Efternavn: Forskelle mellem versioner
BillyDK (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med '{{navne}} '''Efternavn''' er den del af en persons navn, som almindeligvis angiver familietilknytningen. De første efternavnslignende navne var beskrivende – enten fagbeteg...') |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Et '''Efternavn''' er den del af en persons navn, som almindeligvis angiver familietilknytningen. Man brugte længe [[patronym]]er, eventuelt suppleret med et tilnavn, så man i sognet kunne skelne mellem to personer med enslydende navne. | |||
'''Efternavn''' er den del af en persons navn, som almindeligvis angiver familietilknytningen. | |||
Ofte overtog tilnavnet funktionen som efternavn: det kan være fagbetegnelser: Smed, Bonde, Møller, eller boligforhold: Østergård, Fønsskov. I købstæderne skiftede borgerne tidligt til egentlige efternavne, afledt af erhverv o.l., eller til latinske (Smed => Fabricius) eller tyskklingende (Søften => Zeuthen) slægtsnavne. | |||
Med navneloven 1904 kom der fart i navneændringer fra de gammeldags -sen-navne til nydannede efternavne, der ofte ikke havde rod i familietraditionen, men var hentet i en offentliggjort liste over 'fornuftige' efternavne. | |||
Kilderne til navneændringer finder man: | |||
* Fra 1903-1919: i by- og herredsfogedarkiverne | |||
* Fra 1919-1961: i politimesterarkiverne | |||
* Fra 1961-1970: i amtsarkiverne | |||
Litteratur: | |||
* [https://nors.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf Efternavnets historie], Eva Villarsen Meldgaard, 2008 | |||
[[Kategori: Navne]] | [[Kategori: Navne]] | ||
Versionen fra 20. aug. 2019, 19:22
Et Efternavn er den del af en persons navn, som almindeligvis angiver familietilknytningen. Man brugte længe patronymer, eventuelt suppleret med et tilnavn, så man i sognet kunne skelne mellem to personer med enslydende navne.
Ofte overtog tilnavnet funktionen som efternavn: det kan være fagbetegnelser: Smed, Bonde, Møller, eller boligforhold: Østergård, Fønsskov. I købstæderne skiftede borgerne tidligt til egentlige efternavne, afledt af erhverv o.l., eller til latinske (Smed => Fabricius) eller tyskklingende (Søften => Zeuthen) slægtsnavne.
Med navneloven 1904 kom der fart i navneændringer fra de gammeldags -sen-navne til nydannede efternavne, der ofte ikke havde rod i familietraditionen, men var hentet i en offentliggjort liste over 'fornuftige' efternavne.
Kilderne til navneændringer finder man:
- Fra 1903-1919: i by- og herredsfogedarkiverne
- Fra 1919-1961: i politimesterarkiverne
- Fra 1961-1970: i amtsarkiverne
Litteratur:
- Efternavnets historie, Eva Villarsen Meldgaard, 2008