Hertug: Forskelle mellem versioner

Fra DS-Wiki
Spring til navigation Spring til søgning
No edit summary
No edit summary
 
(17 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
{|  
{|  
|-
|-
| I Danmarks historie spiller hertugerne i Slesvig og Holsten en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme.  
| I Danmarks historie spiller '''hertugerne''' i [[Slesvig-Holsten]] en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme.  
Kong Frederik Is tre sønner arvede i 1544 som hertuger hver sin del af Slesvig og Holsten:  
Kong Frederik Is tre sønner arvede i 1544 som hertuger hver sin del af Slesvig og Holsten: <br>
• Christian III: i Slesvig: Sønderborg, Nordborg, Flensborg; i Holsten: Segeberg, Steinburg, Plön; lokalt hovedsæde: Sønderborg slot  
• Christian III: i ''Slesvig'': Sønderborg, Nordborg, Flensborg; i ''Holsten'': Segeberg, Steinburg, Plön; lokalt hovedsæde: Sønderborg slot <br>
• hertug Hans d.Æ.: i Slesvig: Haderslev, Tønning, Løgumkloster, Fehmarn, vadehavsøerne Sild, Föhr, Nordstrand; i Holsten: Rendsburg, Bordesholm; hovedsæde: Haderslev  
• hertug Hans d.Æ.: i ''Slesvig'': Haderslev, Tønning, Løgumkloster, Fehmarn, vadehavsøerne Sild, Föhr, Nordstrand; i ''Holsten'': Rendsburg, Bordesholm; hovedsæde: Haderslev <br>
• hertug Adolf: i Slesvig: Aabenraa, Gottorp, Eiderstedt; i Holsten: Kiel, Neumünster, Oldenburg og Trittau; hovedsæde: Gottorp  
• hertug Adolf: i ''Slesvig'': Aabenraa, Gottorp, Eiderstedt; i ''Holsten'': Kiel, Neumünster, Oldenburg og Trittau; hovedsæde: Gottorp<br> <br>
Ud over dette regerede de tre hertuger i fællesskab (= havde indtægter fra) de meget store områder med adelige godser i både Slesvig og Holsten.
Ud over dette regerede de tre hertuger i fællesskab (= havde indtægter fra) de meget store områder med adelige godser i både Slesvig og Holsten.<br>
Christian III var altså samtidig konge af Danmark, dermed sine brødres suveræn, og hertug over sine besiddelser i Slesvig og Holsten, dermed deres ligemand. Desuden var en hertug i Holsten den tyske kejsers undersåt med dertil hørende forpligtelser i f.eks. krigstid.
Christian III var altså samtidig konge af Danmark, dermed sine brødres suveræn, og hertug over sine besiddelser i Slesvig og Holsten, dermed deres ligemand. <br>Desuden var en hertug i Holsten, og dermed den danske konge som hertug i Holsten, den tyske kejsers undersåt med dertil hørende forpligtelser i f.eks. krigstid.<br><br>
|| http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Map_SLH-1650dansk.png


Da Hertug Hans d.Æ. dør barnløs, deles hans hertugdømme mellem de to brødre. Senere arvedelinger gør landkortet yderligere uoverskueligt, og da Slesvig yderligere omfattede kongerigske andele, ofte som enkeltgårde i sogne, hvor både kongen som hertug og hertugen af Gottorp også havde ejendom - samtidig med adelen -, bliver det en udfordring for slægtsforskeren at finde ud af, hvem der var øverste myndighed for en bestemt person. <br>
Dette gælder både i Slesvig og i Holsten.<br><br><br><br><br><br>
|| http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fc/Map_SLH-1650dansk.png/300px-Map_SLH-1650dansk.png<br>[http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/fc/Map_SLH-1650dansk.png Hertugdømmerne Slesvig og Holsten 1650 - fuld størrelse]
|}
|}
==Eksterne links==
[http://da.wikipedia.org/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Slesvig# Wikipedia: Slesvig]<br>
[http://da.wikipedia.org/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Holsten Wikipedia:Holsten]
[[Kategori:Udtryk og vendinger]]

Nuværende version fra 19. maj 2018, 13:57

I Danmarks historie spiller hertugerne i Slesvig-Holsten en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme.

Kong Frederik Is tre sønner arvede i 1544 som hertuger hver sin del af Slesvig og Holsten:
• Christian III: i Slesvig: Sønderborg, Nordborg, Flensborg; i Holsten: Segeberg, Steinburg, Plön; lokalt hovedsæde: Sønderborg slot
• hertug Hans d.Æ.: i Slesvig: Haderslev, Tønning, Løgumkloster, Fehmarn, vadehavsøerne Sild, Föhr, Nordstrand; i Holsten: Rendsburg, Bordesholm; hovedsæde: Haderslev
• hertug Adolf: i Slesvig: Aabenraa, Gottorp, Eiderstedt; i Holsten: Kiel, Neumünster, Oldenburg og Trittau; hovedsæde: Gottorp

Ud over dette regerede de tre hertuger i fællesskab (= havde indtægter fra) de meget store områder med adelige godser i både Slesvig og Holsten.
Christian III var altså samtidig konge af Danmark, dermed sine brødres suveræn, og hertug over sine besiddelser i Slesvig og Holsten, dermed deres ligemand.
Desuden var en hertug i Holsten, og dermed den danske konge som hertug i Holsten, den tyske kejsers undersåt med dertil hørende forpligtelser i f.eks. krigstid.

Da Hertug Hans d.Æ. dør barnløs, deles hans hertugdømme mellem de to brødre. Senere arvedelinger gør landkortet yderligere uoverskueligt, og da Slesvig yderligere omfattede kongerigske andele, ofte som enkeltgårde i sogne, hvor både kongen som hertug og hertugen af Gottorp også havde ejendom - samtidig med adelen -, bliver det en udfordring for slægtsforskeren at finde ud af, hvem der var øverste myndighed for en bestemt person.
Dette gælder både i Slesvig og i Holsten.





http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fc/Map_SLH-1650dansk.png/300px-Map_SLH-1650dansk.png
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten 1650 - fuld størrelse

Eksterne links

Wikipedia: Slesvig
Wikipedia:Holsten