Hertug

Fra DS-Wiki
Version fra 18. dec. 2011, 14:45 af Buchard (diskussion | bidrag) Buchard (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'I Danmarks historie spiller '''hertugerne''' i Slesvig og Holsten en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme. <br> Ko...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

I Danmarks historie spiller hertugerne i Slesvig og Holsten en afgørende rolle. De var af kongeslægt og havde til deres underhold fået tildelt et hertugdømme.
Kong Frederik Is tre sønner arvede i 1544 som hertuger hver sin del af Slesvig og Holsten:

  • Christian III: i Slesvig: Sønderborg, Nordborg, Flensborg; i Holsten: Segeberg, Steinburg, Plön; lokalt hovedsæde: Sønderborg slot
  • hertug Hans d.Æ.: i Slesvig: Haderslev, Tønning, Løgumkloster, Fehmarn, vadehavsøerne Sild, Föhr, Nordstrand; i Holsten: Rendsburg, Bordesholm; hovedsæde: Haderslev
  • hertug Adolf: i Slesvig: Aabenraa, Gottorp, Eiderstedt; i Holsten: Kiel, Neumünster, Oldenburg og Trittau; hovedsæde: Gottorp

Ud over dette regerede de tre hertuger i fællesskab (= havde indtægter fra) de meget store områder med adelige godser i både Slesvig og Holsten.
Christian III var altså samtidig konge af Danmark, dermed sine brødres suveræn, og hertug over sine besiddelser i Slesvig og Holsten, dermed deres ligemand. Desuden var en hertug i Holsten den tyske kejsers undersåt med dertil hørende forpligtelser i f.eks. krigstid.