Indfødsret: Forskelle mellem versioner
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
Buchard (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
* 1864-1920 | * 1864-1920 | ||
Folk, der var født før 1864, kunne efter Preussens overtagelse af området fortsætte som danske undersåtter ved at ''optere'' for Danmark. De blev boende, men skulle søge forlængelse af opholdstilladelsen - og den kunne inddrages, hvis man havde været f.eks. politisk aktiv. Børn af de såkaldte ''optanter'' født efter 1864 havde preussisk indfødsret. | Folk, der var født før 1864, kunne efter Preussens overtagelse af området fortsætte som danske undersåtter ved at ''optere'' for Danmark. De blev boende, men skulle søge forlængelse af opholdstilladelsen - og den kunne inddrages, hvis man havde været f.eks. politisk aktiv. Børn af de såkaldte ''optanter'' født efter 1864 havde preussisk indfødsret. | ||
* 1920 - Efter 1920 blev folk med fødested i Sønderjylland (næsten) automatisk overført til dansk statsborgerskab. <br>Worsøe | * 1920 - Efter 1920 blev folk med fødested i Sønderjylland (næsten) automatisk overført til dansk statsborgerskab. | ||
Derfor nævnes bopælen pr. 1. okt 1918 i | <br>Worsøe: Slægtshistorie i Sønderjylland, 1999 s. 62: ''Grundreglen var, at alle, der på genforeningsdagen den 15. juni 1920 havde fast bopæl her og tidligere var tyske statsborgere, automatisk blev danske statsborgere, medmindre de var tilflyttet efter 1. okt. 1918.'' | ||
Alle andre skulle igennem en godkendelsesprocedure - se 'Det nationale register' på LA Aabenraa. Glemte de, risikerede de, at Hitler indkaldte mændene til militærtjeneste - derfor finder man sønderjyske ansøgninger om dansk indfødsret i indvandrerdatabasen. | Derfor nævnes bopælen pr. 1. okt 1918 i den sønderjyske folketælling 1921.<br> | ||
Alle andre skulle igennem en godkendelsesprocedure - se 'Det nationale register' på LA Aabenraa. Glemte de det, risikerede de, at Hitler indkaldte mændene til militærtjeneste i 1930'erne - derfor finder man sønderjyske ansøgninger om dansk indfødsret i indvandrerdatabasen fra denne periode. | |||
Versionen fra 9. feb. 2012, 13:09
Indfødsret, der var en forudsætning for at kunne opnå et embede i staten, kunne fra 1776 gives til udenlandske statsborgere.
Kilder vedr. ansøgning om indfødsret, findes i
- 1776-1847: Danske kancelli
- 1848-1967: Indenrigsministeriet 1. kontor
Indfødsretskriteriet var indtil 1898 fødestedet; efter 1898 faderens nationalitet.
Sønderjylland
I Sønderjylland gav grænsedragningerne 1864 og 1920 overgangsproblemer:
- 1864-1920
Folk, der var født før 1864, kunne efter Preussens overtagelse af området fortsætte som danske undersåtter ved at optere for Danmark. De blev boende, men skulle søge forlængelse af opholdstilladelsen - og den kunne inddrages, hvis man havde været f.eks. politisk aktiv. Børn af de såkaldte optanter født efter 1864 havde preussisk indfødsret.
- 1920 - Efter 1920 blev folk med fødested i Sønderjylland (næsten) automatisk overført til dansk statsborgerskab.
Worsøe: Slægtshistorie i Sønderjylland, 1999 s. 62: Grundreglen var, at alle, der på genforeningsdagen den 15. juni 1920 havde fast bopæl her og tidligere var tyske statsborgere, automatisk blev danske statsborgere, medmindre de var tilflyttet efter 1. okt. 1918.
Derfor nævnes bopælen pr. 1. okt 1918 i den sønderjyske folketælling 1921.
Alle andre skulle igennem en godkendelsesprocedure - se 'Det nationale register' på LA Aabenraa. Glemte de det, risikerede de, at Hitler indkaldte mændene til militærtjeneste i 1930'erne - derfor finder man sønderjyske ansøgninger om dansk indfødsret i indvandrerdatabasen fra denne periode.