Kartoffeltysker

Omkring 1760 kom de første sydtyske kolonister eller kartoffeltyskere til Jylland. De var inviteret til Danmark for at opdyrke hede- og mosearealerne langs den jyske højderyg fra Ejderen i syd til Alheden i nord. Kolonister er betegnelsen for indvandrere, der blev inviteret til landet for at forbedre landets økonomi. Men også de senere (danske) ejere af koloniststederne i 1800-tallet betegnes på grund af stedernes særlige privilegier som kolonister og kan derfor ofte søges under denne erhvervsbetegnelse i folketællingerne.

Flækken Christiansfeld blev oprettet 1773 som en koloni med en forvaltning, der ikke lignede forvaltningen af hverken landsogn, flække eller købstad, ligesom Altona og Glückstadt, der havde andre købstadsordninger end de øvrige købstæder i Helstaten med privilegier, der gav andre religiøse grupper (jøder, katolikker, reformerte/huguenotter) ret til at udøve deres erhverv.

Målet var merkantilistisk: ved at modernisere økonomien ville omsætningen stige, ligesom en moderniseret produktion ville sænke omkostningerne, så eksporten kunne øges; skatteindtægterne til financieringen af hof, hær og flåde ville blive større ....
Nørrejylland
Mest kendt er kolonierne ved Frederiks, Thorning, Gråmose og Bording, samt længere mod syd på Randbøl hede. Efterkommerne har udforsket rødderne i Sydtyskland, og meget materiale kan findes på hjemmesiden Kartoffeltyskerne på Alheden. Disse kolonister kaldes populært kartoffeltyskere, da de var med til at introducere kartoflen som landbrugsafgrøde.

Sønderjylland
I hertugdømmet Slesvig blev der oprettet lignende kolonier. Friedrichsheide (Sankelmark), Friedrichsau og Friedrichsfeld (Skt. Michaelis v. Slesvig), Königshügel, Christiansholm og Meggerholm (Hohn), Neubörm (Hollingstedt), Westscheide (Havetoft), Sophienthal (Tinglev) og Wilhelminenfeld (Leck) som de største
Her finder man kontakt hos arbejdsgruppen Plaggenhacke

Projektet
Hverken på Alheden eller hertugdømmet Slesvigs hede- og mosearealer var forsøget med tyske kolonister nogen stor succes: mange forsvandt hurtigt igen, fordi jorden var for vanskelig at få et udkomme af. Løfterne til kolonisterne var store: arvefæste med bolig og stald, kvæg, redskaber, 20 års skattefrihed, dagpenge til den første gode høst var i hus og rejsepenge til den lange transport fra Sydvesttyskland (Pfalz, Baden, Württemberg) og Hessen til Slesvig, hhv. Danmark. Men dels var dyrkningsforholdene (nybrudt udpint hedejord, kold mosejord o.l.) meget fremmedartede for kolonisterne, dels var kolonisterne ikke som påtænkt udvalgt efter kvalifikationer indenfor landbrug, derimod tog den danske udsending Joh. Fr. Moritz, hvem der meldte sig - for sin egen fortjenestes skyld: hver hvervning udløste en bonus til ham på 4½ rigsdaler. Og ofte var der strid med de oprindelige bønder, som så deres hede- og mosestrækninger forsvinde med tab af indtægterne fra klyne og tørv til følge - og som også måtte dele engarealer med de nytilkomne.

Kolonisterne/kartoffeltyskerne kom fra områder, hvor den ellers ukendte kartoffel allerede indgik i kostplanen. Da dyrkning af boghvede, der klarer sig på magre jorder, ikke var vellykket, begyndte dyrkningen af kartofler både i Nørrejylland og Hertugdømmet Slesvig; provst Philipp Ernst Lüders i hertugdømmerne gjorde en stor indsats for at forsyne de nørrejyske kolonister med sættekartofler, men han ville også have stambefolkningen til at bruge kartoflen i den daglige husholdning. Det var en sej kamp mod gamle vaner, men efterhånden kunne kartoffeltyskerne afsætte overskudsproduktionen på markederne i Viborg, Kolding og Fredericia.

Kilder

• Arkivregistratur: Hedekolonierne
• Digitale Migrationskartei rummer kilder vedr. udvandring fra Pfalz

Eksterne links

• Mindesten med efternavneliste
• Hedekoloniernes arkivalier på Slægtsforskernes bibliotek
• Deutsche Kolonisten: en omfattende navnedatabase med bl. a. de 'kolonister', der kom til Danmark og Hertugdømmet Slesvig. Her også eksempler på disse kolonisters vandring videre til Rusland, f.eks. Kolonisten Hirschenhof 1766 i Livland
• Otto Gebhardt: Friederizianische Kolonien und Kolonisten in Pommern nach dem Stande des Jahres 1754, Stettin 1938

Litteratur

Slægt&Data

Kathr. Tobiesen: Kartoffeltyskerne på Alheden Slægt&Data 2004/3 s. 10ff.
Jan Hyllested: Kartoffeltysker-forskning I Slægt&Data 2004/4 s. 5 ff.
Kartoffeltysker-forskning II Slægt&Data 2005/1 s. 20 ff

Bøger

• Frifelt, Salomon J.: Kartoffeltyskerne, i: Salomon J. Frifelt: Vort Sogns Historie i 100 Aar, [Herning] 1950-1958, Bd. 8, s. 650-653
• Elsa Steen Sørensen: Daniel Krath, en kartoffeltysker. 1982
• Jørgen Nielsen & Stine Bitsch-Larsen: De sydtyske kolonisters bosættelse på den jydske hede, Viborg 2005, 378 s.
• Aus den Anden auf die Geest, Schleswig 1993 (udstillingskatalog)
• Etlar Kramer Johansen: Kartoffeltyskernes historie. Fra fremmed land de kom.1999, nu også på tysk & engelsk.
• F.C.Carstens/Etlar Kramer Johansen: Alheden og dens kolonier 1839. Ny udg. 2000.
• Etlar Kramer Johansen/Jan Hyllested: Kartoffeltyskerne i Resenfelde. 2003
• Otto Gebhardt: Friderizianische Pfälzerkolonien in Brandenburg und Pommern, Stettin 1939
• Kolonisten-Atlas, udg. Ilona og Johannes Hansen, Arbeitskreis Plaggenhacke 2011: kolonier i Sønderjylland, bl.a. omkring Tinglev, og i Sydslesvig