Hertug: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'I Danmarks historie spiller '''hertugerne''' i Slesvig og Holsten en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme. <br> Ko...') |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
I Danmarks historie spiller | {| | ||
Kong Frederik Is tre sønner arvede i 1544 som hertuger hver sin del af Slesvig og Holsten: | |||
|- | |||
| I Danmarks historie spiller hertugerne i Slesvig og Holsten en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme. | |||
Kong Frederik Is tre sønner arvede i 1544 som hertuger hver sin del af Slesvig og Holsten: | |||
Ud over dette regerede de tre hertuger i fællesskab (= havde indtægter fra) de meget store områder med adelige godser i både Slesvig og Holsten. | • Christian III: i Slesvig: Sønderborg, Nordborg, Flensborg; i Holsten: Segeberg, Steinburg, Plön; lokalt hovedsæde: Sønderborg slot | ||
Christian III var altså samtidig konge af Danmark, dermed sine brødres suveræn, og hertug over sine besiddelser i Slesvig og Holsten, dermed deres ligemand. Desuden var en hertug i Holsten den tyske kejsers undersåt med dertil hørende forpligtelser i f.eks. krigstid. | • hertug Hans d.Æ.: i Slesvig: Haderslev, Tønning, Løgumkloster, Fehmarn, vadehavsøerne Sild, Föhr, Nordstrand; i Holsten: Rendsburg, Bordesholm; hovedsæde: Haderslev | ||
• hertug Adolf: i Slesvig: Aabenraa, Gottorp, Eiderstedt; i Holsten: Kiel, Neumünster, Oldenburg og Trittau; hovedsæde: Gottorp | |||
Ud over dette regerede de tre hertuger i fællesskab (= havde indtægter fra) de meget store områder med adelige godser i både Slesvig og Holsten. | |||
Christian III var altså samtidig konge af Danmark, dermed sine brødres suveræn, og hertug over sine besiddelser i Slesvig og Holsten, dermed deres ligemand. Desuden var en hertug i Holsten den tyske kejsers undersåt med dertil hørende forpligtelser i f.eks. krigstid. | |||
|| http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Map_SLH-1650dansk.png | |||
|} |
Versionen fra 18. dec. 2011, 15:06
I Danmarks historie spiller hertugerne i Slesvig og Holsten en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme.
Kong Frederik Is tre sønner arvede i 1544 som hertuger hver sin del af Slesvig og Holsten: • Christian III: i Slesvig: Sønderborg, Nordborg, Flensborg; i Holsten: Segeberg, Steinburg, Plön; lokalt hovedsæde: Sønderborg slot • hertug Hans d.Æ.: i Slesvig: Haderslev, Tønning, Løgumkloster, Fehmarn, vadehavsøerne Sild, Föhr, Nordstrand; i Holsten: Rendsburg, Bordesholm; hovedsæde: Haderslev • hertug Adolf: i Slesvig: Aabenraa, Gottorp, Eiderstedt; i Holsten: Kiel, Neumünster, Oldenburg og Trittau; hovedsæde: Gottorp Ud over dette regerede de tre hertuger i fællesskab (= havde indtægter fra) de meget store områder med adelige godser i både Slesvig og Holsten. Christian III var altså samtidig konge af Danmark, dermed sine brødres suveræn, og hertug over sine besiddelser i Slesvig og Holsten, dermed deres ligemand. Desuden var en hertug i Holsten den tyske kejsers undersåt med dertil hørende forpligtelser i f.eks. krigstid. |
http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Map_SLH-1650dansk.png |