebogsføring allerede fra 1763 (ikke 1814).

Skifter

Næste skridt efter ’kød på historien’ er normalt skifter. Her bliver det ligesom med lægdsrullerne klart, at Sønderjylland ikke var under kongerigsk lovgivning.
Man finder kun ganske få skifter fra Sønderjylland, da skifter ikke var et offentligt anliggende; de, der findes, er registreret på DDD, så man let finder frem til den scannede version.
I preussisk tid var boskifter og testamenter en privat sag, der kun sjældent har efterladt sig spor i advokaternes privatarkiver.

Lægdsruller

Lægdsrullesystemet var før 1864 ikke organiseret centralt som i kongeriget. Lægdsrullerne ligger på RAA i amtsarkiverne, før 1800 som en slags jordebøger, fra 1800 som udskrivningsprotokoller. Almindelig værnepligt blev først indført i 1850. I Trap: Slesvig (1864) finder man de gældende lægdsnumre – læs Trap: Slesvig 1864 på DS-Wikis sognesider.
Man kan finde enkelte sønderjyske soldater blandt ansøgerne om erindringsmedalje for deltagelse i krigene 1848 og 1864 – selv om de ved tildelingen var bosat i Preussen.

Efter 1864 indfører preusserne et meget effektivt udskrivningssystem, de alfabetiske lister. De er ordnet efter fødselsårgang, amt, kommune og efternavn og omfatter alle fødte mellem 1848 til ca. 1900, uanset om disse er døde inden session, udvandret eller deserteret. Listerne er under indtastning.

De sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig, og som faldt eller blev invalideret, har efterladt invalide- og enkepensionssager. Disse sagsmapper er meget omfattende og følger ydelsesmodtageren til hans/hendes død. På DS-Wiki findes en liste over modtagerne, som kan hjælpe til at finde den rigtige sag på RAA. En del andre krigsdeltagere kan man finde på de tyske Verlustlisten, mens kilder vedrørende soldater, der ikke kom til skade, er gået tabt under 2. verdenskrig. De faldne soldater er desuden nævnt på Den store Krig 1914-1918; mere omfattende personbeskrivelser kan findes på Sønderjyder - oversigt. De soldater, der befandt sig i allierede fangelejre efter 1. verdenskrig, kan man finde på krigsfangekortene og sammen med andre indtastede kilder via RAs søgefunktion.
(Faldne sønderjyder fra 2. verdenskrig kan findes hos Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge)

Efter 1920 indgår Sønderjylland i 7. udskrivningskreds, og sessionspapirerne kan findes på Lægdsruller

Ejendomsforhold

Gældssættelse i forbindelse med ejendomskøb blev oprindeligt fastholdt i private gældsdokumenter. De såkaldte Skyld- og panteprotokoller, hvor gæld i fast ejendom blev noteret, findes fra 1734, men brugen af dem var indtil 1813 ikke lovpligtig. Skyld- og panteprotokollerne førtes i retskredsene og findes i retsbetjentsarkiverne, og der er udarbejdet navnelister til protokollerne.

Efter 1864 blev det preussiske system indført, der noterede gæld i fast ejendom efter ’Bind og Blad’ i de preussiske grundbøger - ordnet efter ejerlav (kommune) og parcel. Hertil findes også navneregistre.
Ved siden af de egentlige grundbøger findes sammensyede 'Grundakten', Bilags- og dokumentsamlinger vedrørende ejendommen. Her finder man ofte en henvisning til indførsler vedrørende ejendommen i de ældre slesvigske Skyld- og panteprotokoller Dette system overlevede genforeningen og blev først fuldt erstattet af det danske Tingbogssystem efter 2. verdenskrig.
En god vejledning til at søge viden om ejendomsforhold er udarbejdet af RA: Lars N. Henningsen: Ejendomshistorie i Sønderjylland, Aabenraa 1996

Søgemuligheder

Selv om de administrative forhold var forskellige, er der mange personsammenfald mellem Sønderjylland og Kongeriget. Derfor kan det betale sig at bruge kendte persondatabaser som Nygårds Sedler, Fogsgaards Enkekasse, Erik Boysens Skipperdatabase, Wiberg og Arends Præstehistorie og Jens Axel Nissens Alsnissen.

De mange lokalarkiver og lokalhistoriske foreninger i Sønderjylland gemmer på en omfattende viden om nærområdet; f.eks. har Felsted sognarkiv udarbejdet en omfattende ejendomshistorie

Arkiver

Områdets statsarkiver RA Aabenraa og LA Schleswig dækker sammen Sønderjylland/Herzogtum Schleswig. Det meste materiale befinder sig på det geografisk oplagte arkiv; Rigsarkivets arkivalier vedrørende Sønderjylland er på AO samlet under Sønderjylland og hertugdømmerne, men grænsen 1920 skabte problemer med opdelingen af kilderne. Tønder amt blev delt i to halvdele, og for at gøre søgningen i arkivalier fra amtet lettere har de to arkiver udgivet en fælles arkivfortegnelse/Findbuch (2 bd.) for perioden indtil 1920.
Vanskeligere er det at finde kilder, som er skabt af overregionale myndigheder: f.eks. skal tildeling af brændevinsbrændingslicens for Bommerlund findes på LA Schleswig. Hvis man altså ikke finder den søgte kildetype på DAISY, bør man forsøge med en forespørgsel på LA Schleswig. Man kan læse den relevante arkivfortegnelse/findbücher for LA Schleswig på RAAs læsesal eller eventuelt finde en onlineversion på Hamburg University Press.

Litteratur