Degn: Forskelle mellem versioner
Maya123 (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: '''Degn''', en degn er en medhjælper for præsten. En kirketjener, som hjælper præsten i kirken. Ordet "degn", stammer fra ordet "diakon". Stillingen som degn b...) |
(Lidt mere udførligt) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Degn''', en degn er en medhjælper for [[præst]]en. En [[kirke]]tjener, som hjælper præsten i kirken. | '''Degn''', en degn er en medhjælper for [[præst]]en. En [[kirke]]tjener, som hjælper præsten i kirken. | ||
Ordet "degn", stammer fra ordet "[[diakon]]". | Ordet "degn", stammer fra ordet "[[diakon]]". Hvornår funktionen blev oprettet vides ikke, men det må være sket før reformationen. I kirkeordinansen af 14. juni 1539 hedder det nemlig om degnene, at de skal ''nyde samme privilegier, som de havde i bispernes tid, og ikke ydermere besværes dermed af os'' (kongen), ''end de tilforn var besværet af bisperne''. | ||
Udover at hjælpe [[præst]]en med gudstjenesten, holdt degnen også i mange tilfælde bibelundervisning for sognets børn og unge. Stillingerne som degn blev gradvist ophævet i tiden mellem 1790 og 1830. Det skete i forbindelse med oprettelsen af folkeskolen. Hvor en degn tidligere ofte havde haft to [[sogn]]e ligesom præsten, blev der nu ansat en folkeskolelærer i hvert sogn. Han overtod ofte degneboligen og den jord, som degnen tidligere havde haft. | |||
Degnens funktioner blev teoretisk set delt i to, nemlig en [[kirkesanger]], som skulle hjælpe præsten under gudstjenesten og en [[kirkebylærer]], som skulle forestå undervisning af børn og unge samt føre den nye [[kontraministerialbog]]. I praksis var begge funktioner dog næsten altid forenet hos folkeskolelæreren og i folkemunde blev betegnelsen degn derfor også fortsat brugt langt op i det tyvende århundrede. | |||
=== Kilder === | |||
[http://www.helbo.org/lars/bibl/degne.php?sprog=da Sjællands Stifts Degnehistorie] | |||
Versionen fra 26. maj 2007, 08:18
Degn, en degn er en medhjælper for præsten. En kirketjener, som hjælper præsten i kirken.
Ordet "degn", stammer fra ordet "diakon". Hvornår funktionen blev oprettet vides ikke, men det må være sket før reformationen. I kirkeordinansen af 14. juni 1539 hedder det nemlig om degnene, at de skal nyde samme privilegier, som de havde i bispernes tid, og ikke ydermere besværes dermed af os (kongen), end de tilforn var besværet af bisperne.
Udover at hjælpe præsten med gudstjenesten, holdt degnen også i mange tilfælde bibelundervisning for sognets børn og unge. Stillingerne som degn blev gradvist ophævet i tiden mellem 1790 og 1830. Det skete i forbindelse med oprettelsen af folkeskolen. Hvor en degn tidligere ofte havde haft to sogne ligesom præsten, blev der nu ansat en folkeskolelærer i hvert sogn. Han overtod ofte degneboligen og den jord, som degnen tidligere havde haft.
Degnens funktioner blev teoretisk set delt i to, nemlig en kirkesanger, som skulle hjælpe præsten under gudstjenesten og en kirkebylærer, som skulle forestå undervisning af børn og unge samt føre den nye kontraministerialbog. I praksis var begge funktioner dog næsten altid forenet hos folkeskolelæreren og i folkemunde blev betegnelsen degn derfor også fortsat brugt langt op i det tyvende århundrede.