Amt: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) (→1662) |
Buchard (diskussion | bidrag) |
||
Linje 101: | Linje 101: | ||
==Sønderjylland== | ==Sønderjylland== | ||
[[Billede:220px-Slesvig-counties.png|thumb|left]] | |||
I '''Hertugdømmet Slesvig''', der ikke var berørt af enevældens reformer, var der en række områder, der først kom under amterne i 1800-tallet, senest 1853: Oktrojerede koge, adelige områder og kirkelige besiddelser. | |||
Linje 109: | Linje 123: | ||
I 1867 blev amterne omdannet til ''Landkreise''; disse omfattede også de tidligere kongerigske enklaver og - i modsætning til Danmark - også købstæder og flækker. Amtmandens afløser var ''Landrat''. I Sønderjylland var der 4 ''Landkreise''; disse fortsætter som danske ''amter'' efter 1920, selv om de er meget små sammenlignet med amterne nord for Kongeåen. I 1932 sammenlægges Aabenraa og Sønderborg amter | == Provinz Schleswig== | ||
[[Billede:Sønderjylland før 1920.JPG|thumb|left]] | |||
I 1867 blev amterne omdannet til preussiske '''Landkreise'''; disse omfattede også de tidligere kongerigske enklaver og - i modsætning til Danmark - også købstæder og flækker. | |||
Amtmandens afløser var ''Landrat''. I Sønderjylland var der 4 ''Landkreise''; disse fortsætter som danske ''amter'' efter 1920, selv om de er meget små sammenlignet med amterne nord for Kongeåen. I 1932 sammenlægges Aabenraa og Sønderborg amter | |||
Det danske begreb ''amt'' skal ikke sammenblandes med det preussiske ''Amt'', der kun bestod af 2-3 kirkesogne og bedst kan sammenlignes med et (lille) herred. Den preussiske leder af et sådant ''amtsdistrikt'' var ''Amtsvorsteher'' og oftest en gårdejer med det rette politiske sindelag. | Det danske begreb ''amt'' skal ikke sammenblandes med det preussiske ''Amt'', der kun bestod af 2-3 kirkesogne og bedst kan sammenlignes med et (lille) herred. Den preussiske leder af et sådant ''amtsdistrikt'' var ''Amtsvorsteher'' og oftest en gårdejer med det rette politiske sindelag. |
Versionen fra 3. maj 2020, 14:18
I Kongeriget indføres under enevælden bl. a. en reform af regionsopdelingen
1662
Amterne afløste lenene i 1662 som den overordnede regionale administrative enhed. I perioden frem til 1793 reduceres amternes antal fra 49 til 24.
|
Amtmanden skulle påse, at lovene og kongens ordrer blev overholdt, og han skulle beskytte folk mod overgreb, især den frie del af befolkningen, der ikke var fæstebønder
1793
Amternes antal og navne varierede gennem tiden, men i 1793-1794 skabtes de amter, der er kendt i det 20. årh.
|
|
Sønderjylland
I Hertugdømmet Slesvig, der ikke var berørt af enevældens reformer, var der en række områder, der først kom under amterne i 1800-tallet, senest 1853: Oktrojerede koge, adelige områder og kirkelige besiddelser.
Provinz Schleswig
I 1867 blev amterne omdannet til preussiske Landkreise; disse omfattede også de tidligere kongerigske enklaver og - i modsætning til Danmark - også købstæder og flækker. Amtmandens afløser var Landrat. I Sønderjylland var der 4 Landkreise; disse fortsætter som danske amter efter 1920, selv om de er meget små sammenlignet med amterne nord for Kongeåen. I 1932 sammenlægges Aabenraa og Sønderborg amter
Det danske begreb amt skal ikke sammenblandes med det preussiske Amt, der kun bestod af 2-3 kirkesogne og bedst kan sammenlignes med et (lille) herred. Den preussiske leder af et sådant amtsdistrikt var Amtsvorsteher og oftest en gårdejer med det rette politiske sindelag.